Ny fundraising-metode volder myndighederne kvaler

Det er ikke kun bitcoin, der som kryptovaluta sætter myndighederne på overarbejde. Et forholdsvist nyt fænomen – Initial Coin Offering (ICO) – sætter lige nu finansmyndighederne verden over på prøve.

Anders Rostgaard Birkmann

Det rystede den danske investorverden, da den børsnoterede danske olievirksomhed OW Bunker i slutningen af 2014 kollapsede efter kun et halvt år på Fondsbørsen. For havde børsprospektet, der solgte virksomheden til aktionærerne, dermed været retvisende?

Siden har de ansvarlige investeringsbanker og kapitalfonde været jaget vildt, for der er nogle grundlæggende regler og krav til, hvordan en børsnotering skal foregå. Derfor er der juridisk basis for retssager.

Set i det lys er det ikke vanskeligt at forstå, at myndigheder verden over lige nu grubler over, hvordan de skal forholde sig til fænomenet Initial Coin Offering (ICO).

ICO er en ny metode for især iværksættervirksomheder til at rejse penge til deres forretning. Det hele foregår online baseret på blockchain-teknologi, og selv om ingen centrale banker, værdipapircentraler eller andre er inde over, tager teknologien alligevel fart.

I stedet for centrale mellemmænd i skikkelse af eksempelvis banker eller værdipapircentraler valideres handlerne af selvsamme mekanisme, som kryptovalutaen bitcoin bygger på, nemlig blockchain.

Så selv om handlerne foregår, er der tale om et komplet ureguleret marked, hvor alle kneb gælder.

Ifølge data fra firmaet Coinschedule, der er en platform, som giver mulighed for at investere via ICO, er interessen eksploderet det seneste år.

I 2016 hentede en stribe opstartsvirksomheder samlet set godt og vel en kvart milliard dollar via ICO ifølge Coinschedule. I år er beløbet indtil videre vokset til knap 3,7 mia. dollar.

Hårdtpumpet kendisopbakning

En tidligere rådgiver inden for værdipapirer, Benjamin Lawsky, har ifølge The Economist sagt, at myndighederne aldrig har set et finansielt produkt eksplodere med så stor hast. Og det foregår helt og aldeles uden om myndighederne.

Det har naturligvis ikke gjort interessen mindre, at notabiliteter som bokseren Floyd Mayweather og celebriteten Paris Hilton offentligt har bakket op om ICO.

Den mest udbredte platform for ICO’er er ikke bitcoin, men Ethereum. Teknologien er på mange måder den samme som bitcoin, men Ethereum rummer også en form for kontrakter, hvor man kan indbygge forskellige regler. Det foregår i en lille digital besked, der følger med transaktionen.

Udfordringen for myndighederne er lige nu, hvordan man skal håndtere disse digitale beskeder. Er der tale om værdipapirer på linje med obligationer, aktier og valutaer?

Ifølge Kevin Werbach fra businessskolen Wharton hersker der ingen tvivl. Når der er tale om at rejse penge, er der tale om værdipapirer.

ICO-udbyderne hævder derimod, at pengene typisk har bestemte funktioner i udviklingen af virksomhederne, og at ICO dermed bidrager til delelementer af forretningen. En virksomhed brugte eksempelvis sine penge på at købe en stribe harddiske.

Højrisiko uden beskyttelse

Også i Danmark har myndighederne fået øjnene op for ICO’erne. Midt i november udgav Finanstilsynet sit syn på den nye metode til at rejse penge.

Her betegnes ICO’erne som en højrisikoinvestering uden investor- og forbrugerbeskyttelse og med risiko for store prisudsving, manglende dokumentation for projekterne, risiko for svindel og risiko for, at det slet ikke er muligt at omsætte de digitale valutaer til rede penge i sidste ende.

Og der er allerede flere skrækeksempler. Den israelske virksomhed Bancor, der rejste intet mindre end 153 mio. dollar på få timer i juni i år, og som vil facilitere handel med digitale mønter, har ifølge Bloomberg allerede tabt 56 pct. af sin værdi. 

I Kina og Sydkorea er ICO forbudt, og tidligere i denne uge lykkedes det de amerikanske børsmyndigheder, SEC, at bremse en ICO, der lovede sine investorer en gevinst på 13 gange indskuddet på en måned. SEC sagsøgte ganske enkelt stifteren af firmaet PlexCorps for vildledning af markedet.

Sagen er den første, som SEC har kastet sig over med en ny enhed, der blev dannet i september med fokus på at stoppe snyd med netop ICO’er.

"Det er den første Cyber Unit-sag, og den har alle karakteristika ved fuldtonet cybersvindel. Det er præcis den slags forsømmelser, som enheden vil forfølge," sagde Robert Cohen, chef for SEC’s Cyber Unit til Bloomberg og tilføjede:

"Vi handlede hurtigt for at beskytte investorer fra denne møntudbyders falske løfter.”

ICO’erne er et blandt mange eksempler på, hvordan blockchain-teknologien lige nu udbredes. For nok er der udfordringer, men der er også muligheder, når de finansielle mellemmænd ikke længere er nødvendige.

Banker og børser har allerede investeret mange penge i blockchain-teknologier, og den amerikanske varehuskæde Wal-Mart eksperimenter med blockchain for at sikre fødevaresikkerheden. Nogle centralbanker spekulerer sågar selv i at udstede kryptovalutaer.

Så selv om den bagvedliggende teknologi har nogle skyggesider, som skal overkommes, er ICO’s potentiale så stort, at den utvivlsomt vil overleve.

LÆS OGSÅ: Bitcoin-klondyke forbruger næsten lige så meget strøm som Danmark


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu