Rend mig i rettighederne

Der er i øjeblikket stor diskussion om beskyttelse af rettigheder versus friheder på nettet. Det er egentlig en helt overflødig diskussion. Vi kender nemlig allerede udfaldet.

SOPA, ACTA, OPEN, PIPA. Akronymerne står i kø for at beskrive det tektoniske skift i verdensopfattelse mellem industrialisering og digitalisering. Mellem det gamles ret og det nyes vilje. Men akronymerne er pseudonymer for R.I.P. og rettighedslovene en industrialiseret tankegangs gravskrift. Mod det uundgåeliges kæmper man forgæves.

Den nye verden ER digital. Her er der nye love, nye virksomheder og nye tanker. Den nye verden er formet af mennesker, der ikke går baglæns fremad. I brydningstider er erfaring mest en forvirrende ballast, kravet om nysgerrighed er vigtigere, hvis man vil følge med pionererne.

Pramdragerne fik nyt arbejde, da skibsmotoren kom. Det samme gjorde html-programørerne, da hjemmesideskabeloner vandt frem. Der gik i omegnen af 100 år fra jernbanen kom og til industrialiseringens aftryk på lovgivning, ledelsesredskaber og økonomisk teori blev udviklet. Højhastighedsinternettets indtog har rejst krav til at nytænke ledelse, økonomisk teori og lovgivning på blot 10 år. Intet under at vi har svært ved at kapere de grundvoldsændrende træk ved digitaliseringen.

Musikbranchen oplevede som nogle af de første turen gennem digitaliseringens nåleøje. I et glemsomt øjeblik forvekslede man sit kerneprodukt – musikken – med en teknisk pakketering – cd’er – og kastede sig ind i et arrigt beskyttelsesløb. Søgsmål mod 14-årige og ringetonemusik blev centrale forretningsaktiver. Verden var ligeglad og forbrugte ulovlig piratmusik, indtil forretningsmodellerne kom på plads, og selvsamme forbrug kunne blive lovligt.

[quote align="right" author=""]Diskussionerne om ACTA og SOPA overflødige. En eventuel global lovgivning kan højst forsinke udviklingen en smule. Findes det, findes det her, på nettet.[/quote]

I dag har musikbranchen fostret et af nettets hidtil mest ekvilibristiske og lærenemme services, Spotify. Det tog en måned at samle en halv million danskere til denne nye del af musikbranchen. Og musikforbruget har aldrig haft det bedre.

I en globalt sammenhængende digital verden har statsmagten sådan set ikke magten. Selv om Burma forbyder det, Kina censurerer det og totalitære regimer prøver at lukke ned for det, så er der ikke nogen måde, hvorpå vi kan stoppe den digitale organismes drift.

Det er en ny verdenslov, teknologierne er demokratiserede og brugen ikke begrænset af eksisterende lovgivning eller retslige hensyn. At man sidestiller kopimedicin, kopidesignvarer og internettets tilsidesættelse af immaterielle rettigheder, siger mest af alt noget om manglen på forståelse for, hvor altomfattende det digitale paradigme kommer til at forny vores tankesæt. Vi lever ikke længere i slutningen af 18-hundredetallet.

Ingen lov kan ændre på de uheldige sideeffekter for brancher som forlagsbranchen. Derfor er diskussionerne om ACTA og SOPA overflødige. En eventuel global lovgivning kan højst forsinke udviklingen en smule. Findes det, findes det her, på nettet. Det er derfor, vi kan opleve arabiske forår og være vidne til burmesisk munkeopstand og reformation. Prisen er nye måder at skulle tænke forretning for rettighedshavere – og her er kunstnerne faktisk ikke enige med forlagene, der kæmper en forståelig men egensindet kamp for eksistens på eksisterende vilkår.

Marquis de Sade er ikke nødvendigvis den mest oplagte fortaler for internetfrihed, men han mente at al orden og fremskridt sker på baggrund af kriminalitet. Fornyelse, ikke mindst systemisk, kan ikke ske inden for eksisterende rammer. Og så bliver det ulovlige pludselig til ny lov. Engang var det også forbudt at køre med styrthjelm på motorcykel – man mente det blokerede for udsynet.

Cory Doctorow, Paulo Coelho og Radiohead har været glade for at kunne ’piratere’ egne værker til fri netdistribution. Selv Metallica har skiftet mening. Forlagene står mærkeligt alene tilbage.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Vi skal bygge bro over Dødens Dal Næste artikel Farvel til din gamle bank
Derfor er min kalender offentlig

Derfor er min kalender offentlig

En åben kalender fremmer gennemsigtighed i hele firmaet, tvinger dig til at tage stilling til hvert punkt i din tidsplan og gør dig lettilgængelig, skriver iværksætter David Kalt.

Kina vil have verdens smarteste byer!

Kina vil have verdens smarteste byer!

Kina er i fuld gang med at samle alle tænkelige data sammen fra sensorer, kameraer og mobiltelefoner i byrummet sammen og skabe en smart city. Det sker i tæt samarbejde mellem myndighederne og de store tech-virksomheder.

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

KOMMENTAR: Det er efterhånden bredt anerkendt, at virksomhedskultur er nøglen til at tiltrække og fastholde de rigtige medarbejdere. Her er, hvordan vi arbejder med det i Milestone Systems.

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

I en gennemført digital offentlig administration behøver borgerne ikke at gøre opmærksomme på deres situation for at blive betjent – systemet ved allerede, at der er et behov. Det er filosofien bag det offentlige system i Estland, hvor man også er opmærksomme på risikoen for kafkaske bivirkninger.

Estland, den digitale stat

Estland, den digitale stat

Efter murens fald gik Estland all in på digitalisering. I dag er Estlands offentlige administration en inspiration for andre.
Færøerne – og flere andre lande – har overtaget softwaren bag systemet.

Estland er Europas digitale frontløber

Estland er Europas digitale frontløber

Estland har siden sovjettiden satset hårdt på digital teknologi som vejen til udvikling og vækst. Den offentlige sektors tjenester er blandt de mest avancerede i verden og på mange måder foran de tjenester, vi har i Danmark. Og borgerne har kontrol over egne data – og hvem der tilgår dem.

Færøerne har valgt den estiske model

Færøerne har valgt den estiske model

Da Færøerne i 2015 lavede en digitaliseringsstrategi, valgte de at bruge Estlands X-road som den grundlæggende infrastruktur for udveksling af data i det offentlige. Tendensen peger mod større integration og dataudveksling mellem de nordiske landes systemer.

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Den danske offentlige sektor ligger i den internationale top, hvad digitalisering angår. I de nærmeste år skal tjenesterne forbedres yderligere gennem den såkaldte digitaliseringspagt. Mange af de kommende digitale tilbud svarer til tjenester, som allerede findes i Estland.

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

KOMMENTAR: Det havde været på tide at få en digitaliseringsminister, der kunne lægge en kurs for et retfærdigt Danmark på den digitale front. Men i mangel af sådan en, så må man håbe, at statsminister Mette Frederiksen har en plan.

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Det indiske marked kan virke overvældende. Inden for få hundrede kilometer kan sprog, kultur og kvaliteten af infrastrukturen ændre sig markant. Det er komplekst og kaotisk, men for udviklere af kunstig intelligens er Indiens diversitet også en rig kilde til data.

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

I en bestseller bog fra 1999 gav den amerikanske opfinder Ray Kurzweil en række konkrete bud på udviklingen i 2019.

Men holder hans forudsigelser? Vi ser på, hvordan det faktisk gik.

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Halvdelen af klodens befolkning er nu på Internettet

Halvdelen af klodens befolkning er nu på Internettet

Microsoft er det mest værdifulde it-selskab. 39 procent af unge amerikanere er ”næsten konstant online”.

Det – og meget mere – kan man læse i den amerikanske investor Mary Meekers nyeste trendanalyse.

En falsk video med Mark Zuckerburg sætter Facebook i et dilemma

En falsk video med Mark Zuckerburg sætter Facebook i et dilemma

I sidste måned afviste Facebook at fjerne en falsk video med formanden for Repræsentanternes Hus Nancy Pelosi. Nu spreder endnu en falsk video sig på det sociale medie – denne gang af Facebooks egen stifter Mark Zuckerburg. Men vil de fjerne den?