'Operativsystemet til Kina': WeChat kan overgå Google og Facebook

Hver dag bruger over 900 millioner kinesere WeChat på deres smartphone. En enkel, næsten universel app, der understøtter stort set alle aspekter af dagligdagen, fra morgen til aften. Resultatet er en it-mastodont, der snart kan overgå Facebook og Google, både i omsætning og i mængden af detaljerede data om brugerne.

Peter Hesseldahl

”I Kina kan man ikke komme udenom WeChat. Det er stort set umuligt at leve som en normal person i en by som Shanghai uden, fordi du ville komme i situationer, hvor du ikke kan betale for ting, du ville ikke kunne have et normalt socialt forhold, du ville ikke kunne kommunikere og sende filer, du ville ikke kunne hente nyhederne eller tale med din chef – for alle de ting sker gennem WeChat. Dit liv ville gå fuldstændigt i stå uden den app”. 

Ordene er Mathew Brennans. Han er englænder, men bor i Kina, og lever af at rådgive virksomheder om brugen af WeChat, bl.a. gennem den meget populære blog og podcast China Channel.

WeChat er en universal-app, der kan bruges til stort set alle hverdagens gøremål. Uden at åbne andre apps på sin smartphone end WeChat kan man telefonere, sende beskeder, høre musik, bestille varer over nettet, betale i butikker og for offentlig transport, finde en date, bestille en taxa eller takeaway, spille spil, låse op for en dele-cykel … ja mulighederne er nærmest uendelige.

Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu