Overblik: Gode råd og en digital kop kaffe

Ny dansk bog giver etablerede virksomheder gode råd om innovation.
Israel er det førende sted for cybersikkerhedsstartups

Peter Hesseldahl

I betragtning af at Kris Østergaard er medstifter af Singularity Universitys afdeling i Norden, og at han i årevis har levet og åndet for radikal innovation, startups og eksponentiel udvikling, er hans nye bog forbløffende afdæmpet.
 
Der er mere snusfornuft, erfaringer og praktisk orienterede analyser i den end moonshots, unicorns og disruption.

Vi har en anmeldelse af ”Sådan digitaliserer man en kop kaffe”, der er rettet mod etablerede virksomheder, der har opdaget, at digitaliseringen er ved at trække tæppet væk under deres sædvanlige forretningsmodel.
 
Og så har vi et interessant indlæg fra Innovation Centre Denmark i Tel Aviv om den israelske cybersikkerheds industri. Israel har en udsat position, og det er naturligt, at landet har udviklet en stærk kompetence inden for cybersikkerhed.
 
Det er også blevet en god forretning. Alene sidste år nåede tre israelske startups inden for cybersikkerhed status som unicorns – altså en værdisættelse på over en milliard dollars.
 
Som Samuel Gideon Scheer, der er innovationskonsulent ved ICDK i Tel Aviv, skriver, så burde danske virksomheder overveje, om de kan samarbejde og nyde godt af de israelske selskabers ekspertise. Alt for mange selskaber er slet ikke rustet til et hackerangreb.
 
God fornøjelse med læsningen!
 


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu