Robotter overtager kinesiske arbejdspladser

For blot et par år siden var industrirobotter et særsyn på kinesiske fabrikker.

På den store Volvo-fabrik i industribyen Chongqing vrimlede det eksempelvis med blåklædte industriarbejdere, der med de bare næver håndterede det arbejde, som for længst var afløst af robotter på fabrikkerne i Göteborg og i andre dele af den vestlige verden. Forklaringen var simpel: En kinesisk arbejder kostede i størrelsesordenen 20.000-30.000 kr. om året, mens en robot kostede flere millioner.

Men som med alt andet går udviklingen i det kinesiske rige ubegribeligt stærkt. Kinesiske fabrikker afleverer nu den ene ordre efter den anden hos producenterne af industrielle robotter. Sidste år nåede salget af industrirobotter 22.577 enheder – en stigning på 51 pct. fra 2011 og en firedobling siden 2006. Lande som Sydkorea og Japan er stadig en smule foran på antal indkøbte robotter, men Kina bestiller nu flere robotter end industrinationer som Tyskland og USA. Ifølge den Frankfurt-baserede organisation International Federation of Robotics vil Kina blive verdens største marked for robotter i 2014.

Især den kinesiske automobilindustri har de senere år konverteret tusindvis af arbejdere til maskiner. Den kinesiske producent af super utility vehicles (SUV’er), Great Wall Motors, har spenderet knap en milliard kr. på 1.200 robotter til sine fire fabrikker. Antallet af ansatte er ved samme lejlighed faldet fra 1.300 til 400.

I kølvandet på bilindustriens satsning er andre fabrikker også fulgt med. Kina er nu ved at tage de samme skridt, som vestlige fabriksanlæg gennemgik for år tilbage i et forsøg på at bevare konkurrenceevnen.

“I Kina er der stadig mange lavthængende frugter, når det gælder automatisering,” siger Yuchan Li fra konsulentfirmaet GaveKal Research til Bloomberg Businessweek.

Der er flere forklaringer på, hvorfor automatiseringsbølgen skyller ind over Kina netop nu.

Hovedforklaringen er, at Kina på grund af den demografiske udvikling oplever et stigende lønniveau. I 2013 vil Kinas arbejdsstyrke toppe med 1 milliard (!), før den igen begynder at falde. Det er Kinas berygtede et-barns-politik, der nu slår igennem for alvor.

Manglen på arbejdskraft har allerede bragt Kina ud i løninflation. Lønningerne er steget omkring 20 pct. årligt de seneste år.

Udviklingen skyldes dog ikke kun den demografiske udvikling. For at øge automatiseringen på fabrikkerne har det kinesiske et-parti-styre hævet mindstelønningerne. Tanken er, at øget automatisering kan bidrage til at løfte Kinas industri højere op i værdikæden.

Automatiseringsbølgen synes dog også speedet op af protesterne fra mange af de menige medarbejdere på de kinesiske fabrikker. Protesterne fra nogle af de 1,4 millioner kinesiske medarbejdere har fået teknologifabrikanten Foxconn Technology, der producerer ikonprodukter som Apples iPad og iPhone, til at lukke fabrikker i Taiyuan og Zhengzhou. Foxconn har også tidligere varslet, at man vil øge antallet af robotter til en million over de næste tre år.
En sidste forklaring på automatiseringsbølgen er, at mange hightech-produkter simpelthen kræver en maskinel præcision.

Trods udviklingen tyder meget dog på, at Kina fortsat vil vrimle med arbejdere i kedeldragter, og at der er et stykke vej, før Kina ligesom vestlige lande er decideret afhængig af robotter for at kunne klare sig i konkurrencen. Lønningerne er stadig en tiendedel af i USA, og med kortere produktcyklusser og mindre ordrer er der behov for en evne til omskiftelighed, som ofte er nemmere at håndtere med medarbejdere end robotter.

Kilde: Bloomberg BusinessWeek

Forrige artikel Fonde finansierer undersøgende journalistik Næste artikel Velkommen til lavvækstens tidsalder
Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Det indiske marked kan virke overvældende. Inden for få hundrede kilometer kan sprog, kultur og kvaliteten af infrastrukturen ændre sig markant. Det er komplekst og kaotisk, men for udviklere af kunstig intelligens er Indiens diversitet også en rig kilde til data.

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

I en bestseller bog fra 1999 gav den amerikanske opfinder Ray Kurzweil en række konkrete bud på udviklingen i 2019.

Men holder hans forudsigelser? Vi ser på, hvordan det faktisk gik.

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Internationale forskere dokumenterer i en ny FN-rapport, at vi er ved at tabe verdensmålene, og foreslår en hurtig, barsk og effektiv genopretningsplan. Det konfronterer virksomheder i hele verden med skelsættende og eksistentielle valg.

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Bruttonationalproduktet er i dag det vigtigste mål for, hvordan det går med økonomien i et land. Men der er voksende bevidsthed om problemerne med at styre efter et mål, som hverken afspejler miljøets tilstand, sociale forhold eller værdien af den hastigt voksende digitale økonomi. Flere steder, herunder i Danmark, arbejdes der på alternative eller supplerende mål.

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

De fleste chefer tror, at de har alle svarene. Men de bedste chefer formår at stille spørgsmål, der inspirerer til nytænkning. Her er seks råd til, hvordan du kan stille bedre spørgsmål.  

Gør Danmark til talenternes stormagt

Gør Danmark til talenternes stormagt

KOMMENTAR: Visionen om Danmark som talenternes stormagt er et oplagt og nødvendigt “velfærdsløfte” til næste generation. Det er også en mulighed for at undgå en kompetencenedslidning af fremtidens arbejdskraft og bør være et hovedpunkt i næste regeringsgrundlag.

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

En af klodens største klimasyndere er stort set gået under radaren, når politikerne taler grønne afgifter og regulering. Men nu er alle Mette Frederiksens støttepartier klar til at bruge afgifter til at sætte en bremse på tøjforbruget.