Politisk flertal vil sætte fart i hurtigt bredbånd
13 år med teleselskaberne i front for bredbåndsudbygningen har skabt et Danmark med meget forskellig adgang til hurtigt bredbånd. Selv om skiftende regeringer og flertal i Folketinget har holdt fast i teleforligets princip om, at udbygningen af bredbånd i Danmark skal foregå på markedets præmisser, bliver der stillet flere og flere krav til teleselskaberne for at sikre, at alle danskere får lige adgang. Ønsket om, at alle danskere skal have adgang til hurtigt bredbånd, får nu et flertal i Folketinget til at rette blikket mod teleselskaberne. ”Det er en god ide at dele infrastruktur. Helt på samme måde, som TDC skal dele sine kobberkabler med andre selskaber, kunne man også forestille sig, at selskaberne deler kapaciteten på fiberkablerne med hinanden,” siger Trine Bramsen, it-ordfører for Socialdemokraterne.
Jens Reiermann
VelfærdsredaktørFolketingets tre største partier – Socialdemokraterne, Venstre og Dansk Folkeparti – er nu klar til at revidere det knap 14 år gamle teleforlig og ændre reglerne for, hvordan hele Danmark får adgang til hurtigt bredbånd. Dermed står den hidtidige politik om, at markedskræfterne alene skulle sikre adgangen til bredbånd, for fald. Årsagen er den enkle, at danskernes adgang til hurtigt bredbånd i dag afhænger af, hvor i landet man bor. Se figur 1.
Regeringen ventes i dag at fremlægge sit udspil til en ny plan for mobil- og bredbåndsdækningen, og det kan sætte gang i omfattende forhandlinger om, hvad der skal til, for at alle danskere kan få hurtigt bredbånd.
Uanset om resultatet bliver en egentlig revision af det gamle teleforlig, eller om der alene bliver tale om endnu en tillægsaftale til aftalen, så kan teleselskaberne se frem til mere håndfaste krav til deres praksis på en række områder.
Det digitale bredbåndsdanmark" caption="Figur 1
Figur 2 " align="left" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/02/9d589-jre_figur2_fibernet-giver-hurtigt-upload.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/016ec-jre_figur2_fibernet-giver-hurtigt-upload.png | Forstør Luk
Fibernet tilbyder ens hastighed på download og upload. En målsætning på 50 Mbit/s i upload baner reelt vej for fibernettet.
”Der er et stort behov for, at vi fornyer den gamle aftale. Vi kan ikke sætte vores lid til en 100 pct. markedsbaseret model, men må stille krav til teleselskaberne,” siger Trine Bramsen, it-ordfører for Socialdemokraterne. Selv om skiftende regeringer og flertal i Folketinget har holdt fast i teleforligets princip om, at udbygningen af bredbånd i Danmark skal foregå på markedets præmisser, bliver der stillet flere og flere krav til teleselskaberne for at sikre, at alle danskere får lige adgang, og altså ikke som nu, hvor adgangen til hurtigt bredbånd er meget ujævnt fordelt ud over landet. Et eksempel er, at TDC er forpligtet til at give adgang til mobilt bredbånd med en oplevet hastighed på 10 Mbit/s for 99,8 pct. af alle husstande, virksomheder og sommerhuse i 207 postnumre, hvor der i dag er huller i dækningen. Den største enkelte udgiftspost ved udbredelse af hurtige men faste bredbåndsforbindelser er omkostningerne til gravearbejdet. Alt tyder på, at Folketinget er på vej med krav om, at selskaber, der lægger rør eller kabler ned i jorden, skal foretage en såkaldt ”samgravning” og tillade, at andre selskaber samtidig kan lægge deres rør eller kabler ned i jorden. ”En af de ting, der skal løftes, er de vilkår, der gælder, når man graver til kablerne. Jo bedre vi kan koordinere gravearbejdet, desto billigere kan det blive. Der er nogle regler for samgravning i dag, men de er ikke vidtgående nok,” siger Torsten Schack Petersen, teleordfører for Venstre. Det næste spørgsmål er, om flertallet også rækker til krav om, at selskaberne deler de bredbåndsforbindelser, de lægger i jorden, med hinanden. Og det er i hvert fald den socialdemokratiske ordfører stemt for. ”Det er en god ide at dele infrastruktur. Helt på samme måde, som TDC skal dele sine kobberkabler med andre selskaber, kunne man også forestille sig, at selskaberne deler kapaciteten på fiberkablerne med hinanden,” siger Trine Bramsen. En lang række kommuner over hele landet ser misundeligt til Bornholm, hvor regeringen med Vækstplan DK står klar med 60 statslige millioner, der over 2 år skal forbedre øens mulighed for at få hurtigt bredbånd. Som tidligere beskrevet i Mandag Morgen vil Ringkøbing-Skjern Kommune bruge kommunens udbud af nyt bredbånd mellem de kommunale institutioner som løftestang til, at alle borgere og virksomheder i kommunen får bredbånd. En model, der i dag støder på juridiske forhindringer. Men det vil Venstre nu tage op til revision. ”Kommunerne skal have bedre muligheder for at kunne udnytte købers magt, når de udarbejder et udbud. Det betyder ikke, at kommunerne skal etablere små teleselskaber, men vi må finde en løsning her, der giver kommunerne flere redskaber,” siger Torsten Schack Petersen. Også Dansk Folkepartis Dennis Flydtkjær lægger op til en revision. ”Kommunerne ved, hvor selskaberne aldrig kommer ud. Vi må se på, om udbudsreglerne skal ændres, eller om der er andre måder, det kan gøres på. Kommunerne kunne f.eks. give et påbud om at grave bredbånd ned,” siger han. I dag er der meget store forskelle på, hvor hurtigt danskerne kan downloade data og informationer, og der er mange steder langt til den eksisterende målsætning om, at alle danskere skal have adgang til hurtigt bredbånd med en downloadhastighed på 100 Mbit/s i 2020. ”Der er alt for langt op til de 100 Mbit/s, sådan som det ser ud nu,” konstaterer Trine Bramsen.
Note: 1 Procentsatserne dækker over den andel af husstande og virksomheder, der – eventuelt med en beskeden graveindsats – har mulighed for at få adgang til en bredbåndsinfrastruktur, der kan levere en given bredbåndskapacitet., Kilde: Erhvervsstyrelsen, 2012. [/graph]
Kommuner skal have mere spillerum
Kilde: Erhvervsstyrelsen.
Men det er ikke nok at se på download, for danskerne får i stigende grad brug for at uploade informationer. Det bliver f.eks. tilfældet, når hospitalerne flytter behandlingen hjem til patienternes egne stuer, og når videokonferencer mellem læge og patient dermed bliver omdrejningspunkt for behandlingen. Også en række virksomheder bliver i stigende grad afhængige af at kunne både downloade og uploade hurtigt. Trine Bramsen lægger derfor op til, at kravene til downloadhastighed suppleres med krav til upload.
”Vi skal have en infrastruktur, der gør Danmark attraktiv for virksomheder. Det vil være rigtigt også at stille krav om, at man kan uploade med 50 Mbit/s i 2020,” siger Trine Bramsen.
Netop det krav vil ifølge Dennis Flydtkjær betyde, at Danmark kommer til at ligge blandt de bedste.
I dag er der store forskelle på download- og uploadhastigheder. Den typiske uploadhastighed på 1,8 Mbit/s er omkring 10 gange lavere end den typiske downloadhastighed. Det er oven i købet tal, der bygger på selskabernes markedsførte hastigheder, og dermed tal, som erfaringer viser ofte er 40-50 pct. lavere end de faktiske downloadhastigheder.
Et krav om 50 Mbit/s i upload stiller så store krav til bredbåndet, at det i praksis kan vise sig, at det kun er fibernettet, der kan levere. Her er hastigheden på download og upload ens – i modsætning til de traditionelle kobberkabler, der dækker store dele af landet. Se figur 2.
