Regeringens vækstdilemma: mere industri – mindre CO2

Regeringen har gjort regning uden vært, når den på én gang vil bruge produktionsindustrien som vækstmotor og samtidig skære 40 pct. af Danmarks CO2-udslip inden 2020. Det vil kræve, at dansk industri skruer energieffektiviteten voldsomt i vejret. Samtidig er udlandet ved at indhente Danmarks hidtidige forspring på energieffektiv produktion, viser Mandag Morgens analyse.

Bjarke Wiegand

Mens erhvervsliv og lønmodtagerorganisationer skændes om, hvorvidt næste års finanslov prioriterer offentligt forbrug frem for privat konkurrenceevne, står regeringen over for langt større udfordringer med at få Danmarks økonomi til at hænge sammen på længere sigt.

Kort før sommerferien landede regeringen således sin vækstpakke med Venstre, der skal gøre Danmark til et ”produktionsland”, og en klimaaftale med bl.a. Enhedslisten, der skal reducere Danmarks CO2-udslip med 40 pct. i 2020 i forhold til 1990. Begge dele skal konkretiseres med virkemidler og planer i de kommende måneder. Men meget peger på, at regeringen vil få overordentligt svært ved at få enderne til at mødes.

Klimamål uden midler" caption="Figur 1  

Figur 2  " align="left" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/ef723-bw_fig01_energi-konkurrencefordel-skrumper.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/17ba5-bw_fig01_energi-konkurrencefordel-skrumper.png | Forstør   Luk

Produktionsvirksomheder i flere af de nationer, Danmark normalt sammenligner sig med, er i dag mindre følsomme over for stigninger i energiprisen end danske virksomheder er.

Kilde: Mandag Morgen på baggrund af data fra Energistyrelsen, Energiaftale 2012, Klimaaftale 2013 samt Vækstaftale 2014. [/graph]

Som videnschef i den grønne tænketank Concito, Torben Chrintz, konstaterer: ”Regeringen skylder i forvejen at komme med klare virkemidler, der kan indfri 40-procents-målsætningen. Med en vækstplan, der øger industriaktiviteterne i Danmark ved at sænke energiafgifterne, bliver det ikke nemmere.”

Han fremhæver, at den direkte CO2-udledning fra produktionserhverv er langt højere end CO2-udledningen fra serviceerhverv.

”Der er en tæt sammenhæng mellem omfanget af produktionsaktiviteter og CO2-udledning, men regeringen ser ikke ud til at have klare bud på, hvordan den vil håndtere dette dilemma,” siger Torben Chrintz.

Klima- og miljøchef i Verdensnaturfonden, John Nordbo, har stor indsigt i erhvervslivets miljø- og klimaudfordringer, og han deler Chrintz’ skepsis.

”Regeringen kan kun komme i mål, hvis man øger virksomhedernes energi- og ressourceeffektivitet betragteligt. Men lige nu er der ikke tegn på initiativer, der kan speede den udvikling tilstrækkeligt op,” siger han.

En effektberegning af den nye vækstpakke, som Energistyrelsen lavede kort før sommerferien, bekræfter bekymringerne. Den anslår, at vækstpakken vil øge CO2-udslippet frem mod 2020 med 700.000 ton. De skal trækkes fra den CO2-reduktion på 34 pct. i forhold til 1990, som ellers var sikret med Energiaftalen fra 2012. Omsat til procent skærer vækstpakken ca. 1 procent af dette scenarium. Se figur 1.

Regeringen står med andre ord konkret over for at skulle finde svar på, hvordan den i løbet af de næste 5-6 år vil sikre 7 procents CO2-reduktion. Og den opgave skal vel at mærke løses, samtidig med at produktionsaktiviteter, der alt andet lige udleder mere CO2 end serviceaktiviteter, skal fylde mere i den danske økonomi. En faktor, der ikke er taget højde for i effektberegningerne, eftersom regeringen ikke har sat mål for, hvor meget væksten i produktionserhvervene konkret skal øges.

Ministre famler efter svar

Spørger man de ansvarlige ministre for Danmarks klima- og erhvervsstrategier om, hvordan de umiddelbart modstridende målsætninger skal indfries, får man lige nu ikke nogen klare svar.

”Det er rigtigt, at vækstaftalen umiddelbart har en effekt, der går i den modsatte retning af klimaaftalen,” erkender klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen (R). Han erkender også, at ”det er rigtigt, at virkemidlerne (for den yderligere 7 procents CO2-reduktion, red.) endnu ikke er endeligt beskrevet”.

Rasmus Helveg Petersen henviser til, at det er noget af det, regeringens nye Klimaråd, som bliver oprettet den 1. januar, skal komme med svar på.

Spørgsmålet er blot, om Klimarådet, der barsler med sine første anbefalinger omkring årsskiftet 2016, kan diske op med løsninger, der kan nå at blive implementeret og få en tilstrækkelig stor effekt inden 2020?

”Jeg er enig i, at det bliver en stor opgave, og at vi ikke har meget tid,” siger Rasmus Helveg Petersen.

Erhvervsministeriet bidrager ikke til at gøre udfordringen hverken klarere eller mindre. En joker i regeringens vækstaftale med Venstre, som vil få stor betydning for både vækst og CO2-udledning, er nemlig, hvad der egentlig menes med at gøre Danmark til et ”produktionsland”.

I planen proklamerer regeringen, at den vil ”bremse faldet i produktionsjob i industrien”, ”sikre nye danske produktionsarbejdspladser” og skabe ”vækst i produktionserhvervene”. Men det fremgår ingen steder, hvor mange nye produktionsarbejdspladser, der skal skabes, eller hvor stor væksten i produktionserhvervene skal være. Og erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) afviser at komme med et mål.

”Produktionsarbejdspladser er jo en forudsætning for, at vi også kan skabe arbejdspladser i andre sektorer – eksempelvis servicearbejdspladser. Derfor har regeringen en bredere målsætning. Vi har en målsætning om at løfte den samlede private beskæftigelse med 150.000 personer frem mod 2020. Og ”Danmark som produktionsland” skal – sammen med andre tiltag – bidrage til, at vi når den målsætning,” siger Henrik Sass Larsen.

Umuligt at regne på CO2-effekter

Fraværet af konkrete mål for produktionssatsningen gør det imidlertid umuligt at regne på CO2-effekter og dermed lægge konkrete planer for, hvordan reduktionsmålet på 40 pct. skal nås. Det gælder også i spørgsmålet om, hvilke udfordringer og krav ”vækst i produktionserhvervene” eksempelvis stiller til produktionsindustriens energi- og ressourceeffektivitet.

Det er imidlertid noget, man gør sig tanker om på EU-plan, der opererer med helt klare målsætninger for produktionsindustriens vækst i erkendelse af, at produktion er afgørende for innovation, jobskabelse og ikke mindst vareeksport. I EU har man således sat sig for at øge produktionserhvervenes andel af EU’s samlede økonomi fra 16 pct. i 2011 til 20 pct. i 2020. Og med det mål for øje, er man nu begyndt at lægge en målrettet strategi for, hvordan man samtidig opfylder EU’s målsætning om 20 pct. CO2-reduktion i 2020 i forhold til 1990. Bl.a. har EU’s miljøagentur opstillet scenarier for, hvordan CO2-udledningen bliver påvirket, hvis man satser på forskellige industrisektorer.

Men EU’s langt mere målrettede tilgang imponerer ikke Henrik Sass Larsen:

”Jeg synes i virkeligheden, EU’s meget specifikke målsætning er en lidt gammeldags måde at se tingene på,” siger han. Sass Larsens argument for ikke at sætte specifikke mål for væksten i produktionserhvervene er, at regeringen ikke kun satser på at skabe produktionsjob, men vil løfte den samlede vækst og beskæftigelse.

Vi bliver indhentet på energieffektivitet

Regeringens uklarhed omkring vækst- og klimaplanerne vækker bekymring, da netop nationer og virksomheders evne til at øge produktionen, samtidig med at CO2-udslip og energiforbrug sænkes, forventes at blive en afgørende konkurrenceparameter i fremtiden.

Danmark er således langtfra ene om at satse på både at skabe ”vækst i produktionserhvervene” og reducere CO2-udslippet. Men andre lande går, som EU-satsningen antyder, langt mere systematisk til værks med at adressere begge udfordringer samtidig. Og det risikerer i sidste ende, at sende os bag om dansen i den internationale konkurrence.

Danmark har traditionelt levet højt på, at vi har formået at afkoble økonomisk vækst fra CO2-udslip. At vi udnytter energien langt mere effektivt i både erhvervsliv og husholdninger end de fleste øvrige nationer. Men det er en sandhed med modifikationer og risikerer at blive en sovepude for dansk industri i kampen om fremtidens ressourceeffektive produktionsarbejdspladser.

En af hovedårsagerne til Danmarks såkaldte afkobling mellem økonomisk vækst og CO2-udslip, er således, at vi de sidste 20 år netop har haft en markant brancheglidning fra produktionserhverv til serviceerhverv. I den periode har vi outsourcet en stor del af vores CO2-udslip til de lavtlønslande, der har overtaget produktionen. Når Danmarks samlede indenlandske CO2-udslip fra 1990 til 2011 er faldet med 17 pct. – fra 52,9 mill. ton til 43,9 mill. ton – hænger det derfor tæt sammen med, at industrien i samme periode har udflyttet eller mistet energikrævende aktiviteter svarende til knap 200.000 produktionsjob.

[graph title="Energi-konkurrencefordel skrumper" class="crb-wpthumb attachment-915-0 crb-graph-large" alt="" />

Kilde: Danmarks Nationalbank: Energieffektivitet og konkurrenceevne. 

En ny analyse fra Nationalbanken viser ydermere, at udlandet i stigende grad haler ind på os, hvad angår energieffektivitet. Og at det kan blive en hård kamp at vinde jobbene tilbage, når stigende energipriser bliver en stadig vigtigere konkurrenceparameter.

Ifølge Nationalbankens analyse udgør energiomkostninger i dag ca. 5,5 pct. af produktionsomkostningerne i en dansk industrivirksomhed. Det er stadig bedre end hos gennemsnittet af vores udenlandske konkurrenter, hvor tallet er 6,9 pct. Men for industrien i både Sverige, Storbritannien, Irland, USA og Australien udgør energi i dag en mindre del af omkostningerne end i danske virksomheder. Og lande som Canada og Tyskland er praktisk talt på niveau med Danmark med energiprisfølsomheder på hhv. 5,5 og 5,8 pct. Se figur 2.

Også et lavtlønsland som Kina melder sig i stigende grad i konkurrencen om energieffektiv produktion. Energiintensiteten i den kinesiske industri er således gået fra fire gange

verdensgennemsnittet i 1990 til lidt mere end to gange i dag. Da kineserne samtidig har de laveste lønomkostninger, er de fortsat favoritter i konkurrencen om at vinde produktionsjobbene.

Behov for prioritering, nye forretningsmodeller og ny teknologi

Skal regeringen indfri sine vækst- og klimamålsætninger – og Danmark bevare sin konkurrenceevne – er der ifølge Mandag Morgens kilder behov for at sætte langt mere kontant ind på flere områder.

Et område er, ifølge Nationalbanken, investering i teknologiudvikling. En væsentlig årsag til, at  Danmarks energieffektive konkurrencefordel skrumper, er nemlig en stadig hurtigere global spredning af energieffektiv teknologi. Danmark har indtil videre været et foregangsland i både udviklingen og ibrugtagelsen af energieffektiv teknologi. Men vi er, ifølge Nationalbankens analyse, nu udfordret af, at investeringerne herhjemme har ligget lavt siden finanskrisen. Samtidig er vi presset af, at det er langt billigere og hurtigere at investere i – og implementere – allerede kendt teknologi, end det er at udvikle ny.

Et andet område, vi bør sætte ind på, er nye forretningsmodeller. Det kan være industrisymbioser, vugge-til-vugge-tænkning og systematiske ressourceeffektivitetsforbedringer. Også her er vi udfordret af, at udbredelsen – og udviklingen – af disse forretningsmodeller i dag går hurtigere uden for end inden for landets grænser.

Endelig bør regeringen ligesom EU, ifølge Torben Chrintz fra Concito, overveje, hvilke typer produktion det vil være hensigtsmæssigt at fremme.

”Man kan ikke opnå målsætningen om mere industri og mindre CO2, hvis ikke det må gå ud over noget,” siger han og opfordrer regeringen til at definere og prioritere, hvilken form for produktion den ønsker.

Helt generelt opfordrer han også regeringen til at speede processen op med at få enderne i sine vækst- og klimastrategier til at mødes.

”Lige nu ser det ud til, at dilemmaet er parkeret i det kommende Klimaråd, der tidligst lander nogle anbefalinger i slutningen af 2015. Så er der lige pludselig temmelig travlt, hvis tiltagene skal nå at implementeres og have en effekt inden 2020,” konstaterer Torben Chrintz.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu