Overblik: Facebook vil skabe en digital valuta til deres 2,4 milliarder brugere

Enhver moderne organisation har hørt om at inddrage brugerne i co-creation. Men hvordan gør man i praksis?
Og så viser Indiens kaos og kompleksitet sig at være en god kilde til data til AI-udvikling.

Peter Hesseldahl

I sidste uge annoncerede Facebook deres planer om en ny blockchain-baseret valuta, som skal gøre det meget enklere at foretage betalinger og overføre penge som en integreret del af Facebook, Instagram og Whatsapp.
 
I første omgang er den nye digitale valuta rettet mod lande, hvor mange ikke har en bankkonto og et kreditkort – og derfor ikke ordentlig adgang til at købe varer og tjenester online.
 
Det er klart, at når Facebook med 2,4 milliarder brugere vil skabe deres eget globale betalingssystem, så giver det både mulighed for at gøre hverdagen nemmere og mere interessant for mange millioner, hvis ikke milliarder, af mennesker, og det har potentiale for at flytte rundt på meget store indtægter og markedsandele.
 
Derfor er annonceringen af den nye valuta, der skal hedde libra, noget, der får politikere og analytikere op af stolen – ikke mindst, fordi der i forvejen er stor bekymring over, at Facebook er blevet større og mere magtfuld, end selskabet selv har evnen til at håndtere på en forsvarlig måde.
 
Vi har et overblik og en analyse af Facebooks kommende valuta fra vores sædvanligvis velorienterede samarbejdspartner Wall Street Journal.


Co-creation er et buzzword i den digitale økonomi.

I industrisamfundet var det virksomhederne, der definerede, designede og masseproducerede varer, som de derefter forsøgte at sælge til forbrugerne.

I den nye økonomi er rollefordelingen ændret. Det er blevet lettere at inddrage brugere og samarbejdsparter i at udvikle løsninger – og det er i stigende grad også et krav fra kunderne, at de har indflydelse på det, de køber.

Men hvordan co-creater man i praksis?

Vi zoomer helt ind og gennemgår, hvordan designere og slutbrugere kan kommunikere og samarbejde om at finde løsninger – og vi tager udgangspunkt i en konkret case; udviklingen af et hjælpemiddel, der i dag gør livet lettere for kræftramte, der skal have kemoterapi.


Og så har vi en rapport fra Indien. Det er ikke en overdrivelse at sige, at Indien kan være et ret kaotisk sted. Det er næsten symbolsk, at på rupi-pengesedlerne er møntfoden skrevet på 17 forskellige sprog.

Når man udvikler kunstig intelligens-løsninger kan kompleksiteten imidlertid være en styrke.

Som man kan læse i dagens klumme fra Innovation Center Denmark i Indien, er der gang i udviklingen af AI-sundhedsløsninger, som bygger på adgangen til store mængder meget varierede data.

God fornøjelse med læsningen! 

 


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu