Regioner kan tage vækstens grønne førertrøje

Grøn omstilling er på den regionale vækstdagsorden, når de regionale vækstfora skal fordele EU’s støttemilliarder til grøn vækst. Den kommende tid mødes de seks regionale vækstfora for at sætte ord på deres erhvervsudviklingsstrategier, og Vækstforum Hovedstaden lægger for. Forud for næste uges møde har Mandag Morgen bedt landets førende eksperter i grøn vækst om at give deres råd til, hvad hovedstaden skal satse på. De syv eksperter – der bl.a. tæller formand for Clean, Anders Eldrup, og Torben Bundgaard Vad, direktør for Damvad – peger bl.a. på, at regionerne først og fremmest skal gøre den grønne vækst relevant for den “sorte” industri.

De seks regionale vækstfora skal i den kommende tid bevise deres værd som drivere af den grønne omstilling. Udviklingen af produktionsmarkederne og de politiske mål om et grønnere Danmark presser dem til at opprioritere grøn vækst i deres erhvervsudviklingsstrategier frem mod 2020. For at det skal lykkes, skal de frem for alt brede det grønne vækstfokus ud til også at omfatte den ”sorte” industri, lyder rådet fra en række eksperter, Mandag Morgen har talt med, før Region Hovedstaden på mandag som den første tager bolden op.

De regionale vækstfora

  • Regionsrådene nedsætter vækstforaene.
  • Der er i alt seks vækstfora – et i hver region og et ekstra på Bornholm.
  • Der udpeges i alt 21 medlemmer til hvert vækstforum. Medlemmerne kommer fra erhvervslivet, videns- og uddannelsesinstitutioner, arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer samt kommuner og regioner.
  • De seks vækstfora har ansvaret for at fordele hovedparten af EU’s regional- og socialfondsmidler i Danmark. Frem til 2020 udgør puljen ca. 400 millioner kr. om året, og dertil kommer de midler, som regionerne har afsat til erhvervsudvikling.

”Det er vigtigt, at regionerne tænker grøn omstilling videre. De har et vindue nu til at bevise, at de ikke tænker for snævert, men derimod mestrer at tænke synergier, helheder og dialog, som rækker bredt ud,” siger Torben Bundgaard Vad, direktør for konsulentvirksomheden Damvad Sverige.

De næste syv år skal de regionale vækstfora omsætte godt 3 milliarder EU-kroner til øget vækst og nye arbejdspladser i regionerne. Se tekstboks. Og Danmarks nationale program for EU’s Regionalfond afsætter ca. 325 millioner kr. udelukkende til at forbedre energi- og ressourceeffektiviteten i små og mellemstore virksomheder samt reducere energiforbruget i byer, der har over 30.000 indbyggere.

På mandag mødes Vækstforum Hovedstaden for at identificere regionens udfordringer og potentialer for at skabe vækst gennem grøn omstilling. Her vil centrale aktører fra erhvervsliv, forsknings- og uddannelsessteder, arbejdsmarked, kommuner og regionsråd drøfte den grønne omstilling. Grøn omstilling er hovedoversskrift, når Vækstforum Hovedstaden skal fordele de første 20 pct. af sine midler og også mere overordnet for en del af regionens erhvervsudviklingsstrategi frem mod år 2020.

”Grøn vækst og omstilling er højt oppe på vores dagsorden. Vi skal være med til at understøtte København som en grøn metropol,” siger regionsrådsformand og formand for Hovedstadens Vækstforum, Sophie Hæstorp Andersen (S).

Fokus på den grønne omstilling er ikke nyt, hverken for hovedstaden eller for de andre fem regioner. De seneste år har der været afsat knap 200 millioner kr. årligt til udviklingsaktiviteter inden for grøn teknologi og omstilling. I hovedstaden alene har 52 millioner kr. årligt været øremærket bæredygtig vækst. Men regionerne står i samlet flok over for noget af en opgave, hvis deres begrænsede midler virkelig skal batte noget i form af et grønnere erhvervsliv, mener en af de forskere, der følger udviklingen.

”Det kræver, at de regionale vækstfora tager en mere aktiv rolle i forhold til at skabe et grønnere erhvervsliv – og at den grønne omstilling tænkes ind på alle områder i erhvervsudviklingen i regionerne,” siger Michael Søgaard Jørgensen, lektor ved Institut for Planlægning på Aalborg Universitet.

Topprioritet på den politiske dagsorden

Bæredygtig vækst er kommet højt op på den politiske dagsorden – ikke blot i regionerne, men på nationalt plan. Her er den grønne omstilling af danske virksomheder blevet lig en vej til forbedring af konkurrenceevnen, men også til reducering af miljøbelastningen, bl.a. ved at mindske udledningen af drivhusgasser. Det spiller godt sammen med EU’s 2020-strategi, hvor Danmark skal reducere sine CO2-emissioner, der ikke er omfattet af emissionshandelsordningen, med 20 pct. inden 2020 sammenlignet med 2005. På nationalt plan har regeringen forpligtet sig til at reducere alle CO2-emissioner med 40 pct. inden 2020.

København er grøn frontløber" caption="Figur 1  

Figur 2  " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/43770-ae_fig02_de-danske-virksomheder-bliver-gro%cc%83nnere.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/42707-ae_fig02_de-danske-virksomheder-bliver-gro%cc%83nnere.png | Forstør   Luk

De danske virksomheder har over de seneste år forbedret deres grønne muskelkraft. Energiforbruget er faldet, samtidig med at produktionen er steget, og virksomhedernes ressourceeffektivitet ligger i dag over OECD-gennemsnittet.

Kilde: “Copenhagen: Green Economy Leader Report”, LSE Cities, London School of Economics, 2014 [/graph]

De danske virksomheder er i det seneste årti blevet mere grønne. Energiforbruget er faldet, samtidig med at produktionen er steget, og virksomhedernes ressourceeffektivitet ligger over OECD-gennemsnittet. Se figur. Men hvis de politiske mål skal indfries, er det afgørende, at væksten går i en mere bæredygtig retning de kommende år.

”Det er nødvendigt at skabe en endnu mere bæredygtig vækst, og der ligger en stor udfordring i at skulle ruste danske virksomheder til fremtidens ressourceknappe økonomi,” siger Susanne Krawack, konstitueret direktør for den grønne tænketank Concito.

Her spiller de seks vækstfora en afgørende rolle som drivere af vækstsatsninger og initiativer målrettet en stor del af den danske produktionssektor. Som det bliver udtrykt af Anders Eldrup, formand for cleantech-klyngen Clean, der er en fusion mellem Lean Energy Cluster og Copenhagen Cleantech Cluster:

”De regionale vækstfora spiller en vigtig rolle i at gøre forkromede politikker til virkelighed. De er en central spiller som dem, der skal operationalisere det potentiale og de målsætninger, som Danmark og de danske virksomheder har i forhold til grøn omstilling og grøn vækst.”

Hovedstaden står stærkt

Vækstforum Hovedstaden har klare grønne prioriteter i regionen. I august kom en fælles målsætning fra medlemmerne: ”Vi vil bruge de næste fire års arbejde på at styrke regionens fælles vækstinteresser samt at understøtte etableringen af København som Nordeuropas mest attraktive, grønne metropol med høj vækst og livskvalitet.”

Hovedstaden lægger sig hermed i sporet på en årelang satsning, som har bragt København helt op i det internationale førerfelt, når det kommer til grøn omstilling og vækst. Rapporten ”Copenhagen: Green Economy Leader Report”, der er udarbejdet af LSE Cities på London School of Economics i samarbejde med Københavns Kommune, konkluderede tidligere i år, at København er en af verdens førende grønne byøkonomier og en rollemodel som andre byer bør skele til. Rapporten pointerer, at Københavns mangeårige satsning på at blive en grøn by ikke blot har en miljø- og klimamæssigt effekt, men også har været en vigtig kilde til økonomisk vækst og beskæftigelse de senere år. Rapporten konkluderer dog også, at hovedstaden skal stramme sig an, hvis den ikke skal blive overhalet inden om, for ifølge rapporten er forspringet til de nærmeste konkurrenter ikke så stort, som det har været.

Det vil ifølge Anders Eldrup kræve, at hovedstaden hæver baren for sin grønne indsats.

”Meget er i gang, flere og flere aktører committer sig til at tænke bæredygtigt, og på mange områder er København langt, men der er stadig meget, der mangler at blive gjort, hvis vi skal udnytte det potentiale, som ligger for an os,” siger han.

Katalysator for grøn omstilling

Det er ikke blot Vækstforum Hovedstaden, som har grønne ambitioner, samtlige seks regionale vækstfora står allerede i dag bag investeringer i udvikling, test og demonstration af nye grønne løsninger og klimavenlige teknologier – i samspil med virksomheder, forsknings- og uddannelsesinstitutioner, staten, kommuner, EU m.fl.

[graph title="De danske virksomheder bliver grønnere" class="crb-wpthumb attachment-915-0 crb-graph-large" alt="" />

Kilde: Danmarks Statistik og Eurostat 

Eksperterne fremhæver dog over for Mandag Morgen, at de regionale vækstfora kan påtage sig en endnu mere aktiv rolle i arbejdet mod at skabe et mere grønt erhvervsliv. De har mulighederne for at sætte yderligere handling bag ordene, hvis de forstår at udvikle, udfordre og nytænke deres grønne opgave. Se figur.

”Det at tælle grønne job og grøn vækst er en kompliceret opgave. Grøn omstilling kan lige så vel ligge i ”sorte” virksomheder – derfor er det afgørende at kigge bredere end de traditionelle grønne virksomheder, når man skal skabe en grøn omstilling,” siger Martin Bo Hansen, seniorøkonom hos Copenhagen Economics.

Den opfattelse deler Torben Bundgaard Vad fra Damvad: ”De skal vise, at de ikke ser for snævert på grøn omstilling, for ellers vil de ikke få det varierede udsnit af virksomheder med, og de vil heller ikke kunne favne hele regionen.”

En forudsætning er, at regionerne indtager en mere katalyserende rolle. Det er ikke nok, at de regionale vækstfora venter på ansøgninger, de må også i højere grad agere proaktivt og opsøgende for at involvere nye virksomheder og brancher, som ikke i udgangspunktet baserer deres vækst på grønne tiltag og produkter. 

”Det er vigtigt, at de seks vækstfora er mere udfarende i forhold til virksomhederne og ikke bare sidder og venter. Der skal skubbes på for at skabe en grøn omstilling, hvis man vil have virksomheder uden for den traditionelle grønne industri med”, siger Michael Søgaard Jørgensen.

Han understreger i den forbindelse, at regionerne har en opgave i at tænke mere i udvikling af partnerskaber og samarbejder.

”I forhold til at udbrede grøn omstilling er det vigtigt at understøtte nye partnerskaber, vidensnetværk og rådgivningssamarbejde, som kan skubbe andre brancher og aktører i en mere bæredygtig retning. Her er det helt afgørende ikke altid at fokusere på fyrtårnsagtige og højteknologiske klynger, men også kigge mere på omstilling inden for mere klassiske områder som bygningsrenovering, mobilitet, fødevarer m.m.,” siger Michael Søgaard Jørgensen.

[graph title="Eksperternes råd om grønnere vækst" caption=" " align="center" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/02/380c3-ae_eksperternes-ru%cc%88d-om-gro%cc%83nnere-ve%cc%88kst.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/d5811-ae_eksperternes-ru%cc%88d-om-gro%cc%83nnere-ve%cc%88kst.png" text=""] [/graph]

Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu