Otte ting der kendetegner den succesfulde deleøkonomiske startup

Deleøkonomi handler lige så meget om at sælge oplevelser, som det handler om at sælge produkter eller service, og det forstår succesfulde startups at implementere i deres forretningsmodel.

Det er blevet yderst populært at starte digitale, deleøkonomiske virksomheder, og jeg har selv haft fornøjelsen af at arbejde sammen med bl.a. GoMore om deres spændende forretning og mission. Det er interessant, at selv om den digitale deleøkonomi er relativt ny, så begynder der allerede at tegne sig en klar evidens for, hvorfor nogle iværksættere lykkes med denne type forretninger, mens andre fejler.

Jeg har ved at studere hundredvis af danske og internationale eksempler identificeret i hvert fald otte karakteristika, som de mest succesfulde alle har forstået og implementeret i praksis. Dem vil jeg gerne dele med dig, der måtte drømme om at kunne leve af deleøkonomien:

1. Tidlige test, som folk elsker

Ligesom med de fleste andre produkter og serviceydelser er det umuligt at vide på forhånd, hvorvidt en given løsning kommer til at få succes eller ej. Du kan naturligvis spørge mere erfarne folk i branchen, men det er ingen garanti.

Det gælder for mange af de nye deleøkonomiske startups, som lykkes, at de er ekstremt tidligt ude at teste deres løsning på forbrugerne. De arbejder ikke med et såkaldt MVP (minimal viable product), men nærmere med et MLP (minimal lovable product), hvor de på én og samme tid tester en idé sammen med kunderne og opbygger en følgerskare af idéfans, som siden bidrager til udbredelsen af konceptet, når det er færdigt og flyveklart. En MVP er den mindste prøveudgave af et produkt, man overvejer at producere og sende på markedet. Dvs. at man laver en MVP for at teste responsen, inden man investerer i det. En MLP er den samme tanke, men her bygger man noget kærlighed ind i det, så folk får et bedre udgangspunkt for at vurdere og give kvalificeret feedback.

Det hele handler om, at de kommende kunder virkelig skal føle sig hørt og inddraget, så de reelt bliver ambassadører og elsker jer, og ikke blot er en nem og billig marketingkanal i fremtiden. Husk at deleøkonomi først og fremmest handler om mennesker.

2. Fokus på løbende omsætning

Digitale forbrugerkoncepter er som regel afhængige af, at der er løbende efterspørgsel på produkterne. Sælger du eksempelvis juletræer, er dit årlige salgsspænd meget kort, hvilket gør det vanskeligt at skabe en bæredygtig forretningsmodel.

De mest succesfulde deleøkonomiske virksomheder fokuserer derfor på enten at finde områder, hvor der er løbende behov (mad, transport, rengøring etc.), eller tænker i mersalg og services, der supplerer hinanden og øger potentialet for løbende omsætning, recurring revenue, mest muligt.

3. Indbygget viralitet / distribution

Inden for deleøkonomi er det oplagt at tænke i indbygget viralitet og distribution. For at bruge et eksempel uden for deleøkonomien, så er Skype en god case, fordi virksomhedens produkt i sig selv giver mange fordele, men kun hvis du kobler dig op med dine venner. Det giver et indbygget incitament for forbrugeren til at dele produktet, og på den måde sparer virksomheden millioner og atter millioner på markedsføring og ’køb’ af kunder til løsningen.

4. Nødvendig knowhow

Talentfulde medarbejdere er næsten en selvfølge at nævne, men særligt inden for deleøkonomiske virksomheder findes ganske få personer, der rent faktisk har gjort, hvad de taler om.

Danske Reshopper er et godt eksempel på en startup, der som led i dens vækst og internationalisering har hentet en ny CEO til forretningen, som tidligere var nordisk ansvarlig hos Airbnb. På den måde tilfører man sin organisation viden og erfaring, der er uvurderlig i forhold til at lykkes – ikke mindst på den internationale scene.

5. Simplicitet og brugervenlighed

Det kan i nogle tilfælde være en fordel at være de første inden for en deleøkonomisk niche, men langt oftere er det de virksomheder med den største grad af simplicitet og brugervenlighed i deres produkt, som vinder.

Inden for sociale medier kender du det fra Facebook, der var social network nummer 22 i verden, men fuldstændig satte konkurrenter som Friendster og MySpace til vægs, fordi der var en uovertruffen brugerforståelse og en lækker simplicitet i alt fra like-knappen til lyden, når man interagerer m.v.

6. Stamina

Det tager tid at opbygge en succes. Iværksætteri er ikke en sprint, men et maraton, og for førnævnte GoMore tog det over fem år, før stifteren, Matias, og hans team reelt kunne leve af ideen. Derfor er det vigtigt, at I fra begyndelsen finder en strategi for, hvordan virksomheden kan udvikle sig og overleve, uanset om det tager tre måneder eller tre år, før omsætningen for alvor slår igennem.

I skal naturligvis hele tiden til en vis grad være utålmodige, for ellers har I ikke det nødvendige tempo og determination, men på samme tid er det nærmere reglen end undtagelsen, at de optimistiske excel-ark ikke holder vand. Så stamina gælder også inden for deleøkonomi.

7. Balance mellem risiko og belønning

Deleøkonomi er et spørgsmål om tillid. Som mennesker er vi mere villige til at udlåne vores hus end vores bil, viser de internationale tal. I begge tilfælde er der risiko for, at tingene bliver ødelagt, men i tilfældet med huset er sandsynligheden for en stor profit væsentligt større.
Det er altså afgørende, at din forretningsmodel skaber en fornuftig balance imellem den risiko, begge parter løber, og den belønning, reward, de får ud af det.

8. Menneskelige drivere

Overordnet set holder vi af deleøkonomiske forretningsmodeller af fire årsager:


  • Den sociale (for at møde nye mennesker)

  • Den økonomiske (for at spare/tjene penge)

  • Den praktiske (for at spare tid/ressourcer)

  • Den bæredygtige (for at beskytte planeten).


Når du bygger din forretning, så husk på ovenstående menneskelige motiver, og læg dertil, at du som deleøkonomisk virksomhed i mange tilfælde sælger oplevelser lige så meget, som du sælger produkter.

Forrige artikel Der er ikke brug for én digital ambassadør - der er brug for 71 Næste artikel Hvor er sikkerhedsnettet for Dele-Ditte?
Tech-giganternes tid varer ikke evigt

Tech-giganternes tid varer ikke evigt

Virksomheder som Google, Amazon og Facebook er blevet så store, at flere demokrater nu foreslår en opsplitning af techgiganterne. Men politikerne glemmer, at virksomheders dominans skifter hele tiden, mener Wall Street Journals Dan Gallagher. Derfor foregår debatten på forkerte præmisser.

Brasilien efterspørger IoT-løsninger

Brasilien efterspørger IoT-løsninger

Mulighederne for at skabe vækst og udvikling ved hjælp af internet of things-initiativer (IoT) er kommet på den politiske dagsorden i Brasilien. Det er en udvikling, som dansk forskning og virksomheder i Danmark kan være en del af.

Virksomheder udnytter din dopaminhungrende hjerne

Virksomheder udnytter din dopaminhungrende hjerne

En gren af adfærdsdesign handler om at skabe vaner hos brugeren. Når det virker, kan det skabe en langt stærkere forbindelse mellem virksomhed og kunde. Men effekten kan også være så stærk, at det nærmer sig afhængighed.

Indiens landbrug skal digitaliseres

Indiens landbrug skal digitaliseres

Indiske småbønder kunne have gavn af højteknologi som droner og kunstig intelligens, og danske forskere og virksomheder kan være med at til at bringe digitalisering helt ud på markerne.

Overblik: Opgøret med det rationelle menneske

Overblik: Opgøret med det rationelle menneske

Nudging bruger psykologisk indsigter til påvirke vores adfærd. Det er effektivt, men hvor går grænsen til at det er manipulation?
Azeem Azhar, internationalt kendt kommentator, diskuterer de helt store digitale perspektiver for fremtiden med den danske tech-ambassadør

Det offentlige føjer psykologiske tricks til værktøjskassen

Det offentlige føjer psykologiske tricks til værktøjskassen

Forestillingen om den rationelle borger er på vej ud hos offentlige myndigheder, som i stigende grad anvender adfærdsdesign, også kaldet nudging, til at påvirke vores valg i retning af vores eget eller samfundets bedste. Men grænsen mellem et kærligt puf og manipulation kan være hårfin.

Sådan spiller nudging på vores irrationelle sider

Sådan spiller nudging på vores irrationelle sider

Adfærdspsykologerne har samlet en værktøjskasse med psykologiske mekanismer, som kan anvendes til at påvirke folks handlinger. Det er virkemidler, der kan have stor indflydelse på, hvilke beslutninger vi tager, uden at vi er klar over det.

Vi har endnu ikke haft vores digitale Titanic moment

Vi har endnu ikke haft vores digitale Titanic moment

Azeem Azhar udgiver det meget anbefalelsesværdige ugentlige nyhedsbrev Exponential View. Han har i mange år kommunikeret omkring den digitale teknologis frontløbere, som international kommentator, konsulent og investor.

44 procent stemte elektronisk ved Estlands valg

44 procent stemte elektronisk ved Estlands valg

Ved de sidste ti valg i Estland har det været muligt at afgive sin stemme elektronisk fra sin computer. Ved valget i søndags benyttede næsten halvdelen af vælgerne sig af muligheden.

USA's politiske komet har en radikal grøn plan

USA's politiske komet har en radikal grøn plan

Moderate miljøorganisationer og demokratiske seniorpolitikere lægger luft til den plan for USA's grønne omstilling, The Green New Deal, som den nye unge stjerne i amerikansk politik, demokraten Alexandria Ocasio-Cortez, netop har fremlagt.

Gadget-video galore

Gadget-video galore

Vi er dykket ned i strømmen af videoer om de nyeste gadgets og har udvalgt tre klip, der giver et godt indblik i noget af det mest spændende grej.

Skal dine børn også undervises af en kinesisk startup?

Skal dine børn også undervises af en kinesisk startup?

60.000 lærere i USA og Canada underviser kinesiske børn i at tale engelsk via internettet. VIPKid er ét eksempel på en bølge af kinesiske 'Ed-Tech'-virksomheder, der i øjeblikket vokser hastigt og investerer voldsomt i avanceret teknologi til at forbedre digital undervisning. 

Forskellene i folks tillid til systemet vokser

Forskellene i folks tillid til systemet vokser

Den vigtigste årlige undersøgelse af tillid viser, at der overalt i verden bliver stadig større afstand mellem en relativt tillidsfuld 'informeret' del af befolkningen og 'masserne', som er langt mere mistroiske over for regeringer og medier.

Overblik: Internettets to parallelle universer

Overblik: Internettets to parallelle universer

Der findes et andet internet, der er lige så stort og avanceret som det, der er domineret af Google, Facebook og Amazon. Det er kinesisk. I Silicon Valley vokser det frem med online-uddannelsesplatforme, der kan afhjælpe behovet for livslang læring.

Internettet er en slagmark mellem Kina og USA

Internettet er en slagmark mellem Kina og USA

Verdens to digitale supermagter står for vidt forskellige tilgange til ny teknologi og 5G. Det kan blive afgørende for vores digitale liv, om det bliver den amerikanske eller den kinesiske tilgang, der vinder.

Fremtidens uddannelse til fremtidens arbejde

Fremtidens uddannelse til fremtidens arbejde

Det moderne arbejdsliv har generelt været opdelt i tre faser: først uddannelse, derefter arbejde og endelig pensionsalderen. Men den opdeling af livet passer efterhånden dårligt til en stadigt stigende forventet levealder og et hastigt skiftende arbejdsmarked.

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Det er en af de største danske erhvervssucceser i nyere tid. Siden starten i 2000 har firmaet været på én lang og stejl vækstkurve. I dag er de to stiftere begge blandt de 25 rigeste danskere, og firmaet er verdens førende på deres marked. Men de færreste har hørt om 3Shape.

AI-laboratoriet Tel Aviv

AI-laboratoriet Tel Aviv

Strandpromenaden og plateauskoene er shinet op til det forestående Eurovision melodigrandprix i Tel Aviv, men det virkelig banebrydende i byen sker ikke på musikscenen, men snarere blandt de mange hightech-startups i små gyder og støvede computerrum andetsteds i byen