Rend mig i rettighederne

Der er i øjeblikket stor diskussion om beskyttelse af rettigheder versus friheder på nettet. Det er egentlig en helt overflødig diskussion. Vi kender nemlig allerede udfaldet.

SOPA, ACTA, OPEN, PIPA. Akronymerne står i kø for at beskrive det tektoniske skift i verdensopfattelse mellem industrialisering og digitalisering. Mellem det gamles ret og det nyes vilje. Men akronymerne er pseudonymer for R.I.P. og rettighedslovene en industrialiseret tankegangs gravskrift. Mod det uundgåeliges kæmper man forgæves.

Den nye verden ER digital. Her er der nye love, nye virksomheder og nye tanker. Den nye verden er formet af mennesker, der ikke går baglæns fremad. I brydningstider er erfaring mest en forvirrende ballast, kravet om nysgerrighed er vigtigere, hvis man vil følge med pionererne.

Pramdragerne fik nyt arbejde, da skibsmotoren kom. Det samme gjorde html-programørerne, da hjemmesideskabeloner vandt frem. Der gik i omegnen af 100 år fra jernbanen kom og til industrialiseringens aftryk på lovgivning, ledelsesredskaber og økonomisk teori blev udviklet. Højhastighedsinternettets indtog har rejst krav til at nytænke ledelse, økonomisk teori og lovgivning på blot 10 år. Intet under at vi har svært ved at kapere de grundvoldsændrende træk ved digitaliseringen.

Musikbranchen oplevede som nogle af de første turen gennem digitaliseringens nåleøje. I et glemsomt øjeblik forvekslede man sit kerneprodukt – musikken – med en teknisk pakketering – cd’er – og kastede sig ind i et arrigt beskyttelsesløb. Søgsmål mod 14-årige og ringetonemusik blev centrale forretningsaktiver. Verden var ligeglad og forbrugte ulovlig piratmusik, indtil forretningsmodellerne kom på plads, og selvsamme forbrug kunne blive lovligt.

[quote align="right" author=""]Diskussionerne om ACTA og SOPA overflødige. En eventuel global lovgivning kan højst forsinke udviklingen en smule. Findes det, findes det her, på nettet.[/quote]

I dag har musikbranchen fostret et af nettets hidtil mest ekvilibristiske og lærenemme services, Spotify. Det tog en måned at samle en halv million danskere til denne nye del af musikbranchen. Og musikforbruget har aldrig haft det bedre.

I en globalt sammenhængende digital verden har statsmagten sådan set ikke magten. Selv om Burma forbyder det, Kina censurerer det og totalitære regimer prøver at lukke ned for det, så er der ikke nogen måde, hvorpå vi kan stoppe den digitale organismes drift.

Det er en ny verdenslov, teknologierne er demokratiserede og brugen ikke begrænset af eksisterende lovgivning eller retslige hensyn. At man sidestiller kopimedicin, kopidesignvarer og internettets tilsidesættelse af immaterielle rettigheder, siger mest af alt noget om manglen på forståelse for, hvor altomfattende det digitale paradigme kommer til at forny vores tankesæt. Vi lever ikke længere i slutningen af 18-hundredetallet.

Ingen lov kan ændre på de uheldige sideeffekter for brancher som forlagsbranchen. Derfor er diskussionerne om ACTA og SOPA overflødige. En eventuel global lovgivning kan højst forsinke udviklingen en smule. Findes det, findes det her, på nettet. Det er derfor, vi kan opleve arabiske forår og være vidne til burmesisk munkeopstand og reformation. Prisen er nye måder at skulle tænke forretning for rettighedshavere – og her er kunstnerne faktisk ikke enige med forlagene, der kæmper en forståelig men egensindet kamp for eksistens på eksisterende vilkår.

Marquis de Sade er ikke nødvendigvis den mest oplagte fortaler for internetfrihed, men han mente at al orden og fremskridt sker på baggrund af kriminalitet. Fornyelse, ikke mindst systemisk, kan ikke ske inden for eksisterende rammer. Og så bliver det ulovlige pludselig til ny lov. Engang var det også forbudt at køre med styrthjelm på motorcykel – man mente det blokerede for udsynet.

Cory Doctorow, Paulo Coelho og Radiohead har været glade for at kunne ’piratere’ egne værker til fri netdistribution. Selv Metallica har skiftet mening. Forlagene står mærkeligt alene tilbage.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Vi skal bygge bro over Dødens Dal Næste artikel Farvel til din gamle bank