De seks regionale vækstfora skal i den kommende tid bevise deres værd som drivere af den grønne omstilling. Udviklingen af produktionsmarkederne og de politiske mål om et grønnere Danmark presser dem til at opprioritere grøn vækst i deres erhvervsudviklingsstrategier frem mod 2020. For at det skal lykkes, skal de frem for alt brede det grønne vækstfokus ud til også at omfatte den ”sorte” industri, lyder rådet fra en række eksperter, Mandag Morgen har talt med, før Region Hovedstaden på mandag som den første tager bolden op.

”Det er vigtigt, at regionerne tænker grøn omstilling videre. De har et vindue nu til at bevise, at de ikke tænker for snævert, men derimod mestrer at tænke synergier, helheder og dialog, som rækker bredt ud,” siger Torben Bundgaard Vad, direktør for konsulentvirksomheden Damvad Sverige.

De næste syv år skal de regionale vækstfora omsætte godt 3 milliarder EU-kroner til øget vækst og nye arbejdspladser i regionerne. Se tekstboks. Og Danmarks nationale program for EU’s Regionalfond afsætter ca. 325 millioner kr. udelukkende til at forbedre energi- og ressourceeffektiviteten i små og mellemstore virksomheder samt reducere energiforbruget i byer, der har over 30.000 indbyggere.

På mandag mødes Vækstforum Hovedstaden for at identificere regionens udfordringer og potentialer for at skabe vækst gennem grøn omstilling. Her vil centrale aktører fra erhvervsliv, forsknings- og uddannelsessteder, arbejdsmarked, kommuner og regionsråd drøfte den grønne omstilling. Grøn omstilling er hovedoversskrift, når Vækstforum Hovedstaden skal fordele de første 20 pct. af sine midler og også mere overordnet for en del af regionens erhvervsudviklingsstrategi frem mod år 2020.

”Grøn vækst og omstilling er højt oppe på vores dagsorden. Vi skal være med til at understøtte København som en grøn metropol,” siger regionsrådsformand og formand for Hovedstadens Vækstforum, Sophie Hæstorp Andersen (S).

Fokus på den grønne omstilling er ikke nyt, hverken for hovedstaden eller for de andre fem regioner. De seneste år har der været afsat knap 200 millioner kr. årligt til udviklingsaktiviteter inden for grøn teknologi og omstilling. I hovedstaden alene har 52 millioner kr. årligt været øremærket bæredygtig vækst. Men regionerne står i samlet flok over for noget af en opgave, hvis deres begrænsede midler virkelig skal batte noget i form af et grønnere erhvervsliv, mener en af de forskere, der følger udviklingen.

”Det kræver, at de regionale vækstfora tager en mere aktiv rolle i forhold til at skabe et grønnere erhvervsliv – og at den grønne omstilling tænkes ind på alle områder i erhvervsudviklingen i regionerne,” siger Michael Søgaard Jørgensen, lektor ved Institut for Planlægning på Aalborg Universitet.

Topprioritet på den politiske dagsorden

Bæredygtig vækst er kommet højt op på den politiske dagsorden – ikke blot i regionerne, men på nationalt plan. Her er den grønne omstilling af danske virksomheder blevet lig en vej til forbedring af konkurrenceevnen, men også til reducering af miljøbelastningen, bl.a. ved at mindske udledningen af drivhusgasser. Det spiller godt sammen med EU’s 2020-strategi, hvor Danmark skal reducere sine CO₂-emissioner, der ikke er omfattet af emissionshandelsordningen, med 20 pct. inden 2020 sammenlignet med 2005. På nationalt plan har regeringen forpligtet sig til at reducere alle CO₂-emissioner med 40 pct. inden 2020.

Eksperterne fremhæver dog over for Mandag Morgen, at de regionale vækstfora kan påtage sig en endnu mere aktiv rolle i arbejdet mod at skabe et mere grønt erhvervsliv. De har mulighederne for at sætte yderligere handling bag ordene, hvis de forstår at udvikle, udfordre og nytænke deres grønne opgave. Se figur.

”Det at tælle grønne job og grøn vækst er en kompliceret opgave. Grøn omstilling kan lige så vel ligge i ”sorte” virksomheder – derfor er det afgørende at kigge bredere end de traditionelle grønne virksomheder, når man skal skabe en grøn omstilling,” siger Martin Bo Hansen, seniorøkonom hos Copenhagen Economics.

Den opfattelse deler Torben Bundgaard Vad fra Damvad: ”De skal vise, at de ikke ser for snævert på grøn omstilling, for ellers vil de ikke få det varierede udsnit af virksomheder med, og de vil heller ikke kunne favne hele regionen.”

En forudsætning er, at regionerne indtager en mere katalyserende rolle. Det er ikke nok, at de regionale vækstfora venter på ansøgninger, de må også i højere grad agere proaktivt og opsøgende for at involvere nye virksomheder og brancher, som ikke i udgangspunktet baserer deres vækst på grønne tiltag og produkter. 

”Det er vigtigt, at de seks vækstfora er mere udfarende i forhold til virksomhederne og ikke bare sidder og venter. Der skal skubbes på for at skabe en grøn omstilling, hvis man vil have virksomheder uden for den traditionelle grønne industri med”, siger Michael Søgaard Jørgensen.

Han understreger i den forbindelse, at regionerne har en opgave i at tænke mere i udvikling af partnerskaber og samarbejder.

”I forhold til at udbrede grøn omstilling er det vigtigt at understøtte nye partnerskaber, vidensnetværk og rådgivningssamarbejde, som kan skubbe andre brancher og aktører i en mere bæredygtig retning. Her er det helt afgørende ikke altid at fokusere på fyrtårnsagtige og højteknologiske klynger, men også kigge mere på omstilling inden for mere klassiske områder som bygningsrenovering, mobilitet, fødevarer m.m.,” siger Michael Søgaard Jørgensen.

[graph title="Eksperternes råd om grønnere vækst" caption=" " align="center" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/02/380c3-ae_eksperternes-ru%cc%88d-om-gro%cc%83nnere-ve%cc%88kst.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/d5811-ae_eksperternes-ru%cc%88d-om-gro%cc%83nnere-ve%cc%88kst.png" text=""] [/graph]