Historien om den højtflyvende danske virksomhed AirHelps vækst er på mange måder fascinerende. I løbet af sin blot fem år lange levetid har AirHelp, der mod et gebyr hjælper flyrejsende med at indkradse erstatninger for forsinkede eller aflyste fly, skaffet 350 mio. dollar i kontante erstatninger til 5 mio. flypassagerer fra i alt 188 lande.

Her kan man virkelig tale om en startup, der løser et behov hos kunderne.

Lige så bemærkelsesværdigt er det, at AirHelp har været i stand til at fastholde en vækstrate på over 200 pct., samtidig med at antallet af medarbejdere har ligget nogenlunde stabilt på ca. 500. Forklaringen på den udvikling hedder først og fremmest Herman, Lara og Aga, tre robotter, som AirHelp selv har skabt, og som står bag automatiseringen af ca. en tredjedel af virksomhedens arbejdsopgaver.

"Vi startede på automatisering for halvandet år siden, og i dag er vi allerede oppe på at have automatiseret 30-40 pct. af opgaverne, og inden for de næste to år er vi oppe på 80 pct. Det er vi ret stolte over, for det vil betyde, at vi kommer til at have fire gange så megen kapacitet som i dag med samme antal medarbejdere," siger stifter og direktør Henrik Zillmer.

Min kollega Andreas Baumann har mødt Henrik Zillmer til en snak om automatisering, maskinlæring og jura, og hvornår og hvorfor det giver mening at inddrage robotter i AirHelps forretningsmodel.

I sidste uge præsenterede regeringen så sit teleudspil 'Bredbånd og mobil i digital topklasse - Fremtidens telepolitik for hele Danmark' - det første udspil på området i knap 20 år - der skal cementere Danmarks position som digital europæisk frontløber.

Pudsigt nok foregik lanceringen på selve dagen, hvor TDC's mobilnet gik ned, og 1,85 mio. danskere hverken kunne ringe eller modtage opkald og besked i helt op til fem timer. Om det nedbrud var et forvarsel om, at udspillet på vigtige punkter ville blive modtaget køligt i brancheorganisationen for it- og telesektoren, DI Digital, kan der kun gisnes om. 

Udspillet indeholder 4 såkaldte pejlemærker med 16 konkrete forslag, der bl.a. skal give 25.000 husstande i yderområderne hurtigere og mere stabil mobil- og internetdækning, og så skal implementeringen af 5G-netværket fremskyndes. Derudover vil regeringen tilføre yderligere 60 mio. kr. til bredbåndspuljen, så der i alt er 100 mio. kr. i 2018.

Netop kravet om, at husstande i yderområderne skal sikres både en stabil og en hurtig internetdækning, mener DI Digital nemlig er skudt over målet.

“Regeringen går galt i byen, når de blander krav til hastighed og dækning sammen. Teleselskaberne vil hellere fokusere på at lukke alle sorte huller frem for at bruge ressourcer på at garantere høje hastighedsniveauer i områder, hvor der ikke er behov for det,” siger Peder Søgaard-Pedersen, fagleder i DI Digital.