Overblik: Snyd og bedrag fra store og små online

Det kan være sin sag at navigere på internettet, når selv giganterne ikke kan dy sig for at snyde.
I Brasilien skal internet of things sætte skub i vækst og udvikling

Peter Hesseldahl

Margrethe Vestager tildelte i går Google endnu en bøde i milliardklassen. Denne gang for ulovligt at holde andre annoncører ude fra websider, som bruger Google til at foretage søgninger internt på et website.
 
Med gårsdagens bøde på 11 milliarder kroner har EU-Kommissionen nu givet Google bøder på i alt 61 milliarder kroner i løbet af tre år.

Det er dog en sjat, men det siger noget om, hvor mange penge giganterne har, at beløbet ikke for alvor kan ryste selskabet. Alene i sidste kvartal af 2018 tjente Googles moderselskab, Alphabet, 210 milliarder kroner.
                     
Amerikanerne er normalt meget tilbageholdende, når det gælder statslig indgriben i business. Men ligesom i Europa er der en stigende bekymring og forargelse over, at en håndfuld techgiganter i dén grad har fået lov at dominere it og alle de områder af samfundet, som computerne præger.
 
En af de demokratiske kandidater til præsidentvalget i 2020, senator Elizabeth Warren, er netop kommet med et udspil om at opsplitte Google, Amazon.com og Facebook, hvilket blandt andet skal ske ved at annullere adskillige tidligere opkøb, for eksempel Facebooks køb af Instagram og WhatsApp og Googles aftaler med Waze, DoubleClick og Nest.
 
Good luck! Det kommer næppe til at ske, men som Wall Street Journal skriver i en analyse, er det ikke en naturlov, at selv de største selskaber kan overleve på sigt. Der sker hele tiden en udskiftning blandt mastodonterne, og selv Facebook, Apple eller Google kan pludselig tabe pusten og falde fra de globale tinder.
 
En af de spændende ting ved de kommende valg til Folketinget og Europa-Parlamentet er, om falske nyheder vil blive en faktor i valgkampen.
 
På ITU har en forsker udviklet et program, der automatisk kan overvåge de elektroniske medier og forsøge at finde falske historier i den politiske debat. Det kan du læse i artiklen fra TjekDet, Mandag Morgen Next’s søstermedie.                    
 
Maskinen gennemfører et faktatjek af konkrete påstande, men den kan også vurdere, om der er tegn på fusk, ud fra den måde, artiklen bliver kommenteret, liket og delt online.
 
Maskinen kan naturligvis ikke tjekke alt, og der er grænser for, hvor præcist den kan spotte mistænkelige postings, men den bliver formentlig hastigt bedre. 

Næste forudsigelige trin i våbenkapløbet vil så være, at de, der poster falske nyheder, lærer at narre de stadig smartere algoritmer, der forsøger at afsløre dem. I sidste ende er det vigtigste stadig at bruge sin egen kritiske dømmekraft. 
 
Tjekdet.dk er i øvrigt netop gået sammen med 18 andre faktatjek-medier i 12 lande om at undersøge falske påstande og misinformation op til europaparlamentsvalget sidst i maj.
 
Brasilien spænder hele vejen fra stammefolk, der aldrig har været i kontakt med den moderne civilisation, til moderne millionbyer med globale techvirksomheder.
 
Den brasilianske regering har netop etableret et stort program til at støtte udviklingen af internet of things-løsninger, og Innovation Centre Denmark arbejder på at bygge bro til danske virksomheder og forskere, der kunne få gavn af at deltage i den brasilianske udvikling – især inden for sundhed og landbrug.
 
Det kan du læse om i dagens klumme fra São Paulo. 
 
… Og så kan vi lige anbefale et fascinerende kig ind i internettet underverden. South China Morning Post har en interessant artikel og video om de såkaldte click farms, hvor tusinder af smartphones er programmeret til at gå ind på sites og give likes og skabe views til gavn for kunder, der vil betale for at få pustet deres trafik kunstigt i vejret.
 
Der er også et fascinerende, men kun 13 sekunder langt klip af en veludrustet kinesisk click farm her.
 
Ak, så meget snyd og bedrag! Lige så fantastisk, det er, at vi alle kan finde præcis de informationer, vi skal bruge nu og her, på internettet, lige så deprimerende er det, at så mange løgne, platheder og tricks underminerer en af menneskehedens vigtigste opfindelser.
 
Anyway. God fornøjelse med læsningen!
 
 
 
 
 


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu