Regeringen bør rette fokus mod den virkelige deleøkonomi

Erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) talte ved præsentationen af regeringens nye Strategi for vækst gennem deleøkonomi om, at ”der ligger et enormt vækstpotentiale i deleøkonomien”. Men, ret beset, hvor meget betyder dele-økonomien reelt?

Hele tre ministre var mødt op for at præsentere regeringen længe ventede strategi for vækst gennem deleøkonomi. Strategien foreslår i alt 22 initiativer, og de vigtigste og mest konkrete er at hæve bundfradraget for indtægter fra at leje sine bolig eller sin bil ud - hvis udlejningen foregår gennem en platform, der sikrer at indkomsterne opgives til Skat.

Erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) talte ved præsentationen tidligere i dag om, at ”der ligger et enormt vækstpotentiale i deleøkonomien”. Men, ret beset, hvor meget betyder dele-økonomien reelt?

Erhvervsministeriet skønner, at den samlede omsætning indenfor samkørsel, biludlejning og privat boligudlejning i 2015 lå på mellem 425 og 625 mio. kr. - omkring en halv milliard i runde tal.

Knap en femtedel af befolkningen har brugt deleøkonomiske tjenester. Sidste år voksede deleøkonomien ifølge Nordeas undersøgelser med 7,5 pct.

Lad os antage, at der virkelig kommer gang i deleøkonomien, så vi lejer værelser, biler og både fra hinanden tre gang så meget som nu. Så er der stadig kun 1,5 milliard kroner omsætning i alt - og man kan spekulere på, om vi overhovedet har så mange ledige lejligheder og biler at dele mellem hinanden på amatørbasis.

Det er også svært at forestille sig, hvilke andre former for deling, der for alvor kan skabe ”enorm vækst”. Det er muligt, vi vil begynde at bytte meget mere tøj, legetøj og værktøj - alligevel virker det tvivlsomt, om det ville kunne vokse til mere end at være en interessant og sympatisk lille niche i den store økonomi.

Potentiale forude

Når deleøkonomien får så meget opmærksomhed, er det formentlig snarere fordi man fornemmer potentialet i den bagvedliggende model, hvor en central platform med en kraftig algoritme og masser af data kan koordinere og matche ressourcer og kunder til lejligheden i meget små enheder af gangen. De digitale platforme er så effektive, at de kost-effektivt kan koordinere selv så små ressourcer som en enkelt nats overnatning i et ledigt børneværelse i Vejle eller et ledigt sæde torsdag formiddag mellem Odense og Randers.

Men platformenes virkelige styrke og potentiale er, at de radikalt kan forandre arbejdsmarkedet, fordi de gør det nemt og billigt at finde folk, der kan udføre en helt specifik opgave til en bestemt lejlighed. Dermed slipper arbejdsgiverne for at fastansatte folk, og de kan bedre kalde arbejdskraft og kompetencer ind i takt med at markedets efterspørgsel skifter - on demand.

Det er imidlertid også et arbejdsmarked, hvor de fleste af de rettigheder og forpligtelser, som er opbygget siden industrialiseringen, skal genforhandles. Centrale begreber som ”ansættelse”, ”arbejdsgiver” og ”arbejdstid” bliver udfordret, og pt. er der ikke meget klarhed over, hvordan den nye sociale kontrakt bliver. Det giver mulighed for at internationale arbejdsplatforme kan ”flyve under radaren” og sænke priserne ved at hyre løsarbejdere uden forpligtelser, og dermed har de en fordel fremfor virksomheder, der ansætter folk med den ”gammeldags” pakke af rettigheder.

Begrebsforvirring

Platforme til at udbyde og søge arbejde passer på mange måder perfekt til en økonomi, der skifter hastigt og hvor virksomheder konkurrerer på at skabe komplekse løsninger, som passer perfekt til en kundes behov nu og her. Det giver en bedre udnyttelse af ressourcerne, og det er mere fleksibelt, og derfor er der god grund til at tro, at platforms-modellen vil præge arbejdsmarkedet markant fremover. Der er et påtrængende behov for at få afklaret rettigheder og forpligtelser, og for at få justeret, hvordan velfærdsstatens sikring og sociale ydelser optjenes, når flere arbejder gennem platformene.

Dén del af ”deleøkonomien” tager regeringen strategi stort set ikke fat på, man nøjes med at sige, at det skal drøftes i disruptionsrådet. Men det er på det område, man reelt finder både det største vækstpotentiale og de største udfordringer.

Et af problemerne er, at der er en forfærdelig begrebsforvirring. Når man bruger ordet ”dele-økonomi”, er man tilbøjelig til at tænke på at borgere gør hinanden tjenester og lejer deres ledige ejendele til hinanden. Og det er bestemt godt for økonomien, for miljøet og for den sociale sammenhængskraft i samfundet.

Men deleøkonomien er reelt kun en lille del af en langt mere betydningsfuld platforms-økonomi, som ikke nødvendigvis har noget med den sociale deling af tjenester at gøre. Det er snarere ”deling” i betydningen ”koordination af arbejdskraft og produktionsudstyr i små dele til lejligheden”.

Der har været enorm opmærksomhed på deleøkonomien. Nu er det på tide, at få afklaring af spillereglerne indenfor platformsøkonomien.

 

 

 

 

 

Næste artikel En teknologipagt er født - nu skal barnet flaskes op En teknologipagt er født - nu skal barnet flaskes op
Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Det er en af de største danske erhvervssucceser i nyere tid. Siden starten i 2000 har firmaet været på én lang og stejl vækstkurve. I dag er de to stiftere begge blandt de 25 rigeste danskere, og firmaet er verdens førende på deres marked. Men de færreste har hørt om 3Shape.

AI-laboratoriet Tel Aviv

AI-laboratoriet Tel Aviv

Strandpromenaden og plateauskoene er shinet op til det forestående Eurovision melodigrandprix i Tel Aviv, men det virkelig banebrydende i byen sker ikke på musikscenen, men snarere blandt de mange hightech-startups i små gyder og støvede computerrum andetsteds i byen

Urrem af edderkoppesilke

Urrem af edderkoppesilke

Det schweiziske luksus ur-mærke Omega har netop lanceret en urrem, der er vævet af edderkoppe silke

Google vil levere varer med droner i Finland

Google vil levere varer med droner i Finland

Til foråret begynder Googles søsterselskab Wing at levere varer i Finland med droner. Wing har drevet servicen som et forsøg i Australien og USA og har leveret tusinder af pakker.
Nu skal tjenesten prøves af i et koldere klima.

Sydkorea henter inspiration i den nordiske velfærdsmodel

Sydkorea henter inspiration i den nordiske velfærdsmodel

Sydkoreas store satsninger på teknologiudvikling og innovation har båret landet frem til en plads som teknologisk og innovationsmæssig supermagt. Men Sydkorea er også blevet et meget ulige land. Derfor forsøger præsident Moon Jae-in at skubbe i retning mod en ”velfærdsstat light” med højere lønninger, større social sikkerhed og grøn omstilling.

Manhattans trafikmønstre ligner et bankende hjerte

Manhattans trafikmønstre ligner et bankende hjerte

Gode visualiseringer formår at gøre det usynlige synligt. Enorme samlinger af data kan gøres overskuelige, så man pludselig ser mønstre i informationerne og kan forstå en situation på et mere overordnet plan.

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Ved at bygge boligkvarterer, kontorbygninger og hele bydele på store, flydende pramme kan man afhjælpe noget af pladsmanglen i verdens storbyer, mener en hollandsk arkitekt. I det statslige norske energiselskab Equinor undersøger man, om flydende byer kan være en stor ny forretningsmulighed.

Nybyggerne på havet

Nybyggerne på havet

Seasteading Institute arbejder på at skabe kolonier til søs, fri for statsmagtens indblanding. Silicon Valley milliardæren Peter Thiel støtter projektet, der nu vil opstille de første flydende bygninger i Fransk Polynesien.

Microsoft CEO håber på et globalt GDPR

Microsoft CEO håber på et globalt GDPR

GDPR er et af de få eksempler på at EU har formået at præge udviklingen af den digitale økonomi. Ved Davos-mødet for nylig meldte Microsofts CEO ud, at han gerne så en lignende regulering på globalt niveau.

Nye spilleregler, nye udfordringer, nye kompetencer

Nye spilleregler, nye udfordringer, nye kompetencer

I denne uge forsøger vi at forstå hvad der ligger efter industrisamfundet.
Det er tydeligt at masseproduktion af fysiske genstande ikke bliver det, der driver den næste bølge af vækst – hverken hvad angår arbejdspladser, økonomien eller værdien for forbrugerne.

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

3D-print gør det muligt at skabe værdi på tværs af de sædvanlige forretningsområder. Det skal man forstå, hvis man for alvor vil udnytte fordelene ved teknologien, siger Tue Mantoni, tidligere CEO for Triumph Motorcycles og B&O. 

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Livslang læring er afgørende, hvis vi skal drage nytte af nye teknologier. Sådan lyder det fra to topøkonomer, hvis analyse lagde en af grundstenene under Disruptionrådets arbejde. Nu håber de, at politikerne og virksomhederne husker udfordringen: At det kræver massiv omskoling, når 40 procent af arbejdsopgaverne bliver automatiseret.

Den tyske industri skal lære at lytte til forbrugerne

Den tyske industri skal lære at lytte til forbrugerne

Industri 4.0 begrebet opstod i Tyskland, hvor man er langt fremme med at koble både maskiner og virksomheder tæt sammen i ekstremt tæt koordinerede værdikæder. Den næste udfordring bliver at få forbrugerne med i kommunikationen.

De forlader nu industrisamfundet…

De forlader nu industrisamfundet…

Den type værdi, vi producerer, og måden, vi organiserer værdiskabelsen på er så forskellige fra traditionel masseproduktion at det snart ikke giver mening at tale om ”industri” længere.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Industrisamfundet synger på sidste vers

Den industrielle økonomi er gået fra 1.0 til 4.0 – fra kulkraft og dampmaskiner til digital koordination af alle aspekter af produktionen. Nu er vi ved at bevæge os så langt fra den oprindelige form for masseproduktion, at det ikke længere giver mening at kalde det industri.

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Vi er knap nået i gang med industri 4.0, men Universal Robots' tekniske direktør og medstifter Esben Østergaard har allerede blikket rettet mod fremtidens produktionsform. Han forventer, at avancerede robotter i fremtiden vil frisætte og støtte mennesker i en form for fremstilling, der er præget af personlighed, håndværk og variation snarere end masseproduktion.

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

INVITATION: Kom til læsermøde den 6. februar og deltag i debatten om Danmarks og den teknologiske fremtid med bl.a. Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, formanden for ATV’s tænketank, professor Maja Horst, og Mandag Morgens redaktør for digital omstilling, Peter Hesseldahl.

Googles etiske vagthund

Googles etiske vagthund

Sidste år lancerede Google en række etiske principper for brug af kunstig intelligens – og startede en afdeling til at håndhæve dem.
Måske kan open source hardware være en mulighed for danske producenter.

Er fremtidens danske fremstillingsvirksomhed open source?

Er fremtidens danske fremstillingsvirksomhed open source?

Der er en open source revolution på vej. Elon Musk og hans virksomhed Tesla har smidt patenterne til side og givet andre adgang til deres teknologi. Også giganter som Google, Facebook, Microsoft og IBM vælger ofte at frigive kildekoden til deres software. 
I den næste bølge af open source produkter handler det om fysiske produkter, som enhver kan kopiere og forbedre.

Datavisualisering skaber ny velfærd i Gladsaxe

Datavisualisering skaber ny velfærd i Gladsaxe

I Gladsaxe Kommune har data forladt regnearkene og indtaget storskærmene i både direktion og jobcenter, så de bliver synlige og brugbare for alle, også de borgere, det hele handler om. Visualiseringerne udvikles af en særlig enhed for Datadrevet Forretningsudvikling.

Topchefers fokus på data hjælper unge i arbejde

Topchefers fokus på data hjælper unge i arbejde

En gang om måneden gennemgår direktion i Gladsaxe Kommune en tsunami af data for at følge udviklingen på 29 vigtige udvalgte områder. De diskuterer og justerer kursen, hvis udviklingen går i den forkerte retning. Mandag Morgen sad med ved bordet på direktionens første møde i år.

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

Den kreative sektor i Danmark boomer og klarer sig målt på eksportvækst bedre end andre sektorer. Alligevel tøver politikerne med at anerkende vækstpotentialet, lyder kritikken. Det sker imidlertid i lande som Holland, Storbritannien og Finland.

LEO Pharma-app diagnosticerer hudsygdomme bedre end lægen

LEO Pharma-app diagnosticerer hudsygdomme bedre end lægen

Inden længe vil mange hudsygdomme kunne blive diagnosticeret af en app på din smartphone med stor præcision. Ifølge LEO Innovation Lab, der udvikler en app til formålet, er kunstig intelligens og øget patientinddragelse en vigtig del af fremtidens sundhedssystem.

Kvantecomputere kan drive den næste IT-revolution

Kvantecomputere kan drive den næste IT-revolution

Der kan gå ti-tyve år før kvantecomputerne er klar, men der bliver brug for dem.
Film, musik og computerspil er en stor dansk eksportsektor, men på mange måder stadig meget umodent organiseret.

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Vi har vænnet os til, at computere og alt, hvad der har med digital teknologi at gøre, bliver bedre, hurtigere og billigere år for år. Men hvis udviklingen skal fortsætte, er der snart behov for at skifte til helt nye teknologier. Den mest lovende er kvantecomputere.

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danmark er sammen med Bulgarien og Luxembourg snart de eneste EU-lande i Europa uden statsstøtte til film- og animationsbranchen. Det koster på ordrebogen. Venstres erhvervsordfører erkender, at man kan blive nødt til at følge trop og uddele millioner i statsstøtte til internationale filmgiganter.