Første gang jeg hørte om flydende byer var til Singularity University summit i Stockholm sidste år. Der mødte jeg Margaret Mistry, som  arbejder med at udvikle nye forretningsområder for Equinord, det statslige norske energiselskab, der før hed Statoil.
 
Mistry fortalte, at der var et fint match mellem Equinords kompetencer med at opføre og drive de enorme boreplatforme i Nordsøen, og de udfordringer, det ville indebære, at bygge store flydende pramme som kunne rumme hele boligblokke, kontorhuse, parker eller andre af storbyens elementer.
 
Mistry satte mig i forbindelse med Koen Olthuis, direktør for et hollandsk arkitektfirma, der har specialiseret sig i flydende huse. Olthuis har en vision om ”plug and play byer”, hvor funktionerne i byen kan udskiftes og tilpasses efter behov, fordi alle elementer er flydende.

Til at begynde med må jeg indrømme, at ideen lød som det rene science fiction fantasy. Men når man kigger nærmere efter, viser det sig, at der allerede er masser af eksempler på meget store flydende bygninger.
 
Rundt om i verden er storbyer i gang med at udvide arealet ved at indvinde land fra havet. København har netop præsenteret et kæmpeprojekt med 9 kunstige øer ved Avedøre Holme.
Det er interessant at forestille sig mulighederne, hvis de øer var flydende og kunne udskiftes, og måske byttes med andre byer.
 
Der er selvfølgelig også folk med langt mere radikale planer om kolonier til havs.
 
Seasteading Institute i Californien er betydeligt længere ovre i science fiction genren. For dem handler det ikke om at lette presset på de overfyldte storbyer, nej, det handler om at stifte deres eget samfund.

I internationalt farvand slipper man for Staten og alt dens væsen. Individets frie udfoldelse fremfor alt – om man så skal døje med søsyge.
 
Jeg plejer at sige, at jeg desværre ikke kunne komme til Davos topmødet fordi min helikopter er punkteret. Og så er man jo nødt til at følge med hjemmefra over nettet. Det kan anbefales.
 
En af de mange, virkeligt interessante sessions, enhver kan gå ind og kigge med på, var en snak mellem Microsofts CEO Satya Nadella og World Economic Forum direktør, Klaus Schwab, med den uforlignelige schweiziske accent.
 
Satya Nadella siger IKKE, at tech-industrien bedst kan regulere sig selv. Tværtimod, han roser EU’s GDPR direktiv og argumenterer for, at det var bedre at få globale normer for databeskyttelse og brugen af AI.
I sidste ende er det bedre end at verden deles op i regioner med hver deres normer og lovgivning, mener Nadella.
 
…Og så vil jeg lige minde om at på onsdag den 6. feb. Kl. 16 holder Mandag Morgen og ATV, Akademiet for de Tekniske Videnskaber, et fælles gå-hjem-møde i BLOX om vores farvel til industrisamfundet.
 
Her vil Thomas Larsen fra Berlingske Tidende, professor Maja Horst og undertegnede præsentere nogle overvejelser om, hvad der ligger forude – inden vi går over til debatten.

Du kan tilmelde dig her – det er ganske gratis.
 
God fornøjelse med læsningen!