Plan for cybersikkerhed er lutter flotte ord

Regeringens udspil til en samlet plan for Danmarks cyber- og informationssikkerhed mangler stram tidsplan og konkrete implementeringsforslag.

Der kan faktisk kun siges tre kritiske ting om regeringens nye udspil til at ruste Danmark mod cybertrusler, hvis de flotte ord realiseres. For det første, at planen har været ualmindelig længe undervejs. Det er på høje tid, at der nu fremlægges en samlet, større plan for Danmarks cyber- og informationssikkerhed.

For det andet, at regeringen med udspillet har banket så hårdt på ketchupflaskens bund, at antallet af forslag og handlinger, der nu skal følges op på, flyder ud over hele bordet med 25 initiativer og 6 målrettede strategier. Planen har en overskrift, der hedder 2018-2021, men der mangler konkrete mål for, hvornår de forskellige initiativer skal sættes i gang, hvornår de er fuldt implementerede, og hvornår der kan måles på effekten af dem. Der står heller intet om, hvem der er tovholder på hele pakken på tværs af samtlige ministerier, og hvordan vi kan se planen udfolde sig. Der er mange gode ord og hensigter i den, men hvordan måler vi, at rigets cybersikkerhed rent faktisk bliver forbedret?

Og for det tredje forekommer det mærkeligt, at kommuner og regioner slet ikke synes at være aktive partnere i planerne. I udspillet står kun dette: ”Sideløbende er det aftalt i den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi for 2016-2020, at informationssikkerhedsarbejdet også skal styrkes yderligere i kommuner og regioner. Regeringen vil gå i dialog med kommuner og regioner om yderligere tiltag på området med afsæt i den nationale strategi for cyber- og informationssikkerhed”. Dialog kan ingen jo være imod, men hvorfor er kommuner og regioner ikke tiltænkt en aktiv rolle i den samlede regeringsplan?

Når nu det kritiske er sagt, er der grund til at rose regeringen for planen, der har 1,5 mia. kr. med i finansiering fra forsvarsforliget. Oprettelsen af et døgnbemandet, nationalt cybersituationscenter ved Center for Cybersikkerhed er i dag desværre en nødvendighed, og det samme er en fælles indsamling af informationer om cyberangreb og cyberkriminalitet rettet mod både den offentlige og den private sektor samt en særlig politienhed på området. Vi skal også have et døgnbemandet overvågningscenter for statens it-systemer, der tilsyneladende først vil være fuldt indfaset i 2020. Men hvorfor skal det tage to år, mens hackerne bliver dygtigere og smartere?

Regeringens udspil beskriver fornuftigt nok, at der er brug for en ny sikkerhedskultur i staten, når det gælder it, og præcis det samme gælder vel for kommuner og regioner og virksomheder? Vi skal som borgere og ”i hele uddannelseskæden”, som det formuleres, øge opmærksomheden om sikkerhedsudfordringerne. Der skal udarbejdes efter- og videreuddannelsesforløb, undervisningsmateriale samt kampagner om cyber- og informationssikkerhed; og der skal laves en informationsportal og bedrives forskning i redskaber til at afværge det digitale trusselsbillede. Alt sammen fremragende, men det er godt nok en stor plan i sig selv.

”Børn og unge skal gøres digitalt kompetente og opbygge en stærk digital dømmekraft med forståelse af de etiske dilemmaer, der ligger ud over den tekniske forståelse af digitaliseringen”, hedder det videre i udspillet. Hatten af for den intention, men også her mangler en beskrivelse af, hvordan det skal gennemføres i hele uddannelseskæden, og hvordan vi håndterer de etiske dilemmaer.

Regeringen har haft nogle særdeles velformulerede folk på overarbejde med denne vigtige plan. Lad os derfor – vi foreslår til august – se en konkretisering af planens enkelte punkter og dens implementering i de enkelte ministerier. Så skal det nok blive godt. Lad os se, hvad ministrene hver især og helt konkret gør, for at planen kan ramme virkeligheden; lad os se, hvordan der bliver skabt overblik over statens, kommunernes og regionernes følsomme it-systemer og de sektorplaner, der skal udarbejdes allerede i år, for energisektoren, sundhedssektoren, transportsektoren, telesektoren, finanssektoren og søfartssektoren.

Hackerne venter nok ikke til 2021 med at gå løs på Danmark, så hastigheden i forhold til udmøntningen af planen bør have en tårnhøj prioritet. Netop fordi Danmark er så gennemdigitaliseret et land, er vi mere sårbare end mange andre lande over for hacking og cyberangreb. Vi har hidtil været alt for naive på det it-sikkerhedsmæssige område. Nu må vi i alle led af samfundet lære at tage truslen langt mere alvorlig.

Men det må begynde med, at regeringen gør de fine ord og hensigter, og implementeringen af disse, konkrete.

Forrige artikel Det er tid til et Dataetisk Råd Det er tid til et Dataetisk Råd
Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Det er en af de største danske erhvervssucceser i nyere tid. Siden starten i 2000 har firmaet været på én lang og stejl vækstkurve. I dag er de to stiftere begge blandt de 25 rigeste danskere, og firmaet er verdens førende på deres marked. Men de færreste har hørt om 3Shape.

AI-laboratoriet Tel Aviv

AI-laboratoriet Tel Aviv

Strandpromenaden og plateauskoene er shinet op til det forestående Eurovision melodi grandprix i Tel Aviv, men det virkelig banebrydende i byen sker ikke på musikscenen, men snarere blandt de mange high-tech startups i små gyder og støvede computer-rum andet steds i byen

Urrem af edderkoppesilke

Urrem af edderkoppesilke

Det schweiziske luksus ur-mærke Omega har netop lanceret en urrem, der er vævet af edderkoppe silke

Google vil levere varer med droner i Finland

Google vil levere varer med droner i Finland

Til foråret begynder Googles søsterselskab Wing at levere varer i Finland med droner. Wing har drevet servicen som et forsøg i Australien og USA og har leveret tusinder af pakker.
Nu skal tjenesten prøves af i et koldere klima.

Sydkorea henter inspiration i den nordiske velfærdsmodel

Sydkorea henter inspiration i den nordiske velfærdsmodel

Sydkoreas store satsninger på teknologiudvikling og innovation har båret landet frem til en plads som teknologisk og innovationsmæssig supermagt. Men Sydkorea er også blevet et meget ulige land. Derfor forsøger præsident Moon Jae-in at skubbe i retning mod en ”velfærdsstat light” med højere lønninger, større social sikkerhed og grøn omstilling.

Manhattans trafikmønstre ligner et bankende hjerte

Manhattans trafikmønstre ligner et bankende hjerte

Gode visualiseringer formår at gøre det usynlige synligt. Enorme samlinger af data kan gøres overskuelige, så man pludselig ser mønstre i informationerne og kan forstå en situation på et mere overordnet plan.

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Ved at bygge boligkvarterer, kontorbygninger og hele bydele på store, flydende pramme kan man afhjælpe noget af pladsmanglen i verdens storbyer, mener en hollandsk arkitekt. I det statslige norske energiselskab Equinor undersøger man, om flydende byer kan være en stor ny forretningsmulighed.

Nybyggerne på havet

Nybyggerne på havet

Seasteading Institute arbejder på at skabe kolonier til søs, fri for statsmagtens indblanding. Silicon Valley milliardæren Peter Thiel støtter projektet, der nu vil opstille de første flydende bygninger i Fransk Polynesien.

Microsoft CEO håber på et globalt GDPR

Microsoft CEO håber på et globalt GDPR

GDPR er et af de få eksempler på at EU har formået at præge udviklingen af den digitale økonomi. Ved Davos-mødet for nylig meldte Microsofts CEO ud, at han gerne så en lignende regulering på globalt niveau.

Nye spilleregler, nye udfordringer, nye kompetencer

Nye spilleregler, nye udfordringer, nye kompetencer

I denne uge forsøger vi at forstå hvad der ligger efter industrisamfundet.
Det er tydeligt at masseproduktion af fysiske genstande ikke bliver det, der driver den næste bølge af vækst – hverken hvad angår arbejdspladser, økonomien eller værdien for forbrugerne.

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

3D-print gør det muligt at skabe værdi på tværs af de sædvanlige forretningsområder. Det skal man forstå, hvis man for alvor vil udnytte fordelene ved teknologien, siger Tue Mantoni, tidligere CEO for Triumph Motorcycles og B&O. 

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Livslang læring er afgørende, hvis vi skal drage nytte af nye teknologier. Sådan lyder det fra to topøkonomer, hvis analyse lagde en af grundstenene under Disruptionrådets arbejde. Nu håber de, at politikerne og virksomhederne husker udfordringen: At det kræver massiv omskoling, når 40 procent af arbejdsopgaverne bliver automatiseret.

Den tyske industri skal lære at lytte til forbrugerne

Den tyske industri skal lære at lytte til forbrugerne

Industri 4.0 begrebet opstod i Tyskland, hvor man er langt fremme med at koble både maskiner og virksomheder tæt sammen i ekstremt tæt koordinerede værdikæder. Den næste udfordring bliver at få forbrugerne med i kommunikationen.

De forlader nu industrisamfundet…

De forlader nu industrisamfundet…

Den type værdi, vi producerer, og måden, vi organiserer værdiskabelsen på er så forskellige fra traditionel masseproduktion at det snart ikke giver mening at tale om ”industri” længere.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Industrisamfundet synger på sidste vers

Den industrielle økonomi er gået fra 1.0 til 4.0 – fra kulkraft og dampmaskiner til digital koordination af alle aspekter af produktionen. Nu er vi ved at bevæge os så langt fra den oprindelige form for masseproduktion, at det ikke længere giver mening at kalde det industri.

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Vi er knap nået i gang med industri 4.0, men Universal Robots' tekniske direktør og medstifter Esben Østergaard har allerede blikket rettet mod fremtidens produktionsform. Han forventer, at avancerede robotter i fremtiden vil frisætte og støtte mennesker i en form for fremstilling, der er præget af personlighed, håndværk og variation snarere end masseproduktion.

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

INVITATION: Kom til læsermøde den 6. februar og deltag i debatten om Danmarks og den teknologiske fremtid med bl.a. Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, formanden for ATV’s tænketank, professor Maja Horst, og Mandag Morgens redaktør for digital omstilling, Peter Hesseldahl.

Googles etiske vagthund

Googles etiske vagthund

Sidste år lancerede Google en række etiske principper for brug af kunstig intelligens – og startede en afdeling til at håndhæve dem.
Måske kan open source hardware være en mulighed for danske producenter.

Er fremtidens danske fremstillingsvirksomhed open source?

Er fremtidens danske fremstillingsvirksomhed open source?

Der er en open source revolution på vej. Elon Musk og hans virksomhed Tesla har smidt patenterne til side og givet andre adgang til deres teknologi. Også giganter som Google, Facebook, Microsoft og IBM vælger ofte at frigive kildekoden til deres software. 
I den næste bølge af open source produkter handler det om fysiske produkter, som enhver kan kopiere og forbedre.

Datavisualisering skaber ny velfærd i Gladsaxe

Datavisualisering skaber ny velfærd i Gladsaxe

I Gladsaxe Kommune har data forladt regnearkene og indtaget storskærmene i både direktion og jobcenter, så de bliver synlige og brugbare for alle, også de borgere, det hele handler om. Visualiseringerne udvikles af en særlig enhed for Datadrevet Forretningsudvikling.

Topchefers fokus på data hjælper unge i arbejde

Topchefers fokus på data hjælper unge i arbejde

En gang om måneden gennemgår direktion i Gladsaxe Kommune en tsunami af data for at følge udviklingen på 29 vigtige udvalgte områder. De diskuterer og justerer kursen, hvis udviklingen går i den forkerte retning. Mandag Morgen sad med ved bordet på direktionens første møde i år.

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

Den kreative sektor i Danmark boomer og klarer sig målt på eksportvækst bedre end andre sektorer. Alligevel tøver politikerne med at anerkende vækstpotentialet, lyder kritikken. Det sker imidlertid i lande som Holland, Storbritannien og Finland.

LEO Pharma-app diagnosticerer hudsygdomme bedre end lægen

LEO Pharma-app diagnosticerer hudsygdomme bedre end lægen

Inden længe vil mange hudsygdomme kunne blive diagnosticeret af en app på din smartphone med stor præcision. Ifølge LEO Innovation Lab, der udvikler en app til formålet, er kunstig intelligens og øget patientinddragelse en vigtig del af fremtidens sundhedssystem.

Kvantecomputere kan drive den næste IT-revolution

Kvantecomputere kan drive den næste IT-revolution

Der kan gå ti-tyve år før kvantecomputerne er klar, men der bliver brug for dem.
Film, musik og computerspil er en stor dansk eksportsektor, men på mange måder stadig meget umodent organiseret.

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Vi har vænnet os til, at computere og alt, hvad der har med digital teknologi at gøre, bliver bedre, hurtigere og billigere år for år. Men hvis udviklingen skal fortsætte, er der snart behov for at skifte til helt nye teknologier. Den mest lovende er kvantecomputere.

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danmark er sammen med Bulgarien og Luxembourg snart de eneste EU-lande i Europa uden statsstøtte til film- og animationsbranchen. Det koster på ordrebogen. Venstres erhvervsordfører erkender, at man kan blive nødt til at følge trop og uddele millioner i statsstøtte til internationale filmgiganter.