Personlige data bliver 10’ernes vigtigste råstof

Den kolossale vækst i personlige data – digital information kreeret af og om os alle – der kendetegner det digitale samfund, skaber en ny bølge af muligheder for økonomisk og social værdiskabelse, som vi kun har set begyndelsen på. Håndteret rigtigt kan de massive mængder af data bruges til at skabe nye veje til økonomisk vækst, give nye indsigter til videnskaben og sikre bedre velfærd – til glæde for både virksomheder, det offentlige og den enkelte borger. Forudsætningen er, at offentlige og private aktører bringer deres massive datamængder i spil. ”Vi lever i en internetverden, hvor ideer kommer af at dele. De, der forstår det og lader andre være med til at gøre kagen større, er dem, som kommer med i dataøkonomien,” siger Ole Kjeldsen, direktør for Platforme og Udviklere i Microsoft.

Den kolossale vækst i personlige data – digital information kreeret af og om os alle – der kendetegner det digitale samfund, skaber en ny bølge af muligheder for økonomisk og social værdiskabelse, som vi kun har set begyndelsen på.

I dag er omkring 5 milliarder teknologiske enheder koblet til internettet. I 2020 vil det være 50 milliarder. De enorme mængder af data, der bliver genereret, spænder fra demografiske data og finansielle transaktioner til folks profiler på sociale netværkssider, sygdomshistorie og informationer hos arbejdsgivere. Ifølge den førende udbyder af market intelligence på it-området, IDC, fordobles mængden af digitale data i verden hver 18. måned.

[quote align="right" author="Fabio Sergio, Creative Director, Frog Design."]I dag er slutbrugeren den, som har mindst kontrol over sine informationer. Det er en sort lukket boks. Vi må opbygge en infrastruktur, så forbrugerne som et minimum har medejerskab over deres egne informationer og selv kan gøre med dem, som de vil.[/quote]

Udnyttelse af disse gigantiske informationsmængder bliver en af de største megatrends i det kommende årti, vurderer Bill Hoffman, leder af telekommunikationsindustrien i World Economic Forums kontor i New York og en af forfatterne bag en ny rapport om personlige data:

“Med de mange nye digitale enheder er der opstået en fantastisk mulighed for at træffe informerede beslutninger i både virksomheder og samfundet som helhed. Vi har endnu kun set begyndelsen på den data-centrerede økonomi,” siger han.

På en gennemsnitlig dag bliver der på verdensplan sendt mere end 47 milliarder e-mails. Den amerikanske butikskæde Walmart håndterer mere end én million transaktioner i timen og på det mest populære sociale medie, Facebook, deler 500 millioner aktive brugere mere end 30 milliarder stykker information om måneden.

Alle disse tal fortæller den samme historie: At verden indeholder et ubeskriveligt stort omfang af digital information, som vokser sig større i et stadig højere tempo. Det skaber en række nye muligheder, som ikke fandtes tidligere, når det handler om at spotte business trends, forhindre sygdomme, bekæmpe kriminalitet osv.

“Håndteret rigtigt kan de massive mængder af data bruges til at skabe nye veje til økonomisk vækst, give nye indsigter til videnskaben og sikre bedre velfærd – til glæde for både virksomheder, det offentlige og den enkelte borger,” siger Fabio Sergio, kreativ direktør i det globale innovationsfirma Frog Design og ekspert i personlige data.

Kunsten at knække data

I mange år var de stærkeste firmaer dem, som havde flest besøgende på deres sider. I dag består markedskraften af data og evnen til at bruge dem. Internetfirmaer som Google, Amazon og eBay har bygget hele deres succes på de data, som brugerne mere eller mindre frivilligt deler for at få adgang til virksomhedernes serviceydelser. Jo flere data de kan lagre om deres brugere, jo bedre kan de tilpasse og målrette deres produkter – og ikke mindst sælge oplysningerne videre til annoncører i anonymiseret og aggregeret form. De største firmaer har for længst forstået, at denne information er deres vigtigste aktiv.

Data-eksplosion

Forstør

Tekniske apparater koblet til internettet, mia.

Mængden af data i verden vokser med accelererende kraft og mere end fordobles hver 18. måned.

Kilde: World Economic Forum, 2011.

“Alene mængden af data gør det muligt at skaffe langt mere pålidelig information om forbrugerne, end det nogensinde vil være muligt med f.eks. en spørgeskemaundersøgelse,” siger Rasmus Pagh, lektor på IT-Universitetet og ekspert i data mining – disciplinen at søge efter mønstre i store datamængder.

Han arbejder på at udvikle universelle matematiske metoder til at håndtere data, når kompleksiteten stiger. En udfordring, der bliver stadig større, i takt med at datamængderne vokser så massivt, at man i fagkredse taler om begreber som “information overload”, dataoversvømmelse eller slet og ret “big data”.

Der er mange årsager til data-eksplosionen. Den mest oplagte er teknologi. En stor del af de mange milliarder nye apparater med forbindelse til internettet, som vil komme til i de næste 10 år, er ikke computere og smartphones, men kreditkortautomater, medicinske apparater og almindelige hverdagsapparater med forskellige typer sensorer indbygget – en udvikling, der også er kendt som “the internet of things”.

På forskningsinstitutionerne arbejder man i disse år på at udvikle så små og billige sensorer, at de ville kunne spredes ud over store områder og registrere informationer som lys, bevægelse, fugtighed og lyd, forklarer direktør for Platform og Udviklere i Microsoft Danmark, Ole Kjeldsen.

“Inden for en overskuelig fremtid vil vi kunne sprede sensorer ud som en art datastøv over f.eks. hele Fælledparken. Det vil generere så vanvittig store datamængder, at vi ikke engang kan lagre det,” siger Ole Kjeldsen. “Nok er data – og i særdeleshed personlige data – det måske vigtigste råstof i fremtidens økonomi. Men ligesom olie skal det raffineres, før det har en stor værdi,” siger han.

Dataøkonomi

Allerede i dag kan man ved hjælp af algoritmer og stærke computere finde indsigter og sammenhænge, som tidligere var skjult i de massive mængder af information.

[quote align="right" author="Fabio Sergio, Creative Director i Frog Design."]Håndteret rigtigt kan de massive mængder af data bruges til at skabe nye veje til økonomisk vækst, give nye indsigter til videnskaben og sikre bedre velfærd – til glæde for både virksomheder, det offentlige og den enkelte borger.[/quote]

Den schweiziske teleoperatør Cablecom formåede f.eks. at reducere sine kundeopsigelser fra 20 pct. til kun 5 pct. om året ved at kryds-analysere en mængde eksisterende data, som de normalt ikke kiggede på. De viste, at selv om opsigelserne typisk fandt sted i abonnementets 13. måned, fandt beslutningen om at skifte selskab ofte sted væsentligt tidligere. Dataanalysen afslørede, at selskabet modtog et uproportionalt højt antal henvendelser i kundeservice omkring ni måneder inde i abonnementsperioden. Så Cablecom besluttede at tilbyde bestemte forbrugere særlige aftaler omkring syv måneder inde i perioden og formåede at vende tendensen.

Data mining, hvor man hjælper virksomheder med at få mening ud af deres omsiggribende datamængder, er et af de hastigst voksende forretningsområder. I løbet af de seneste år har virksomheder som Microsoft og IBM brugt mere end 15 milliarder dollar på at opkøbe softwarefirmaer, som er specialiseret i datahåndtering og -analyse. Forretningsområdet har en estimeret værdi på 100 milliarder dollar og vokser med næsten 10 pct. om året – dobbelt så meget som softwareområdet som helhed.

Det er ikke kun på det kommercielle marked, at intelligent håndtering af personlige data rummer store potentialer. Når det gælder sygdomsbekæmpelse og ikke mindst hindring af epidemier, kan data mining komme til at spille en central rolle i fremtiden.

“Hvis vi allerede i dag var i stand til at gøre brug af og analysere de data, der er registreret i f.eks. vores telefonselskaber, kunne vi have forhindret udbredelsen af SARS for nogle år tilbage,” siger Bill Hoffman fra World Economic Forum.

Efter at epidemien brød ud, var der et helt lejlighedskompleks i den kinesiske provins Guangdong – hvor sygdommen startede – der ikke brugte deres mobiltelefoner i to uger, fordi alle lå på sygelejet. Havde man udvundet og registreret den usædvanlige mobiladfærd i realtid gennem selskabernes viden om brugernes geografiske placering, kunne man have reageret præventivt og måske forhindret spredningen yderligere.

[quote align="left" author="Ole Kjeldsen, direktør for Platforme og Udviklere, Microsoft."]Vi lever i en internetverden, hvor ideer kommer af at dele. De, der forstår det og lader andre være med til at gøre kagen større, er dem, som kommer med i dataøkonomien.[/quote]

Håndteringen af personlige data kan også bruges til at udvikle nye typer af serviceydelser, der skaber værdi for både forbrugeren og samfundet.

World Economic Forums rapport peger på en række potentielle fremtidsscenarier, hvor en chip i vores fodtøj f.eks. kan registrere antallet af skridt, vi foretager i løbet af en dag. Information, som vil kunne veksles til rabatter på sundhedsforsikringen, mad eller medicin. På den måde kan borgeren selv få et konkret økonomisk udbytte af at stille værdifulde data til rådighed for staten eller sundhedsforsikringen.

“Der er næsten ingen grænser for, hvilken både kommerciel og samfundsmæssig værdi håndteringen af personlige data kan få i fremtiden,” siger Bill Hoffman.

Dermed ikke sagt, at store datamængder er en garanti for, at der altid bliver truffet de rette beslutninger. Under den seneste finanskrise blev det med al tydelighed klart, at banker og investeringsfirmaer havde sat deres lid til modeller, der håndterede enorme mængder af informationer, men ikke formåede at forudse de finansielle risici i den virkelige verden. Det er bare en af de kriser, som “big data” har forårsaget, og ifølge eksperterne vil vi i de kommende år blive vidner til endnu flere.

Del og hersk

En af de vigtigste forudsætninger for, at man kan forløse det store potentiale forbundet med personlige data, er, at virksomheder såvel som offentlige institutioner åbner deres datasæt og giver andre mulighed for at raffinere materialet.

Personlige data

Personlige data kan overordnet forstås som en digital track record af alt, en person skaber eller foretager sig online. Personlige data dækker over en lang række typer oplysninger, f.eks. den enkeltes:

  • Digitale identitet i form af navn, e-mail adresse, telefonnummer, fysiske adresse, demografiske information osv.
  • Forhold til andre mennesker og organisationer i form af online-profiler og kontaktlister.
  • Online aktivitet, interesse og adfærd såsom oplysninger om, hvor man er, hvad man klikker på, hvad man søger efter, browserhistorik og kalenderdata.
  • Kommunikationsdata såsom e-mails, sms’er, telefonsamtaler og meddelelser på sociale netværk.
  • Medieproducerede indhold, som forbruges og deles på nettet, f.eks. lydfiler, foto og video.
  • Finansielle data i form af pengetransaktioner, bankkonti og kreditkortoplysninger.
  • Sundhedsoplysninger såsom sygdomshistorie, medicinforbrug, recepter og sundhedsforsikringer.
  • Institutionelle data fra staten, kommunen, uddannelsesinstitutioner eller arbejdsgiver.

En stor del af den samlede datamængde er tilvejebragt frivilligt, ved at individer deler informationer om sig selv, f.eks. når de opretter en profil på et socialt medie eller afgiver kreditkortoplysninger ved køb på internettet. Men oplysningerne kan også være genereret gennem registrering af individers adfærd, uden at de frivilligt har ladet sig registrere – f.eks. gennem såkaldte cookies.

“Vi lever i en internetverden, hvor ideer kommer af at dele. De, der forstår det og lader andre være med til at gøre kagen større, er dem, som kommer med i dataøkonomien,” siger Ole Kjeldsen fra Microsoft.

En af de aktører, der sidder med allerflest uforløste data, er det offentlige. I alle lande råder regering og forvaltning over en massiv mængde af information om alt fra uddannelse og kriminalstatistik til ansøgninger om byggetilladelse. I dag er langt de fleste af disse data ikke tilgængelige for andre end den myndighed, som har indsamlet dem, og kreerer derfor ikke nogen ny værdi.

Med initiativet “Offentlige data i spil” har videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen taget de første skridt i retning af at stille offentlig information til rådighed for virksomheder, der bruger den som grundlag for nye applikationer, services eller forretningskoncepter. Men det er stadig kun en lille brøkdel af de offentlige datasæt, der er blevet åbnet for ekstern brug, og i de fleste tilfælde er der tale om såkaldte “døde data” – altså forskellige former for afsluttet statistik. Se også artikel side 24.

En måde at få de forskellige store datasæt i spil er via såkaldte cloud   platforms og markedspladser, hvor ejere af data kan uploade deres materiale, så andre – mod betaling – kan arbejde videre med dem. Microsofts cloud platform er allerede oppe at køre og klar til at lagre og knække store mængder af information – og flere andre softwarefirmaer er på vej. Men det er stadig kun et fåtal af organisationer og virksomheder, der lægger deres data frem.

“I Danmark er vi ikke særlig aggressive i udnyttelsen af data. Der ligger ellers ganske meget guld både for dem, som ejer data, og dem, som har en masse gode ideer til, hvordan man udvikler nye services, der kræver adgang til data,” siger Ole Kjeldsen.

Den sorte boks

Spørgsmålet om, hvem der ejer eller kontrollerer adgangen til ens personlige data, er et af de vigtigste dilemmaer i den data-centrerede økonomi. Data er blevet kaldt “internettets nye valuta”. Men det er langtfra sikkert, at ophavsmændene – altså forbrugere og borgere – får del i de værdier, som de aggregerede data er med til at skabe.

“I dag er slutbrugeren den, som har mindst kontrol over sine informationer. Det er en lukket sort boks,” siger Fabio Sergio fra Frog Design.

[quote align="left" author="Bill Hoffman, World Economic Forum."]Hvis vi allerede i dag var i stand til at gøre brug af og analysere de data, der er registeret i f.eks. vores telefonselskaber, kunne vi have forhindret udbredelsen af SARS for nogle år tilbage.[/quote]

Man kan ikke få at vide, hvad ens oplysninger bliver brugt til på de sociale medier, bede om at få dem tilbage eller få dem slettet. Og man kan heller ikke hente en samlet oversigt over sine banktransaktioner, få dem overført til et andet pengeinstitut eller se sin geolokation over det seneste år – en viden, som vores mobiludbydere ellers ligger inde med og kan sælge videre til tredjepart.

Der er ifølge Fabio Sergio et presserende behov for at få skabt et mere balanceret system, hvor forbrugerne stadig har krav på en vis egenkontrol over deres privatlivsoplysninger, uden at politisk overregulering blokerer for virksomhedernes innovationsmuligheder.

En undersøgelse foretaget af Wall Street Journal sidste sommer viste, at de 50 mest populære hjemmesider i USA i gennemsnit installerer 64 sporingsfiler på brugerens computer, som overvåger og registrer adfærden på nettet. Mens den hemmelige tracking af internetbrugere gennem bl.a. cookies bliver stadig mere aggressiv og udbredt, er en række små iværksættervirksomheder derfor begyndt at sælge et nyt produkt: privacy.

[quote align="right" author="Bill Hoffman, World Economic Forum."]Vi har endnu kun set begyndelsen på den data-centrerede økonomi.[/quote]

Et af dem er engelske Allow. Firmaet tilbyder at håndtere og administrere ens personlige data ved først at fjerne oplysningerne fra de 12 største marketingsdatabaser og siden oprette sin egen databank. Medlemmernes personlige data bliver kun videresolgt til formål, de selv har givet samtykke til, og profitten deles 50/50 mellem Allow og medlemmerne.

Den model er imidlertid ikke særlig forenelig med internettets natur, hvor data bliver kopieret og fragmenteret hele tiden. Ifølge Fabio Sergio er der i stedet behov for, at de mange interessenter på området går sammen om at få skabt en infrastruktur, der er baseret på langt større grad af tillid, transparens, kontrol og værdiskabelse – også for slutbrugeren – så mulighederne i den data-centrerede økonomi kommer alle parter til gode.

“Vi må opbygge en infrastruktur, så forbrugerne som et minimum har medejerskab over deres egne informationer og selv kan gøre med dem, som de vil. Man kan tænke det lidt som en bank, hvor pengene jo heller ikke står fysisk på din konto, men der ikke er tvivl om, at det er dine, og at det er dig, der bestemmer, hvornår de skal skabe værdi ved at blive flyttet rundt. Det er sådanne baner vi skal til at tænke i,” siger Fabio Sergio.

Kilder:


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu