Om MM Next

MM Next er et nyt nichemedie, der beskriver og analyserer, hvordan digital teknologi forandrer spillereglerne i samfundet, i politik og i business. Vi har fokus på forandringer og muligheder og dermed i høj grad på fremtiden. MM Next udgives af medievirksomheden Mandag Morgen.

MM Next er et medie for dig, der arbejder med strategi og forandring i dit professionelle virke og har brug for overblik og fodfæste i en hurtig omskiftelig verden.

Gennem nyheder, reportager, interviews og analyser hjælper MM Next virksomhedsledere og andre interessenter med at forstå, hvordan og hvorfor det globale landskab, de opererer i, konstant skifter, og hvordan de kan tilpasse forretningsmodeller, prioriteringer og mål for at udnytte de nye muligheder og undgå uventede trusler.

MM Next fortæller om det nyeste indenfor 3D-print, AI, robotter, selvkørende biler, droner, blockchain, virtual og augmented reality. Vi fokuserer kun i begrænset omfang på de specifikke teknologier, i stedet tager vi det lidt større perspektiv, og beskriver teknologiens konsekvenser for udviklingen på den lange bane -  i business, i det offentlige, i kulturen, i politik og på det personlige plan.

Den digitale udvikling foregår i dag så hurtigt, at mange virksomheder og arbejdspladser er truet på eksistensen. Arbejdsmarkedet og uddannelsessektoren har svært ved at følge med. Og langt størstedelen af os andre famler for at finde fodfæste i en verden under konstant forandring. 

MM Next beskriver og analyserer, hvordan arbejdsmarked, uddannelser, sundhed og velfærd, handel, fremstilling og andre centrale sektorer i økonomien udfordres, stimuleres og forandres af digital teknologi.

MM Next vil bringe korte, anvendelige nyheder, interviews med danske og internationale nøgleaktører og dagsordensættende analyser, der giver læserne, viden, indsigt og overblik.

Vi trækker på Ugebrevet Mandag Morgens stærke redaktion, som vil levere dybtgående analyser og artikler 

MM Next abonnenter har fri adgang til artikler og rapporter fra Mandag Morgens righoldige arkiv om den digitale omstilling.

MM Next vil desuden bringe klummer og debatindlæg fra centrale spillere i udviklingen.

MM Next udkommer som nyhedsbrev to gange ugentligt, mandag og torsdag

 

Kontakt

Hvis du har ideer eller input til interessante historier, begivenheder til kalenderen eller navnestoffet, er du velkommen til at kontakte redaktionen:


Peter Hesseldahl, redaktør - [email protected]

Jesper Bernstorf Jensen, redaktionssekretær - [email protected]

Har du spørgsmål til abonnement, så skriv til [email protected]


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu