Nye toner fra GN Hearing giver produktionsjob i Præstø

I 2016 markerede udvidelsen af en ny højteknologisk fabriksenhed i Præstø en vending hos høreapparatsproducenten GN Hearing. Ny teknologi har igen givet Danmark forudsætninger for at vinde produktionsjob, men det er ikke en given sag, at det fortsætter sådan, siger adm. direktør Anders Hedegaard.

MM Special: Produktionen vender hjem

Der er næsten mennesketomt. Kun fabrikschef Morten Andersen og Deres udsendte befinder sig i det højloftede fabrikslokale, hvor robotterne lige nu – mens vi står der – pisker frem og tilbage på fuldautomatiske produktionslinjer. Her bygger de bittesmå digitale komponenter, hvor afstanden mellem dem måles i enheden my. Robotarme langer behændigt produkterne fra den ene maskine videre til den næste. 

Her i Præstø skabes indmaden til samtlige tre mio. fremstillede høreapparater årligt.

“Der plejer nu at være folk, men vi er lige midt i vagtskiftet,” siger fabrikschef Morten Andersen, mens han viser rundt.  

Kort tid efter er der igen andre personer i lokalet. Men på sin vis siger det mennesketomme lokale en hel del om, hvordan produktion har en fremtid i Danmark.

Der sidder nemlig ikke længere medarbejdere ved samlebåndet og kontrollerer maskinerne. I stedet er de ansatte specialiserede medarbejdere, der formår at overvåge og betjene robotterne, når der er behov for det. For langt hen ad vejen klarer maskinerne sig selv. Faktisk rører menneskehænder ikke længere fysisk ved produkterne.

I lokalerne, hvor der arbejdes med finelektronik, er der også nærmest klinisk rent. Det kræver særligt fodtøj, en grøn kittel og en hat at bevæge sig rundt derinde. En høj luftudskiftning sikrer, at der ikke kommer støv i elektronikken.

“For 10-15 år siden sad der stadig personer og samlede høreapparaterne manuelt. Det er helt slut nu. Ingen menneskehænder har rørt de produkter, der kommer ud herfra,” siger Morten Andersen, der har været med på rejsen i Præstø i 17 år. 

En omtumlet tilværelse

Fabrikken i Præstø har mange år på bagen, og den har på mange måder også levet en omtumlet tilværelse. Før 2001 blev alle dele i et høreapparat produceret på fabrikken. I dag er den et uundværligt led i GN Hearings globale forsyningskæde.

Netop her produceres nemlig nogle af de mest vitale dele. Dels nogle af de vigtige plastikkomponenter. Dels selve det chipset, som på mange måder er høreapparatets hjerne. 

Fabrikken blev udvidet i 2016, og det var kun et udviklingsprojekt, der blev initieret på grund af de nye Industri 4.0-teknologier, der kan måles direkte på bundlinjen. I dag produceres der på den måde tre gange så meget, som for ti år siden. Og med færre hænder. Alligevel er antallet af ansatte faktisk vokset alene på grund af den globale vækst.

GN Hearing 

GN Hearing producerer også i Kina, Malaysia og USA, og det er dét produktionssetup, der giver mening lige nu. Men de positive erfaringer fra Præstø gør, at adm. direktør Anders Hedegaard ikke længere kategorisk udelukker, at der kan komme mere produktion tilbage til Danmark.

“For 10 år siden havde vi nok ikke gættet på, at vi ville udvide i Danmark. Den teknologiske udvikling har gjort det muligt at være konkurrencedygtig med en dansk produktion, og jeg vil ikke udelukke, at vi flytter mere tilbage. Det bliver ikke i morgen eller overmorgen, men måske inden for en overskuelig fremtid,” siger han. 

Han har dog også nogle forbehold for, at det kan ske. Dem kommer vi tilbage til. De handler nemlig om, hvilken virkelighed som forretningen GN Hearing agerer i.

Globaliseret forsyningskæde

GN Hearing er i dag en global markedsledende højteknologisk virksomhed, der har været på en rejse ind i globaliseringen, der ligner mange andres. Allerede under Formand Maos tid kom GN ind i Kina på grund af relationer tilbage fra Tietgen-tiden og GN’s telegrafhistorie.

Forklaringen var, naturligvis, de lavere og mere konkurrencedygtige kinesiske lønninger.

Sådan er situationen på mange måder stadig. Men på grund af faktorer som nye teknologier, højere lønomkostninger andre steder i verden og behovet for nærhed til kunderne, står den klassiske forestilling om produktion foran nogle forandringer.

Og det er sådan lidt frem og tilbage, når man ser på produktionssetuppet ovenfra. 

Skruer vi tiden 30 år tilbage, blev et høreapparat konstrueret og tilpasset i baglokalet hos en hørespecialist. Små fabrikker over hele verden producerede komplette høreapparater.

Sådan var det også i Præstø indtil 2001, men det ændrede sig, da globaliseringen for alvor tog fart. I 2010 var GN Hearing nede på at producere 20 steder i verden, og siden blev produktionen centraliseret endnu mere. 

I dag er forsyningskæden fuldstændig globaliseret. Komponenter produceres på fabriksanlæg over hele verden og samles centralt. De ting, der produceres i Præstø, sendes eksempelvis til Kina.

Milepæle i GN Hearings historie

Undervejs i processen har ledelsen dog hele tiden haft øje for, at kunden fortsat skal opleve nærhed. Det betyder, at når en kunde i dag får taget mål til et høreapparat hos en hørespecialist, sendes en 3D-scannet fil af voksafstøbningen til Kina, hvorefter den 3D-printes og sendes tilbage. Dermed skal kunden vente maksimalt en uge. Det føles mere eller mindre som dengang, det hele blev konstrueret i baglokalet.

Produktionssetuppet, som vi kender det i dag, er en konstant omskiftelig størrelse. For tre år siden etablerede GN Hearing en fabrik i Malaysia. Dels som en reaktion på de ifølge Anders Hedegaard ’mærkbart’ stigende lønninger i Kina. Dels fordi produktionen her ligger tæt på en af de mest effektive luftbårne indgangsveje til Asien i form af lufthavnen i Singapore. Hele tiden skal produktionsingeniører sikre, at produktiviteten på den ene eller anden måde øges.

Det er også denne optimeringsfortælling, der kendetegner fabriksanlægget i Præstø. Tidligere var lokalerne fyldt med montører, der loddede forskellige komponenter på printplader under lup og med pincetter. Men den slags arbejde er historie.

“Vi har i dag brug for en anden type medarbejdere, der forstår teknologi, programmering og robotter,” siger fabrikschef Morten Andersen.

Fabrik sikrer udviklingsjob

Automatiseringen af fabrikken tog for alvor fart for 10 år siden. Og det var resultatet af det arbejde, der gav GN Hearing blod på tanden i forhold til at udvide fabriksanlægget i Danmark. Der skulle i hvert fald ske forandringer for at imødegå behovet for salgsvækst.

Og det kunne være kommet på tale at rykke produktionen ud, hvis det på daværende tidspunkt ikke havde været muligt at skabe en konkurrencedygtig produktion i Danmark.

“Når vi benchmarker med konkurrenter og leverandører, så er vi konkurrencedygtige her på fabriksanlægget i dag,” siger fabrikschef Morten Andersen.

I Ballerup sidder adm. direktør Anders Hedegaard. Han forklarer det strategiske rationale bag udbygningen af fabrikken i Præstø. Det handlede om robotter og økonomi. Men også den korte afstand til udviklingsafdelingen i Ballerup. 

“Vi gjorde det af flere årsager. For det første havde vi allerede dygtige medarbejdere og faciliteter i Præstø. For det andet ligger det tæt på forskningsafdelingen i Ballerup.”

Med andre ord havde Præstø allerede nogle ret gode kort på hånden i forhold til at vinde fremtidens produktion. Men det var ikke sket, hvis ikke det var blevet dokumenteret, at produktionslinjerne var rentable.

“Vi har brug for en tæt dialog mellem den mere avancerede del af høreapparatet og vores forskning og udvikling. Men alle ved jo, at arbejdslønninger er højere i Danmark, så vi har ikke bare kunnet sidde stille og acceptere, at ting bliver dyrere,” siger han.

En succes i Præstø

Omkring 70 medarbejdere er i dag beskæftiget på fabriksanlægget i Præstø. Det er svært at komme uden om, at der faktisk er tale om en lille succeshistorie målt på både vækst og produktivitet, ikke bare for Danmark, men også for Præstø.

Men det er vigtigt, understreger GN Hearing-chefen Anders Hedegaard, at man ikke tager for givet, at nye teknologier i sig selv igen vil gøre Danmark til et attraktivt tilvalg.

En af forudsætningerne for mere produktion i Danmark er – på grund af behovet for den tætte relation mellem produktion og udvikling – at man til stadighed kan få folk med de rette højtuddannede kompetencer. Det er med andre ord vigtigt for GN Hearing, at det er muligt at rekruttere til udviklingsafdelingen for på længere sigt at sikre produktionen i Præstø.

“Hvis ikke vi kan få kvalificeret arbejdskraft til vores udviklingsafdeling i Ballerup, mister vi også noget af rationalet for produktion i Præstø,” siger han.

Og her hører det med til historien, at GN Hearing ikke har nogen speciel veneration for, at komponenter partout skal produceres i Danmark. Det kan virke iskoldt, men det er alene et spørgsmål om at sikre konkurrencedygtigheden. Som global virksomhed placeres aktiviteterne, hvor de giver bedst mening. Altid. 

“Vi har for eksempel ikke tænkt os at stoppe produktudviklingen, bare fordi vi ikke kan få de rette medarbejdere. I og med at vi har et globalt setup, kan vi placere vores aktiviteter – udvikling og produktion – i Kina, USA eller andre lande. Derfor bliver det heller aldrig en stor direktionsbeslutning, om vi skal producere her eller et andet sted. Vi er i Danmark, vi er noteret på fondsbørsen, og vi er en hæderkronet virksomhed. Men vi vokser kun i Danmark, hvis vi har udsigt til, at vi kan få de folk, vi skal bruge,” fastslår Anders Hedegaard.

Og det sker hele tiden, at der udtænkes nye elementer i GN Hearings globale produktions-setup. For tre år siden besluttede bestyrelse og direktion eksempelvis, at der skulle udvikles en cloud-baseret løsning til høreapparaterne. Den endte med at blive placeret i både Danmark og USA.

Helt konkret foregår udvælgelsen af lokation i udviklingsafdelingen. Det er her, at man helt og holdent sidder med opgaven at vurdere, hvor det bedst giver mening i forhold til en række hensyn. Herunder er et vigtigt parameter, hvor de rette medarbejdere kan rekrutteres.

Den største fare

Derfor er den største fare i forhold til at bevare og måske endda udvide produktion i Danmark ifølge Anders Hedegaard manglen på kvalificeret arbejdskraft. Og ikke kun til at betjene produktionen, men også til at udfylde arbejdspladserne i udviklingsafdelingerne.  

“Det vigtigste for os er at have adgang til kvalificeret arbejdskraft, så vi kan sikre en stor nok medarbejderstyrke. Vi forbliver med at være en produktbaseret virksomhed, vi vil forske og udvikle nye produkter, og det vil vi gerne gøre i Danmark. Men kan vi ikke skaffe forskere og ingeniører, så bliver vi nødt til at gøre det andre steder,” siger han.

“Og hvis jeg kigger jeg ind i krystalkuglen, så ser jeg et dansk samfund, som i højere grad uddanner til den offentlige sektor og dermed ikke gør det attraktivt at blive ingeniør eller tage andre forretningsorienterede uddannelser,” siger Anders Hedegaard og fortsætter:

“Når jeg taler om kompetent arbejdskraft, er der to veje. Den ene er at sikre, at det er attraktivt for unge at gå den vej. Den anden er at sikre, at hvis vi ikke kan få en med dansk pas, så kan vi hive dem ind fra udlandet. Og der ved du ligeså godt som jeg, at vi har været udsat for nogle tiltag, der gør det vanskeligt.” 

Han påpeger dog også, at der for nylig også er begyndt at blæse mere positive politiske vinde.

“Heldigvis er der også tiltag den anden vej – f.eks. en bedre forskningsordning, og der er også vedtaget et ekstra forskningsfradrag,” siger han.

På fabrikken i Præstø er der også stadig funktioner, der kan optimeres og automatiseres, vurderer fabrikschef Morten Andersen. F.eks. er der stadig nogle få processer, hvor komponenter flyttes fra det ene til det andet sted af mennesker. Produktionsafdelingen i GN Hearing skal hvert år levere en pæn forbedring i produktiviteten med det ene eller andet middel – både herhjemme og ude i verden.

“Vi ser hele tiden på, hvordan vi kan optimere, og vi regner på, hvilken gevinst det kan indbringe,” siger fabrikschef Morten Andersen.

Forrige artikel Nordiske unge er storforbrugere af smartphones Nordiske unge er storforbrugere af smartphones Næste artikel Strømmen vender: Den nye globale arbejdsdeling kan gavne Danmark Strømmen vender: Den nye globale arbejdsdeling kan gavne Danmark
22 sundhedsklynger skal hjælpe patienter fra sygehus til kommuner

22 sundhedsklynger skal hjælpe patienter fra sygehus til kommuner

Sygehuse, kommuner og praktiserende læger skal samarbejde mere om patienterne. De har i ti år mødtes i 22 sundhedsklynger, der erbygget op omkring akutsygehuse i hele landet. Ingen har evalueret klyngernes arbejde. Alligevel kan de få en nøglerolle i en kommende reform.

Derfor er min kalender offentlig

Derfor er min kalender offentlig

En åben kalender fremmer gennemsigtighed i hele firmaet, tvinger dig til at tage stilling til hvert punkt i din tidsplan og gør dig lettilgængelig, skriver iværksætter David Kalt.

Kina vil have verdens smarteste byer

Kina vil have verdens smarteste byer

KOMMENTAR: Kina er i fuld gang med at samle alle tænkelige data fra sensorer, kameraer og mobiltelefoner i byrummet sammen og skabe smart cities. Det sker i et tæt samarbejde mellem myndighederne og de store tech-virksomheder.

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

KOMMENTAR: Det er efterhånden bredt anerkendt, at virksomhedskultur er nøglen til at tiltrække og fastholde de rigtige medarbejdere. Her er, hvordan vi arbejder med det i Milestone Systems.

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

I en gennemført digital offentlig administration behøver borgerne ikke at gøre opmærksomme på deres situation for at blive betjent – systemet ved allerede, at der er et behov. Det er filosofien bag det offentlige system i Estland, hvor man også er opmærksomme på risikoen for kafkaske bivirkninger.

Estland, den digitale stat

Estland, den digitale stat

Efter murens fald gik Estland all in på digitalisering. I dag er Estlands offentlige administration en inspiration for andre.
Færøerne – og flere andre lande – har overtaget softwaren bag systemet.

Estland er Europas digitale frontløber

Estland er Europas digitale frontløber

Estland har siden sovjettiden satset hårdt på digital teknologi som vejen til udvikling og vækst. Den offentlige sektors tjenester er blandt de mest avancerede i verden og på mange måder foran de tjenester, vi har i Danmark. Og borgerne har kontrol over egne data – og hvem der tilgår dem.

Færøerne har valgt den estiske model

Færøerne har valgt den estiske model

Da Færøerne i 2015 lavede en digitaliseringsstrategi, valgte de at bruge Estlands X-road som den grundlæggende infrastruktur for udveksling af data i det offentlige. Tendensen peger mod større integration og dataudveksling mellem de nordiske landes systemer.

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Den danske offentlige sektor ligger i den internationale top, hvad digitalisering angår. I de nærmeste år skal tjenesterne forbedres yderligere gennem den såkaldte digitaliseringspagt. Mange af de kommende digitale tilbud svarer til tjenester, som allerede findes i Estland.

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

KOMMENTAR: Det havde været på tide at få en digitaliseringsminister, der kunne lægge en kurs for et retfærdigt Danmark på den digitale front. Men i mangel af sådan en, så må man håbe, at statsminister Mette Frederiksen har en plan.

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Det indiske marked kan virke overvældende. Inden for få hundrede kilometer kan sprog, kultur og kvaliteten af infrastrukturen ændre sig markant. Det er komplekst og kaotisk, men for udviklere af kunstig intelligens er Indiens diversitet også en rig kilde til data.

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

I en bestseller bog fra 1999 gav den amerikanske opfinder Ray Kurzweil en række konkrete bud på udviklingen i 2019.

Men holder hans forudsigelser? Vi ser på, hvordan det faktisk gik.

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Halvdelen af klodens befolkning er nu på Internettet

Halvdelen af klodens befolkning er nu på Internettet

Microsoft er det mest værdifulde it-selskab. 39 procent af unge amerikanere er ”næsten konstant online”.

Det – og meget mere – kan man læse i den amerikanske investor Mary Meekers nyeste trendanalyse.

En falsk video med Mark Zuckerburg sætter Facebook i et dilemma

En falsk video med Mark Zuckerburg sætter Facebook i et dilemma

I sidste måned afviste Facebook at fjerne en falsk video med formanden for Repræsentanternes Hus Nancy Pelosi. Nu spreder endnu en falsk video sig på det sociale medie – denne gang af Facebooks egen stifter Mark Zuckerburg. Men vil de fjerne den?