Siden mennesket begyndte at sprede budskaber med de første hulemalerier og frem til i dag, hvor de fleste børn sendes i skole, er kommunikationsformerne opstået i elitære grupperinger og siden spredt til masserne.

Diktatorer og despoter har benyttet analfabetismen som et redskab til at undertrykke befolkninger. Omvendt øges sandsynligheden for, at undertrykte befolkningsgrupper gør oprør, i takt med at uddannelsesniveauet stiger. Det oplevede vi f.eks. under det arabiske forår.

Det er først, når evnen til at kommunikere mangfoldiggøres, at mennesker og samfund tager et udviklingsmæssigt spring. Sammenligner vi vores læse- og skrivefærdigheder med vores evne til at programmere og producere kode, altså begå os på det digitale sprog, befinder vi os på et meget tidligt og umodent stadie. Udviklere – også kaldet ”nørder” – har i dag en kolossal magt. Det er dem, som har muligheden for at bygge det næste Google, Skype eller Facebook, fordi de har adgang til et sprog, som de færreste behersker.

Vi lærer vores børn matematik, fysik, engelsk og mange andre ”sprog” i skolen, men vi overser fuldstændig det globale sprog ”programmering”, der kan skabe en rugekasse for dansk talent. Skulle vi tilføje noget på det danske skoleskema, burde det være ”udviklings- og innovationsfærdighed”, der starter med evnen til at forstå og kommunikere med dette globale sprog.

Forestil dig en fremtid, hvor alle kreative børn og unge vil være i stand til at udvikle deres egne ideer. Ideer, der kan ende med at blive det nye Novo Nordisk, Grundfos, Maersk eller en af de andre danske virksomhedssucceser.

Men til forskel fra de traditionelle industrigiganters komplicerede teknologier og ydelser kan prototypen på morgendagens Twitter eller Facebook laves over en weekend. Det er endda sat i system med initiativer som Demodag og Startupweekend, der samler udviklere, designere og forretningskyndige for at udvikle et digitalt produkt over en weekend. Mange af ideerne ender med at blive til virksomheder.

Ny innovationskultur

Mens vi kan glæde os over, at engelsk er kommet på skoleskemaet allerede i 1. klasse i Danmark, glæder man sig i andre dele af verden over, at børn er begyndt at læse softwareudvikling.

I New York er en række initiativer sat i værk for at gøre byen til en førende tech-metropol på linje med Silicon Valley. Ud over at understøtte deres stærke iværksætterkultur har de gravet et spadestik dybere for at sikre fundamentet for udvikling og innovation. I efteråret 2012 åbnede Academy For Software Engineering i New York for unge med ambitioner inden for software, design og teknologi. Endnu en skole åbner til september i år.

Målet er, at eleverne lærer de basale redskaber til at starte digitale virksomheder op. Og de studerende får mentorer og praktikpladser hos nogle af New Yorks mange succesfulde tech-virksomheder. Det handler ikke alene om at lære børn og unge at udvikle, det handler om at udvikle en innovationskultur. Og programmering udgør som det globale sprog fundamentet.

Som det nye akademi i New York på storslået vis deklarerer på sin hjemmeside:

”The students who walk our halls represent the next generation of young people who dare to dream that anything is possible through software, design, technology, and the human spirit.“

Vi befinder os i begyndelsen af en digital guldalder – i et univers der betrædes for første gang – og mulighederne er enorme for dem, der forstår de nye globale – og digitale – spilleregler. Hvis vi for alvor skal have gang i væksten og realisere vores innovationspotentiale, skal vi inspirere så mange som muligt til at skabe og eksekvere fremtidens virksomheder og teknologier.

Det er helt naturligt for os ikke kun at lære vores børn at læse, men også at skrive. I denne digitale tidsalder bør vi heller ikke nøjes med at lære at bruge programmer – vi bør lære at lave dem!

Her er eksempler på udenlandske initiativer, hvor der undervises i software udvikling og digital entrepreneurship: Codeacademy, Girls Who Code, Rails Girls Guides.

Læs flere af Natasha Friis Saxbergs indlæg her.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.