Delekultur og digitalisering af privatsfæren. Samvittighedsfulde virksomheder og cirkulær økonomi. Det er nogle af de store tendenser, der for alvor vil tage fart i 2015. De vil i mange år fremover præge vores samfund, vores erhvervsliv – og os selv. Det viser analysen Global Trend Snapshots 2015+, der er gennemført af det internationale trendfirma Kjaer Global. Den identificerer otte makrotendenser:

1. Digital selvovervågning
   Verden over efterlyser forbrugerne i stigende grad intelligente, personlige løsninger. ”Smart Living” giver virksomheder og myndigheder mulighed for konstant dialog og vidensudveksling med den enkelte bruger. Allerede i dag findes der 40.000 sundhedsapps, og det samlede marked for såkaldt mHealth er opgjort til mere end 11.500 milliarder dollar. Apps og selvmonitoreringsværktøjer giver den enkelte forbruger adgang til data i realtid og baner vej for nye forretningsmodeller, hvor produkter og services målrettes den enkeltes vaner, behov og adfærd. Det giver skræddersyet service og bedre kundeoplevelser. Eksempelvis er Apple ved at udvikle en helt ny brugerplatform, der samler information om den enkeltes forbrug af medicin, madvaner, fitness og wellness.
2. Cirkulær økonomi
   Vi forbruger 26 gange mere i dag, end vi gjorde for 150 år siden. Det skaber et påtrængende behov for at skabe større bevidsthed omkring bæredygtighed: I dag er det kun 28 pct. af befolkningen, der ved, hvad udtryk som ”bæredygtig”, ”ansvarlig”, ”miljøvenlig” og ”grøn” reelt betyder, og kun 44 pct. har tillid til, at de store, kendte virksomheder reelt overholder deres grønne målsætninger. Den cirkulære økonomi, der er drevet af visionen om at maksimere ressourcer og minimere spild, har vundet frem de seneste år. Den forventes at brede sig yderligere de kommende år. Blandt andet har vækstgiganten Kina fokus på den cirkulære økonomi, og landets affalds- og genindvindingsindustri ventes i år at runde en værdi på 1.800 milliarder kr.
3. Delekultur
   Mens det 20. århundrede handlede om ejerskab, handler det 21. århundrede om adgang. Internationale succeser som boliglejeordningen Airbnb og delebilsordningen Zipcar vidner om fremvæksten af en ny deleøkonomi, der ændrer den måde, vi forbruger, arbejder, rejser og lærer på. Deling, mobilitet og netværk er ved at blive normen. Sydkoreas hovedstad, Seoul, har erklæret sig som verdens første officielle deleøkonomi og bruger nu delekulturen offensivt til at løse forvaltningsmæssige og sociale problemer.
4. ”Betapreneurship”
   Beta-tænkningen har bredt sig som en steppebrand og er ikke længere forbeholdt software-udviklere i open source-miljøet. Den skaber et helt nyt økosystem for innovation, hvor forretningsidéer kan testes, forbedres og opskaleres lynhurtigt med lave omkostninger og begrænset risiko. Forrest i udviklingen går en generation af ihærdige og selvstændige”betaprenører”. Nogle arbejder for sig selv eller i små team, andre er ansat i store virksomheder. En stor del af fremtidens entreprenører vil i øvrigt være kvinder.
5. Livslang læring
   Overalt i verden er der et opbrud i gang på de videregående uddannelser. De teknologiske muligheder baner vej for nye undervisningskonstellationer og undervisningsmetoder, eksempelvis online kurser eller forelæsninger. Det er ikke uddannelsesinstitutionerne, der går forrest i udviklingen, men de studerende, der efterspørger nytænkning af undervisningen. Det gør samtidig viden og undervisning tilgængelig for en langt større gruppe i samfundet. De populære TED talks, hvor folk holder korte foredrag om interessante emner, er et konkret eksempel på et nyt læringsparadigme, både hvad angår formen, konteksten og den periode af vores liv, hvor vi lærer.
6. Samvittighedsfuld kapitalisme
   En række undersøgelser viser, at virksomheder med etikken i orden udkonkurrerer de ”sorte” virksomheder i det lange løb. De stærkeste forretningsmodeller er i dag drevet af fortællingen om en samvittighedsfuld kapitalisme, hvor man både tjener penge og skaber positiv værdi for samfundet. En virksomheds bevidsthed om sit samfundsmæssige ansvar er afgørende for dens brand, kultur og performance. Næsten to ud af tre personer på arbejdsmarkedet foretrækker at arbejde for en organisation, der gør en positiv forskel.
7. Radikal åbenhed
   Den globale bevægelse for informationsfrihed vokser med eksplosiv kraft. Det påvirker alt i samfundet – hvem vi interagerer og deler oplysninger med, hvordan vi driver forretning, og hvem vi vælger som vores ledere. Ifølge en global undersøgelse blandt næsten 100.000 mennesker i 30 lande mener 65 pct., at gennemsigtige og ærlige forretningsmetoder er nøglen til tillid. Og halvdelen ville ikke anbefale det selskab, de selv arbejder for. I dag kan den slags information ikke holdes inden for den enkeltes personlige netværk, men kommer ud til en langt bredere interessentkreds. En virksomheds omdømme bliver derfor dens afgørende kapital. Og fremtidens vinderorganisationer bliver dem, der omfavner værdier som åbenhed og samarbejde.
8. Meningsfulde virksomheder
   De såkaldte ”Millennials”, der er født fra 1980’erne og frem, er godt i gang med at erobre arbejdsmarkedet. De har de store forventninger og stærke meninger om, hvilken type arbejdsplads de ønsker at være en del af. De kigger i retning af organisationer med et klart defineret formål. Det handler ikke om at give penge til velgørenhed, men om at de underliggende forretningsmæssige principper er positive for virksomheden og det omgivende samfund. Det bliver nøglen til at tiltrække en generation af veluddannede og ambitiøse medarbejdere.