Økonom: Automatisering er ingen jobdræber

Ja, vi vil opleve mange jobtyper forsvinde på grund af den teknologiske udvikling. Men vi vil samtidig se en markant vækst i helt nye job som følge af bl.a. kunstig intelligens og Internet of Things, forudser Robert Cohen, økonom og senior fellow ved Economic Strategy Institute.
Jens Jørgen Madsen

Han kender så udmærket alle rapporterne og fremskrivningerne fra eksempelvis World Economic Forum og Oxford Martin School, der beskriver, hvordan robotter, automatisering og kunstig intelligens tager over i de kommende år, og hvordan en række jobfunktioner slet ikke længere behøver menneskehænder for at blive udført. Ikke mindst i forhold til de manuelle og rutineprægede job.

Men sortsynet preller alligevel af på økonom Robert Cohen, der for Economic Strategy Institute har opstillet egne modeller og beregninger for, hvordan bl.a. ny software- og cloud-baseret produktion, der øger produktiviteten og muligheden for at udvikle nye produkter, vil føre til en fremvækst af helt nye typer job.

Ligeledes har han beskrevet hvordan eksplosionen af Internet of Things (IoT) i de kommende år vil skabe nye produkter, tjenester og dermed hidtil ukendte behov, som både under udviklingen og den efterfølgende styring vil kræve helt nye kompetencer og skabe mange flere job – også for dem uden formelle uddannelser.

”Stort set ingen af forfatterne til dommedagsfremskrivningerne forholder sig til, hvilke nye former for job der opstår og bliver brug for. De ser alene på, hvad robotterne erstatter,” siger Robert Cohen, som også er tidligere lektor i international økonomi på New York University Business School i Washington og nu strategisk rådgiver for en række virksomheder.

Mange nye arbejdspladser

”Tag Boeing, som rigtig nok har ladet robotter overtage en masse rutineprægede specialfunktioner, som førhen var vanskelige eller hårde for mennesker at udføre. De har så samtidig indført cobots – altså robotter, der kræver tæt samarbejde med mennesker om at udføre de mere komplekse opgaver, hvilket har resulteret i nye job,” siger Robert Cohen.

Samlet set har Boeing således øget antallet af ansatte fra 50.000 til 88.000 siden 2006 – til trods for at traditionelle jobfunktioner i produktionen af fly er overtaget af maskiner. Samtidig fremgår det af Boeings ’2016 Outlook’, at der frem til 2035 vil blive brug for godt to millioner nye medarbejdere i hele luftfartsindustrien – fra piloter og teknikere til kabinepersonale. Og ifølge Cohen er Boeing blot et af mange eksempler på arbejdspladser, der nu og i de kommende år i stigende grad vil kombinere den nye form for cobots med medarbejdere med specialviden, analytiske evner og kreativitet.

”Robotter i sig selv er ikke nok,” siger Cohen, der er meget optimistisk omkring fremtidens jobudvikling.

Og det af flere grunde. Som det første fremhæver han, hvordan mange virksomheder i stigende grad er begyndt at levere serviceydelser forbundet med deres produkt eller udstyr. En tendens, som kun vil vokse, fordi kunderne forventer stadig mere personaliserede tjenester og kontinuerlig service forbundet med de produkter, de har købt – ligesom det også er blevet et konkurrenceparameter for mange startups. Tilsammen vil indtjeningen derfor være mange gange større på den efterfølgende service end på selve produktet.

Det næste er behovet for nye netværk, der kan indsamle og håndtere alle data, hvad enten det er i forbindelse med selvkørende biler eller alle wearables, som det også kræver manpower at styre.

Endelig vil den ekstremt hurtige udvikling af ny software og langt større computerkraft give virksomheder mulighed for at udvikle helt nye produkter. Kombineres det med big data, IoT og ikke mindst cloud-baserede tjenester, vil det, ifølge Cohen, føre til en ny virtuel infrastruktur, som vil skabe millionvis af nye job:

”Vi bevæger os i en retning, hvor de her softwarebaserede netværk begynder at dominere og styre, hvordan selve økonomien fungerer. Vi er nødt til at forstå, at vi er på vej mod et softwarebaseret økosystem,” siger han.

Fuld fart på udviklingsarbejdet

Umiddelbart kan betegnelsen virtuel infrastruktur måske lyde en smule abstrakt, men konkret handler det om, at når virksomheder flytter tusindvis af terabytes af informationer over i skyen – ja, stort set al deres viden – så kan de på én gang både optimere virksomhedens arbejdsgange, reducere omkostningerne og udføre langt bedre og dybere research. Det gør det simpelthen muligt at skrue massivt op for udviklingen af nye produkter.

Robert Cohen påpeger, hvordan rigtig mange større amerikanske firmaer allerede er ved at implementere cloud-baserede tjenester for at kunne løse nye komplicerede opgaver. Fra FedEx og Ford til Goldman Sachs og Citibank. Og det uanset om det så er for at styrke indsamlingen af big data og dermed udvikle nye services, eller det handler om at sætte analysemodeller op, der kan forudsige fremtidige muligheder og risici, som man på forhånd kan udvikle ud fra.

I alle tilfælde handler det om, at de cloud-baserede tjenester, sammen med big data og IoT, danner basis for, hvordan virksomheder skaber innovation og konkurrerer i fremtiden.

”Det betyder, at vi højst sandsynligt er på vej mod en slags ‘Golden Age of Software’, hvor økonomien for alvor kan drage fordel af alt, hvad den nye avancerede software giver af muligheder. Og vores beregninger viser, at BNP og produktivitetsvæksten vil stige til 3 pct. om året i USA.”

Til sammenligning viste de seneste tal for den amerikanske økonomi en vækst på 1,2 pct. i andet kvartal af 2016.

Teknologien får betydning for alle brancher

Den øgede brug af big data, IoT og cloud-baserede tjenester vil, ifølge Economic Strategy Institute, føre til de største beskæftigelsesmæssige gevinster i sundhedssektoren i de kommende år, men det vil generelt komme både virksomheder og den offentlige sektor til gode i deres produktudvikling.

Det vil betyde en efterspørgsel efter folk, der helt basalt kan organisere de tilgængelige data samt skabe nye sammenhænge og tjenester, baseret på adgangen til big data. Derudover vil hele den teknologiske udvikling og ikke mindst nye gennembrud i forskningsverdenen accelerere, hvilket vil få massiv betydning for jobsituationen på stort set alle samfundsområder – lige fra vedvarende energi og sundhed til transport- og byggesektoren.

Så veluddannede folk som biologer, videnskabsfolk, ingeniører, læger, forskere, programmører, matematikere og designere, der har mod på research og udvikling, har rigtig gode muligheder, lyder vurderingen fra Robert Cohen.

”Efterhånden som de cloud-baserede systemer vinder frem, vil hele brancher skifte fokus til mere innovativ og kreativ produktudvikling. Eksempelvis har medicinalfirmaet Johnson & Johnson netop annonceret, at det inden udgangen af 2017 vil flytte 85 pct. af alle sine apps og softwareprogrammer over i skyen ved hjælp af Amazon, Microsoft og Google. Højst sandsynligt vil andre lægemiddelfirmaer følge efter. Og samlet set betyder det et stort behov for at ansætte nye softwareprogrammører, dataanalytikere og videnskabsfolk,” siger Cohen.

Johnson & Johnson, der både fremstiller medicin og medicinsk udstyr, har selv meldt ud, at ved at flytte stort set al sin viden over i skyen har man mulighed for at skrue massivt op for research, forskning, kortlægningen af menneskets gener og dermed øge udviklingen af nye produkter.

Allerede nu forventer firmaet at lancere 20 nye lægemidler frem mod 2024 som et resultat af cloud­baseret produktion – hvoraf 10 af lægemidlerne har potentiale til at nå et salg på 1 milliard dollar.

Ser man alene på sundhedsområdet, så udsendte det amerikanske arbejdsministerium da også en prognose i sommer, der forudsagde, at der vil komme 974.000 nye job i sundhedssektoren over en tiårig periode. Væksten skyldes dog delvist, at stadig flere amerikanere har en sundhedsforsikring, samt den aldrende generation af baby-boomers.

Men også andre brancher – særligt i techindustrien – kan forvente vækst i nye job. Efterspørgslen på dataanalytikere, sikkerhedseksperter og it­specialister vil således stige med mellem 15 og 25 pct., lyder det i fremskrivningen.

Prognosen for nye job frem mod 2025 kommer samtidig med, at jobskabelsen i USA har været over det forventede i flere måneder i år, så der nu er fuld beskæftigelse og en arbejdsløshedsprocent på omkring 4,9 – den laveste siden 2007.

Pessimister glemmer de nye job

”Det interessante er, at de officielle fremskrivninger af beskæftigelsen alene tager udgangspunkt i de nuværende sektorer, branche for branche. Men man tager ikke højde for de hurtige samfundsforandringer, der samtidig sker og dermed fører til helt nye jobfunktioner. Altså, man ser ikke uden for den normale ramme,” siger han.

”Og dér viser de analyser og gennemgange, vi har lavet i the Economic Strategy Institute, at der er en række job, hvor vi oplever en forholdsvis dramatisk vækst, som hænger sammen med skiftet til cloud-baserede tjenester og IoT. Det vil især sige dataanalytikere, softwareprogrammører, datavidenskabsfolk og datasikkerhedseksperter.”

Robert Cohen gør endelig opmærksom på, at der også sker et opbrud på arbejdsmarkedet i forhold til, hvordan folk er organiseret. Helt nye horisontale teamstrukturer vinder frem på bekostning af klassiske hierarkiske strukturer. Det sker først og fremmest for at efterleve stigende krav om at tilpasse sig en verden i hastig forandring og behovet for hurtigt at kunne omstille sig.

På den måde skaber man en langt mere dynamisk kultur i de virksomheder, der har brug for at eksperimentere, udvikle og eksekvere langt hurtigere som følge af den digitale transformation. Fra opgave til opgave skal samtlige medarbejdere kunne rykkes rundt, alt afhængigt af kompetencer, og hver gang indgå i nye, flade strukturer.

”Der er en efterspørgsel på medarbejdere, som er i stand til at arbejde på tværs af organisationen. Vi ser derfor en helt ny teamstruktur vinde frem, så hele teamet kan agere langt hurtigere. Folk arbejder ikke længere i en vertikal arbejdsdeling.”

Ifølge Cohen medfører det helt nye jobåbninger på arbejdsmarkedet, som ikke har været der før.

”Bl.a. er der brug for mellemledere, som skal arbejde tæt sammen med de mange teams om at konceptualisere og fortolke den teknologiske udvikling og dermed virksomhedernes potentialer,” siger han og understreger, at medarbejdere, der kan nedbryde kløften mellem teknologi og den øvrige forretning, eller som kan fungere som et link i forhold til cobots, bliver centrale i den udvikling.

Middelklassen skal nok få noget at lave

”Det er en helt ny type af job, som folk ikke før har tænkt ville få så stor betydning, men som meget vel kan blive en vigtig del af en ny middelklasse i samfundet,” vurderer Robert Cohen, der med en vis ironisk distance betegner sine egne synspunkter som ‘kætterske’ i forhold til det øvrige kor af techorienterede, der har været mere kritiske i forhold til fremtidsmulighederne.

”Det kan godt være, at IBM’s supercomputer, Watson, kan klare mange funktioner, men der er brug for mennesker til efterfølgende at evaluere og behandle Watsons forslag. Ligesom der er brug for medarbejdere, der forstår at udnytte de enorme datamængder, som vi får til rådighed via cloud-baserede tjenester, så de kan beregne og forudsige, i hvilken retning markedet og branchen udvikler sig. For så videre at konceptualisere det næste skridt. Ligesom der er brug for medarbejdere, der bygger bro mellem cobots og de øvrige medarbejdere."

Denne artikel er del en af publikationen ’Vind fremtiden’ fra september 2016, udgivet af DI og produceret af Mandag Morgen.

LÆS OGSÅ:

Martin Ford: Basisindkomst er også i de riges interesse

Nu kommer robotterne også efter de veluddannede

Vind fremtiden - 16 veje til succes i det intelligente samfund


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu

Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu