Programmering er fremtidens globale sprog

Gode sprogkundskaber er en forudsætning, hvis Danmark skal klare sig i en stadig mere globaliseret verden. Men det vigtigste sprog, vi kan lære vores børn og unge, har kun to tegn: 0’er og 1-taller.

Siden mennesket begyndte at sprede budskaber med de første hulemalerier og frem til i dag, hvor de fleste børn sendes i skole, er kommunikationsformerne opstået i elitære grupperinger og siden spredt til masserne.

Diktatorer og despoter har benyttet analfabetismen som et redskab til at undertrykke befolkninger. Omvendt øges sandsynligheden for, at undertrykte befolkningsgrupper gør oprør, i takt med at uddannelsesniveauet stiger. Det oplevede vi f.eks. under det arabiske forår.

Det er først, når evnen til at kommunikere mangfoldiggøres, at mennesker og samfund tager et udviklingsmæssigt spring. Sammenligner vi vores læse- og skrivefærdigheder med vores evne til at programmere og producere kode, altså begå os på det digitale sprog, befinder vi os på et meget tidligt og umodent stadie. Udviklere – også kaldet ”nørder” – har i dag en kolossal magt. Det er dem, som har muligheden for at bygge det næste Google, Skype eller Facebook, fordi de har adgang til et sprog, som de færreste behersker.

Vi lærer vores børn matematik, fysik, engelsk og mange andre ”sprog” i skolen, men vi overser fuldstændig det globale sprog ”programmering”, der kan skabe en rugekasse for dansk talent. Skulle vi tilføje noget på det danske skoleskema, burde det være ”udviklings- og innovationsfærdighed”, der starter med evnen til at forstå og kommunikere med dette globale sprog.

Forestil dig en fremtid, hvor alle kreative børn og unge vil være i stand til at udvikle deres egne ideer. Ideer, der kan ende med at blive det nye Novo Nordisk, Grundfos, Maersk eller en af de andre danske virksomhedssucceser.

Følg Natasha Friis Saxberg

Men til forskel fra de traditionelle industrigiganters komplicerede teknologier og ydelser kan prototypen på morgendagens Twitter eller Facebook laves over en weekend. Det er endda sat i system med initiativer som Demodag og Startupweekend, der samler udviklere, designere og forretningskyndige for at udvikle et digitalt produkt over en weekend. Mange af ideerne ender med at blive til virksomheder.

Ny innovationskultur

Mens vi kan glæde os over, at engelsk er kommet på skoleskemaet allerede i 1. klasse i Danmark, glæder man sig i andre dele af verden over, at børn er begyndt at læse softwareudvikling.

I New York er en række initiativer sat i værk for at gøre byen til en førende tech-metropol på linje med Silicon Valley. Ud over at understøtte deres stærke iværksætterkultur har de gravet et spadestik dybere for at sikre fundamentet for udvikling og innovation. I efteråret 2012 åbnede Academy For Software Engineering i New York for unge med ambitioner inden for software, design og teknologi. Endnu en skole åbner til september i år.

Målet er, at eleverne lærer de basale redskaber til at starte digitale virksomheder op. Og de studerende får mentorer og praktikpladser hos nogle af New Yorks mange succesfulde tech-virksomheder. Det handler ikke alene om at lære børn og unge at udvikle, det handler om at udvikle en innovationskultur. Og programmering udgør som det globale sprog fundamentet.

[quote align="right" author=""]Det er helt naturligt for os ikke kun at lære vores børn at læse, men også at skrive. I denne digitale tidsalder bør vi heller ikke nøjes med at lære at bruge programmer – vi bør lære at lave dem.[/quote]

Som det nye akademi i New York på storslået vis deklarerer på sin hjemmeside:

”The students who walk our halls represent the next generation of young people who dare to dream that anything is possible through software, design, technology, and the human spirit.“

Vi befinder os i begyndelsen af en digital guldalder – i et univers der betrædes for første gang – og mulighederne er enorme for dem, der forstår de nye globale – og digitale – spilleregler. Hvis vi for alvor skal have gang i væksten og realisere vores innovationspotentiale, skal vi inspirere så mange som muligt til at skabe og eksekvere fremtidens virksomheder og teknologier.

Det er helt naturligt for os ikke kun at lære vores børn at læse, men også at skrive. I denne digitale tidsalder bør vi heller ikke nøjes med at lære at bruge programmer – vi bør lære at lave dem!

Her er eksempler på udenlandske initiativer, hvor der undervises i software udvikling og digital entrepreneurship: Codeacademy, Girls Who Code, Rails Girls Guides.

Læs flere af Natasha Friis Saxbergs indlæg her.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Deling af viden giver virksomheder værdi Næste artikel Cognitive computing skalerer vores intelligens
22 sundhedsklynger skal hjælpe patienter fra sygehus til kommuner

22 sundhedsklynger skal hjælpe patienter fra sygehus til kommuner

Sygehuse, kommuner og praktiserende læger skal samarbejde mere om patienterne. De har i ti år mødtes i 22 sundhedsklynger, der erbygget op omkring akutsygehuse i hele landet. Ingen har evalueret klyngernes arbejde. Alligevel kan de få en nøglerolle i en kommende reform.

Derfor er min kalender offentlig

Derfor er min kalender offentlig

En åben kalender fremmer gennemsigtighed i hele firmaet, tvinger dig til at tage stilling til hvert punkt i din tidsplan og gør dig lettilgængelig, skriver iværksætter David Kalt.

Kina vil have verdens smarteste byer

Kina vil have verdens smarteste byer

KOMMENTAR: Kina er i fuld gang med at samle alle tænkelige data fra sensorer, kameraer og mobiltelefoner i byrummet sammen og skabe smart cities. Det sker i et tæt samarbejde mellem myndighederne og de store tech-virksomheder.

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

KOMMENTAR: Det er efterhånden bredt anerkendt, at virksomhedskultur er nøglen til at tiltrække og fastholde de rigtige medarbejdere. Her er, hvordan vi arbejder med det i Milestone Systems.

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

I en gennemført digital offentlig administration behøver borgerne ikke at gøre opmærksomme på deres situation for at blive betjent – systemet ved allerede, at der er et behov. Det er filosofien bag det offentlige system i Estland, hvor man også er opmærksomme på risikoen for kafkaske bivirkninger.

Estland, den digitale stat

Estland, den digitale stat

Efter murens fald gik Estland all in på digitalisering. I dag er Estlands offentlige administration en inspiration for andre.
Færøerne – og flere andre lande – har overtaget softwaren bag systemet.

Estland er Europas digitale frontløber

Estland er Europas digitale frontløber

Estland har siden sovjettiden satset hårdt på digital teknologi som vejen til udvikling og vækst. Den offentlige sektors tjenester er blandt de mest avancerede i verden og på mange måder foran de tjenester, vi har i Danmark. Og borgerne har kontrol over egne data – og hvem der tilgår dem.

Færøerne har valgt den estiske model

Færøerne har valgt den estiske model

Da Færøerne i 2015 lavede en digitaliseringsstrategi, valgte de at bruge Estlands X-road som den grundlæggende infrastruktur for udveksling af data i det offentlige. Tendensen peger mod større integration og dataudveksling mellem de nordiske landes systemer.

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Den danske offentlige sektor ligger i den internationale top, hvad digitalisering angår. I de nærmeste år skal tjenesterne forbedres yderligere gennem den såkaldte digitaliseringspagt. Mange af de kommende digitale tilbud svarer til tjenester, som allerede findes i Estland.

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

KOMMENTAR: Det havde været på tide at få en digitaliseringsminister, der kunne lægge en kurs for et retfærdigt Danmark på den digitale front. Men i mangel af sådan en, så må man håbe, at statsminister Mette Frederiksen har en plan.

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Det indiske marked kan virke overvældende. Inden for få hundrede kilometer kan sprog, kultur og kvaliteten af infrastrukturen ændre sig markant. Det er komplekst og kaotisk, men for udviklere af kunstig intelligens er Indiens diversitet også en rig kilde til data.

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

I en bestseller bog fra 1999 gav den amerikanske opfinder Ray Kurzweil en række konkrete bud på udviklingen i 2019.

Men holder hans forudsigelser? Vi ser på, hvordan det faktisk gik.

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Halvdelen af klodens befolkning er nu på Internettet

Halvdelen af klodens befolkning er nu på Internettet

Microsoft er det mest værdifulde it-selskab. 39 procent af unge amerikanere er ”næsten konstant online”.

Det – og meget mere – kan man læse i den amerikanske investor Mary Meekers nyeste trendanalyse.

En falsk video med Mark Zuckerburg sætter Facebook i et dilemma

En falsk video med Mark Zuckerburg sætter Facebook i et dilemma

I sidste måned afviste Facebook at fjerne en falsk video med formanden for Repræsentanternes Hus Nancy Pelosi. Nu spreder endnu en falsk video sig på det sociale medie – denne gang af Facebooks egen stifter Mark Zuckerburg. Men vil de fjerne den?