Regeringens rådgivere advarer: Danmark går glip af milliarder fra bioøkonomi

Markedet for bioøkonomi er i hastig vækst internationalt, og Danmark har alle chancer for at udnytte væksten til en milliardindtjening. Men politikerne nøler og forpasser mulighederne, lyder kritikken nu fra fire af regeringens egne rådgivere i Det Nationale Bioøkonomi-panel. Der mangler ganske simpelt konkrete mål, politisk commitment og fokus på investeringer, hævder de.

Politisk fodslæberi risikerer at spænde ben for et dansk eksporteventyr på milliardmarkedet for bioøkonomien og biobaserede produkter.

Bioøkonomien

En biobaseret økonomi er en økonomi, hvor brændsler, kemikalier, lægemidler og materialer bliver produceret ud fra biomasse i stedet for på basis af kul, olie og naturgas. Bioøkonomien handler om at bruge bæredygtig biomasse bedre og mere intelligent. I bioøkonomien anvendes restprodukter og nye og gamle afgrøder i nye sammenhænge til værdikæder inden for eksempelvis fødevarer, foder, biobaserede produkter og bioenergi.

Markedet buldrer frem internationalt, og det amerikanske cleantech-analysefirma Navigant Research forudser, at alene værdien af det globale marked for biobrændstof vil stige fra ca. 450 milliarder kr. i 2011 til over 1.000 milliarder kr. i 2021. Se tekstboks. Og Danmark står stærkt med hensyn til at kunne høste store økonomiske gevinster: Vi har et stærkt forskningsmiljø, en højteknologisk landbrugsproduktion, og en række store danske virksomheder som Novo Nordisk, Danisco/DuPont, Novozymes, Chr. Hansen og Carlsberg har i dag en stor og globalt orienteret biologisk produktion.

Men fra fire medlemmer af regeringens Nationale Bioøkonomi-panel lyder der nu en kritik af, at toget i Danmark kører alt for langsomt. Se tekstboks.

Det Nationale Bioøkonomi-panel

Førende virksomheder, forskere og organisationer udgør tilsammen de 27 medlemmer af Det Nationale Bioøkonomi-panel. Panelet har til opgave at byde ind med konkrete ideer og rådgivning til regeringen, der kan gøre Danmark til et vækstcenter inden for bioøkonomi. Panelets centrale opgave er at anvise muligheder for konkrete tiltag, der på kort og langt sigt kan fremme den bæredygtige bioøkonomi.
Bioøkonomi-panelet kom den 10. september med sin første udtalelse. Heri blandt andet 7 principper, som skal agere rettesnor for beslutningstagere, hvad angår udvikling og forbedring af rammevilkår, samt 10 eksempler på konkrete værdikæder, som viser, hvordan man kan udnytte restprodukter til at skabe nye værdifulde varer.

”Det er en af Danmarks største muligheder for at skabe bæredygtig vækst og jobs. Desværre har vi endnu ikke flyttet os effektivt frem mod nye biobaserede værdikæder. Vi har allerede tabt en stor del af vores forspring. Så det haster,” siger Lene Lange, der er professor på Institut for Kemi og Bioteknologi ved Aalborg Universitet i København.

Kritikken er særligt rettet mod politikerne, som kritiseres for at holde for mange skåltaler og levere for få konkrete handlinger og beslutninger.

”Det er meget vigtigt og rigtigt set af regeringen at nedsætte panelet, men der er ikke fulgt konkret handling med. Og det er ærgerligt. Der bliver talt meget, men man slår ikke rigtigt hænderne rundt om det og udnytter ikke rigtigt mulighederne. Det vil kræve nye typer af investeringer, bedre regulering, og at vi kommer i gang nu,” siger Lars Hvidtfeldt, viceformand i Landbrug & Fødevarer. 

Det understøttes af Anne Grete Holmsgaard, direktør i BioRefining Alliance.

”Branchen er utålmodig. De synes lidt, de bliver hældt ned ad brættet med venlig tale og ingen handling. Vi har ikke råd til at vente mere, globalt rykker markedet nu og lande som USA, Brasilien og Kina er ved at tage førertrøjen,” påpeger hun.

Et boomende marked

Et stadigt voksende ressourcepres skaber en øget efterspørgsel på ressourceeffektive teknologier og løsninger, der kan bidrage til at skabe merproduktion og øge muligheden for at få mere ud af det enkelte produkt. Se figur 1. Bioøkonomien repræsenterer et helt afgørende ben i dette.

Presset på de globale ressourcer stiger" caption="Figur 1  

Figur 2  " align="left" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/846ec-afs_fig02_markedet-for-biobaserede-kemikalier-boomer.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/25ab7-afs_fig02_markedet-for-biobaserede-kemikalier-boomer.png | Forstør   Luk

Biobaserede kemikalier er et eksplosivt voksende område inden for bioøkonomien. Den biobaserede del af markedet forventes at stige fra 900 mia. kr. i 2010 til 3.200 mia. kr. i 2025. 

Kilde: “Den biobaserede økonomi: Danske styrkepositioner og potentialer”, Copenhagen Economics på baggrund af OECD, 2013. 

Danmarks muligheder for at høste store økonomiske gevinster både inden for biobaserede produkter fra biotekindustrien og inden for landbrug og affaldssektoren som leverandører af bæredygtig biomasse er gode. Fra Bioøkonomipanelet lyder vurderingen således, at der er store udviklingspotentialer inden for en række værdikæder, og at Danmark har ”en række styrkepositioner, som er et godt udgangspunkt for at udvikle en stærkere national bioøkonomi”.

”Vi er klar, og vi kan godt. Vi har råstofferne, teknologierne og værdikæderne at bygge videre på,” lyder det fra Lars Hvidtfeldt.

Samtidig belyser analysen ”Den biobaserede økonomi: Danske styrkepositioner og potentialer” fra Copenhagen Economics Danmarks vækstpotentiale inden for bioøkonomien. Analysen fremhæver fire centrale kompetenceområder, som gør os godt rustet i forhold til at kunne kapitalisere på det voksende marked:

  • En konkurrencedygtig landbrugsproduktion og logistik håndtering, der kan producere biomassen og få den bragt videre.
  • Stærke kompetencer inden for raffineringsfeltet, som skal omdanne biomassen til den brede palet af biobaserede produkter.
  • Internationalt langt fremme med at teste og opføre bioraffinaderier.
  • En stærk innovationskompetence i forskningsinstitutioner og innovationscentre, som kan understøtte virksomhederne i at udvikle nye produkter og processer.

Efterlysning: Politisk commitment

Bioøkonomien er blevet et politisk buzzword. Ikke blot som en væsentlig faktor for at skabe et grønnere Danmark og et grønnere erhvervsliv, men som et konkret vækstområde, hvor Danmark kan høste store markedsandele. Fra politisk side er der derfor også store ambitioner om, at Danmark skal kunne positionere sig som en stærk spiller på det internationale marked. Blandt andet i regeringens vækstplaner for ”vand, bio og miljø” og ”fødevarer” og i Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger til intelligent udnyttelse af biomassens muligheder. I regeringens ”Vækstplan for vand, bio & miljøløsninger” lyder en direkte målsætning: ”Danmark skal være et vækstcenter inden for viden, teknologi og produktion i en bæredygtig bioøkonomi.”

Der er kommet flere politiske initiativer de seneste år, bl.a. Det Nationale Bioøkonomi-panel og BioRefining Alliance, som er et netværk blandt Danmarks biospydspidser. Alliancen består af Landbrug & Fødevarer, Novozymes, DONG og Haldor Topsøe.

Danmark er også med i tværnationale samarbejder og hensigtserklæringer om udviklingen af bioøkonomien. På nordisk plan er temaet for det islandske formandskab af Nordisk Ministerråd i 2014 ”nordisk bioøkonomi”. Under den overskrift afholdes en række møder og initiativer, herunder et møde i foråret mellem de nordiske statsministre, hvor de i fællesskab opfordrede til at arbejde for et styrket nordisk bioøkonomisamarbejde. Dertil arbejder man på at etablere et nordisk bioøkonomipanel, som skal rådgive de nordiske landes regeringer om den fælles nordiske bioøkonomi. Også på europæisk plan er fokus voksende. Tilbage i 2012 kom EU med en fælles bioøkonomisk strategi og i 2013 med ”Bio-based Industries Initiative” – et 30 milliarder kr. stort teknologiinitiativ til at fremme nye værdikæder i bioøkonomien.

Men trods politisk fokus og nye initiativer mangler konkrete politiske beslutninger, som kan skubbe visionerne i retning af at blive til realitet. Regeringen meldte i forlængelse af panelets anbefalinger ud, at de vil se på, om den kan lette reguleringen, så bioøkonomien kan styrkes. Men det er ikke nok, hvis man spørger branchen selv og eksperterne på området.

”Det er vigtigt at kigge på regulering og rammevilkår. Men det er også vigtigt at få klare politiske mål og tiltag, hvis vi virkelig skal få udviklet teknologierne og skabt en efterspørgsel, som kan skubbe produktionen i gang,” siger Lene Lange.

Opfordringen fra de fire medlemmer af panelet lyder således, at politikerne som minimum skal foretage sig tre ting.

De skal opstille klare mål og formulere en klar strategi – både på kort sigt og på langt sigt. Politikerne skal sætte ambitiøse mål og kriterier for, hvad der kræves for at være bæredygtig, og med hvilken hast bæredygtige fornybare løsninger skal indføres i de forskellige sektorer, for hermed at skabe konkrete markeder. Det er et vigtigt element i at sikre, at der kommer en incitamentstruktur, der kan fremme et positivt investeringsklima.

”Det er afgørende for branchen, at deres investeringer sikres på den lange bane i form af konkrete politiske målsætninger,” siger Anne Grete Holmsgaard.

De skal igangsætte investeringer i forskning i og udvikling og demonstration af nye teknologier. Der er brug for investeringer, der kan hjælpe de første i gang. Rapporten fra Copenhagen Economics konkluderer, at en styrkelse af Danmarks muligheder inden for bioøkonomien kræver investeringer ”her og nu”. Et konkret eksempel er EU-Kommissionens bevilling på 293 millioner kroner til byggeriet af Nordeuropas største, planlagte bioætanolanlæg Maabjerg Energy Concept.

”Politikerne har et ansvar for at målrette de store investeringer i forskning og demonstration til i højere grad at understøtte en bæredygtig udvikling. De skal omlægge støtten til det, der er fremtid i. Et godt eksempel er udvinding af protein fra græs, som helt eller delvis kan erstatte import af soja fra Sydamerika, samtidig med at der bliver en rest til f.eks. biogas,” siger Susanne Herfelt, direktør for Miljø og Klima hos Danmarks Naturfredningsforening.

Og slutteligt skal der etableres nye samfundspartnerskaber, nye alliancer og værdikæder, som går på tværs. Det er nødvendigt med flere formaliserede samarbejder, som inkluderer både forskere, erhverv, politikere og borgere for at sikre, at de indsatser, der igangsættes til udvikling og modning af det bioøkonomiske marked og bioøkonomiske produkter, er de rigtige.

Dertil kommer, at det er afgørende at fokusere på at skabe netværk og alliancer, som bringer producenten, forarbejderen og aftageren sammen – så de i fællesskab kan forme de nye værdikæder.

Når det kommer til både mål, investeringer og samfundspartnerskaber er der ikke tid til, at politikerne venter. Det er derimod helt afgørende, at der kommer en samlet indsats fra politikerne i dag, hvis Danmark skal komme med.

”Vi skal i gang nu. For at få bioøkonomien i gang skal der klare politiske udmeldinger om, at Danmark satser på forbedret ressourceudnyttelse. Suppleret med bedre koordinering mellem ministerierne,” siger Lene Lange.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu