Nu skal Danmark disruptes – vi ved bare ikke hvordan

I dag trækker regeringens disruptionråd i arbejdstøjet. Rådets 40 medlemmer har nu 8 møder og halvandet år til at definere en ny rolle for Danmark i fremtidens globale arbejdsdeling. Det centrale spørgsmål på første møde er: Har vi prøvet det her før?
Bjarke Wiegand

De første streger til, hvordan det danske arbejdsmarked skal omstilles til den såkaldte 4. industrielle revolution, bliver i dag tegnet på konferencecenteret KolleKolle i Værløse nord for København. Her mødes et ministerkollegie bestående af statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og 7 andre ministre, herunder finansministeren, økonomi- og indenrigsministeren og beskæftigelsesministeren, med 32 håndplukkede repræsentanter for arbejdsmarkedets parter, erhvervsledere, eksperter samt fritænkere. Tilsammen udgør selskabet regeringens højt profilerede og længe ventede disruptionråd. Se tekstboks.

KolleKolle-mødet bliver startskuddet for et forløb på i alt otte møder, der i slutningen af 2018 skal munde ud i en række anbefalinger til, hvordan Danmark forbereder sig på en fremtid, hvor digitalisering, kunstig intelligens, big data og robotter vil vende op og ned på – eller, hvis man skal være tro mod rådets navn, disrupte – den globale arbejdsdeling og den måde, vi alle kommer til at arbejde på. Møderækken har høj prioritet for regeringen og har statsministeren for bordenden og med beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) som sekretariatschef.

De skal disrupte Danmark

’Disruptionrådet – Partnerskab for Danmarks fremtid’ består af 1 formand (statsministeren), 7 ministre og 32 udvalgte medlemmer, som repræsenterer arbejdsmarkedets parter, erhvervsledere, iværksættere, eksperter samt fritænkere. Den faste ministerkreds er: finansministeren, erhvervsministeren, beskæftigelsesministeren, økonomi- og indenrigsministeren, uddannelses- og forskningsministeren, undervisningsministeren og innovationsministeren. Derudover har udenrigsministeren og justitsministeren mulighed for at deltage. Partnerskabet betjenes af et tværministerielt sekretariat, som forankres i Beskæftigelsesministeriet. Partnerskabet skal senest afslutte sit arbejde ved udgangen af 2018.

De 32 udvalgte medlemmer er:

André Rogaczewski, CEO og partner hos Netcompany; Astrid Simonsen Joos ,CEO i Philips Lighting Nordics; Bente Sorgenfrey, formand for FTF; Birgit Aaby, iværksætter og indehaver af Combi Service; Caroline Søeborg Ahlefeldt-Laurvig-Bille, erhvervskvinde; Carsten Stendevad, senior fellow hos Bridgewater Associates; Christiane Vejlø, digital trendekspert; Claus Jensen, formand for Dansk Metal; Esben Østergaard, CTO i Universal Robots; Gregers Wedell-Wedellsborg, koncerndirektør i COOP Danmark; Hella Joof, filminstruktør, skuespiller og komiker; Jacob Holbraad, adm. direktør i Dansk Arbejdsgiverforening; Jais Valeur, Group CEO i Danish Crown; Jan Damsgaard, professor ved Institut for Digitalisering på Copenhagen Business School; Jan Grimstrup, tillidsmand hos KP Komponenter; Jens Klarskov, adm. direktør i Dansk Erhverv; Jørgen Vig Knudstorp, executive chairman for LEGO Brand Group; Karsten Dybvad, adm. direktør i Dansk Industri; Kasper Sand Kjær, formand for Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF); Kigge Hvid, CEO i INDEX: Design to Improve Life; Kim Simonsen, formand for HK; Lizette Risgaard, formand for LO; Marianne Steensen, CEO i Microsoft Danmark og Island; Niels B. Christiansen, koncernchef og CEO hos Danfoss; Per Christensen, formand for 3F; Pernille Erenbjerg, adm. direktør i TDC; Philipp Schröder, professor ved Institut for Økonomi, Aarhus Universitet; Stina Vrang Elias, adm. direktør i DEA; Søren Skou, Group CEO i A.P. Møller Mærsk A/S; Thomas F. Borgen, adm. direktør i Danske Bank; Tommy Ahlers, iværksætter, og Vibeke Svendsen, adm. direktør og partner hos Envotherm.

På det indledende møde, der strækker sig over to dage, skal deltagerne diskutere, hvad det egentligt er for en udfordring, Danmark står over for, og hvorvidt vi kan trække på hidtidige erfaringer mht. teknologisk udvikling og omstilling af arbejdsmarkedet. Alle medlemmer er derfor som forberedelse blevet bedt om at overveje spørgsmålet: ”Er der tale om this time it’s different, eller har vi prøvet det før?”

Finde vej mellem yderpoler

Det omfangsrige baggrundsmateriale, som medlemmerne har fået tilsendt, og som spørgsmålet ovenfor er hentet fra, afslører, at svaret langt fra er entydigt.

Materialet afdækker således, at der er analyser, som på baggrund af den hidtidige udvikling både forudser “accelererende teknologisk udvikling og tiltagende produktivitetsvækst”, og det stik modsatte, “langsommere teknologisk udvikling og aftagende produktivitetsvækst”. Ligeledes fremgår det, at der ikke er evidens for, om øget automatisering fører til reduceret eller øget beskæftigelse.

”Det er ikke muligt at drage håndfaste konklusioner om hastigheden eller karakteren af den fremtidige teknologiske udvikling,” konkluderes det da også slet og ret i materialet til medlemmerne.

Den første opgave for rådets medlemmer bliver med andre ord at finde en vej mellem disse yderpoler. Trods manglen på forskningsmæssig belæg er rådets sekretariatschef som udgangspunkt ikke i tvivl om, at rådet skal arbejde hen imod, at der er en sammenhæng mellem udbredelse af ny teknologi, automatisering og jobskabelse.

”Jeg går ikke rundt og hænger med mulen. Jeg tror, vi kommer til at vinde arbejdspladser i den nye verden, vi står over for,” siger Troels Lund Poulsen i et interview med Mandag Morgen.

Det skal de diskutere

  • Hvor ser I Danmark være om 5-10 år? Og hvad med på længere sigt?

  • Hvad er de centrale udfordringer, som det er vigtigt at adressere?

  • Hvilke hovedelementer i den teknologiske udvikling og globaliseringen vil forventeligt have de største betydninger for arbejdsmarkedet?

  • Hvad er Danmarks styrkepositioner, og hvordan kommer vi stærkest videre?

  • Er der områder, hvor den danske samfundsmodel kan blive udfordret?

  • Hvilke centrale temaer og problemstillinger for Danmarks fremtid ønsker og bør partnerskabet drøfte på de kommende møder?

For at lægge en plan for de kommende møder skal rådet dertil diskutere en række centrale spørgsmål, der kan afdække udfordringer og muligheder ved den fremadrettede teknologiske udvikling og globalisering. Se tekstboks.

Ud i det danske land

En anden opgave for disruptionrådet bliver at være en slags opsamlingsboks for anbefalinger fra regeringens øvrige initiativer på vækst-, uddannelses- og arbejdsmarkedsområdet. Det gælder bl.a. Digitalt Vækstpanel, som i sidste uge landede sine anbefalinger, men også fremadrettede initiativer som Iværksætterpanelet, Udvalg om bedre universitetsuddannelser, Strategi for Danmarks digitale vækst, Deleøkonomisk strategi, VEU-ekspertgruppen (trepart fase III) samt den såkaldte Teknologipagt. En vigtig mission for rådet bliver i den sammenhæng at rådgive regeringens ministre, så de kan koordinere en politikudvikling inden for de respektive ressortområder, der trækker i samme retning.

En anden vigtig mission bliver at involvere den danske befolkning i den til tider temmelig indforståede debat om industri 4.0 og disruption. Derfor vil de kommende syv møder blive holdt forskellige steder rundt om i landet, og derfor er alle medlemmer blevet bedt om at inddrage deres respektive netværk i debatten via bl.a. sociale medier.

Omdrejningspunktet for den fremadrettede folkedebat bliver at finde frem til, hvordan der kan blive plads til alle danskere på fremtidens danske industri 4.0-arbejdsmarked.

Her konstateres det i baggrundsmaterialet, at det til en hvis udstrækning afhænger af den enkelte borgers vilje og omstillingsevne:

”Forudsigelser om hastig teknologisk udvikling præsenteres i visse sammenhænge sammen med en udsigt til, at arbejdskraft bliver overflødiggjort, og at beskæftigelsen vil forsvinde,” hedder det i materialet, der derefter konkluderer:

”Der er dog ikke noget i de nævnte hypoteser om tiltagende økonomisk vækst, som betyder, at arbejdskraft skulle blive overflødiggjort i den forstand, at dem, der vil, ikke skulle kunne finde beskæftigelse. En større hastighed i den teknologiske udvikling vil dog kunne stille højere krav til omstilling af beskæftigelsen.”

God debat!


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu