Overblik: Sådan går det væksten verden over

Både Europa-Kommissionens og OECDs vækstprognoser har ikke de store forventninger til den danske vækst de kommende år. Danmark ligger væsentligt under lande, vi plejer at sammenligne os med. Få her det hurtige overblik over udviklingen i væksten i næsten 50 lande verden over.
Thomas Hedin

Væksten i dansk økonomi ligger blandt de laveste i EU og lavt i forhold til de nordeuropæiske lande, vi plejer at sammenligne os med. Trods pæn vækst i nabolandene Sverige, Polen, Tyskland og Storbritannien kniber det i Danmark gevaldigt med at få skabt blus under kedlerne i danske virksomheder.

Forsigtige banker, lav investeringslyst og angst for et omfattende oliekrak holder dansk økonomi tilbage, på trods af at et stigende privatforbrug, sund vækst i nabolandene og lav offentlig gæld logisk set burde føre til øget vækst.

Både EU-Kommissionens og OECDs seneste prognoser for væksten i år og næste år placerer Danmark væsentligt under de nordeuropæiske nabolande, vi plejer at sammenligne os med.

I den interaktive grafik kan du få det fulde overblik over væksten i knap 50 lande verden over (herunder Danmark) – både historisk, nu og i de kommende år.

LÆS OGSÅ: Dansk vækst skraber bunden i EU


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu