Hvis ikke du har prøvet virtual reality, VR, for nylig, bør du gøre det. Det er en overvældende oplevelse.

Ikke kun fordi grafikken efterhånden er blevet så god, at man vitterlig glemmer verden omkring sig og lader sig opsluge af det digitale univers, man træder ind i. Men også fordi man dårligt kan prøve VR uden at indse, at den helt håndgribelige sammensmeltning af det virtuelle og det fysiske vil være en almindelig og væsentlig del af den måde, vi oplever verden på fremover.

Engang var det nyt, at folk kunne gå med walkman og høre musik i små hovedtelefoner. Så kom smartphones, og nu tjekker alle deres lille skærm med få minutters mellemrum.

Det næste bliver brillerne, som kan vise os alt det, der i dag sker på computerskærmen, uden vi behøver at tage blikket fra verden omkring os.

En af dem, der satser benhårdt på, at virtual reality hurtigt vokser i udbredelse, er Simon Lajboschitz, der for to år siden startede virksomheden Khora VR, der producerer programmer til VR, og som afholder workshops og demonstrationer af teknologien i firmaets lokaler i Kødbyen i København.

Simon Lajboschitz mener, at vi er på vej mod, hvad han kalder ’oplevelsesinternettet’.

”Tekst er godt til information, men VR er en oplevelse. Hvis du eksempelvis vil lære om Den Kinesiske Mur, kan du gå ind og læse dig til en masse information på Wikipedia. Men nu kommer der også nogle oplevelsesbaserede måder at lære om Den kinesiske mur, hvor man træder ind i en digital simulering og føler sig tilstede på muren. Når der kommer VR online, går internettet fra at være et informationsmedie til at være et oplevelsesmedie. I dag er internettet fyldt med sider, ligesom en bog, men med VR bliver internettet fyldt med rum,” siger han.

Et ekstra datalag på virkeligheden

Virtual reality-teknologien er nært beslægtet med augmented reality, AR. Augmented betyder ’beriget’, og når man oplever AR, er der tilføjet et ekstra lag af information oven på virkeligheden.

I VR oplever man ikke den fysiske verden omkring sig, fordi de briller, man tager på, lukker omverdenens lys og lyde ude, så det føles som at træde ind i et helt andet, digitalt rum.

Med AR bliver man derimod i den fysiske verden. AR-briller er gennemsigtige, men de viser et lag af digitale informationer oven på den fysiske virkelighed.

Det kan være tekster eller symboler, der tilføjer information om det, man fysisk står overfor. Det kan være skærme med tekst eller video, der synes at svæve i luften foran en, eller det kan være animerede 3D-grafiske figurer, der dukker op midt i den virkelige verden.

Ifølge Simon Lajboschitz bevæger udviklingen af VR og AR sig hver sin vej:

”I virtual reality træder du ind i internettet, og med augmented reality træder internettet ud hos dig,” som han forklarer det.

AR er teknisk mere kompliceret end VR, fordi det virtuelle lag af grafik skal følge den fysiske virkelighed meget præcist. Til gengæld kan AR anvendes til langt flere formål, og det er ikke svært at forestille sig, at brugen AR-briller vil blive lige så udbredt og almindelig, som det er at gå rundt med hovedtelefoner og smartphones i dag.

”VR kommer først, men AR bliver størst,” siger Simon Lajboschitz.

Sandsynligvis vil AR og VR med tiden overlappe, i den forstand at de fungerer ved hjælp af det samme hardware. Microsoft taler således om ’mixed reality’, og den brille med navnet HoloLens, som Microsoft sælger, kan både være gennemsigtig, så den kan bruges til AR, og kan lukke af for omverdenen, så man kun oplever VR.

Ikke længere brug for skærme

Vi bruger allerede elementer af AR på smartphones. Computerspillet Pokemon Go fungerer netop ved at indlejre grafik oven på den virkelige verden, som optages af kameraet og vises på mobilens skærm. Det samme gør en lang række andre apps, der eksempelvis kan vise vej i byer eller udpege stjernebilleder, når man retter telefonen mod nattehimlen.

Hvis AR opleves med de særlige briller på, behøver man i princippet ikke at have skærme i den fysiske verden, for man kan blot få vist dem som virtuelle skærme i AR-brillen. Der er heller ikke brug for mobiltelefoner, TV eller projektorer, og man kan selv vælge at gøre skærmene synlige, store eller små, alt efter smag og behov.

AR er også vigtig i forbindelse med tendensen i retning af Internet of Things, hvor alle vores genstande og apparater bliver ’intelligente’, fordi de forsynes med computerkraft og internetforbindelse

Et eksempel på Internet of Things er visionen om det ’intelligente’ hjem, hvor alle apparater kan styres gennem en app i mobiltelefonen. Man kan eksempelvis kontrollere lyset i huset fra mobilen i stedet for at bruge afbryderen på væggen.

Kombinerer man det koncept med AR, er der ingen grund til at installere en fysisk tænd-og-sluk-kontakt, i stedet kan man blot klikke på en virtuel kontakt, der optræder i ens briller, og som man desuden kan placere og flytte rundt på, som man nu ønsker.

Man taler om, at fremtidens produkter bliver forsynet med et nyt lag af information i form af en slags ’digital tvilling’, der består af informationer om alle aspekter af genstandens design, produktion og anvendelse. Med augmented reality vil det være muligt at se både den fysiske genstand og det lag af digital information, som knytter sig til den. 

Kombineret med kunstig intelligens kan AR fungere som en digital assistent, som kan hjælpe en med trin-for-trin-instruktioner til at løse opgaver i hverdagen eller på arbejdet. Hvis man f.eks. skal samle en Ikea-reol, kan den kunstige intelligens genkende alle plader og skruer i synsfeltet og fortælle og vise, præcis hvordan man skal gå frem.

Boeing-flyfabrikkerne er blandt de virksomheder, der længe har anvendt augmented reality til at understøtte deres mekanikere i at samle og reparere de meget komplekse fly.

VR kommer, nu kommer det, nu …

Virtual reality har stået lige foran det helt store gennembrud en del gange, siden de første eksempler blev vist engang i 1990’erne. Dengang tog man en stor og tung lukket hjelm på hovedet, og de computerskabte verdener, man kunne bevæge sig rundt i, mindede mest af alt om et stærkt forenklet Legoland. Når man drejede hovedet, kom klodserne skvulpende bagefter, og derfor var der altid brækposer lige ved hånden, når selskaberne demonstrerede VR.

Allerede dengang var potentialet imidlertid tydeligt: En dag ville det blive muligt at opleve computeruniverser, som om man selv stod derinde; eller animerede figurer og et overlejret lag af information kunne blive en del af oplevelsen, når man gik rundt i den fysiske verden.

Men som med så megen anden lovende teknologi kunne udviklingen og udbredelse ikke leve op til hypen.

VR forsvandt fra medierne og dukkede først for alvor op igen omkring 2005, da den virtuelle 3D-verden Second Life tog verden med storm, og alle flokkedes om det enorme computergrafiske univers på internettet, hvor entusiaster og ethvert firma, der ville sikre sig en plads i fremtiden, byggede enorme 3D-paladser, øer, diskoteker og legepladser. 

Mange fik sig en avatar og gik på opdagelse i det virtuelle univers, men selv om medierne var fyldt med beskrivelser af, hvordan folk boltrede sig i en verden, hvor de kunne optræde og se ud, som den de inderst inde følte sig som, var oplevelsen for de fleste snarere som at svæve gennem en gigantisk forladt science fiction-kulisse. Her flakkede nogle få avatarer forvildede rundt, mens interaktionen, når man mødte andre, var begrænset til ’Hi, I’m new here – what’s up?’

Endnu en milepæl var Nintendos spillekonsol Wii – lanceret i 2006 – og Microsofts Kinect, der gjorde det muligt for millioner af almindelige mennesker at spille computerspil ved at bruge kroppen og et sæt billige håndholdte controllere til at spille golf, tennis eller stå på ski i virtuelle verdener. Begge konsoller var i hvert fald virkelige nok til, at kiropraktorerne kunne berette om, at folk fik virkelige sportsskader som følge af deres virtuelle anstrengelser.

Men det ændrede ikke på, at Second Life-dillen ebbede ud, Wii tabte pusten, og VR-drømmen gik i hi. I 2013 blev Google Glass lanceret, men de futuristiske briller med indbygget videokamera viste sig uspiselige for forbrugerne, der ikke ønskede at gå rundt og ligne cyborgs.

Forkælede danske teenagere

Den seneste bølge af VR startede omkring 2014, da det lille amerikanske selskab Oculus Rift kom på markedet med et relativt enkelt headset, der satte helt nye standarder for den kvalitet, man kunne opnå til prisen. Det blev tydeligt, at kampen om at erobre herredømmet over VR var i fuld gang, da Facebook i 2014 købte Oculus for 2 mia. dollars.

Facebook er siden fortsat med at investere kraftigt i at videreudvikle teknologien og skabe det elektroniske univers, som Mark Zuckerberg forventer bliver fremtidens sociale netværk.

I stedet for at se på hinanden på en skærm vil vi opleve at befinde os i det samme rum, hvor vi kan kigge os omkring, pege, tegne, flytte rundt på virtuelle genstande og sammen drage videre for at opleve eller undersøge andre rum eller steder.

Endnu en årsag til, at der – berettiget – er store forventninger til VR og AR netop nu, er, at sensorerne, skærmen og computerkraften i smartphones er blevet markant forbedret. Skulle nogen være i tvivl om, at teknologien er moden, blev det demonstreret til fulde i 2017, da Pokemon Go i løbet af få uger ændrede augmented reality fra at være en lidt eksotisk teknologi til at være den nye dille for børn i folkeskolealderen.

Derudover har Google udviklet en VR-brille, der kan foldes af pap, som de sælger for fem dollar. Den fungerer ved, at man sætter sin iPhone eller Android-telefon fast i brillen, hvorefter man kan se på skærmen gennem et sæt billige plastiklinser, der skaber en fin 3D-effekt.

Også Ikea har set mulighederne og er begyndt at udgive sit katalog som en VR-app. Men det ultimative tegn på, at gennembruddet er tæt på, er dog, at Harald Nyborg sælger VR-briller til kun 49 kr. 

Alligevel venter vi stadig på, at VR og AR for alvor bliver en del af hverdagen.   

I 2018, formentlig inden for de kommende par måneder, lancerer flere af de største globale spillere nye briller, der er lette, trådløse og i høj kvalitet, til priser, der vil ramme et prisniveau, der vil være tilgængeligt for en forkælet dansk teenager.

Er vi der så?

LÆS OGSÅ:

Event: Prøv Virtual Reality med MM Next

Her er techgiganternes bud på virtual reality