Nye virksomheder vokser ud af onlinefællesskaber

Byg din egen løbesko. Brugerdrevet innovation har optaget erhvervsledere verden over det seneste tiår. Med internettet, og ikke mindst fremkomsten af de sociale medier, er det ikke længere nok, at kunderne kommer ind i butikken, de skal også med ind i værkstedet. Her kan de hjælpe virksomhedernes udviklere med at gøre varerne endnu bedre.

Kunder bliver brugere, der evaluerer produkter og serviceydelser, som så bliver tilpasset eller videreudviklet efter konkrete behov og ønsker. Alle vinder. Derfor satser flere og flere virksomheder også på online brugerfællesskaber, som skal rive de vandtætte skotter mellem virksomhed og kunde ned.

Indtil nu har virksomhederne mest været optagede af brugerfællesskaberne som fora, hvor de henter nye gratis ideer og kan holde øret på vandrørene og høre, hvad der rører sig i deres marked. Brugerfællesskaberne er først og fremmest tænkt som en platform, hvor interesserede brugere skal fortælle virksomhederne, hvad der er galt med et produkt, og hvad der skal gøres ved det. Herefter tager udviklerne over.

Men ikke alle brugere nøjes med at smide kritik og ideer i puljen. De mest innovative superbrugere tager skridtet videre og omsætter deres nye ideer i nye virksomheder, viser en dansk undersøgelse af online brugerfællesskaber, der netop er udgivet i tidsskriftet Academy of Management Journal.

[quote align="right" author="Lars Frederiksen, professor AU"]Hvis du laver mobiltelefoner, er det ikke et problem, at en af dine kunder laver en app: Han skal stadig bruge mobiltelefonen for at bruge appen.[/quote]

Det svenske musiksoftwarefirma Propellerhead har haft et online brugerfællesskab siden 2011. I løbet af fællesskabets korte levetid har dets brugere skabt omkring 30 virksomheder på baggrund af ideer, der i første omgang blev præsenteret for de andre brugere i fællesskabet. Omkring halvdelen af virksomhederne er enkeltmandsfirmaer, mens den anden halvdel har en håndfuld ansatte. Flertallet af virksomhederne tilbyder tjenester, der servicerer Propellerheads brugere, mens en mindre del laver software, som bygger oven på modervirksomhedens produkter.

Eksemplerne tæller et lyddesignselskab, en virksomhed som live-streamer koncerter og et lydstudie, der har specialiseret sig i brugen af Propellerheads kerneprogram, Reason. Alle er de eksempler på, at brugerdrevet innovation er blevet til brugerdrevet entreprenørskab, forklarer en af forskerne bag undersøgelsen, professor i innovationsledelse og strategi ved Aarhus Universitet Lars Frederiksen.

”Der opstår et økosystem omkring virksomhederne. Små virksomheder vokser frem, efterhånden som brugerne får gode ideer, de kan omsætte til produkter eller services, andre vil betale for. Når vi har talt om online brugerfællesskaber, har vi indtil nu talt mest om, hvordan virksomhederne inddrager brugerne. Der har været en blind vinkel, som handler om nye virksomheder, der opstår i kølvandet på brugerinddragelsen,” siger han.

Selv om virksomhederne kunne frygte, at de er med til at fremelske nye konkurrenter til deres egen virksomhed, er det afgørende, at de ikke lader sig skræmme til at lukke sig om sig selv, mener Lars Frederiksen. Det siger sig selv, at virksomheder som udgangspunkt gerne vil holde al udvikling inden for egne døre, men de entreprenører, som springer ud af online brugerfællesskaber, er ikke en trussel.

Når nye virksomheder laver nye produkter på fundamentet af en eksisterende virksomhed, udvider de samtidig markedet for den eksisterende virksomhed, påpeger Lars Frederiksen:

”Så længe det ikke kannibaliserer dit eget produkt, giver et nyt produkt dig nye muligheder. Det lukker måske nogle huller eller gør dit produkt mere attraktivt, fordi der kommer ekstra lag på. Hvis du laver mobiltelefoner, er det ikke et problem, at en af dine kunder laver en app: Han skal stadig bruge mobiltelefonen for at bruge appen.”

Svenske Propellerhead er ikke bange for de nye virksomheder. I stedet for at fryse dem ude eller stjæle deres ideer har de sat varerne til salg i virksomhedens eget ”butiksvindue”. På Propellerheads hjemmeside kan man således købe flere af de softwareprodukter, som virksomhedens brugere har sat i verden, og som Propellerhead ikke har nogen aktier i.

På den måde skaber de en forretning ud af de entreprenører, der har skabt en forretning på dem. Dels får de procenter af salget, dels gør de deres egne produkter mere attraktive ved at præsentere kunden for alle de muligheder, der følger med ved at købe produkterne.

Forrige artikel Folkeskolen svigter børns it-kreativitet Folkeskolen svigter børns it-kreativitet Næste artikel Danmark går glip af milliarder fra eksport af uddannelse
Derfor er min kalender offentlig

Derfor er min kalender offentlig

En åben kalender fremmer gennemsigtighed i hele firmaet, tvinger dig til at tage stilling til hvert punkt i din tidsplan og gør dig lettilgængelig, skriver iværksætter David Kalt.

Kina vil have verdens smarteste byer!

Kina vil have verdens smarteste byer!

Kina er i fuld gang med at samle alle tænkelige data sammen fra sensorer, kameraer og mobiltelefoner i byrummet sammen og skabe en smart city. Det sker i tæt samarbejde mellem myndighederne og de store tech-virksomheder.

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

KOMMENTAR: Det er efterhånden bredt anerkendt, at virksomhedskultur er nøglen til at tiltrække og fastholde de rigtige medarbejdere. Her er, hvordan vi arbejder med det i Milestone Systems.

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

I en gennemført digital offentlig administration behøver borgerne ikke at gøre opmærksomme på deres situation for at blive betjent – systemet ved allerede, at der er et behov. Det er filosofien bag det offentlige system i Estland, hvor man også er opmærksomme på risikoen for kafkaske bivirkninger.

Estland, den digitale stat

Estland, den digitale stat

Efter murens fald gik Estland all in på digitalisering. I dag er Estlands offentlige administration en inspiration for andre.
Færøerne – og flere andre lande – har overtaget softwaren bag systemet.

Estland er Europas digitale frontløber

Estland er Europas digitale frontløber

Estland har siden sovjettiden satset hårdt på digital teknologi som vejen til udvikling og vækst. Den offentlige sektors tjenester er blandt de mest avancerede i verden og på mange måder foran de tjenester, vi har i Danmark. Og borgerne har kontrol over egne data – og hvem der tilgår dem.

Færøerne har valgt den estiske model

Færøerne har valgt den estiske model

Da Færøerne i 2015 lavede en digitaliseringsstrategi, valgte de at bruge Estlands X-road som den grundlæggende infrastruktur for udveksling af data i det offentlige. Tendensen peger mod større integration og dataudveksling mellem de nordiske landes systemer.

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Den danske offentlige sektor ligger i den internationale top, hvad digitalisering angår. I de nærmeste år skal tjenesterne forbedres yderligere gennem den såkaldte digitaliseringspagt. Mange af de kommende digitale tilbud svarer til tjenester, som allerede findes i Estland.

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

KOMMENTAR: Det havde været på tide at få en digitaliseringsminister, der kunne lægge en kurs for et retfærdigt Danmark på den digitale front. Men i mangel af sådan en, så må man håbe, at statsminister Mette Frederiksen har en plan.

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Det indiske marked kan virke overvældende. Inden for få hundrede kilometer kan sprog, kultur og kvaliteten af infrastrukturen ændre sig markant. Det er komplekst og kaotisk, men for udviklere af kunstig intelligens er Indiens diversitet også en rig kilde til data.

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

I en bestseller bog fra 1999 gav den amerikanske opfinder Ray Kurzweil en række konkrete bud på udviklingen i 2019.

Men holder hans forudsigelser? Vi ser på, hvordan det faktisk gik.

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Halvdelen af klodens befolkning er nu på Internettet

Halvdelen af klodens befolkning er nu på Internettet

Microsoft er det mest værdifulde it-selskab. 39 procent af unge amerikanere er ”næsten konstant online”.

Det – og meget mere – kan man læse i den amerikanske investor Mary Meekers nyeste trendanalyse.

En falsk video med Mark Zuckerburg sætter Facebook i et dilemma

En falsk video med Mark Zuckerburg sætter Facebook i et dilemma

I sidste måned afviste Facebook at fjerne en falsk video med formanden for Repræsentanternes Hus Nancy Pelosi. Nu spreder endnu en falsk video sig på det sociale medie – denne gang af Facebooks egen stifter Mark Zuckerburg. Men vil de fjerne den? 

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.