Otte makrotrends, der rykker i 2015

Delekultur og digitalisering af privatsfæren. Samvittighedsfulde virksomheder og cirkulær økonomi. Det er nogle af de store tendenser, der for alvor vil tage fart i 2015. De vil i mange år fremover præge vores samfund, vores erhvervsliv – og os selv. Det viser analysen Global Trend Snapshots 2015+, der er gennemført af det internationale trendfirma Kjaer Global. Den identificerer otte makrotendenser:

  1. Digital selvovervågning
    Verden over efterlyser forbrugerne i stigende grad intelligente, personlige løsninger. ”Smart Living” giver virksomheder og myndigheder mulighed for konstant dialog og vidensudveksling med den enkelte bruger. Allerede i dag findes der 40.000 sundhedsapps, og det samlede marked for såkaldt mHealth er opgjort til mere end 11.500 milliarder dollar. Apps og selvmonitoreringsværktøjer giver den enkelte forbruger adgang til data i realtid og baner vej for nye forretningsmodeller, hvor produkter og services målrettes den enkeltes vaner, behov og adfærd. Det giver skræddersyet service og bedre kundeoplevelser. Eksempelvis er Apple ved at udvikle en helt ny brugerplatform, der samler information om den enkeltes forbrug af medicin, madvaner, fitness og wellness.
  2. Cirkulær økonomi
    Vi forbruger 26 gange mere i dag, end vi gjorde for 150 år siden. Det skaber et påtrængende behov for at skabe større bevidsthed omkring bæredygtighed: I dag er det kun 28 pct. af befolkningen, der ved, hvad udtryk som ”bæredygtig”, ”ansvarlig”, ”miljøvenlig” og ”grøn” reelt betyder, og kun 44 pct. har tillid til, at de store, kendte virksomheder reelt overholder deres grønne målsætninger. Den cirkulære økonomi, der er drevet af visionen om at maksimere ressourcer og minimere spild, har vundet frem de seneste år. Den forventes at brede sig yderligere de kommende år. Blandt andet har vækstgiganten Kina fokus på den cirkulære økonomi, og landets affalds- og genindvindingsindustri ventes i år at runde en værdi på 1.800 milliarder kr.
  3. Delekultur
    Mens det 20. århundrede handlede om ejerskab, handler det 21. århundrede om adgang. Internationale succeser som boliglejeordningen Airbnb og delebilsordningen Zipcar vidner om fremvæksten af en ny deleøkonomi, der ændrer den måde, vi forbruger, arbejder, rejser og lærer på. Deling, mobilitet og netværk er ved at blive normen. Sydkoreas hovedstad, Seoul, har erklæret sig som verdens første officielle deleøkonomi og bruger nu delekulturen offensivt til at løse forvaltningsmæssige og sociale problemer.
  4. ”Betapreneurship”
    Beta-tænkningen har bredt sig som en steppebrand og er ikke længere forbeholdt software-udviklere i open source-miljøet. Den skaber et helt nyt økosystem for innovation, hvor forretningsidéer kan testes, forbedres og opskaleres lynhurtigt med lave omkostninger og begrænset risiko. Forrest i udviklingen går en generation af ihærdige og selvstændige”betaprenører”. Nogle arbejder for sig selv eller i små team, andre er ansat i store virksomheder. En stor del af fremtidens entreprenører vil i øvrigt være kvinder.
  5. Livslang læring
    Overalt i verden er der et opbrud i gang på de videregående uddannelser. De teknologiske muligheder baner vej for nye undervisningskonstellationer og undervisningsmetoder, eksempelvis online kurser eller forelæsninger. Det er ikke uddannelsesinstitutionerne, der går forrest i udviklingen, men de studerende, der efterspørger nytænkning af undervisningen. Det gør samtidig viden og undervisning tilgængelig for en langt større gruppe i samfundet. De populære TED talks, hvor folk holder korte foredrag om interessante emner, er et konkret eksempel på et nyt læringsparadigme, både hvad angår formen, konteksten og den periode af vores liv, hvor vi lærer.
  6. Samvittighedsfuld kapitalisme
    En række undersøgelser viser, at virksomheder med etikken i orden udkonkurrerer de ”sorte” virksomheder i det lange løb. De stærkeste forretningsmodeller er i dag drevet af fortællingen om en samvittighedsfuld kapitalisme, hvor man både tjener penge og skaber positiv værdi for samfundet. En virksomheds bevidsthed om sit samfundsmæssige ansvar er afgørende for dens brand, kultur og performance. Næsten to ud af tre personer på arbejdsmarkedet foretrækker at arbejde for en organisation, der gør en positiv forskel.
  7. Radikal åbenhed
    Den globale bevægelse for informationsfrihed vokser med eksplosiv kraft. Det påvirker alt i samfundet – hvem vi interagerer og deler oplysninger med, hvordan vi driver forretning, og hvem vi vælger som vores ledere. Ifølge en global undersøgelse blandt næsten 100.000 mennesker i 30 lande mener 65 pct., at gennemsigtige og ærlige forretningsmetoder er nøglen til tillid. Og halvdelen ville ikke anbefale det selskab, de selv arbejder for. I dag kan den slags information ikke holdes inden for den enkeltes personlige netværk, men kommer ud til en langt bredere interessentkreds. En virksomheds omdømme bliver derfor dens afgørende kapital. Og fremtidens vinderorganisationer bliver dem, der omfavner værdier som åbenhed og samarbejde.
  8. Meningsfulde virksomheder
    De såkaldte ”Millennials”, der er født fra 1980’erne og frem, er godt i gang med at erobre arbejdsmarkedet. De har de store forventninger og stærke meninger om, hvilken type arbejdsplads de ønsker at være en del af. De kigger i retning af organisationer med et klart defineret formål. Det handler ikke om at give penge til velgørenhed, men om at de underliggende forretningsmæssige principper er positive for virksomheden og det omgivende samfund. Det bliver nøglen til at tiltrække en generation af veluddannede og ambitiøse medarbejdere.

Forrige artikel Sådan får Danmark del i EU’s vækstmilliarder Næste artikel De 10 største trends for it-sikkerhed
Vestager: EU’s techregulering skal være social og retfærdig

Vestager: EU’s techregulering skal være social og retfærdig

Store digitale selskaber skal reguleres ud fra værdier om frihed, miljø og social retfærdighed, siger konkurrencekommissær Margrethe Vestager. Hun mener, at EU skal finde sin egen vej mellem amerikansk angst for staten og Kinas krænkelse af individer.

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

En stor del af den politiske debat herhjemme begynder og foregår i dag på politikernes egne profiler på de sociale medier, og dermed er det også i politikernes magt at blokere de brugere, de ikke ønsker, skal blande sig i den demokratiske samtale.

Sydkorea vil også have databeskyttelsesregler

Sydkorea vil også have databeskyttelsesregler

Sydkorea er verdens måske mest gennemdigitaliserede land, men efter en række skandaler om misbrug af data og overvågninger arbejder man nu på at indføre regler for databeskyttelse, der minder meget om EU’s GDPR-regelsæt.

"Den største fare ved maskinerne er at vi bliver som dem"

INTERVIEW: Teknologien byder på enorme gevinster, og hvis ikke vi kaster os ind i udviklingen, bliver vi udkonkurreret af dem, der gør. Men jo mere vores samfund og vi selv præges af teknologien, des mere mister vi af det, som gør os til mennesker og giver mening for os, advarer den tyske fremtidsforsker Gerd Leonhard.

Mediecheferne: Vi vil sikre transparens

Mediecheferne: Vi vil sikre transparens

Mediernes opgave ved det kommende valg er vigtigere end nogensinde før. Det mærker man ude på redaktionerne, hvor mandskabet oprustes, og øjnene rettes mod sociale medier og risikoen for misinformation.

Politikere er blevet deres egne massemedier

Politikere er blevet deres egne massemedier

Højere partistøtte giver nye kommunikationsmuligheder hos danske politikere, som søsætter egne medier som aldrig før. Det har ændret nyhedernes fødekæde og vil give mere støj ved det kommende folketingsvalg. Måske bliver 2019 valgåret, hvor de traditionelle medier mister magten over dagsordenen.

Med i maskinrummet: Sådan styrer politikerne dagsordenen

Med i maskinrummet: Sådan styrer politikerne dagsordenen

Danske vælgere foretrækker muligvis stadig tv-mediet i en valgkamp, men det er det, der foregår på politikernes egne kanaler, der afgør debatten, lyder det fra politisk strateg. Når partierne sætter tryk på, kan de dreje dagsordenen i deres retning, og det kan give taletid i medierne.

Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Det tyske parti AfD er ved at oprette sit eget mediemæssige war room, hvorfra 20 journalister skal lave partiets egen 'dækning' af livet i Forbundsdagen. I Spanien kan journalisterne ikke længere stille spørgsmål til premierministeren. Uafhængige medier har det svært i mange EU-lande.

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

En amerikansk iværksætter mobiliserede tusindvis af youtubers og andre influencere til det amerikanske midtvejsvalg, der fik historisk høj valgdeltagelse blandt 18-24-årige. Influencere kan flytte stemmer, siger dansk forsker, men det er svært at måle deres indflydelse.

Tech-giganternes tid varer ikke evigt

Tech-giganternes tid varer ikke evigt

Virksomheder som Google, Amazon og Facebook er blevet så store, at flere demokrater nu foreslår en opsplitning af techgiganterne. Men politikerne glemmer, at virksomheders dominans skifter hele tiden, mener Wall Street Journals Dan Gallagher. Derfor foregår debatten på forkerte præmisser.

Brasilien efterspørger IoT-løsninger

Brasilien efterspørger IoT-løsninger

Mulighederne for at skabe vækst og udvikling ved hjælp af internet of things-initiativer (IoT) er kommet på den politiske dagsorden i Brasilien. Det er en udvikling, som dansk forskning og virksomheder i Danmark kan være en del af.

Virksomheder udnytter din dopaminhungrende hjerne

Virksomheder udnytter din dopaminhungrende hjerne

En gren af adfærdsdesign handler om at skabe vaner hos brugeren. Når det virker, kan det skabe en langt stærkere forbindelse mellem virksomhed og kunde. Men effekten kan også være så stærk, at det nærmer sig afhængighed.