Robotter styrker vores menneskelighed

I takt med at teknologien overtager de analyserende og bedømmende funktioner i samfundet, frigøres ressourcer, så vi kan være bedre som mennesker. Fremtidens vindere er dem, der forstår at udnytte den mulighed, mener Anders Hvid, CEO hos Dare Disrupt.

Den gennemsnitlige læge er formentlig nødt til at fordoble sin arbejdstid, hvis vedkommende for alvor har ambitioner om at holde sig opdateret på den nyeste viden inden for sit felt. Den samme opgave kan en computer klare på mindre end et sekund. Men det gør ikke læger i hvide kitler komplet overflødige, når den kunstige intelligens inden for en overskuelig fremtid bliver i stand til at vurdere en patients symptomer og stille den rigtige diagnose.

Det giver i stedet plads til noget andet, mener Anders Hvid, dansk ambassadør for Singularity University og CEO hos Dare Disrupt.

”Lægegerningen bliver en anden, fordi jobfunktionen ændrer sig. Tilbage står den læge, der har helt styr på patientdialogen og kan udvise empati og formidle budskaber i øjenhøjde med hver enkelt patient. Så potentielt vil vi se en hel servicesektor, der i takt med teknologiens indtog, udvikler sig på den menneskelige side,” vurderer han.

Så det er altså slut med den fortravlede læge med store bøger i lommen, der udstikker en dødsdom over kræftpatienten på vej ud ad døren til den næste konference. Potentielt. Men hvad så med de mange andre videntunge brancher, der lige nu ryster i bukserne ved udsigten til, at rådgivningsrobotterne kommer og tager deres job?

”Vi automatiserer ikke job, vi automatiserer funktioner. Og i en fremtid, hvor alle jurister og revisorer med adgang til den rette teknologi kan foretage den perfekte analyse og domfældelse over min tekst eller mit regnskab, bliver det igen det bedste menneske, der vinder; den, der kan hjælpe mig til at forstå og omsætte resultaterne til noget anvendeligt for netop mig,” forklarer Anders Hvid.

Automatisering frigør ressourcer i et samfund. Og når vi lige nu står over for en automatisering af den menneskelige evne til at analysere en situation, vurdere et forhold og på baggrund af disse informationer træffe den bedste beslutning, er der tale om enorme mængder af frigjorte ressourcer. Kunsten bliver at bruge dem på noget fornuftigt.

”I det lys giver det ikke mening at have vækst som mål. I den digitale tidsalder har vækst ingen grænser, for her er de marginale omkostninger nul. Tag eksempelvis borgerbetjeningen på kommunens hjemmeside. Prisen for håndtering af én borger er den samme som for håndteringen af fem millioner. Derfor bør vi have en politik, der definerer et mål for os som samfund, der er andet end vækst. Vækst er aldrig målet, men derimod midlet til at frigøre ressourcer til at gøre noget bedre med sit liv,” siger Anders Hvid.

Væk fra hovedløs vækst

Og i en verden, hvor væksten er eksponentiel og uden grænser, bliver vinderne dem, der hurtigst forstår at tilpasse sig de nye vilkår og ændrede behov.

”Fremtiden er ikke længere i hænderne på de store industrimagnater med gigantiske arbejdsstyrker og hjemmemarkeder. Det bliver i stigende grad vigtigere at være agil, at have villighed til og mulighed for at eksperimentere og være i stand til at omstille hele sit samfund til den selvkørende – eller -flyvende – bil, robotprofessoren på universitetet eller en helt tredje skelsættende teknologi. Og her har vi i Danmark en fantastisk chance for at være med. Vi har en helt unik dialog mellem arbejdsmarkedet, erhvervslivet, forskningsmiljøerne og politikerne, der sætter os i stand til at rykke ekstremt hurtigt. Men det kræver naturligvis, at vi anerkender behovet for at gøre det og får defineret, hvilke nye mål vi skal sætte os som samfund, når det nu ikke længere skal være hovedløs vækst.”

Danmarks på mange måder særegne erhvervsliv med en stor underskov af små og mellemstore virksomheder har på samme måde gode muligheder for at vokse sig ud af skyggen af de store giganter – hvis de vel at mærke i langt højere grad end i dag stiger om bord på det digitale eksprestog.

”Vi har altid været dygtige til at se nicher. Og med fremtidens teknologier kan nicherne blive endnu mindre, og muligheden for at nicheproducere kan blive tilgængelig på måder, vi slet ikke har forstået endnu. Læg dertil muligheden for at nå kunder i hele verden med et enkelt tryk på en knap. De af vores virksomheder, der formår at bringe deres historiske styrke på hjemmemarkedet i spil i hele verden med hjælp fra de nye teknologier, bliver morgendagens vindere,” siger Anders Hvid.

”Vi ser det ske i Singapore lige nu. I Danmark har vi et langt større fundament at bygge på – hvis vi altså kan blive enige og finde velviljen.”

Denne artikel er fra særtillægget “Når teknologien tager over, giver det plads til mennesket”, hvor vi sætter fokus på, hvordan teknologien i højere grad kan blive til muligheder end til trusler. Du kan læse hele tillægget her.

Forrige artikel Globale topchefer: Basisindkomst ligner en nødvendighed Globale topchefer: Basisindkomst ligner en nødvendighed Næste artikel Digital startup vil demokratisere lobbyismen Digital startup vil demokratisere lobbyismen
Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Det indiske marked kan virke overvældende. Inden for få hundrede kilometer kan sprog, kultur og kvaliteten af infrastrukturen ændre sig markant. Det er komplekst og kaotisk, men for udviklere af kunstig intelligens er Indiens diversitet også en rig kilde til data.

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

I en bestseller bog fra 1999 gav den amerikanske opfinder Ray Kurzweil en række konkrete bud på udviklingen i 2019.

Men holder hans forudsigelser? Vi ser på, hvordan det faktisk gik.

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Internationale forskere dokumenterer i en ny FN-rapport, at vi er ved at tabe verdensmålene, og foreslår en hurtig, barsk og effektiv genopretningsplan. Det konfronterer virksomheder i hele verden med skelsættende og eksistentielle valg.

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Bruttonationalproduktet er i dag det vigtigste mål for, hvordan det går med økonomien i et land. Men der er voksende bevidsthed om problemerne med at styre efter et mål, som hverken afspejler miljøets tilstand, sociale forhold eller værdien af den hastigt voksende digitale økonomi. Flere steder, herunder i Danmark, arbejdes der på alternative eller supplerende mål.

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

De fleste chefer tror, at de har alle svarene. Men de bedste chefer formår at stille spørgsmål, der inspirerer til nytænkning. Her er seks råd til, hvordan du kan stille bedre spørgsmål.  

Gør Danmark til talenternes stormagt

Gør Danmark til talenternes stormagt

KOMMENTAR: Visionen om Danmark som talenternes stormagt er et oplagt og nødvendigt “velfærdsløfte” til næste generation. Det er også en mulighed for at undgå en kompetencenedslidning af fremtidens arbejdskraft og bør være et hovedpunkt i næste regeringsgrundlag.

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

En af klodens største klimasyndere er stort set gået under radaren, når politikerne taler grønne afgifter og regulering. Men nu er alle Mette Frederiksens støttepartier klar til at bruge afgifter til at sætte en bremse på tøjforbruget.