Politikere er blevet deres egne massemedier

Højere partistøtte giver nye kommunikationsmuligheder hos danske politikere, som søsætter egne medier som aldrig før. Det har ændret nyhedernes fødekæde og vil give mere støj ved det kommende folketingsvalg. Måske bliver 2019 valgåret, hvor de traditionelle medier mister magten over dagsordenen.

Katrine Villarreal Villumsen

 

Politikerne er blevet deres egne medier. På Facebook-live, Instagram eller i nye medieformater etableret af partierne selv kommunikerer de direkte til vælgerne uden om den etablerede presse.

Lars Løkke Rasmussen har for eksempel potentielt adgang til at kommunikere til de over 200.000 danskere, der har liket hans Facebook-side, hvor han hver uge optræder live helt uden journalisters filter, faktatjek eller kritiske spørgsmål. Dog skal statsministerens opslag nu igennem et andet filter, nemlig Facebooks algoritme. Den styres af, om vælgerne reagerer på det, han slår op, ved at klikke, dele, like eller kommentere på det. Men den slags reaktioner kan et professionelt bureau og loyale partisoldater hjælpe til med.




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu