Plan for cybersikkerhed er lutter flotte ord

Regeringens udspil til en samlet plan for Danmarks cyber- og informationssikkerhed mangler stram tidsplan og konkrete implementeringsforslag.

Der kan faktisk kun siges tre kritiske ting om regeringens nye udspil til at ruste Danmark mod cybertrusler, hvis de flotte ord realiseres. For det første, at planen har været ualmindelig længe undervejs. Det er på høje tid, at der nu fremlægges en samlet, større plan for Danmarks cyber- og informationssikkerhed.

For det andet, at regeringen med udspillet har banket så hårdt på ketchupflaskens bund, at antallet af forslag og handlinger, der nu skal følges op på, flyder ud over hele bordet med 25 initiativer og 6 målrettede strategier. Planen har en overskrift, der hedder 2018-2021, men der mangler konkrete mål for, hvornår de forskellige initiativer skal sættes i gang, hvornår de er fuldt implementerede, og hvornår der kan måles på effekten af dem. Der står heller intet om, hvem der er tovholder på hele pakken på tværs af samtlige ministerier, og hvordan vi kan se planen udfolde sig. Der er mange gode ord og hensigter i den, men hvordan måler vi, at rigets cybersikkerhed rent faktisk bliver forbedret?

Og for det tredje forekommer det mærkeligt, at kommuner og regioner slet ikke synes at være aktive partnere i planerne. I udspillet står kun dette: ”Sideløbende er det aftalt i den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi for 2016-2020, at informationssikkerhedsarbejdet også skal styrkes yderligere i kommuner og regioner. Regeringen vil gå i dialog med kommuner og regioner om yderligere tiltag på området med afsæt i den nationale strategi for cyber- og informationssikkerhed”. Dialog kan ingen jo være imod, men hvorfor er kommuner og regioner ikke tiltænkt en aktiv rolle i den samlede regeringsplan?

Når nu det kritiske er sagt, er der grund til at rose regeringen for planen, der har 1,5 mia. kr. med i finansiering fra forsvarsforliget. Oprettelsen af et døgnbemandet, nationalt cybersituationscenter ved Center for Cybersikkerhed er i dag desværre en nødvendighed, og det samme er en fælles indsamling af informationer om cyberangreb og cyberkriminalitet rettet mod både den offentlige og den private sektor samt en særlig politienhed på området. Vi skal også have et døgnbemandet overvågningscenter for statens it-systemer, der tilsyneladende først vil være fuldt indfaset i 2020. Men hvorfor skal det tage to år, mens hackerne bliver dygtigere og smartere?

Regeringens udspil beskriver fornuftigt nok, at der er brug for en ny sikkerhedskultur i staten, når det gælder it, og præcis det samme gælder vel for kommuner og regioner og virksomheder? Vi skal som borgere og ”i hele uddannelseskæden”, som det formuleres, øge opmærksomheden om sikkerhedsudfordringerne. Der skal udarbejdes efter- og videreuddannelsesforløb, undervisningsmateriale samt kampagner om cyber- og informationssikkerhed; og der skal laves en informationsportal og bedrives forskning i redskaber til at afværge det digitale trusselsbillede. Alt sammen fremragende, men det er godt nok en stor plan i sig selv.

”Børn og unge skal gøres digitalt kompetente og opbygge en stærk digital dømmekraft med forståelse af de etiske dilemmaer, der ligger ud over den tekniske forståelse af digitaliseringen”, hedder det videre i udspillet. Hatten af for den intention, men også her mangler en beskrivelse af, hvordan det skal gennemføres i hele uddannelseskæden, og hvordan vi håndterer de etiske dilemmaer.

Regeringen har haft nogle særdeles velformulerede folk på overarbejde med denne vigtige plan. Lad os derfor – vi foreslår til august – se en konkretisering af planens enkelte punkter og dens implementering i de enkelte ministerier. Så skal det nok blive godt. Lad os se, hvad ministrene hver især og helt konkret gør, for at planen kan ramme virkeligheden; lad os se, hvordan der bliver skabt overblik over statens, kommunernes og regionernes følsomme it-systemer og de sektorplaner, der skal udarbejdes allerede i år, for energisektoren, sundhedssektoren, transportsektoren, telesektoren, finanssektoren og søfartssektoren.

Hackerne venter nok ikke til 2021 med at gå løs på Danmark, så hastigheden i forhold til udmøntningen af planen bør have en tårnhøj prioritet. Netop fordi Danmark er så gennemdigitaliseret et land, er vi mere sårbare end mange andre lande over for hacking og cyberangreb. Vi har hidtil været alt for naive på det it-sikkerhedsmæssige område. Nu må vi i alle led af samfundet lære at tage truslen langt mere alvorlig.

Men det må begynde med, at regeringen gør de fine ord og hensigter, og implementeringen af disse, konkrete.

Forrige artikel Det er tid til et Dataetisk Råd Det er tid til et Dataetisk Råd
Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Det indiske marked kan virke overvældende. Inden for få hundrede kilometer kan sprog, kultur og kvaliteten af infrastrukturen ændre sig markant. Det er komplekst og kaotisk, men for udviklere af kunstig intelligens er Indiens diversitet også en rig kilde til data.

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

I en bestseller bog fra 1999 gav den amerikanske opfinder Ray Kurzweil en række konkrete bud på udviklingen i 2019.

Men holder hans forudsigelser? Vi ser på, hvordan det faktisk gik.

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Internationale forskere dokumenterer i en ny FN-rapport, at vi er ved at tabe verdensmålene, og foreslår en hurtig, barsk og effektiv genopretningsplan. Det konfronterer virksomheder i hele verden med skelsættende og eksistentielle valg.

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Bruttonationalproduktet er i dag det vigtigste mål for, hvordan det går med økonomien i et land. Men der er voksende bevidsthed om problemerne med at styre efter et mål, som hverken afspejler miljøets tilstand, sociale forhold eller værdien af den hastigt voksende digitale økonomi. Flere steder, herunder i Danmark, arbejdes der på alternative eller supplerende mål.

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

De fleste chefer tror, at de har alle svarene. Men de bedste chefer formår at stille spørgsmål, der inspirerer til nytænkning. Her er seks råd til, hvordan du kan stille bedre spørgsmål.  

Gør Danmark til talenternes stormagt

Gør Danmark til talenternes stormagt

KOMMENTAR: Visionen om Danmark som talenternes stormagt er et oplagt og nødvendigt “velfærdsløfte” til næste generation. Det er også en mulighed for at undgå en kompetencenedslidning af fremtidens arbejdskraft og bør være et hovedpunkt i næste regeringsgrundlag.

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

En af klodens største klimasyndere er stort set gået under radaren, når politikerne taler grønne afgifter og regulering. Men nu er alle Mette Frederiksens støttepartier klar til at bruge afgifter til at sætte en bremse på tøjforbruget.