Robotter udfordrer samfundsøkonomien

For få år siden var robotternes indtog noget, der optrådte i science fiction-historier. Men robotteknologien er nu så avanceret, at det inden for overskuelig tid vil være nødvendigt at tilpasse vores samfund til de nye realiteter.

Forskere fra det private amerikanske forskningscenter National Bureau for Economic Research har med økonomiske modeller undersøgt, hvilke konsekvenser øget automatisering kan få for amerikansk økonomi og beskæftigelse. Resultaterne peger i flere retninger. Afhængigt af tidsperspektivet og den politiske håndtering kan automatiseringen skabe økonomisk elendighed eller øge den økonomiske velstand.

Grundlæggende vurderer forskerne, at konsekvensen på kort sigt vil være et boom med øget velstand og gode lønninger til især højteknologiarbejdere. Men på længere sigt vil automatiseringen sænke behovet for arbejdskraft i et omfang, der vil gå ud over den økonomiske aktivitet og dermed velstanden – i hvert fald i traditionel økonomisk forstand.

Analysen udpeger en række sandsynlige tendenser:

  • Der vil ske et langvarigt fald i lønmodtagernes andel af indtægterne. Dette er allerede ved at ske i OECD-landene.
  • Teknologibobler vil i stigende grad blive blæst op og briste.
  • På kort sigt vil højteknologiske arbejdere med tekniske og analytiske opgaver opleve store lønstigninger, mens lønnen for lavteknologisk arbejde – ”bløde job” med personlig kontakt – kun vil stige langsomt.
  • Med tiden vil lysten til at investere i nye programmer og kode falde, og man vil i stigende grad forlade sig på eksisterende løsninger.
  • Efterhånden som teknologien forbedres og brugen af den på arbejdspladsen udvides, vil efterspørgslen på højteknologiarbejdere falde, og på lang sigt vil størstedelen af dem rykke over i serviceindustrien, hvilket kan påvirke lønnen for lavteknologiarbejde positivt.
  • Samfundets velstand vil på kort sigt stige, men på længere sigt vil den falde til et lavere niveau end før teknologiboomet.
  • Selv hvis man indregner opfindelsen af revolutionerende ny teknologi, som sænker omkostningerne og øger produktiviteten, vil velstanden på lang sigt falde.
  • En sådan teknologisk revolution vil ydermere sænke vareforbruget, ligesom priserne på tjenesteydelser vil falde.

Usikre fremskrivninger

Hvorvidt fremtiden byder på velstand eller elendighed, afhænger ifølge forskerne af, om politikerne i tide tager højde for de udfordringer, teknologien fører med sig.

De fremhæver bl.a., at lovgiverne må sikre høj grad af opsparing, mens boomet varer – muligvis via beskatning. Det skal sikre, at de, der rammes af den faldende efterspørgsel på arbejdskraft eller lavere lønninger, er økonomisk polstret til at holde sig selv – og det samlede forbrug – kørende i tiden efter teknologiboomet.

Omvendt fraråder de, at man begrænser arbejdsudbuddet via politiske instrumenter for at holde lønningerne oppe. Det vil gå ud over investeringslysten, som er afgørende for lønningernes og økonomiens holdbarhed på længere sigt.

Endelig advarer forskerne mod at gå for idealistisk til værks og kræve, at programmer og kode lægges ud som open source. I så fald vil mange firmaer trække på den frit tilgængelige kodebase frem for at hyre nye programmører.

Fremskrivningerne er i sagens natur behæftet med betydelig usikkerhed, og de er dybt afhængige af de forudsætninger, der er lagt ind i simulationen. Forskernes hovedpointe er da også blot, at den teknologiske udvikling vil have så vidtrækkende konsekvenser, at lovgivningsmæssig status quo og kortsigtede lappeløsninger ikke vil være tilstrækkeligt.

”Vores simple model illustrerer omfanget af ting, smarte maskiner kan gøre for os og mod os. Modellens centrale budskab er bekymrende. Uden en passende finanspolitik, der redistribuerer fra vinderne til taberne, kan smarte maskiner på lang sigt skabe elendighed for os alle sammen,” hedder det i analysen.

Kilde — Benzell, Kotlikoff, LaGarda og Sachs: ”Robots Are Us: Some Economics of Human Replacement”, National Bureau of Economic Research, 2015

Forrige artikel København er blevet et globalt grønt finanscentrum Næste artikel Ngo giver en hånd til fremtidens forsyningskæde
Vi bruger afsindigt meget plastik

Vi bruger afsindigt meget plastik

Pludselig hader vi plastik. På få år er der kommet langt større bevidsthed om, at vores plastikaffald havner i maven på fisk og fugle eller i gigantiske plastik-øer i verdenshavene. Alligevel vokser forbruget støt. Det arbejder politikere, erhvervsfolk og civilsamfundet på at ændre.

Overblik: Knap så fantastisk plastik

Overblik: Knap så fantastisk plastik

Vi er ved at drukne i plastik, men lovgivningen og nye måder at bruge emballage på er så småt på vej.
I Silicon Valley holder Mozilla-fonden den etiske fane højt.

Plastik fra danske husholdninger får nyt liv i Langå

Plastik fra danske husholdninger får nyt liv i Langå

Dansk Affaldsminimering sorterer, renser og tørrer plastik fra danske husholdninger på deres anlæg i Langå uden for Randers. Virksomheden giver plastikken nyt liv ved at smelte den om, så den kan sælges videre til producenter.

Nu ruller den cirkulære økonomi

Nu ruller den cirkulære økonomi

Ny lovgivning fra både Folketinget og EU presser på for mere fokus på reparationer og genanvendelse af materialer. Produkter og forretningsmodeller, der bygger på de samme principper, vælter frem. Den cirkulære økonomi er en ide, hvis tid er kommet.

Brød bliver til øl bliver til brød

Brød bliver til øl bliver til brød

Det økologiske bageri Jalm&B har sammen med Carlsbergs bryggeri Jacobsen indgået en industriel symbiose, hvor de aftager hinandens restprodukter til at bage brød og brygge øl.

Vestager: EU’s techregulering skal være social og retfærdig

Vestager: EU’s techregulering skal være social og retfærdig

Store digitale selskaber skal reguleres ud fra værdier om frihed, miljø og social retfærdighed, siger konkurrencekommissær Margrethe Vestager. Hun mener, at EU skal finde sin egen vej mellem amerikansk angst for staten og Kinas krænkelse af individer.

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

En stor del af den politiske debat herhjemme begynder og foregår i dag på politikernes egne profiler på de sociale medier, og dermed er det også i politikernes magt at blokere de brugere, de ikke ønsker, skal blande sig i den demokratiske samtale.

Sydkorea vil også have databeskyttelsesregler

Sydkorea vil også have databeskyttelsesregler

Sydkorea er verdens måske mest gennemdigitaliserede land, men efter en række skandaler om misbrug af data og overvågninger arbejder man nu på at indføre regler for databeskyttelse, der minder meget om EU’s GDPR-regelsæt.

"Den største fare ved maskinerne er at vi bliver som dem"

INTERVIEW: Teknologien byder på enorme gevinster, og hvis ikke vi kaster os ind i udviklingen, bliver vi udkonkurreret af dem, der gør. Men jo mere vores samfund og vi selv præges af teknologien, des mere mister vi af det, som gør os til mennesker og giver mening for os, advarer den tyske fremtidsforsker Gerd Leonhard.

Mediecheferne: Vi vil sikre transparens

Mediecheferne: Vi vil sikre transparens

Mediernes opgave ved det kommende valg er vigtigere end nogensinde før. Det mærker man ude på redaktionerne, hvor mandskabet oprustes, og øjnene rettes mod sociale medier og risikoen for misinformation.

Politikere er blevet deres egne massemedier

Politikere er blevet deres egne massemedier

Højere partistøtte giver nye kommunikationsmuligheder hos danske politikere, som søsætter egne medier som aldrig før. Det har ændret nyhedernes fødekæde og vil give mere støj ved det kommende folketingsvalg. Måske bliver 2019 valgåret, hvor de traditionelle medier mister magten over dagsordenen.

Med i maskinrummet: Sådan styrer politikerne dagsordenen

Med i maskinrummet: Sådan styrer politikerne dagsordenen

Danske vælgere foretrækker muligvis stadig tv-mediet i en valgkamp, men det er det, der foregår på politikernes egne kanaler, der afgør debatten, lyder det fra politisk strateg. Når partierne sætter tryk på, kan de dreje dagsordenen i deres retning, og det kan give taletid i medierne.

Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Det tyske parti AfD er ved at oprette sit eget mediemæssige war room, hvorfra 20 journalister skal lave partiets egen 'dækning' af livet i Forbundsdagen. I Spanien kan journalisterne ikke længere stille spørgsmål til premierministeren. Uafhængige medier har det svært i mange EU-lande.

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

En amerikansk iværksætter mobiliserede tusindvis af youtubers og andre influencere til det amerikanske midtvejsvalg, der fik historisk høj valgdeltagelse blandt 18-24-årige. Influencere kan flytte stemmer, siger dansk forsker, men det er svært at måle deres indflydelse.