Nu kommer robotterne også efter de veluddannede

Også folk med lange uddannelser kan nu godt begynde at indstille sig på konkurrence fra intelligente selvlærende maskiner.

Gennem historien har maskiner erstattet mennesker. Men det er ikke længere kun rutineprægede job, der står for skud. Næste bølge rammer alle erhverv og alle samfundslag. Og højtudannede kan godt begynde at indstille sig på konkurrence fra intelligente selvlærende maskiner. Her er de nyeste eksempler på, hvordan robotter, computeralgoritmer og kunstig intelligens rykker ind i alle erhverv.

Arbejdsmarked i stormvejr

LÆS OGSÅ: Martin Ford: Basisløn er også i de riges interesse

* Advokatfirmaet BakerHostetler hyrede i sommer IBM-robotten Ross til at hjælpe med samtlige konkurssager, som ellers er blevet varetaget af 50 advokatfuldmægtige. Ross bygger på IBM’s kognitive computersoftware Watson, som ikke alene kender al eksisterende lovgivning, men som også er i stand til at læse tidligere sager og sammenligne sagsforløb, undersøge svarmuligheder, fremsætte hypoteser og fælde dom – naturligvis med referencer og citater til at understøtte konklusionerne. Ross bliver dygtigere over tid, lærer af de løbende sager og bliver hurtigere og klogere, jo mere systemet anvendes.

* Softwareprogrammet WorkFusion hjælper virksomheder med næsten fuldautomatisk projektstyring og er i stand til at analysere, hvilke opgaver der kan klares af interne medarbejdere, og hvilke der kræver crowdsourcing. WorkFusion slår sågar selv de rette jobannoncer op, varetager rekruttering og udvælger kvalificerede freelancere.

* Cloudcomputing, som gør det muligt for virksomheder at gemme enorme mængder data i skyen, betyder, at virksomheder som bl.a. Good Data blot behøver 180 medarbejdere til at håndtere 6.000 kunder. Tidligere krævede det fem mand pr. kunde – altså 30.000 medarbejdere.

* Journalistik behøver ikke længere journalister. Northwestern University har udviklet softwaren StatsMonkey, som automatiserer produktionen af bl.a. sportsreportager, så data uden menneskelig indblanding forvandles til artikler.

* En kommende version af Microsoft Word har indbygget funktionen Editor, som ved hjælp af kunstig intelligens selv sørger for at redigere tekster og komme med forslag til forbedringer – præcis som en redaktør.

* Quill og Narrative Science er to nye softwaretjenester, der kan omsætte data til analyser. Programmerne sørger selv for at indsamle data fra diverse kilde – både finansielle, transaktionsdatabaser, websites og salgsrapporter – som så analyserer og omsættes til læsbare rapporter.

* Det er et spørgsmål om år, før software helt kan erstatte tolke. Waverly Labs i New York og velkendte Google samt Skype Translator arbejder alle på næsten-real time oversættelse af tale.

* Handlen på alverdens børser er i stor stil for længst overtaget af avancerede handelsalgoritmer. Mens det i 2010 var 70 pct. af alle handler, er det siden steget til 84 pct., ifølge Morgan Stanley. Men også bankverden rammes af automatisering, og såkaldte robo-advisors, særligt Wealthfront, men også Betterment, FutureAdvisor og WiseBanyan, giver alle kunderne automatisk rådgivning om investeringer og køb. Undersøgelser viser, at de unge millennials er mere trygge ved robotrådgivningen.

Sundhed:

* Det har hidtil krævet en lang uddannelse at blive radiolog – typisk 5 års studier. Men det analysere røntgenbilleder, sammenligne data og vurdere undersøgelsesresultater med sygdomsmønstre, vil inden længe kunne udføres automatisk af avanceret genkendelsessoftware og selvlærende maskiner.

* Interaktive læge-apps og avanceret software gør det muligt for almindelige borgere at diagnosticere sig selv – helt uden nogen doktor. Blandt eksemplerne er Your.MD, Babylon Health og Ping An Good Doctor. Kombineret med kognitive computere bliver det muligt mere præcist at anbefale de bedste behandlingsformer og matche patienter med kliniske lægemiddelforsøg.

Undervisning:

* Retning af skoleopgaver samt karaktergivning kan nu overlades til computeralgoritmer. Et konsortium af topuniversiteter i USA, edX, tilbyder software, der kan bedømme opgaver helt uden medvirken fra lærerkræfter.

Service:

* Momentum Machines i San Francisco har netop annonceret, at de snart åbner den første fuldautomatiske restaurant, som kan fremstille 400 gourmethamburgere i timen. Hver maskine erstatter to til tre medarbejdere, og køkkenet bliver helt uden mennesker. For McDonald’s, der har godt 1,5 millioner ansatte fordelt på 36.000 restauranter verden over, indebærer det helt nye muligheder.

* Den japanske sushikæde Kura har allerede udstyret sine 262 restauranter med robotter, der sørger for at lave og servere al sushi uden menneskehænder.

* Forsøg med førerløse biler, busser og lastbiler er i fuld gang flere steder i verden. Allerede i 2020 ventes 10 millioner selvkørende biler at være på vejene og dermed potentielt sende millioner af chauffører i arbejdsløshed.

Produktion:

* Effekten af 3D-print vil få stor betydning i bygge- og anlægsbranchen. Kinesiske WinSun Decoration Design Engineering har allerede bygget den første 3D-printede boligblok i fem etager. Teknologien kan få store konsekvenser for byggearbejdere.

* Virksomheden Industrial Perception har udviklet en robot, der kan overskue et kaotisk varelager og som blot bruger ét sekund på at flytte kasser rundt. Selv hvis de ligger uordnet. For mennesker tager den opgave minimum 6 sekunder.

* I Californien har Vision Robotics udviklet en blækspruttelignende appelsinhøstemaskine med otte robotarme, der med 3D-maskinsyn kan afkode et helt appelsintræs dimensioner og placeringen af hver enkelt stykke frugt. Forventningen er at spare 40 pct. af det manuelle landbrugsarbejde.

* Firmaet Rethink Robotics har udviklet en menneskelignende letvægtsproduktionsrobot, der direkte kan oplæres til at udføre repetitive opgaver. Robotten koster mindre end en årsløn og kan trænes ved, at man bevæger dens arme i de påkrævede bevægelser.

* På Teslas nye fabrik i Californien er 160 ultrafleksible industrirobotter i stand til at samle ca. 400 biler om ugen. Maskinerne er bl.a. i stand til selv at skifte værktøj.

* Robotterne fra virksomheden Grabit har en ny type gribearm, der styres af elektroklæbebånd, så robotterne kan opsamle, bære og placere stort set alt ved hjælp af en kontrolleret elektrostatisk ladning.

* Styringen af gigantlagre hos kæmpevirksomheder som Amazon, Toys’R’Us, Walgreens og Staples klares nu af Kiva-robotter, som ifølge Wall Street-analytikere anslås at reducere omkostningerne til ordreafvikling med helt op til 40 pct.

LÆS OGSÅ: Martin Ford: Basisløn er også i de riges interesse

LÆS OGSÅ: Her er de job som robotterne snart tager livet af

Forrige artikel FN vil have færre patenter og mere åbenhed i medicinalbranchen FN vil have færre patenter og mere åbenhed i medicinalbranchen Næste artikel Martin Ford: Basisindkomst er også i de riges interesse Martin Ford: Basisindkomst er også i de riges interesse
Vi bruger afsindigt meget plastik

Vi bruger afsindigt meget plastik

Pludselig hader vi plastik. På få år er der kommet langt større bevidsthed om, at vores plastikaffald havner i maven på fisk og fugle eller i gigantiske plastik-øer i verdenshavene. Alligevel vokser forbruget støt. Det arbejder politikere, erhvervsfolk og civilsamfundet på at ændre.

Overblik: Knap så fantastisk plastik

Overblik: Knap så fantastisk plastik

Vi er ved at drukne i plastik, men lovgivningen og nye måder at bruge emballage på er så småt på vej.
I Silicon Valley holder Mozilla-fonden den etiske fane højt.

Plastik fra danske husholdninger får nyt liv i Langå

Plastik fra danske husholdninger får nyt liv i Langå

Dansk Affaldsminimering sorterer, renser og tørrer plastik fra danske husholdninger på deres anlæg i Langå uden for Randers. Virksomheden giver plastikken nyt liv ved at smelte den om, så den kan sælges videre til producenter.

Nu ruller den cirkulære økonomi

Nu ruller den cirkulære økonomi

Ny lovgivning fra både Folketinget og EU presser på for mere fokus på reparationer og genanvendelse af materialer. Produkter og forretningsmodeller, der bygger på de samme principper, vælter frem. Den cirkulære økonomi er en ide, hvis tid er kommet.

Brød bliver til øl bliver til brød

Brød bliver til øl bliver til brød

Det økologiske bageri Jalm&B har sammen med Carlsbergs bryggeri Jacobsen indgået en industriel symbiose, hvor de aftager hinandens restprodukter til at bage brød og brygge øl.

Vestager: EU’s techregulering skal være social og retfærdig

Vestager: EU’s techregulering skal være social og retfærdig

Store digitale selskaber skal reguleres ud fra værdier om frihed, miljø og social retfærdighed, siger konkurrencekommissær Margrethe Vestager. Hun mener, at EU skal finde sin egen vej mellem amerikansk angst for staten og Kinas krænkelse af individer.

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

En stor del af den politiske debat herhjemme begynder og foregår i dag på politikernes egne profiler på de sociale medier, og dermed er det også i politikernes magt at blokere de brugere, de ikke ønsker, skal blande sig i den demokratiske samtale.

Sydkorea vil også have databeskyttelsesregler

Sydkorea vil også have databeskyttelsesregler

Sydkorea er verdens måske mest gennemdigitaliserede land, men efter en række skandaler om misbrug af data og overvågninger arbejder man nu på at indføre regler for databeskyttelse, der minder meget om EU’s GDPR-regelsæt.

"Den største fare ved maskinerne er at vi bliver som dem"

INTERVIEW: Teknologien byder på enorme gevinster, og hvis ikke vi kaster os ind i udviklingen, bliver vi udkonkurreret af dem, der gør. Men jo mere vores samfund og vi selv præges af teknologien, des mere mister vi af det, som gør os til mennesker og giver mening for os, advarer den tyske fremtidsforsker Gerd Leonhard.

Mediecheferne: Vi vil sikre transparens

Mediecheferne: Vi vil sikre transparens

Mediernes opgave ved det kommende valg er vigtigere end nogensinde før. Det mærker man ude på redaktionerne, hvor mandskabet oprustes, og øjnene rettes mod sociale medier og risikoen for misinformation.

Politikere er blevet deres egne massemedier

Politikere er blevet deres egne massemedier

Højere partistøtte giver nye kommunikationsmuligheder hos danske politikere, som søsætter egne medier som aldrig før. Det har ændret nyhedernes fødekæde og vil give mere støj ved det kommende folketingsvalg. Måske bliver 2019 valgåret, hvor de traditionelle medier mister magten over dagsordenen.

Med i maskinrummet: Sådan styrer politikerne dagsordenen

Med i maskinrummet: Sådan styrer politikerne dagsordenen

Danske vælgere foretrækker muligvis stadig tv-mediet i en valgkamp, men det er det, der foregår på politikernes egne kanaler, der afgør debatten, lyder det fra politisk strateg. Når partierne sætter tryk på, kan de dreje dagsordenen i deres retning, og det kan give taletid i medierne.

Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Det tyske parti AfD er ved at oprette sit eget mediemæssige war room, hvorfra 20 journalister skal lave partiets egen 'dækning' af livet i Forbundsdagen. I Spanien kan journalisterne ikke længere stille spørgsmål til premierministeren. Uafhængige medier har det svært i mange EU-lande.

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

En amerikansk iværksætter mobiliserede tusindvis af youtubers og andre influencere til det amerikanske midtvejsvalg, der fik historisk høj valgdeltagelse blandt 18-24-årige. Influencere kan flytte stemmer, siger dansk forsker, men det er svært at måle deres indflydelse.