Overblik: Facebook vil skabe en digital valuta til deres 2,4 milliarder brugere

Enhver moderne organisation har hørt om at inddrage brugerne i co-creation. Men hvordan gør man i praksis?
Og så viser Indiens kaos og kompleksitet sig at være en god kilde til data til AI-udvikling.

I sidste uge annoncerede Facebook deres planer om en ny blockchain-baseret valuta, som skal gøre det meget enklere at foretage betalinger og overføre penge som en integreret del af Facebook, Instagram og Whatsapp.
 
I første omgang er den nye digitale valuta rettet mod lande, hvor mange ikke har en bankkonto og et kreditkort – og derfor ikke ordentlig adgang til at købe varer og tjenester online.
 
Det er klart, at når Facebook med 2,4 milliarder brugere vil skabe deres eget globale betalingssystem, så giver det både mulighed for at gøre hverdagen nemmere og mere interessant for mange millioner, hvis ikke milliarder, af mennesker, og det har potentiale for at flytte rundt på meget store indtægter og markedsandele.
 
Derfor er annonceringen af den nye valuta, der skal hedde libra, noget, der får politikere og analytikere op af stolen – ikke mindst, fordi der i forvejen er stor bekymring over, at Facebook er blevet større og mere magtfuld, end selskabet selv har evnen til at håndtere på en forsvarlig måde.
 
Vi har et overblik og en analyse af Facebooks kommende valuta fra vores sædvanligvis velorienterede samarbejdspartner Wall Street Journal.


Co-creation er et buzzword i den digitale økonomi.

I industrisamfundet var det virksomhederne, der definerede, designede og masseproducerede varer, som de derefter forsøgte at sælge til forbrugerne.

I den nye økonomi er rollefordelingen ændret. Det er blevet lettere at inddrage brugere og samarbejdsparter i at udvikle løsninger – og det er i stigende grad også et krav fra kunderne, at de har indflydelse på det, de køber.

Men hvordan co-creater man i praksis?

Vi zoomer helt ind og gennemgår, hvordan designere og slutbrugere kan kommunikere og samarbejde om at finde løsninger – og vi tager udgangspunkt i en konkret case; udviklingen af et hjælpemiddel, der i dag gør livet lettere for kræftramte, der skal have kemoterapi.


Og så har vi en rapport fra Indien. Det er ikke en overdrivelse at sige, at Indien kan være et ret kaotisk sted. Det er næsten symbolsk, at på rupi-pengesedlerne er møntfoden skrevet på 17 forskellige sprog.

Når man udvikler kunstig intelligens-løsninger kan kompleksiteten imidlertid være en styrke.

Som man kan læse i dagens klumme fra Innovation Center Denmark i Indien, er der gang i udviklingen af AI-sundhedsløsninger, som bygger på adgangen til store mængder meget varierede data.

God fornøjelse med læsningen! 

 

Forrige artikel Overblik: Reality check af forudsigelserne om eksponentiel vækst Overblik: Reality check af forudsigelserne om eksponentiel vækst Næste artikel Overblik: Overvågningskapitalismen sælger forudsigelser om os Overblik: Overvågningskapitalismen sælger forudsigelser om os
Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Det indiske marked kan virke overvældende. Inden for få hundrede kilometer kan sprog, kultur og kvaliteten af infrastrukturen ændre sig markant. Det er komplekst og kaotisk, men for udviklere af kunstig intelligens er Indiens diversitet også en rig kilde til data.

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

I en bestseller bog fra 1999 gav den amerikanske opfinder Ray Kurzweil en række konkrete bud på udviklingen i 2019.

Men holder hans forudsigelser? Vi ser på, hvordan det faktisk gik.

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Internationale forskere dokumenterer i en ny FN-rapport, at vi er ved at tabe verdensmålene, og foreslår en hurtig, barsk og effektiv genopretningsplan. Det konfronterer virksomheder i hele verden med skelsættende og eksistentielle valg.

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Bruttonationalproduktet er i dag det vigtigste mål for, hvordan det går med økonomien i et land. Men der er voksende bevidsthed om problemerne med at styre efter et mål, som hverken afspejler miljøets tilstand, sociale forhold eller værdien af den hastigt voksende digitale økonomi. Flere steder, herunder i Danmark, arbejdes der på alternative eller supplerende mål.

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

De fleste chefer tror, at de har alle svarene. Men de bedste chefer formår at stille spørgsmål, der inspirerer til nytænkning. Her er seks råd til, hvordan du kan stille bedre spørgsmål.  

Gør Danmark til talenternes stormagt

Gør Danmark til talenternes stormagt

KOMMENTAR: Visionen om Danmark som talenternes stormagt er et oplagt og nødvendigt “velfærdsløfte” til næste generation. Det er også en mulighed for at undgå en kompetencenedslidning af fremtidens arbejdskraft og bør være et hovedpunkt i næste regeringsgrundlag.

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

En af klodens største klimasyndere er stort set gået under radaren, når politikerne taler grønne afgifter og regulering. Men nu er alle Mette Frederiksens støttepartier klar til at bruge afgifter til at sætte en bremse på tøjforbruget.