Programmering er fremtidens globale sprog

Gode sprogkundskaber er en forudsætning, hvis Danmark skal klare sig i en stadig mere globaliseret verden. Men det vigtigste sprog, vi kan lære vores børn og unge, har kun to tegn: 0’er og 1-taller.

Siden mennesket begyndte at sprede budskaber med de første hulemalerier og frem til i dag, hvor de fleste børn sendes i skole, er kommunikationsformerne opstået i elitære grupperinger og siden spredt til masserne.

Diktatorer og despoter har benyttet analfabetismen som et redskab til at undertrykke befolkninger. Omvendt øges sandsynligheden for, at undertrykte befolkningsgrupper gør oprør, i takt med at uddannelsesniveauet stiger. Det oplevede vi f.eks. under det arabiske forår.

Det er først, når evnen til at kommunikere mangfoldiggøres, at mennesker og samfund tager et udviklingsmæssigt spring. Sammenligner vi vores læse- og skrivefærdigheder med vores evne til at programmere og producere kode, altså begå os på det digitale sprog, befinder vi os på et meget tidligt og umodent stadie. Udviklere – også kaldet ”nørder” – har i dag en kolossal magt. Det er dem, som har muligheden for at bygge det næste Google, Skype eller Facebook, fordi de har adgang til et sprog, som de færreste behersker.

Vi lærer vores børn matematik, fysik, engelsk og mange andre ”sprog” i skolen, men vi overser fuldstændig det globale sprog ”programmering”, der kan skabe en rugekasse for dansk talent. Skulle vi tilføje noget på det danske skoleskema, burde det være ”udviklings- og innovationsfærdighed”, der starter med evnen til at forstå og kommunikere med dette globale sprog.

Forestil dig en fremtid, hvor alle kreative børn og unge vil være i stand til at udvikle deres egne ideer. Ideer, der kan ende med at blive det nye Novo Nordisk, Grundfos, Maersk eller en af de andre danske virksomhedssucceser.

Følg Natasha Friis Saxberg

Men til forskel fra de traditionelle industrigiganters komplicerede teknologier og ydelser kan prototypen på morgendagens Twitter eller Facebook laves over en weekend. Det er endda sat i system med initiativer som Demodag og Startupweekend, der samler udviklere, designere og forretningskyndige for at udvikle et digitalt produkt over en weekend. Mange af ideerne ender med at blive til virksomheder.

Ny innovationskultur

Mens vi kan glæde os over, at engelsk er kommet på skoleskemaet allerede i 1. klasse i Danmark, glæder man sig i andre dele af verden over, at børn er begyndt at læse softwareudvikling.

I New York er en række initiativer sat i værk for at gøre byen til en førende tech-metropol på linje med Silicon Valley. Ud over at understøtte deres stærke iværksætterkultur har de gravet et spadestik dybere for at sikre fundamentet for udvikling og innovation. I efteråret 2012 åbnede Academy For Software Engineering i New York for unge med ambitioner inden for software, design og teknologi. Endnu en skole åbner til september i år.

Målet er, at eleverne lærer de basale redskaber til at starte digitale virksomheder op. Og de studerende får mentorer og praktikpladser hos nogle af New Yorks mange succesfulde tech-virksomheder. Det handler ikke alene om at lære børn og unge at udvikle, det handler om at udvikle en innovationskultur. Og programmering udgør som det globale sprog fundamentet.

[quote align="right" author=""]Det er helt naturligt for os ikke kun at lære vores børn at læse, men også at skrive. I denne digitale tidsalder bør vi heller ikke nøjes med at lære at bruge programmer – vi bør lære at lave dem.[/quote]

Som det nye akademi i New York på storslået vis deklarerer på sin hjemmeside:

”The students who walk our halls represent the next generation of young people who dare to dream that anything is possible through software, design, technology, and the human spirit.“

Vi befinder os i begyndelsen af en digital guldalder – i et univers der betrædes for første gang – og mulighederne er enorme for dem, der forstår de nye globale – og digitale – spilleregler. Hvis vi for alvor skal have gang i væksten og realisere vores innovationspotentiale, skal vi inspirere så mange som muligt til at skabe og eksekvere fremtidens virksomheder og teknologier.

Det er helt naturligt for os ikke kun at lære vores børn at læse, men også at skrive. I denne digitale tidsalder bør vi heller ikke nøjes med at lære at bruge programmer – vi bør lære at lave dem!

Her er eksempler på udenlandske initiativer, hvor der undervises i software udvikling og digital entrepreneurship: Codeacademy, Girls Who Code, Rails Girls Guides.

Læs flere af Natasha Friis Saxbergs indlæg her.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Deling af viden giver virksomheder værdi Næste artikel Cognitive computing skalerer vores intelligens
Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Det indiske marked kan virke overvældende. Inden for få hundrede kilometer kan sprog, kultur og kvaliteten af infrastrukturen ændre sig markant. Det er komplekst og kaotisk, men for udviklere af kunstig intelligens er Indiens diversitet også en rig kilde til data.

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

I en bestseller bog fra 1999 gav den amerikanske opfinder Ray Kurzweil en række konkrete bud på udviklingen i 2019.

Men holder hans forudsigelser? Vi ser på, hvordan det faktisk gik.

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Internationale forskere dokumenterer i en ny FN-rapport, at vi er ved at tabe verdensmålene, og foreslår en hurtig, barsk og effektiv genopretningsplan. Det konfronterer virksomheder i hele verden med skelsættende og eksistentielle valg.

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Bruttonationalproduktet er i dag det vigtigste mål for, hvordan det går med økonomien i et land. Men der er voksende bevidsthed om problemerne med at styre efter et mål, som hverken afspejler miljøets tilstand, sociale forhold eller værdien af den hastigt voksende digitale økonomi. Flere steder, herunder i Danmark, arbejdes der på alternative eller supplerende mål.

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

De fleste chefer tror, at de har alle svarene. Men de bedste chefer formår at stille spørgsmål, der inspirerer til nytænkning. Her er seks råd til, hvordan du kan stille bedre spørgsmål.  

Gør Danmark til talenternes stormagt

Gør Danmark til talenternes stormagt

KOMMENTAR: Visionen om Danmark som talenternes stormagt er et oplagt og nødvendigt “velfærdsløfte” til næste generation. Det er også en mulighed for at undgå en kompetencenedslidning af fremtidens arbejdskraft og bør være et hovedpunkt i næste regeringsgrundlag.

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

En af klodens største klimasyndere er stort set gået under radaren, når politikerne taler grønne afgifter og regulering. Men nu er alle Mette Frederiksens støttepartier klar til at bruge afgifter til at sætte en bremse på tøjforbruget.