Faglige organisationer: Trepartsaftale lader akademikerne i stikken

Trepartsaftalen om voksen- og efteruddannelse tager slet ikke højde for behovet for nye kompetencer hos personer, der ikke er ufaglærte eller faglærte. Sådan lyder advarslen fra flere faglige organisationer. Ny analyse peger på, at 20 pct. af Djøf-medlemmernes arbejdsopgaver kan automatiseres.

Anders Rostgaard Birkmann

MM Special: Jagten på den digitale førerposition
Når regeringens disruptionråd mødes igen i næste uge, vil hovedtemaet være fremtidens kompetencer.

Talrige undersøgelser slår fast, at de fleste job i fremtiden vil blive berørt af ny teknologi - også kontor- og akademikerjob. Det stiller store krav til udviklingen af vores kompetencer og dermed uddannelsessystemet.

I dette tema ser vi på, hvad vi som mennesker skal kunne i fremtiden, og hvordan vi indretter uddannelsessystemet til at understøtte den nødvendige livslange læring.

Faglige organisationer: Trepartsaftale lader akademikerne i stikken

MM MENER: Dansk blindflyvning på uddannelsesområdet

Microsoft: “Som virksomhed er man irrelevant, hvis ikke man prioriterer livslang læring”

Hvad skal fremtidens akademiker kunne?

Fremtidens arbejdsmarked underminerer eksamensbeviset

It-rektor: Naivt at tro, at vi kan efteruddanne hele befolkningen i arbejde

I sidste uge sluttede forsikringsselskabets Trygs adm. direktør, Morten Hübbe, sig til den efterhånden velvoksne skare af finans- og forsikringstopchefer, der ikke længere kun drømmer om ny teknologi, men gør det til selve motoren i forretningsstrategien.

50 pct. af alle skadesanmeldelser hos Tryg skal fremover klares af robotter, lød en af hans visioner. I en artikel i Berlingske Business nævnte han ikke fyringer, men det står klart, at en stor del af arbejdsopgaverne vil blive overtaget af ny teknologi. 

Tryg-topchefen står ikke alene med sin klare vision for en digital omstilling i finans- og forsikringssektoren. I slutningen af oktober var det Nordeas øverste chef, Casper von Koskull, der med afsæt i nye teknologiske muligheder vil fjerne 20 pct. af medarbejderstaben svarende til 6.000 ansatte alene i Danmark. I Tyskland er Deutsche Bank i øjeblikket i færd med at afskedige 9.000 ansatte som konsekvens af den digitale omstilling.

Den fjerde industrielle revolution ser for alvor ud til at ramme de ansatte i finanssektoren.

Den tendens bakkes op af helt nye tal fra McKinsey, der er beregnet for juristerne og økonomernes organisation, Djøf. Tallene viser, at 20 pct. af Djøf-medlemmernes nuværende jobfunktioner kan erstattes af automatisering og digitalisering med allerede kendt teknologi. Dertil kommer, at teknologiudviklingen ifølge mange eksperter vil tage yderligere kvantespring frem mod 2030.

Netop derfor vækker det manglende fokus på de højtuddannedes fremtidsudsigter i den nyligt indgåede trepartsaftale om videre- og efteruddannelse undren flere steder – ikke mindst hos Djøf:

“Trepartsaftalen forslår som en skrædder i helvede for akademikere,” som Henrik Funder, formand for Djøf Privat, udtrykker det.

Og han er ikke den eneste kritiker af den aftale, der ellers med adm. direktør i Dansk Arbejdsgiverforening, Jacob Holbraads, ord “indeholder en række instrumenter til at sikre, at vi har de rigtige kompetencer på arbejdsmarkedet.” Både ingeniørerne og akademikerne har været på banen med kritik.

Og der er da også gode grunde til også at favne andre grupper end ufaglærte og faglærte på jobmarkedet. Det vurderer Kristoffer Stensbo-Smidt, der forsker i kunstig intelligens ved Datalogisk Institut på Københavns Universitet.

"Det er slet ikke ude i industrien, at vi får det første gennembrud med kunstig intelligens; det vil være for folk, der sidder foran en computer. Og det er det, vi ser hos bl.a. Nordea lige nu (den varslede fyring af 6.000 ansatte, red.). Hvis vi ikke skifter fokus i vores syn og også ser på den gruppe, risikerer vi at undlade at efteruddanne hele arbejdsgrupper," siger han. 

Behov for livslang læring

At den fjerde industrielle revolution skaber et behov for nye kompetencer og færdigheder, er såmænd ikke den store nyhed. Lige nu er det store spørgsmål derfor, hvordan den skal adresseres, og her er der endnu ikke nogle klare svar.

World Economic Forum satte for alvor temaet på den globale agenda i 2016 med rapporten ’The Future of Jobs’ hvilket bl.a. førte til en opgørelse over, hvilke kompetencer der bliver vigtige i 2020. Se figur 1.

Ny teknologi skaber behov for livslang læring

Figur 1 | Forstør   Luk

Note1: Inkluderer bl.a. makroøkonomi, sociologi, antropologi, filosofi, historie og statskundskab.

 

Derfor er der efterhånden også en bred erkendelse af, at den hast, som nye teknologier kommer med, vil stille krav om en øget grad af livslang læring for alle medarbejdergrupper. Det vil kræve radikale omstillinger af det etablerede uddannelsessystem lige fra folkeskole, over ungdomsuddannelser, til de videregående uddannelser, og det vil give grobund for nye og innovative efteruddannelsestilbud. I mange virksomheder tænkes der allerede konkret i, hvordan den eksisterende medarbejderstab skal opkvalificeres, og de allerstørste står selv for den uddannelse.

Derfor var resultatet af trepartsaftalen om et forbedret voksen- og efteruddannelsessystem også ventet i spænding, da den landede for snart en måned siden. Mange så den som et udtryk for regeringens og arbejdsmarkedets parters bidrag til, hvordan de vil løse udfordringerne med den store digitale omstilling herhjemme. 

Forud for aftalen havde regeringens egen ekspertgruppe på området bl.a. foreslået, at alle danskere skal have adgang til en uddannelseskonto. For alle vil blive ramt af omstillingen, vurderer adm. direktør i tænketanken DEA, Stina Vrang Elias, der var formand for ekspertgruppen.

"Der vil være nogen – også fordi vi lever længere – der igennem deres liv skal have nye arbejdsliv og skifte branche. Et godt eksempel er jo Nordea. Jeg har svært ved at forestille mig, at alle 6.000 ansatte kan finde job i den finansielle sektor igen. En del vil være nødt til at finde arbejde i andre brancher, og det vil kræve nye kompetencer," siger hun.

Flere faglige organisationer har siden aftalen faldt på plads i slutningen af oktober undret sig såre. For ganske vist vil personer med højere uddannelser ligesom alle andre kunne drage nytte af de mange justeringer i efteruddannelsessystemet, som aftalen bød på, men derudover skinnede det klart igennem, at fokus i særlig grad var rettet mod faglærte og ufaglærte. En ny omstillingsfond, der vil blive tilført 95 mio. kr. årligt, skal f.eks. specifikt tilgodese nedslidte medarbejdere, både faglærte og ufaglærte.

Det er naturligvis vigtigt at prioritere disse grupper, men de ændrede kompetencebehov på grund af ny teknologi bør tænkes meget bredere, siger Bente Sorgenfrey, formand for FTF. 

“Behovet for fra politisk side at investere i efter- og videreuddannelse over en bred kam – også for højere uddannede – er evident, hvis vi ønsker at fremtidssikre medarbejdernes kompetencer, så de kan udnytte eksempelvis teknologiske landvindinger til at løfte kvaliteten og effektiviteten i deres daglige arbejde,” siger hun.

Tech-revolution rammer bredt

Men hvad ved vi egentlig om, hvilke job der bliver berørt? Det mest grundige studie af automatisering, kunstig intelligens og digitalisering på dansk jord blev lanceret i april i år i rapporten ’A future that works: the impact of automation in Denmark’, der er blevet til i et samarbejde mellem McKinsey og The Tuborg Research Centre for Globalisation and Firms på Aarhus Universitet. Her er hovedkonklusionen, at 40 pct. af alle jobtimer på tværs af sektorer i Danmark står foran en automatisering.

Rapporten bygger på en omfattende nedbrydning af 400 jobtyper. De blev alle analyseret i forhold til, hvilke færdigheder og kompetencer der kræves for at udføre jobbet.

Et eksempel: En butiksassistents job indeholder både ekspeditionsarbejde, rengøring, opsætning af varer og kundekontakt. Studiet kiggede på hvilke af disse funktioner, der kan erstattes med nye teknologier.

Især personer med meget rutineprægede opgaver står foran en større omskoling. Hele 63 pct. af arbejdstimerne i industrien vil således ifølge rapporten kunne overtages af allerede kendt teknologi inden 2030.

“Men vi kan også se, at det er noget, der vil påvirke alle beskæftigelser; læger, konsulenter, advokater, revisorer, lærere og maskinarbejdere vil alle mærke det i større eller mindre grad,” siger Jens Riis Andersen, ph.d. og associeret partner i McKinsey, der sammen med bl.a. tidligere finansminister Bjarne Corydon og professor Philipp Schröder fra Aarhus Universitet stod bag rapporten. 

At automatiseringen rammer bredt, flugter med en række andre undersøgelser med et mere globalt skær. McKinsey Quaterly har tidligere peget på, at 50 pct. af tiden i finans- og forsikringsbranchen bruges på dataindsamling og processering, hvilket ligger lige for at flytte over på automatiseringskontoen. Også i sundhedssektoren er der et stort potentiale for automatisering på 36 pct. af det nuværende timeforbrug, vurderer McKinsey.

Udviklingen betyder dog ikke nødvendigvis, at en masse danskere pludselig vil stå uden job. En anden McKinsey-rapport, ’Shaping the future of work in Europe’s digital front-runners’, demonstrerede i begyndelsen af november, at automatisering og digitalisering også vil skabe grobund for nye job. Konklusionen var her, at godt nok vil der forsvinde 470.000 job, men at Danmark har forudsætningerne for, at der på den anden side vil blive skabt 495.000 nye job.

 "Der vil blive skabt direkte teknologirelaterede job, da der er nogen, der skal udvikle nye robotter og ny teknologi. Men teknologien vil også gøre os mere produktive og dermed skabe generel velstandsfremgang," siger Jens Riis Andersen, der dog understreger, at forudsætningen for det scenarie er, at vi hele tiden sikrer, at arbejdsstyrken har de rette kompetencer. 

Robotter giver identifikation

Djøf’s nye opgørelse, der viser, at 20 pct. af medlemmernes nuværende opgaver kan automatiseres – og at især de ældre Djøf-medarbejdere vil blive ramt – vidner om, at der er behov for en bredere indsats, mener Henrik Funder, formand for Djøf Privat. 

“Vi mødes ofte med en opfattelse af, at når man har en lang videregående uddannelse, så er man rustet til at klare sig. Men det er jo en ny fremtid, vi går i møde, hvor der er behov for livslang læring. Man har altid sagt, at akademikerne nok skal klare sig. Men når ens jobfunktioner bliver automatiseret, er det jo lige meget, om man er ufaglært eller akademiker,” siger Henrik Funder, der også står i spidsen for Djøf’s eget arbejde med fremtidens kompetencer under titlen ’A Working Future'.

Ifølge forsker Kristoffer Stensbo-Smidt fra Datalogisk Institut på KU er der gode grunde til også at favne personer, der sidder bag en computer. Selv om det ikke er den fortælling, der slår hårdest igennem i debatten om efteruddannelse, er det reelt dem, der i første omgang vil blive ramt af den teknologiske revolution med kunstig intelligens, vurderer han.

"Lige nu er det, som om vi forbereder os på en fremtid, hvor vi ser robotter køre rundt alle vegne. Det gør, at man – som vi også ser det med Disruptionrådet – fokuserer på de fysiske robotter i industrien," siger han.

Men det fokus er kun en del af digitaliseringen, og ifølge Kristoffer Stensbo-Smidt italesættes omstillingen især på den måde, fordi de synlige robotter vækker genklang hos os alle, og det derfor er nemt at identificere sig med den del af udviklingen. 

"Robotter har vi lært at kende igennem hele industrialiseringen – det er noget, vi kan forstå. Computeren og software derimod ser vi ikke som noget særligt intelligent, så vi har svært ved at forestille os, at software og kunstig intelligens rent faktisk kan løse opgaver, der tidligere blev løftet af f.eks. en bankrådgiver," forklarer han. 

Går glip af gevinster

Men kunstig intelligens er allerede udbredt, uden at vi oplever det, påpeger Kristoffer Stensbo-Smidt. F.eks. ligger der kunstig intelligens bag visningerne hos Google og Facebook. Allerede nu skriver avancerede computere simple nyheder til medier baseret på intelligente algoritmer og tilgængelige data. Og IBM har skabt den selvlærende advokatrobot Ross, der allerede har fundet indpas i advokatbranchen.

Det manglende fokus på den mere usynlige del af den fjerde industrielle revolution har ikke kun betydning for den enkelte, men også for samfundet, mener Bente Sorgenfrey fra FTF. Hvis vi ikke efter- og videreuddanner bredt, høster vi ganske enkelt ikke de potentielle samfundsgevinster ved automatiseringen, mener hun.

“Hvis vi vil høste produktivitetsgevinsterne ved ny teknologi, er vi også nødt til at sikre, at vi kan anvende teknologierne. Og det kræver, at de ansatte får mulighed for at efteruddanne sig,” siger hun.

Et eksempel kunne være efteruddannelsesbehovet hos nogle af de sygeplejersker, som via Dansk Sygeplejeråd hører under FTF. Efterhånden som der indføres mere telemedicinsk udstyr, så patienterne ikke behøver at møde op på sygehuset, men via supervision og rådgivning fra sundhedspersonalet selv kan stå for behandlingen i eget hjem, stilles der nye krav til sygeplejerskernes it-kompetencer og kommunikationsfærdigheder.

Stina Vrang Elias, formand for regeringens ekspertudvalg om efter- og videreuddannelse, deler opfattelsen af, at det brede fokus vigtigt.

“Vi vil som arbejdstagere stå over for flere og større forandringer og i et stadigt hastigere tempo, end vi hidtil har set. Det udfordrer ikke kun ufaglærte og faglærte, men også erhvervsakademikere, professionsbachelorer og akademikere. Der er simpelthen behov for et øget fokus på, hvordan vi gennem hele livet kan få flere kompetencer og løbende kan opdateres,” siger hun. 

Den bold spillede ekspertgruppen da også ind med i trepartsdrøftelserne, men den er foreløbig sparket til hjørne i form af en arbejdsgruppe, der skal se nærmere på behovet.

Erkendelse breder sig i udlandet

Det brede fokus på livslang læring er en erkendelse, der for længst har bredt sig i flere andre lande, og som flere steder har resulteret i nationale initiativer. I Singapore f.eks. har alle indbyggere i forbindelse med projektet Skillsfuture fået tildelt, hvad der svarer til 2.300 kr., der er øremærket til at delfinansiere deres egen personlige efteruddannelse. Ordningen blev etableret i 2016, og i det første år valgte 126.000 singaporeanere at benytte tilbuddet. Se tekstboks.

Personlig uddannelseskonto i Singapore

I begyndelsen af 2016 skød Singapore gang i initiativet SkillsFuture. Formålet med initiativet er at hjælpe indbyggerne med at forbedre deres værdi på arbejdsmarkedet og opfordre dem til selv at tage ansvar for deres personlige faglige udvikling.

Som en del af planen har regeringen i Singapore introduceret den såkaldte SkillsFuture Credit. Her modtog hver indbygger over 25 år i begyndelsen af 2016, hvad der svarer til godt 2.300 kroner, som de kan bruge på efteruddannelse efter eget valg. Regeringen har stillet i udsigt, at den løbende vil fylde flere penge på kontoerne.

SkillsFuture Credit kan kun bruges til at understøtte godkendte kurser. Arbejdsgiverne har ingen indflydelse på, hvilke kurser medarbejderne skal tage.

I det første år blev ordningen brugt af 126.000 indbyggere i Singapore, og af dem var ca. 63 pct. 40 år eller ældre.

Det er The Future Economy Council (FEC), der står bag initiativet. FEC er et rådgivningsorgan, der skal sikre vækst og føre Singapores økonomi ind i fremtiden. FEC ledes af Singapores finansminister og består af repræsentanter fra regeringen, industrien, fagforeninger og uddannelsesinstitutioner. Rådets opgave er at følge op på tidligere kommissioner og føre initiativer ud i livet.

Kilder: Skillsfuture.sg, The Straits Times og salary.sg

Og i Norge understøtter det nationale program Kompetanse Norge nordmændenes livslange læring. Kompetanse Norge er sekretariat for den omfattende nationale strategi for udvikling af kompetencer, der blev vedtaget i begyndelsen af i år.

Herhjemme derimod er vi ifølge kritikerne i de senere år nærmest rykket i den modsatte retning med mindre fokus på den brede opkvalificering for alle faggrupper. I 2014 blev personer med videregående uddannelser f.eks. afskåret fra at få del i Statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU).

Netop trepartsaftalens manglende fokus på andre faggrupper end industriarbejdere parret med tidligere signaler fra regeringen vidner om, at der er behov for mere handling. Bente Sorgenfrey fra FTF opfordrer til en national handlingsplan på området. 

“Vi har brug for en samlet indsats. Der er bl.a. brug for, at vi får nedsat et nationalt kompetenceråd, der løbende kan se på, hvilke kompetencer Danmark har behov for, og som kan levere en strøm af analyser, der kan give et slagkraftige indspark i debatten,” siger hun.

Bente Sorgenfrey peger på, at behovet for en national kortlægning ikke er et, der vil opstå om 5-10 år – det er der nu.

Hun henviser til en forholdsvis ny undersøgelse fra FTF, der viser, at halvdelen af lederne på FTF-området mener, at medarbejderne allerede i dag mangler kompetencer for at kunne klare fremtidens opgaver. Årsagerne til de manglende kompetencer er, fortalte undersøgelsen, for få midler på arbejdspladsen til efter- og videreuddannelse, at de ansatte har for travlt, og at der ikke er råd til vikarer, mens de ansatte er på efteruddannelse.

Blandet opbakning

Ideen om et større fokus på højtuddannede vækker dog ikke lige stor begejstring alle steder. Claus Jensen, formand for CO Industri og Dansk Metal, mener ikke overraskende, at det lige nu er vigtigst at fokusere på faglærte og ufaglærte.

“Man kan altid diskutere, om der er lidt eller meget fokus, men synes vi virkelig, at der er for lidt fokus på højtuddannede og universiteterne i samfundet? Vi kan se, at søgningen til de videregående uddannelser eksploderer, mens den har været faldende på erhvervsuddannelserne, og alle har jo mulighed for at tage efteruddannelse,” siger han.

I LO mener formand Lizette Risgaard ligeledes, at det tunge fokus på ufaglærte og faglærte er helt i tråd med behovet.

“Vi er meget enige i, at der bliver brug for at sikre en løbende opkvalificering, og at udviklingen vil påvirke alle fag og brancher. Men ufaglærte er særligt udsatte. Og vi ved, der bliver brug for flere faglærte fremover, ja på flere områder mangler der allerede faglærte nu,” siger hun.

Hos Dansk Erhverv ser man ikke lige nu behovet for en national handlingsplan for at udvikle fremtidens kompetencer. 

“Med trepartsaftalen er vi kommet langt. Det vil være fint med mere fokus på højtuddannede, og vi ser gerne, at Statens Voksenuddannelsesstøtte bredes ud til flere, og at de videregående uddannelser i højere grad uddanner den arbejdskraft, virksomhederne efterspørger, og udvikler mere relevante efteruddannelsestilbud. Men vi må også bare se på, hvor vi har mest brug for arbejdskraften lige nu – og det er på det faglærte område og på it-området. På den korte bane vil uddannelse og efteruddannelse ikke kunne løse udfordringen med mangel på arbejdskraft,” siger underdirektør Stine Pilegaard Jespersen fra Dansk Erhverv.

Heller ikke i DI hersker den store bekymring:

"Vi deler fuldt ud opfattelsen af, at der er en kæmpe opgave med at løfte ufaglærte, faglærte og højtuddannede. Men kommissoriet for trepartsdrøftelserne – både runde to og tre – handlede i høj grad om udfordringen med at få uddannet langt flere faglærte og at få videreuddannet faglærte og ufaglærte. I aftalen besluttede vi også at nedsætte en arbejdsgruppe, der ser videre på højtuddannedes behov, og det må vi forholde os til, når den kommer med nogle forslag," siger Kim Graugaard, viceadministrerende direktør i DI.

Håb om løsning i Disruptionrådet

Måske er der håb forude i forhold til et bredere fokus på et mere kontinuerligt kompetenceløft i befolkningen.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) drager i denne uge på officielt besøg i Indonesien og Singapore. Besøget i Singapore skal bl.a. give inspiration til arbejdet i Disruptionrådet, oplyser Statsministeriet. Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) deltager også på rejsen.  

De to regeringsrepræsentanter kan dermed tage dugfrisk viden med hjem til Disruptionrådets næste møde, som finder sted i Nordjylland den 4. og 5. december. Det er fjerde gang, at rådet mødes, og hovedtemaet bliver netop fremtidens kompetencer, og hvilke udfordringer det stiller til bl.a. uddannelsessystemet.

Ifølge Statsministeriets hjemmeside ser Lars Løkke Rasmussen frem til at lære af Singapores forvandling:

“Singapore har forvandlet sig fra et fattigt land til en økonomisk og teknologisk nøglespiller. Jeg ser frem til at høre om, hvordan Singapore håndterer de udfordringer og muligheder, som den fjerde industrielle revolution skaber, når det gælder fremtidens arbejdsmarked. De erfaringer kan vi forhåbentlig gøre brug af i Disruptionrådet,” siger Lars Løkke Rasmussen.

I Singapore skal statsministeren bl.a. mødes med handels- og industriminister S. Iswaran, der desuden er medformand for Singapores Komité for Fremtidens Økonomi, der står bag den personlige uddannelseskonto til alle indbyggere i Singapore.  

Bente Sorgenfrey håber, at arbejdet i Disruptionrådet munder ud i konkret handling og investering på området. 

“Jeg håber, at et styrket efteruddannelsessystem og et øget fokus på den nødvendige livslange læring bliver en vigtig del af Disruptionrådets arbejde. Vi har en velunderbygget viden om, at tingene rykker sig og med stor hast. Derfor er det også vigtigt med en klar handlingsplan – og gerne meget snart,” siger hun.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu