Nye toner fra GN Hearing giver produktionsjob i Præstø

I 2016 markerede udvidelsen af en ny højteknologisk fabriksenhed i Præstø en vending hos høreapparatsproducenten GN Hearing. Ny teknologi har igen givet Danmark forudsætninger for at vinde produktionsjob, men det er ikke en given sag, at det fortsætter sådan, siger adm. direktør Anders Hedegaard.

MM Special: Produktionen vender hjem

Der er næsten mennesketomt. Kun fabrikschef Morten Andersen og Deres udsendte befinder sig i det højloftede fabrikslokale, hvor robotterne lige nu – mens vi står der – pisker frem og tilbage på fuldautomatiske produktionslinjer. Her bygger de bittesmå digitale komponenter, hvor afstanden mellem dem måles i enheden my. Robotarme langer behændigt produkterne fra den ene maskine videre til den næste. 

Her i Præstø skabes indmaden til samtlige tre mio. fremstillede høreapparater årligt.

“Der plejer nu at være folk, men vi er lige midt i vagtskiftet,” siger fabrikschef Morten Andersen, mens han viser rundt.  

Kort tid efter er der igen andre personer i lokalet. Men på sin vis siger det mennesketomme lokale en hel del om, hvordan produktion har en fremtid i Danmark.

Der sidder nemlig ikke længere medarbejdere ved samlebåndet og kontrollerer maskinerne. I stedet er de ansatte specialiserede medarbejdere, der formår at overvåge og betjene robotterne, når der er behov for det. For langt hen ad vejen klarer maskinerne sig selv. Faktisk rører menneskehænder ikke længere fysisk ved produkterne.

I lokalerne, hvor der arbejdes med finelektronik, er der også nærmest klinisk rent. Det kræver særligt fodtøj, en grøn kittel og en hat at bevæge sig rundt derinde. En høj luftudskiftning sikrer, at der ikke kommer støv i elektronikken.

“For 10-15 år siden sad der stadig personer og samlede høreapparaterne manuelt. Det er helt slut nu. Ingen menneskehænder har rørt de produkter, der kommer ud herfra,” siger Morten Andersen, der har været med på rejsen i Præstø i 17 år. 

En omtumlet tilværelse

Fabrikken i Præstø har mange år på bagen, og den har på mange måder også levet en omtumlet tilværelse. Før 2001 blev alle dele i et høreapparat produceret på fabrikken. I dag er den et uundværligt led i GN Hearings globale forsyningskæde.

Netop her produceres nemlig nogle af de mest vitale dele. Dels nogle af de vigtige plastikkomponenter. Dels selve det chipset, som på mange måder er høreapparatets hjerne. 

Fabrikken blev udvidet i 2016, og det var kun et udviklingsprojekt, der blev initieret på grund af de nye Industri 4.0-teknologier, der kan måles direkte på bundlinjen. I dag produceres der på den måde tre gange så meget, som for ti år siden. Og med færre hænder. Alligevel er antallet af ansatte faktisk vokset alene på grund af den globale vækst.

GN Hearing 

GN Hearing producerer også i Kina, Malaysia og USA, og det er dét produktionssetup, der giver mening lige nu. Men de positive erfaringer fra Præstø gør, at adm. direktør Anders Hedegaard ikke længere kategorisk udelukker, at der kan komme mere produktion tilbage til Danmark.

“For 10 år siden havde vi nok ikke gættet på, at vi ville udvide i Danmark. Den teknologiske udvikling har gjort det muligt at være konkurrencedygtig med en dansk produktion, og jeg vil ikke udelukke, at vi flytter mere tilbage. Det bliver ikke i morgen eller overmorgen, men måske inden for en overskuelig fremtid,” siger han. 

Han har dog også nogle forbehold for, at det kan ske. Dem kommer vi tilbage til. De handler nemlig om, hvilken virkelighed som forretningen GN Hearing agerer i.

Globaliseret forsyningskæde

GN Hearing er i dag en global markedsledende højteknologisk virksomhed, der har været på en rejse ind i globaliseringen, der ligner mange andres. Allerede under Formand Maos tid kom GN ind i Kina på grund af relationer tilbage fra Tietgen-tiden og GN’s telegrafhistorie.

Forklaringen var, naturligvis, de lavere og mere konkurrencedygtige kinesiske lønninger.

Sådan er situationen på mange måder stadig. Men på grund af faktorer som nye teknologier, højere lønomkostninger andre steder i verden og behovet for nærhed til kunderne, står den klassiske forestilling om produktion foran nogle forandringer.

Og det er sådan lidt frem og tilbage, når man ser på produktionssetuppet ovenfra. 

Skruer vi tiden 30 år tilbage, blev et høreapparat konstrueret og tilpasset i baglokalet hos en hørespecialist. Små fabrikker over hele verden producerede komplette høreapparater.

Sådan var det også i Præstø indtil 2001, men det ændrede sig, da globaliseringen for alvor tog fart. I 2010 var GN Hearing nede på at producere 20 steder i verden, og siden blev produktionen centraliseret endnu mere. 

I dag er forsyningskæden fuldstændig globaliseret. Komponenter produceres på fabriksanlæg over hele verden og samles centralt. De ting, der produceres i Præstø, sendes eksempelvis til Kina.

Milepæle i GN Hearings historie

Undervejs i processen har ledelsen dog hele tiden haft øje for, at kunden fortsat skal opleve nærhed. Det betyder, at når en kunde i dag får taget mål til et høreapparat hos en hørespecialist, sendes en 3D-scannet fil af voksafstøbningen til Kina, hvorefter den 3D-printes og sendes tilbage. Dermed skal kunden vente maksimalt en uge. Det føles mere eller mindre som dengang, det hele blev konstrueret i baglokalet.

Produktionssetuppet, som vi kender det i dag, er en konstant omskiftelig størrelse. For tre år siden etablerede GN Hearing en fabrik i Malaysia. Dels som en reaktion på de ifølge Anders Hedegaard ’mærkbart’ stigende lønninger i Kina. Dels fordi produktionen her ligger tæt på en af de mest effektive luftbårne indgangsveje til Asien i form af lufthavnen i Singapore. Hele tiden skal produktionsingeniører sikre, at produktiviteten på den ene eller anden måde øges.

Det er også denne optimeringsfortælling, der kendetegner fabriksanlægget i Præstø. Tidligere var lokalerne fyldt med montører, der loddede forskellige komponenter på printplader under lup og med pincetter. Men den slags arbejde er historie.

“Vi har i dag brug for en anden type medarbejdere, der forstår teknologi, programmering og robotter,” siger fabrikschef Morten Andersen.

Fabrik sikrer udviklingsjob

Automatiseringen af fabrikken tog for alvor fart for 10 år siden. Og det var resultatet af det arbejde, der gav GN Hearing blod på tanden i forhold til at udvide fabriksanlægget i Danmark. Der skulle i hvert fald ske forandringer for at imødegå behovet for salgsvækst.

Og det kunne være kommet på tale at rykke produktionen ud, hvis det på daværende tidspunkt ikke havde været muligt at skabe en konkurrencedygtig produktion i Danmark.

“Når vi benchmarker med konkurrenter og leverandører, så er vi konkurrencedygtige her på fabriksanlægget i dag,” siger fabrikschef Morten Andersen.

I Ballerup sidder adm. direktør Anders Hedegaard. Han forklarer det strategiske rationale bag udbygningen af fabrikken i Præstø. Det handlede om robotter og økonomi. Men også den korte afstand til udviklingsafdelingen i Ballerup. 

“Vi gjorde det af flere årsager. For det første havde vi allerede dygtige medarbejdere og faciliteter i Præstø. For det andet ligger det tæt på forskningsafdelingen i Ballerup.”

Med andre ord havde Præstø allerede nogle ret gode kort på hånden i forhold til at vinde fremtidens produktion. Men det var ikke sket, hvis ikke det var blevet dokumenteret, at produktionslinjerne var rentable.

“Vi har brug for en tæt dialog mellem den mere avancerede del af høreapparatet og vores forskning og udvikling. Men alle ved jo, at arbejdslønninger er højere i Danmark, så vi har ikke bare kunnet sidde stille og acceptere, at ting bliver dyrere,” siger han.

En succes i Præstø

Omkring 70 medarbejdere er i dag beskæftiget på fabriksanlægget i Præstø. Det er svært at komme uden om, at der faktisk er tale om en lille succeshistorie målt på både vækst og produktivitet, ikke bare for Danmark, men også for Præstø.

Men det er vigtigt, understreger GN Hearing-chefen Anders Hedegaard, at man ikke tager for givet, at nye teknologier i sig selv igen vil gøre Danmark til et attraktivt tilvalg.

En af forudsætningerne for mere produktion i Danmark er – på grund af behovet for den tætte relation mellem produktion og udvikling – at man til stadighed kan få folk med de rette højtuddannede kompetencer. Det er med andre ord vigtigt for GN Hearing, at det er muligt at rekruttere til udviklingsafdelingen for på længere sigt at sikre produktionen i Præstø.

“Hvis ikke vi kan få kvalificeret arbejdskraft til vores udviklingsafdeling i Ballerup, mister vi også noget af rationalet for produktion i Præstø,” siger han.

Og her hører det med til historien, at GN Hearing ikke har nogen speciel veneration for, at komponenter partout skal produceres i Danmark. Det kan virke iskoldt, men det er alene et spørgsmål om at sikre konkurrencedygtigheden. Som global virksomhed placeres aktiviteterne, hvor de giver bedst mening. Altid. 

“Vi har for eksempel ikke tænkt os at stoppe produktudviklingen, bare fordi vi ikke kan få de rette medarbejdere. I og med at vi har et globalt setup, kan vi placere vores aktiviteter – udvikling og produktion – i Kina, USA eller andre lande. Derfor bliver det heller aldrig en stor direktionsbeslutning, om vi skal producere her eller et andet sted. Vi er i Danmark, vi er noteret på fondsbørsen, og vi er en hæderkronet virksomhed. Men vi vokser kun i Danmark, hvis vi har udsigt til, at vi kan få de folk, vi skal bruge,” fastslår Anders Hedegaard.

Og det sker hele tiden, at der udtænkes nye elementer i GN Hearings globale produktions-setup. For tre år siden besluttede bestyrelse og direktion eksempelvis, at der skulle udvikles en cloud-baseret løsning til høreapparaterne. Den endte med at blive placeret i både Danmark og USA.

Helt konkret foregår udvælgelsen af lokation i udviklingsafdelingen. Det er her, at man helt og holdent sidder med opgaven at vurdere, hvor det bedst giver mening i forhold til en række hensyn. Herunder er et vigtigt parameter, hvor de rette medarbejdere kan rekrutteres.

Den største fare

Derfor er den største fare i forhold til at bevare og måske endda udvide produktion i Danmark ifølge Anders Hedegaard manglen på kvalificeret arbejdskraft. Og ikke kun til at betjene produktionen, men også til at udfylde arbejdspladserne i udviklingsafdelingerne.  

“Det vigtigste for os er at have adgang til kvalificeret arbejdskraft, så vi kan sikre en stor nok medarbejderstyrke. Vi forbliver med at være en produktbaseret virksomhed, vi vil forske og udvikle nye produkter, og det vil vi gerne gøre i Danmark. Men kan vi ikke skaffe forskere og ingeniører, så bliver vi nødt til at gøre det andre steder,” siger han.

“Og hvis jeg kigger jeg ind i krystalkuglen, så ser jeg et dansk samfund, som i højere grad uddanner til den offentlige sektor og dermed ikke gør det attraktivt at blive ingeniør eller tage andre forretningsorienterede uddannelser,” siger Anders Hedegaard og fortsætter:

“Når jeg taler om kompetent arbejdskraft, er der to veje. Den ene er at sikre, at det er attraktivt for unge at gå den vej. Den anden er at sikre, at hvis vi ikke kan få en med dansk pas, så kan vi hive dem ind fra udlandet. Og der ved du ligeså godt som jeg, at vi har været udsat for nogle tiltag, der gør det vanskeligt.” 

Han påpeger dog også, at der for nylig også er begyndt at blæse mere positive politiske vinde.

“Heldigvis er der også tiltag den anden vej – f.eks. en bedre forskningsordning, og der er også vedtaget et ekstra forskningsfradrag,” siger han.

På fabrikken i Præstø er der også stadig funktioner, der kan optimeres og automatiseres, vurderer fabrikschef Morten Andersen. F.eks. er der stadig nogle få processer, hvor komponenter flyttes fra det ene til det andet sted af mennesker. Produktionsafdelingen i GN Hearing skal hvert år levere en pæn forbedring i produktiviteten med det ene eller andet middel – både herhjemme og ude i verden.

“Vi ser hele tiden på, hvordan vi kan optimere, og vi regner på, hvilken gevinst det kan indbringe,” siger fabrikschef Morten Andersen.

Forrige artikel Nordiske unge er storforbrugere af smartphones Nordiske unge er storforbrugere af smartphones Næste artikel Strømmen vender: Den nye globale arbejdsdeling kan gavne Danmark Strømmen vender: Den nye globale arbejdsdeling kan gavne Danmark
Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Det indiske marked kan virke overvældende. Inden for få hundrede kilometer kan sprog, kultur og kvaliteten af infrastrukturen ændre sig markant. Det er komplekst og kaotisk, men for udviklere af kunstig intelligens er Indiens diversitet også en rig kilde til data.

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

I en bestseller bog fra 1999 gav den amerikanske opfinder Ray Kurzweil en række konkrete bud på udviklingen i 2019.

Men holder hans forudsigelser? Vi ser på, hvordan det faktisk gik.

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Internationale forskere dokumenterer i en ny FN-rapport, at vi er ved at tabe verdensmålene, og foreslår en hurtig, barsk og effektiv genopretningsplan. Det konfronterer virksomheder i hele verden med skelsættende og eksistentielle valg.

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Bruttonationalproduktet er i dag det vigtigste mål for, hvordan det går med økonomien i et land. Men der er voksende bevidsthed om problemerne med at styre efter et mål, som hverken afspejler miljøets tilstand, sociale forhold eller værdien af den hastigt voksende digitale økonomi. Flere steder, herunder i Danmark, arbejdes der på alternative eller supplerende mål.

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

De fleste chefer tror, at de har alle svarene. Men de bedste chefer formår at stille spørgsmål, der inspirerer til nytænkning. Her er seks råd til, hvordan du kan stille bedre spørgsmål.  

Gør Danmark til talenternes stormagt

Gør Danmark til talenternes stormagt

KOMMENTAR: Visionen om Danmark som talenternes stormagt er et oplagt og nødvendigt “velfærdsløfte” til næste generation. Det er også en mulighed for at undgå en kompetencenedslidning af fremtidens arbejdskraft og bør være et hovedpunkt i næste regeringsgrundlag.

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

En af klodens største klimasyndere er stort set gået under radaren, når politikerne taler grønne afgifter og regulering. Men nu er alle Mette Frederiksens støttepartier klar til at bruge afgifter til at sætte en bremse på tøjforbruget.