Ny app giver dig lægen i lommen

Ny app skal gøre det nemmere for borgerne at kontakte deres læge. Det er et af de i alt 27 initiativer i den nye digitale strategi for sundhed, som Sundhedsministeriet, Danske Regioner og KL lancerer i dag. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby håber, at initiativerne vil gøre livet lettere for både borgere og for sundhedsvæsenets medarbejdere.

Jens Reiermann

Om ikke så mange måneder kan borgerne gribe i lommen, når de skal have kontakt til deres læge, tjekke henvisninger, laboratoriesvar eller tidsbestillinger. Appen hedder ’Lægen i lommen’ og udvikles af Ellen Trane Nørbys Sundhedsministerium i samarbejde med PLO, de praktiserende lægers organisation.

Lige så nemt det skal være for borgerne, lige så kompliceret er det i udviklingsarbejdet at få informationer fra de i alt 9 it-systemer, de praktiserende læger bruger, til at harmonere med de statslige systemer.

Det er nyt, men ikke helt nyt, at Sundhedsministeriet arbejder med apps til borgerne. I 2017 lancerede ministeriet sin første app, Medicinkortet, hvor borgerne kan holde styr på deres receptpligtige medicin. Appen er brugervenlig og blev i løbet af 2017 downloadet mere end 450.000 gange. Det er flere downloads end DSB eller Netflix.

Nu er håbet, at borgerne på samme måde vil tage ’Lægen i lommen’ til sig og downloade den til deres mobiltelefoner eller tablets.

Lægen i lommen er bare ét af i alt 27 initiativer, som regeringen, KL og Danske Regioner offentliggør i dag. Den nye strategi for digital sundhed gælder for de fire år mellem 2018 og 2022 og omfatter både indsatser, der som ’Lægen i lommen’ retter sig direkte til borgerne, og indsatser, der skal trimme systemerne på de store servere i sygehusenes, kommunernes og de praktiserende lægers baglokaler. Se tekstboks.

Strategien for et digitalt og sammenhængende sundhedsvæsen

Over de næste fire år vil regeringen sammen med Danske Regioner og KL bruge it til at skabe mere sammenhæng i sundhedsvæsenet og gøre det nemmere for borgerne at holde styr på deres sundhed.

Arbejdet med en del af initiativerne er i gang, og der er på Finansloven for 2018 afsat 77 mio. kr. til arbejdet. Ved forsommerens forhandlinger om budgetterne for kommuner og regioner for 2019 vil de tre parter i fællesskab prioritere det fælles arbejde.

Det sker med i alt 27 initiativer fordelt på fem indsatsområder. De ti første initiativer er:

1. Lægen i lommen – app til den praktiserende læge (2018)

2. Forløbsplaner til borgere med kroniske sygdomme (Løbende 2018-2020)

3. Bedre hjælp til genoptræning (På vej)

4. Udbredelse af flere digitale velfærdsløsninger for alle borgere (Økonomiaftale for 2019)

5. Mere sikker medicinering på bosteder og misbrugscentre (På vej)

6. Bedre forebyggelse i hjemmeplejen / tidlig opsporing (Økonomiaftale for 2019)

7. Sikkerhed: Borgeradgang til log-oplysninger fra hospitaler (Økonomiaftale for 2019)

8. Modernisering af it-sikkerhedsstandarder (Oplæg, 2018)

9. Langsigtet målbillede for den fælles it-infrastruktur (Økonomiaftale for 2019)

10. Bedre arbejdsgange hos praktiserende læger og bedre kommunikation med andre aktører (På vej)

Boblere:

App'teket: Guide til sundhed (ide – forudsætter aftale)

En samlet visning af personlige sundhedsoplysninger (ide – forudsætter aftale)

Digital løsning til graviditetsforløb (ide – forudsætter aftale)

Kilde: Ét sikkert og sammenhængende sundhedsnetværk for alle – strategi for digital sundhed, 2018-2022.

For sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) spiller digitaliseringen en nøglerolle i de kommende års udvikling af sundhedsvæsenet.

”Digitaliseringen er forudsætningen for, at vi kan møde borgernes og patienternes forventninger, og også for, at medarbejderne kan bruge deres tid rigtigt,” siger hun.

Strategien er det hidtil mest omfattende udspil til, hvordan digitaliseringen kan hjælpe sundhedsvæsenet til at give en bedre og mere præcis service til den enkelte borger. Men når strategien løber helt frem til 2022, kan det overraske, at den ikke åbner for diskussionen af, hvordan læger, sygeplejersker og andre praktikere kan trække på de informationer, som borgerne selv samler ind om deres helbred via apps, der f.eks. er udviklet af Apple, Google eller medicinalvirksomheder som vores hjemlige LEO Innovation Lab.

”Strategien prioriterer flot med fokus på borgerens perspektiv. Spørgsmålet er om den fremover er gearet til en udvikling, hvor vi som borgere tilbudt flere og flere brugervenlige alternativer. Fremover vil vi ikke bare downloade de officielle apps fra Sundhedsministeriet, men også fra alle mulige andre udbydere,” siger Carsten Obel, der er professor i almen medicin ved Aarhus Universitet og en af Danmarks førende eksperter i brugen af sundhedsdata. 

Pres på sundhed

Strategien vil bl.a. gøre det lettere for borgere helt at undgå indlæggelser eller kontrolbesøg på et sygehus.

Det er der mindst to gode grunde til. Den ene er, at de fleste helst vil blive hjemme og slippe for et besøg på sygehuset. Den anden er det øgede pres på sundhedsvæsenet.

Det stigende antal ældre betyder, at flere borgere har måttet og må leve med en eller flere kroniske lidelser. Dele af behandlingen af patienter med kroniske lidelser som KOL og diabetes flytter lige nu fra sygehusene og ud til de praktiserende læger, mens patienterne selv kan overvåge deres helbred hjemme. Telemedicin er ikke længere et pilotprojekt, men et gennemtestet element i mange kronikeres hverdag.

Og så er der økonomien.

Flere og bedre behandlingsformer presser udgifterne til sundhed i vejret. Skal sundhedsvæsenet levere den samme service til flere ældre, ja, så presser også det udgifterne op. Det vil ske i et tempo noget over det, regeringen og Folketinget samlet set vil lade de offentlige udgifter stige med.

Mere systematisk brug af digitale løsninger og telemedicin kan lette presset.

”Vi skal bruge digitalisering og teknologi, så borgeren slipper for at tage på sygehuset og kan klare langt flere ting hjemme,” siger Bent Hansen (S), formand for Danske Regioner.

Han taler netop om, at kronikere løbende skal overvåge deres helbred hjemme. Det kan ske i et samarbejde med en hjemmesygeplejerske eller med andre repræsentanter fra det nære sundhedsvæsen. De kan så have adgang til sygehusenes eksperter, når de har brug for det.

Strategien skal også gøre det muligt for borgere med andre lidelser end f.eks. KOL og diabetes at blive behandlet hjemme. De andre patientgrupper har sygehuse og regioner udviklet og brugt forskellige digitale løsninger til.

Selv om de fungerer og rent faktisk tilbyder borgerne flere muligheder, er det langt fra altid, at de gode erfaringer eller de gode løsninger udbredes til hele landet fra det ene sygehus til det andet. Et vigtigt element i strategien er at sikre, at gode løsninger kan bruges over hele landet, og ikke kun på de sygehuse eller i de regioner, der har udviklet dem.

Informationer skal følge patienten

Den stigende specialisering på sygehusene betyder, at mange patienter ikke bare behandles af en enkelt specialist, men i samlede forløb, hvor flere specialister bidrager. I dag følger informationerne ikke som noget helt naturligt patienterne på deres vej gennem et helt behandlingsforløb, og patienter oplever ofte, at de forskellige behandlere stiller de samme spørgsmål.

”Det giver ikke mening for borgerne, når de bliver spurgt til det samme – igen og igen. Vi har eksempler på, at enkelte borgere er blevet spurgt 30 gange om det samme i løbet af et år. Så spørger folk sig selv, om man overhovedet taler sammen i det her system,” siger Ellen Trane Nørby.

Her skal et nyt stamkort med oplysninger om den enkelte patient samle informationerne, så de professionelle løbende kan holde sig opdateret og ikke nødvendigvis må stille patienterne de samme spørgsmål, fordi svarene ikke bliver noteret på en måde, så de kan følge med patienten.

Det giver både patienterne en bedre oplevelse, og så slipper medarbejderne for at bruge tid på det samme, som andre kolleger har brugt deres tid på.

På samme måde skal den enkelte borger kunne få et overblik over aftaler på sygehusenes forskellige afdelinger eller hos en specialist som eksempelvis en fysioterapeut.

Sikkerhed, sikkerhed og sikkerhed

Det nye stamkort samler en række forskellige informationer et enkelt sted og gør det muligt for både patient og medarbejdere at få et overblik.

Spørgsmålet er så, hvem der skal have adgang til at se informationerne på kortet. Både Ellen Trane Nørby og Bent Hansen tror på, at patienter gerne vil dele information med de relevante fagpersoner, men også, at ingen vil dele dem med personer, der ikke har relevans for ens behandlingsforløb.

”Sikkerheden skal bare være i orden. Hvis ikke borgerne stoler på, at sikkerheden er i orden, kommer vi til at opleve modstand mod det her, som ellers er en stor forbedring for alle,” siger Ellen Trane Nørby.

Det gælder både den store sikkerhed som for eksempel sikring mod hackere, og det gælder den enkeltes helt personlige sikkerhed. Strategien indeholder initiativer på begge niveauer. For borgerne vil det betyde, at de fremover kan se, hvem der har logget ind for at se deres oplysninger.

”Når en læge møder en hjertepatient, skal han eller hun kunne slå op og læse de observationer, hjemmesygeplejersken har skrevet ned. Det må ikke være svært at dele den slags oplysninger. Men der må ikke ske en brist, så andre læser med på oplysningerne,” siger Bent Hansen. 

Ellen Trane Nørby stemmer i: ”Vi skal opdatere lovgivningen, så data kan deles på tværs. Hvert eneste sted skal de professionelle logge sig ind, så man bagefter kan se, hvem der har været inde og se ens oplysninger. Nu arbejder vi på, at den log-funktion skal være tilstede i alle systemer. Det tror jeg vil være tillidsskabende,” siger hun.

På rigtig mange områder handler det om it-systemer, der ikke taler sammen og måske slet ikke kan tale sammen. På et enkelt område er digitaliseringen slet ikke slået igennem.

”Vi beder stadig gravide kvinder om selv at holde styr på en vandrejournal, som de skal have med sig i det fødselsforberedende arbejde. Til sidst bliver den ret nusset i kanterne,” siger Ellen Trane Nørby.

Strategien lægger op til, at en digital løsning skal afløse den papirbårne vandrejournal. Et forslag, de tre parter dog endnu ikke har indgået en aftale om.

De tre parter har også sat udviklingen af en guide, App’teket, til de mange forskellige apps, der nu dukker op, på ønskesedlen. Det sker efter inspiration fra Region Syddanmark, der tilbyder borgere med psykiske lidelser en oversigt over de apps, som måske kan være en hjælp i deres liv. Her kan borgere med ADHD f.eks. læse om andre borgeres oplevelse med appen ’Struktur’.

Hvem tager regningen?

Regeringen har afsat penge til arbejdet med bl.a. de løsninger, der både skal forbedre sikkerheden for den enkelte patient og for systemet som sådan.

Derudover har de tre parter bag strategien – regeringen, Danske Regioner og KL – sat en række initiativer på dagsordenen, når forhandlingerne om kommunernes og regionernes budget for 2019 begynder i slutningen af året. Forhandlingerne omfatter ofte andet og mere end den økonomiske ramme for det følgende år. Netop digitaliseringen i den offentlige sektor har stået på dagsordenen i de seneste mange år, og det vil også være tilfældet denne gang.

Dermed betjener de tre parter sig af et af de oftest anvendte redskaber til at sikre, at ”der sker noget”, så strategiens overvejelser rent faktisk bliver ført ud i livet.

Tilbage står altid det ømfindtlige spørgsmål, om der er afsat nok penge. Ellen Trane Nørby erkender, at også pengene kommer på dagsordenen, når forhandlingerne går i gang. Her er Bent Hansen klar til at tage et stort skridt.

”Nogle af initiativerne kræver investeringer og penge til udvikling. Samlet set er det så vigtig en del af udviklingen af sundhedsvæsenet, at vi bør reservere en del midler til arbejdet,” siger han.

For ham kan digitaliseringen blive den nye fase i udviklingen af sundhedsvæsenet, hvor bygningen af supersygehusene var den første. Det byggeri blev aftalt tilbage i 00’erne med en finansiering på 42 mia. kr. fra den såkaldte kvalitetsfond.

”Vi skal lave en minimodel af den kvalitetsfond, der finansierede supersygehusene. Man kan diskutere, hvor mange penge digitaliseringsfonden skal indeholde. Det afgørende er, at vi reserverer et vist beløb til at støtte digitaliseringen af vores sundhedsvæsen,” siger han.

LÆS OGSÅ:

Sundhedsstrategi med blikket i bakspejlet

MM Special: Techgiganter jagter vores sundhedsdata


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu