Overblik: Snyd og bedrag fra store og små online

Det kan være sin sag at navigere på internettet, når selv giganterne ikke kan dy sig for at snyde.
I Brasilien skal internet of things sætte skub i vækst og udvikling

Margrethe Vestager tildelte i går Google endnu en bøde i milliardklassen. Denne gang for ulovligt at holde andre annoncører ude fra websider, som bruger Google til at foretage søgninger internt på et website.
 
Med gårsdagens bøde på 11 milliarder kroner har EU-Kommissionen nu givet Google bøder på i alt 61 milliarder kroner i løbet af tre år.

Det er dog en sjat, men det siger noget om, hvor mange penge giganterne har, at beløbet ikke for alvor kan ryste selskabet. Alene i sidste kvartal af 2018 tjente Googles moderselskab, Alphabet, 210 milliarder kroner.
                     
Amerikanerne er normalt meget tilbageholdende, når det gælder statslig indgriben i business. Men ligesom i Europa er der en stigende bekymring og forargelse over, at en håndfuld techgiganter i dén grad har fået lov at dominere it og alle de områder af samfundet, som computerne præger.
 
En af de demokratiske kandidater til præsidentvalget i 2020, senator Elizabeth Warren, er netop kommet med et udspil om at opsplitte Google, Amazon.com og Facebook, hvilket blandt andet skal ske ved at annullere adskillige tidligere opkøb, for eksempel Facebooks køb af Instagram og WhatsApp og Googles aftaler med Waze, DoubleClick og Nest.
 
Good luck! Det kommer næppe til at ske, men som Wall Street Journal skriver i en analyse, er det ikke en naturlov, at selv de største selskaber kan overleve på sigt. Der sker hele tiden en udskiftning blandt mastodonterne, og selv Facebook, Apple eller Google kan pludselig tabe pusten og falde fra de globale tinder.
 
En af de spændende ting ved de kommende valg til Folketinget og Europa-Parlamentet er, om falske nyheder vil blive en faktor i valgkampen.
 
På ITU har en forsker udviklet et program, der automatisk kan overvåge de elektroniske medier og forsøge at finde falske historier i den politiske debat. Det kan du læse i artiklen fra TjekDet, Mandag Morgen Next’s søstermedie.                    
 
Maskinen gennemfører et faktatjek af konkrete påstande, men den kan også vurdere, om der er tegn på fusk, ud fra den måde, artiklen bliver kommenteret, liket og delt online.
 
Maskinen kan naturligvis ikke tjekke alt, og der er grænser for, hvor præcist den kan spotte mistænkelige postings, men den bliver formentlig hastigt bedre. 

Næste forudsigelige trin i våbenkapløbet vil så være, at de, der poster falske nyheder, lærer at narre de stadig smartere algoritmer, der forsøger at afsløre dem. I sidste ende er det vigtigste stadig at bruge sin egen kritiske dømmekraft. 
 
Tjekdet.dk er i øvrigt netop gået sammen med 18 andre faktatjek-medier i 12 lande om at undersøge falske påstande og misinformation op til europaparlamentsvalget sidst i maj.
 
Brasilien spænder hele vejen fra stammefolk, der aldrig har været i kontakt med den moderne civilisation, til moderne millionbyer med globale techvirksomheder.
 
Den brasilianske regering har netop etableret et stort program til at støtte udviklingen af internet of things-løsninger, og Innovation Centre Denmark arbejder på at bygge bro til danske virksomheder og forskere, der kunne få gavn af at deltage i den brasilianske udvikling – især inden for sundhed og landbrug.
 
Det kan du læse om i dagens klumme fra São Paulo. 
 
… Og så kan vi lige anbefale et fascinerende kig ind i internettet underverden. South China Morning Post har en interessant artikel og video om de såkaldte click farms, hvor tusinder af smartphones er programmeret til at gå ind på sites og give likes og skabe views til gavn for kunder, der vil betale for at få pustet deres trafik kunstigt i vejret.
 
Der er også et fascinerende, men kun 13 sekunder langt klip af en veludrustet kinesisk click farm her.
 
Ak, så meget snyd og bedrag! Lige så fantastisk, det er, at vi alle kan finde præcis de informationer, vi skal bruge nu og her, på internettet, lige så deprimerende er det, at så mange løgne, platheder og tricks underminerer en af menneskehedens vigtigste opfindelser.
 
Anyway. God fornøjelse med læsningen!
 
 
 
 
 

Forrige artikel Overblik: Etik kan være en konkurrencefordel for dansk AI Overblik: Etik kan være en konkurrencefordel for dansk AI Næste artikel Overblik: SoMe-politik Overblik: SoMe-politik
Derfor er min kalender offentlig

Derfor er min kalender offentlig

En åben kalender fremmer gennemsigtighed i hele firmaet, tvinger dig til at tage stilling til hvert punkt i din tidsplan og gør dig lettilgængelig, skriver iværksætter David Kalt.

Kina vil have verdens smarteste byer!

Kina vil have verdens smarteste byer!

Kina er i fuld gang med at samle alle tænkelige data sammen fra sensorer, kameraer og mobiltelefoner i byrummet sammen og skabe en smart city. Det sker i tæt samarbejde mellem myndighederne og de store tech-virksomheder.

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

KOMMENTAR: Det er efterhånden bredt anerkendt, at virksomhedskultur er nøglen til at tiltrække og fastholde de rigtige medarbejdere. Her er, hvordan vi arbejder med det i Milestone Systems.

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

I en gennemført digital offentlig administration behøver borgerne ikke at gøre opmærksomme på deres situation for at blive betjent – systemet ved allerede, at der er et behov. Det er filosofien bag det offentlige system i Estland, hvor man også er opmærksomme på risikoen for kafkaske bivirkninger.

Estland, den digitale stat

Estland, den digitale stat

Efter murens fald gik Estland all in på digitalisering. I dag er Estlands offentlige administration en inspiration for andre.
Færøerne – og flere andre lande – har overtaget softwaren bag systemet.

Estland er Europas digitale frontløber

Estland er Europas digitale frontløber

Estland har siden sovjettiden satset hårdt på digital teknologi som vejen til udvikling og vækst. Den offentlige sektors tjenester er blandt de mest avancerede i verden og på mange måder foran de tjenester, vi har i Danmark. Og borgerne har kontrol over egne data – og hvem der tilgår dem.

Færøerne har valgt den estiske model

Færøerne har valgt den estiske model

Da Færøerne i 2015 lavede en digitaliseringsstrategi, valgte de at bruge Estlands X-road som den grundlæggende infrastruktur for udveksling af data i det offentlige. Tendensen peger mod større integration og dataudveksling mellem de nordiske landes systemer.

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Den danske offentlige sektor ligger i den internationale top, hvad digitalisering angår. I de nærmeste år skal tjenesterne forbedres yderligere gennem den såkaldte digitaliseringspagt. Mange af de kommende digitale tilbud svarer til tjenester, som allerede findes i Estland.

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

KOMMENTAR: Det havde været på tide at få en digitaliseringsminister, der kunne lægge en kurs for et retfærdigt Danmark på den digitale front. Men i mangel af sådan en, så må man håbe, at statsminister Mette Frederiksen har en plan.

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Det indiske marked kan virke overvældende. Inden for få hundrede kilometer kan sprog, kultur og kvaliteten af infrastrukturen ændre sig markant. Det er komplekst og kaotisk, men for udviklere af kunstig intelligens er Indiens diversitet også en rig kilde til data.

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

I en bestseller bog fra 1999 gav den amerikanske opfinder Ray Kurzweil en række konkrete bud på udviklingen i 2019.

Men holder hans forudsigelser? Vi ser på, hvordan det faktisk gik.

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Halvdelen af klodens befolkning er nu på Internettet

Halvdelen af klodens befolkning er nu på Internettet

Microsoft er det mest værdifulde it-selskab. 39 procent af unge amerikanere er ”næsten konstant online”.

Det – og meget mere – kan man læse i den amerikanske investor Mary Meekers nyeste trendanalyse.

En falsk video med Mark Zuckerburg sætter Facebook i et dilemma

En falsk video med Mark Zuckerburg sætter Facebook i et dilemma

I sidste måned afviste Facebook at fjerne en falsk video med formanden for Repræsentanternes Hus Nancy Pelosi. Nu spreder endnu en falsk video sig på det sociale medie – denne gang af Facebooks egen stifter Mark Zuckerburg. Men vil de fjerne den? 

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.