Presset LO-boss: Ny teknologi kan bevare arbejdspladser

Fagbevægelsen styrtbløder. Hver eneste time, året rundt, mister Danmarks største faglige fællesskab, LO, mellem 3 og 4 medlemmer. Samtidig er LO-medlemmer blandt dem, der er i størst risiko for at blive erstattet af robotter. LO-formand Lizette Risgaard vil sætte en prop i hullet ved at omfavne ny teknologi.
Bjarke Wiegand

Når LO’s formand, Lizette Risgaard, i dag kører Danmark tyndt for at holde taler på arbejdernes internationale kampdag, er medlemstallet i LO sandsynligvis skrumpet med ca. 25.000 i forhold til 1. maj sidste år.

I hvert fald hvis 2016 følger trenden fra de foregående år. Siden 1994 har landets største faglige fællesskab år efter år kontinuerligt tabt medlemmer, fra de gyldne dage i begyndelsen af 1990’erne, hvor over 1,5 millioner danskere var medlem af et forbund under LO, til lavpunktet ultimo 2015, hvor ’kun’ godt 1 million var organiseret under fællesskabets faner. Se figur 1.

Fagbevægelsen styrtbløder

Figur 1 | Forstør   Luk

LO har over 20 år mistet næsten en halv million medlemmer. De seneste 10 år er medlemstallet i gennemsnit reduceret med 31.400 om året, eller hvad der svarer til 3-4 medlemmer i timen, døgnet rundt.

Kilde: LO

Målt over de seneste 10 år er flugten fra fagbevægelsen endda taget til. Således har LO mistet ikke færre end 314.000 medlemmer siden 2005. Det svarer til, at mellem 3 og 4 medlemmer hver eneste time, året rundt, forlader fællesskabet.

Spørgsmålet er, om fagbevægelsen, som vi kender den, har udspillet sin rolle, og om medlemsflugten fra LO skyldes, at organisationen ikke er fulgt med tiden og har omstillet sig til udviklingen på arbejdsmarkedet?

”Nej,” lyder svaret fra Lizette Risgaard prompte til begge spørgsmål. Hun mener, at opskriften på at stoppe den medlemsflugt, som ingen af hendes forgængere Harald Børsting og Hans Jensen har formået at bremse, er at blive bedre til at favne de muligheder, som ny teknologi skaber.

Lizette Risgaard

Lizette Risgaard har været formand for LO, som den første kvinde i fællesforbundets historie, siden oktober 2015. Hun er født 15. juli 1960 og uddannet kontorassistent og har en Master i Public Administration, MPA.

LO-karriere:

1980-2000: Sekretær i diverse LO-forbund

2000-2007: Næstformand i LO-Storkøbenhavn

2000-2007: Formand, HK/Service København

2007-2015: Næstformand i LO

2015-: Formand for LO

Mandag Morgen har fanget LO-bossen midt i brændpunktet mellem overenskomstaftaler, trepartsforhandlinger og forberedelse af 1. maj-taler, og det skinner tydeligt igennem, at Lizette Risgaard er i skarp debattræning. Svarene falder nærmest som maskingeværsalver med byger af pointer, som nærmest overvælder modparten – også når hun skal svare på, hvad årsagen til medlemsflugten er.

”Det er der mange årsager til. Der er ikke kun én forklaring. I industrien er rigtigt mange industriarbejdspladser forsvundet. Dels gennem krisen, dels ved at job er flyttet ud. Lige så vel er store medlemsårgange gået på pension, og så er der en hel del på arbejdsmarkedet i dag, som ikke er organiseret. Det skyldes blandt andet, at fagbevægelsen og arbejdsgiverne har skabt et velfærdssamfund og et velorganiseret arbejdsmarked, hvor nogle er begyndt at tænke, ’det går sgu’ nok, selv om jeg ikke er medlem’, og derfor vælger at spare fagforeningskontingentet. Det ser jeg som en stor udfordring for os alle sammen. Derfor er det hele tiden en udfordring for LO-fagbevægelsen at fortælle om betydningen af, at der er overenskomster, der sikrer forhold på arbejdspladserne. Og det vil vi blive ved med,” siger Lizette Risgaard.

Ingen kan spå om industri 4.0

Den opmærksomme læser bemærker nok allerede, at teknologi nævnes som en del af løsningen – ikke som en del af udfordringen på det faldende medlemstal. Den retorik er klassisk for de senere års arbejdsmarkedsdebat, for selv om teknologier som digitalisering, kunstig intelligens og robotter i stigende grad automatiserer arbejdsopgaver, så vil mangel på automatisering betyde dårligere konkurrenceevne.

Spørgsmålet er imidlertid om ikke begge dele for arbejderklassen vil betyde færre job og dermed færre LO-medlemmer. F.eks. er der et bemærkelsesværdigt sammenfald mellem de fagområder, som er mest udsat for at blive automatiseret væk i den såkaldte fjerde industrielle revolution, og de fagforbund, som de seneste 10 år har tabt flest medlemmer. Se figur 2.

Automatiseringsudsatte forbund bløder mest

Figur 2 | Forstør   Luk

En ny McKinsey-analyse viser, at maskinoperatører, håndværkere og kontorassistenter er mest udsatte for automation. Metal, 3F og HK organiserer mange med disse jobfunktioner, og det er netop de LO-forbund, der har mistet flest medlemmer de seneste 10 år.

Kilde: MM på baggrund af data fra LO og McKinsey

I hvilken grad er den fjerde industrielle revolution en del af årsagen til, at fagbevægelsen mister medlemmer?

”Ny teknologi både har og vil betyde, at mange job forandres og helt forsvinder, mens nye kommer til. Vi har igennem rigtigt mange år talt om kunstig intelligens, robotter og automatisering. Nu er det ikke bare noget, vi taler om. Nu er det noget, der sker. Men præcist hvordan den fjerde industrielle revolution kommer til at påvirke arbejdsmarkedet og vores medlemstal fremover, er svært at spå om. Det har skræmt nogle helt derover, at de taler om borgerløn, fordi de frygter, at der ikke vil være arbejde nok til alle. Men det tror jeg nu ikke vil være aktuelt de næste mange år frem,” siger Lizette Risgaard.

Men hvad tror du så sker? Der er jo f.eks. også anerkendte teknologieksperter som Microsoft-stifter Bill Gates, der mener, at udviklingen nu går så stærkt, at anvendelse af robotter bør beskattes for at tage fart af automatiseringen og finansiere en omstilling af arbejdsmarkedet med færre mennesker.

”Ja – det har jeg hørt. Men jeg tror ikke, at vi kommer til at skrue ned for digitaliseringen og automatiseringen. Jeg havde selv den store oplevelse at være med i Davos i år (World Economic Forums topmøde, red.), hvor der var intelligente robotter, som kan varetage helt andre roller, end hvad vi er vant til i dag. Så jeg er med på, at det her kommer buldrende, og at alle faggrupper i et eller andet omfang bliver udfordret – også akademikerne. Men jeg tror også på, at ny teknologi, robotter og automatisering kan være med til at bevare og skabe arbejdspladser i Danmark. Selvfølgelig vil der være job, der forsvinder, men der vil også opstå nye muligheder, og jeg tror, vi gør klogt i at favne de fremskridt, der kommer, fremfor at lukke øjnene for udviklingen. Vi skal ikke tænke, at vi bliver ’ramt af teknologien’. Vi skal tage teknologien og udviklingen til os og holde fast i, at den kan hjælpe os med nogle af de ensformige, opslidende opgaver. Til gengæld kan vi få flere opgaver med at styre og programmere og forhåbentligt også få mere tid til at sikre kvalitet.”

Uddannelse er afgørende

Lizette Risgaards opskrift på, hvordan automatisering kan vendes til at blive en jobskaber, er uddannelse, eller som hun siger:

”Hvis vi skal være på forkant med den her udvikling, så skal vi investere. Det kræver, at alle – såvel arbejdsgivere og arbejdstagere som politikere – erkender, at vi skal investere i såvel den nye teknologi som i at uddanne os i at bruge den. Det skal vi hjælpe hinanden med at italesætte, men sgu’ også med at gøre til virkelighed. Det er derfor, vi gerne vil lave trepart om videreuddannelse, for det vil der blive brug for.”

LO-bossen erkender, at der vil være job, der forsvinder:

”Der vil også være mennesker, som vil miste det job, de har i dag. Men med investering i ny teknologi og en fylden på af kompetencer vil vi kunne sørge for, at der er rigtigt mange af dem, der kommer et andet sted hen og får et andet job,” siger Lizette Risgaard.

’Kammerater!’

Her taler Lizette Risgaard 1. maj:

Kl. 7.15: Esbjerg: LO, DSU & Socialdemokraterne

Kl. 8.30: Kolding: 3F & Metal

Kl. 9.30: Vejle: 3F

Kl. 10.30: Fredericia: 3F

Kl. 11.15: Middelfart, LO Vestfyn

Kl. 13.15: Ringsted, LO Midtsjælland

Kl. 14.45: Fælledparken, København: LO Hovedstaden

Hun appellerer i den sammenhæng til, at politikerne bidrager til at opprioritere livslang læring.

”Det virker, som om politikerne gerne vil fortsætte med at spare frem for at investere i mennesker. Og det går simpelthen ikke,” siger hun.

Den appel kan hun om kort tid rette direkte mod de ansvarlige ministre i regeringen. Lizette Risgaard er nemlig et af de få navngivne medlemmer af regeringens kommende ‘disruptionsråd’, som skal diskutere, hvordan Danmark bedst omstiller sit arbejdsmarked til den fjerde industrielle revolution.

Hvilke aktører mener du, at det i øvrigt er vigtigt at have med i rådet for at kunne indfri den målsætning?

”Jeg mener, at det er vigtigt, at arbejdsmarkedets parter sidder med – både arbejdsgiverne og fagbevægelsen. Og så er det klart, at det er vigtigt, at der også er eksperter med, som har en analysekraft og har været ude at se, hvad der foregår ude i verden. Blandt dem, jeg synes er vigtige, kan jeg nævne min ven Snabe (Mærsks bestyrelsesformand Jim Hagemann Snabe, som også er en fremtrædende person i World Economic Forum, red.), som jo bliver hevet frem hele tiden. Vi skal lytte til eksperterne, men vi skal også lytte til, hvad udfordringerne er i civilsamfundet, og derfor skal vi også have repræsentanter fra civilsamfundet med. Vi skal bl.a. finde ud af, hvordan vi får koblet dem, der i dag føler sig på kanten af arbejdsmarkedet, med på den her udvikling.”

Alle skal med – også Uber

Hvad er din og fagbevægelsens rolle i den sammenhæng?

”Jeg vil have benhårdt fokus på, hvordan vi kan sikre, at alle får mulighed for at komme med på fremtidens arbejdsmarked, og at fremtidens job skal være gode job. Vi skal imødekomme og fjerne den usikkerhed, der er hos nogle LO-lønmodtagere omkring konsekvenserne af øget anvendelse af robotter, digitalisering og anden ny teknologi. Og vi skal sikre, at dem, der skal udføre noget af det, som den nye platformsøkonomi er omdrejningspunkt for, får nogle ordentlige forhold, hvad enten selskabet hedder Uber eller noget helt andet. Vi skal også sørge for, at bagmændene og -kvinderne for de nye platforme bidrager til det fællesskab, vi har, med skatter og afgifter, og hvad der nu ellers er, for ellers så dur vores samfundsmodel ikke i fremtiden.”

Det er tydeligt, at Uber og platformsøkonomien er en torn i øjet på Lizette Risgaard – eller i hvert fald på fagbevægelsen. Det er eksempler på, at digitalisering og industri 4.0-teknologier muliggør nogle forretningsmodeller og arbejdsformer, som ikke alene udfordrer eksisterende virksomheder, men også bryder med normerne for, hvordan vi i dag arbejder og samarbejder. Løs tilknytning til flere forskellige virksomheder på en gang og freelancing bliver således mere udbredt, mens fagskel bliver mindre markante. Det samme gælder skellet mellem, hvor vidt man er arbejdstager eller selvstændig, som tilfældet var med Uber-chaufførerne. De nye tider passer dårligt ind i den måde, fagbevægelsen er struktureret på, som overvejende er organiseret efter det klassiske industrisamfunds branche- og faginddeling, hvor alle har klare roller. Derfor melder spørgsmålet sig:

Kan nedgangen i LO’s medlemstal forklares med, at fagbevægelsen ikke i tide har tilpasset sig de forandringer og muligheder, som ny teknologi skaber for den måde, vi i dag arbejder og samarbejder på?

”Nej. Jeg synes, vi løbende tilpasser os. Vi kan selvfølgelig ikke spå om fremtiden, men vi skal være tilpasningsdygtige og indstille os på, at vi også skal lære nyt hele tiden. Der kan vi selvfølgelig blive klogere på, hvordan vi kan blive bedre til at hjælpe de medlemmer, der kommer til at være i den anden ende af platformsøkonomien, og hvordan vi kan hjælpe folk til at få kompetencer, så de også vil blive efterspurgt i alt det nye, der sker. Men det er og bliver vores rolle at arbejde for, at det arbejdsmarked, der er, støtter op om gode og ordentlige forhold. Ligeledes skal vi fortsat arbejde for, at vi også fremover forhandler med både arbejdsgiverne og regeringen om aftaler, der skal føre til en politik, der er til gavn for dem, der skaber samfundskagen, nemlig lønmodtagerne.”

Dette er ikke Komiske Ali

Her kunne man have draget paralleller til diktatoren Saddam Husseins informationschef med øgenavnet Komiske Ali, der under USA’s invasion af Irak i foråret 2003 på tv hårdnakket nægtede, at amerikanerne nærmede sig Bagdad, på trods af at man tydeligt kunne se amerikanske kampvogne i baggrunden. Men den sammenligning er trods alt for skæv. Alligevel spøger logikken fra Komiske Ali i baghovedet, for hvis fagbevægelsen havde omstillet sig i tide, hvorfor så det vedvarende medlemstab?

”Jeg kan kun se, at der bliver behov for endnu mere fagbevægelse i fremtiden, og jeg kan kun anbefale, at de lønmodtagere, som ikke er medlem af en overenskomstbærende fagforening, sørger for at blive det. De faglige fællesskaber er jo dem, der kan være med til at få den stigende usikkerhed eller utryghed blandt lønmodtagere væk. Vi har set, hvad der sker i andre dele af verden, når utrygheden kommer, når uligheden bliver for tydelig, og sammenhængskraften ryger – så får man en modstand mod det etablerede. Så vil man for alt i verden bare have noget andet.

Det, der er vores rolle i fremtiden, bliver fortsat at sikre, at der er gode arbejdspladser med ordentlige forhold for lønmodtagerne, uanset om de arbejder på en digital platform eller andet.

Så der bliver mere brug for mere fagbevægelse, ikke mindre,” fastslår Lizette Risgaard.

Så når du taler til 1. maj om 10 år, vil det så være til flere eller færre medlemmer?

”Jeg håber helt klart, at det bliver til flere. Det er da bestemt min ambition, og når jeg siger det så skråsikkert, er det, fordi uanset hvad, så kommer der stadigvæk til at være rigtigt mange job, som mennesker af kød og blod skal udføre, og der er det vigtigt, at man stadig står sammen om at sikre, at vi ikke, ligesom mange andre steder i verden, kommer til at få en spiral, som hele tiden går mod den laveste fællesnævner. Der er ikke nogen, der bliver rigere af, at andre bliver fattigere. Vi skal derfor være sammen om at løse det her, og det tror jeg på, at der i fremtiden er flere, der vil være med til.”


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu