Robotterne kommer, de ser, og vi sejrer

De er over det hele. Der bliver flere og flere, og de kan ofte tænke selv. Robotter er blevet en fast del af vores liv, og omfavner vi dem, så skaber det nye muligheder.

Man møder dem snart overalt. Uanset om man bevæger sig ind på en fabrik eller et hospital, så står de der. Store robotter, der arbejder hårdt og længe, eller små robotter, der arbejder hurtigt og med en præcision, som ikke er den menneskelige finmotorik forundt. Måske løfter de noget tungt. Måske flytter de en vare fra en hylde til en anden. Igen og igen og igen.

Ordet robot kommer fra det tjekkiske ord robota. Det betyder slavearbejde, og ser man på de slidende og slæbende robotter, der laver det samme tunge stykke arbejde hvert minut døgnet rundt, så giver ordet slavearbejde god mening. De gør det igen og igen uden at brokke sig – også selvom det er juleaften.

Robotterne makker ret og gør, hvad de bliver bedt om. Og heldigvis for det, for vi har i dag en række opgaver, som tidligere blev varetaget af mennesker, men som i dag kan udføres af robotter. Et af de mest åbenlyse eksempler er Forsvarets bomberobot med det folkelige navn Rullemarie. Med kamera og fjernstyring hjælper robotten med at undersøge, fjerne og uskadeliggøre genstande, som mistænkes for at være ammunition, fyrværkeri, ustabile kemiske stoffer eller en bombe. Det job er der nok ikke så mange mennesker, der ønsker sig. Og mens flere og flere af de farlige og tunge job for længst er blevet besat af maskiner og robotter, så er turen nu kommet til alt muligt andet.

Hils robotterne velkommen

Er robotterne et problem? Det korte svar er nej. Forskellige typer job kommer og går. De tungeste og mest opslidende af slagsen er svære at rekruttere til, og i flere dele af industrien mangler der allerede i dag både dygtige hænder og kloge hoveder. Derfor er det kun en fordel, hvis arbejdsopgaver fremover bliver løst med en kombination af mennesker og maskiner.

Og virkeligheden viser faktisk allerede vejen. I takt med at robotterne finder vej til lagerhaller, lufthavne, lastbiler, fabriksgulve, hospitalsgange, byggepladser og kontorlokaler, stiger produktiviteten. Med robotternes indtog udgør udgifterne til løn en stadig mindre del af den samlede værdi af industriens produktion. Det er godt for et land som Danmark, hvor virksomhedernes udgifter til løn ofte er markant højere end hos konkurrenter fra andre dele af verden. Med andre ord stiger konkurrenceevnen mere i Danmark end andre steder ved at indføre den samme robot.

Derfor bør vi gøre det attraktivt at investere i robotter og hilse dem velkommen. Og det gør vi også i tiltagende grad. I hvert fald investeres der i flere og flere robotter hvert år. Mens der for godt tyve år siden, i 1995, blev indkøbt 64 nye industrirobotter til brug i danske industrivirksomheder, så nåede tallet op på 608 i 2014. Ydermere laves der i både øst og vest tiltag, som gør arbejdet med automatisering til en helt naturlig del af det at være en industrivirksomhed anno 2016. Produktionspaneler, en produktivitetskommission og senest det nye erhvervspartnerskab til fremme af robotter har fra offentlig side sat fokus på automatiseringen, mens industrinære tiltag som Manufacturing Academy of Denmark og AIM-projektet i en årrække har bidraget med viden og konkrete værktøjer til at arbejde med automatisering i industrien.

Efterspørgsel giver muligheder

I takt med at interessen for robotter stiger, og mængden af kunder må formodes at gøre det samme, så bliver markedet naturligvis også mere interessant for producenter, systemintegratorer og andre, der lever af at producere, levere, installere eller servicere robotter.

Mest kendt på dansk jord er nok Universal Robots, der gennem de seneste 10 år har skabt en international succeshistorie ved at producere og sælge robotter, der er nemme at installere og programmere. Men der er mange andre danske robotvirksomheder, og de skaber både værdi og job i Danmark, når deres produkter og løsninger implementeres i dansk erhvervsliv.

Det samme gælder, hvis vi hæver blikket en smule og kigger op mod himlen. Dag for dag kommer der flere og flere droner i luftrummet, og anvendelsesmulighederne spreder sig fra branche til branche og fra et arbejdsområde til det næste.

Uanset om der er tale om en stationær, en kørende eller en flyvende robot, så synes der at være to opgaver der i øjeblikket ligger for næsen af den danske robotindustri.


  1. Den ene udfordring ligger hos udbyderne af robotter. Den tekniske kunnen hos disse virksomheder kan ingen sætte spørgsmålstegn ved. Der er tale om kompetente virksomheder med dygtige og innovative robotspecialister. Men når robotten skal overgå fra producent til køber, så er det altafgørende, at også køberen, altså den kommende bruger, forstår, hvad den nye robot kan, og hvilke problemer den reelt løser. Kun på den måde kan robotterne blive anvendt optimalt og levere hele den værdi, som de rent faktisk er i stand til. En tæt dialog med brugerne er derfor altafgørende.



  1. Den anden udfordring ligger hos køberen af robotter. Her er det afgørende, at man har gjort sig klart, hvor i forretningen der er brug for robotter, men også at man er klar til at gå i dialog med producenterne for at pege udviklingen af nye robotter i en retning, der kan gavne ens egen virksomhed og forretning. På den måde får man som kunde en robot, der kan bruges fra dag et, og samtidigt bidrager man til, at robotproducenterne får skabt nogle produkter, der er klar til markedet med det samme.


Kan der komme styr på de to ting, så er vejen banet for mere målrettet innovation samt bedre og hurtigere implementering i erhvervslivet.

Og så kan der sættes en gedigen krølle på halen i form af øget eksport. Den danske robotindustri er fortsat spæd, og mens en virksomhed som Universal Robots i en årrække har leveret kvalitetsrobotter på det globale marked, så er der stadigvæk langt mellem den slags eksporterende robotproducenter i Danmark. Potentialet er ellers enormt, for det er ikke kun i Danmark, at vi har taget robotterne til os.

Ved at udnytte vores hjemlige styrkepositioner vil det være muligt at eksportere markant flere robotter, end tilfældet er i dag. Danmark er stærk inden for industrirobotter og velfærdsteknologi, og netop der er efterspørgslen stor. Derfor kunne man sagtens forestille sig en markant højere dansk andel af det globale marked i de kommende år.

Er alt så fryd og gammen?

Ny teknologi mødes ofte med skepsis. Og det er da også en skelsættende oplevelse, når man for første gang møder sin nye kollega, der viser sig at være en robot, eller når man for første gang har en drone svævende over sig. Ligeledes kræver det lidt mod og en god portion is i maven, når man første gang giver slip på rattet i sin selvkørende bil. Og som med al anden teknologi, er der ingen, der ønsker, at den skal falde i de forkerte hænder.

Hvorom alting er, så er der næppe nogen, der savner selv at gøre det farlige og hårde arbejde, som robotterne i dag udfører. Og med robotternes evner inden for eksempelvis præcision, fremkommelighed og hastighed, så er det svært at forestille sig et felt, hvor robotterne ikke byder sig til i de kommende år. Jeg ville gerne komme med en række bud på gamle og nye opgaver, der løses af robotter i den nære fremtid. Men så er det eneste, der er sikkert, at jeg ville ramme forbi med hovedparten af mine forudsigelser, fordi min fantasi næppe er vidtrækkende nok. Og den er ellers ganske livlig en gang i mellem, skulle jeg hilse at sige!

Det går stærkt med robotternes indtog. Til vands, til lands og i luften, men også i vores kroppe, under jorden og ude i verdensrummet. Udviklingen skal omfavnes varsomt, men den er svær ikke at holde af, for mulighederne er mange og mestendels positive, både for vores hverdagsliv og for vores virksomheders konkurrenceevne.

 

Forrige artikel Kom nu ind i den digitale virkelighed Næste artikel Fokusér på det som teknologien ikke kan
Internettet er en slagmark mellem Kina og USA

Internettet er en slagmark mellem Kina og USA

Verdens to digitale supermagter står for vidt forskellige tilgange til ny teknologi og 5G. Det kan blive afgørende for vores digitale liv, om det bliver den amerikanske eller den kinesiske tilgang, der vinder.

Overblik: Internettets to parallelle universer

Overblik: Internettets to parallelle universer

Der findes et andet internet, der er lige så stort og avanceret som det, der er domineret af Google, Facebook og Amazon. Det er kinesisk. I Silicon Valley vokser det frem med online-uddannelsesplatforme, der kan afhjælpe behovet for livslang læring.

Fremtidens uddannelse til fremtidens arbejde

Fremtidens uddannelse til fremtidens arbejde

Det moderne arbejdsliv har generelt været opdelt i tre faser: først uddannelse, derefter arbejde og endelig pensionsalderen. Men den opdeling af livet passer efterhånden dårligt til en stadigt stigende forventet levealder og et hastigt skiftende arbejdsmarked.

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Det er en af de største danske erhvervssucceser i nyere tid. Siden starten i 2000 har firmaet været på én lang og stejl vækstkurve. I dag er de to stiftere begge blandt de 25 rigeste danskere, og firmaet er verdens førende på deres marked. Men de færreste har hørt om 3Shape.

AI-laboratoriet Tel Aviv

AI-laboratoriet Tel Aviv

Strandpromenaden og plateauskoene er shinet op til det forestående Eurovision melodigrandprix i Tel Aviv, men det virkelig banebrydende i byen sker ikke på musikscenen, men snarere blandt de mange hightech-startups i små gyder og støvede computerrum andetsteds i byen

Urrem af edderkoppesilke

Urrem af edderkoppesilke

Det schweiziske luksus ur-mærke Omega har netop lanceret en urrem, der er vævet af edderkoppe silke

Google vil levere varer med droner i Finland

Google vil levere varer med droner i Finland

Til foråret begynder Googles søsterselskab Wing at levere varer i Finland med droner. Wing har drevet servicen som et forsøg i Australien og USA og har leveret tusinder af pakker.
Nu skal tjenesten prøves af i et koldere klima.

Sydkorea henter inspiration i den nordiske velfærdsmodel

Sydkorea henter inspiration i den nordiske velfærdsmodel

Sydkoreas store satsninger på teknologiudvikling og innovation har båret landet frem til en plads som teknologisk og innovationsmæssig supermagt. Men Sydkorea er også blevet et meget ulige land. Derfor forsøger præsident Moon Jae-in at skubbe i retning mod en ”velfærdsstat light” med højere lønninger, større social sikkerhed og grøn omstilling.

Manhattans trafikmønstre ligner et bankende hjerte

Manhattans trafikmønstre ligner et bankende hjerte

Gode visualiseringer formår at gøre det usynlige synligt. Enorme samlinger af data kan gøres overskuelige, så man pludselig ser mønstre i informationerne og kan forstå en situation på et mere overordnet plan.

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Ved at bygge boligkvarterer, kontorbygninger og hele bydele på store, flydende pramme kan man afhjælpe noget af pladsmanglen i verdens storbyer, mener en hollandsk arkitekt. I det statslige norske energiselskab Equinor undersøger man, om flydende byer kan være en stor ny forretningsmulighed.

Nybyggerne på havet

Nybyggerne på havet

Seasteading Institute arbejder på at skabe kolonier til søs, fri for statsmagtens indblanding. Silicon Valley milliardæren Peter Thiel støtter projektet, der nu vil opstille de første flydende bygninger i Fransk Polynesien.

Microsoft CEO håber på et globalt GDPR

Microsoft CEO håber på et globalt GDPR

GDPR er et af de få eksempler på at EU har formået at præge udviklingen af den digitale økonomi. Ved Davos-mødet for nylig meldte Microsofts CEO ud, at han gerne så en lignende regulering på globalt niveau.

Nye spilleregler, nye udfordringer, nye kompetencer

Nye spilleregler, nye udfordringer, nye kompetencer

I denne uge forsøger vi at forstå hvad der ligger efter industrisamfundet.
Det er tydeligt at masseproduktion af fysiske genstande ikke bliver det, der driver den næste bølge af vækst – hverken hvad angår arbejdspladser, økonomien eller værdien for forbrugerne.

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

3D-print gør det muligt at skabe værdi på tværs af de sædvanlige forretningsområder. Det skal man forstå, hvis man for alvor vil udnytte fordelene ved teknologien, siger Tue Mantoni, tidligere CEO for Triumph Motorcycles og B&O. 

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Livslang læring er afgørende, hvis vi skal drage nytte af nye teknologier. Sådan lyder det fra to topøkonomer, hvis analyse lagde en af grundstenene under Disruptionrådets arbejde. Nu håber de, at politikerne og virksomhederne husker udfordringen: At det kræver massiv omskoling, når 40 procent af arbejdsopgaverne bliver automatiseret.

Den tyske industri skal lære at lytte til forbrugerne

Den tyske industri skal lære at lytte til forbrugerne

Industri 4.0 begrebet opstod i Tyskland, hvor man er langt fremme med at koble både maskiner og virksomheder tæt sammen i ekstremt tæt koordinerede værdikæder. Den næste udfordring bliver at få forbrugerne med i kommunikationen.

De forlader nu industrisamfundet…

De forlader nu industrisamfundet…

Den type værdi, vi producerer, og måden, vi organiserer værdiskabelsen på er så forskellige fra traditionel masseproduktion at det snart ikke giver mening at tale om ”industri” længere.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Industrisamfundet synger på sidste vers

Den industrielle økonomi er gået fra 1.0 til 4.0 – fra kulkraft og dampmaskiner til digital koordination af alle aspekter af produktionen. Nu er vi ved at bevæge os så langt fra den oprindelige form for masseproduktion, at det ikke længere giver mening at kalde det industri.

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Vi er knap nået i gang med industri 4.0, men Universal Robots' tekniske direktør og medstifter Esben Østergaard har allerede blikket rettet mod fremtidens produktionsform. Han forventer, at avancerede robotter i fremtiden vil frisætte og støtte mennesker i en form for fremstilling, der er præget af personlighed, håndværk og variation snarere end masseproduktion.

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

INVITATION: Kom til læsermøde den 6. februar og deltag i debatten om Danmarks og den teknologiske fremtid med bl.a. Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, formanden for ATV’s tænketank, professor Maja Horst, og Mandag Morgens redaktør for digital omstilling, Peter Hesseldahl.

Googles etiske vagthund

Googles etiske vagthund

Sidste år lancerede Google en række etiske principper for brug af kunstig intelligens – og startede en afdeling til at håndhæve dem.
Måske kan open source hardware være en mulighed for danske producenter.

Er fremtidens danske fremstillingsvirksomhed open source?

Er fremtidens danske fremstillingsvirksomhed open source?

Der er en open source revolution på vej. Elon Musk og hans virksomhed Tesla har smidt patenterne til side og givet andre adgang til deres teknologi. Også giganter som Google, Facebook, Microsoft og IBM vælger ofte at frigive kildekoden til deres software. 
I den næste bølge af open source produkter handler det om fysiske produkter, som enhver kan kopiere og forbedre.

Datavisualisering skaber ny velfærd i Gladsaxe

Datavisualisering skaber ny velfærd i Gladsaxe

I Gladsaxe Kommune har data forladt regnearkene og indtaget storskærmene i både direktion og jobcenter, så de bliver synlige og brugbare for alle, også de borgere, det hele handler om. Visualiseringerne udvikles af en særlig enhed for Datadrevet Forretningsudvikling.

Topchefers fokus på data hjælper unge i arbejde

Topchefers fokus på data hjælper unge i arbejde

En gang om måneden gennemgår direktion i Gladsaxe Kommune en tsunami af data for at følge udviklingen på 29 vigtige udvalgte områder. De diskuterer og justerer kursen, hvis udviklingen går i den forkerte retning. Mandag Morgen sad med ved bordet på direktionens første møde i år.

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

Den kreative sektor i Danmark boomer og klarer sig målt på eksportvækst bedre end andre sektorer. Alligevel tøver politikerne med at anerkende vækstpotentialet, lyder kritikken. Det sker imidlertid i lande som Holland, Storbritannien og Finland.

LEO Pharma-app diagnosticerer hudsygdomme bedre end lægen

LEO Pharma-app diagnosticerer hudsygdomme bedre end lægen

Inden længe vil mange hudsygdomme kunne blive diagnosticeret af en app på din smartphone med stor præcision. Ifølge LEO Innovation Lab, der udvikler en app til formålet, er kunstig intelligens og øget patientinddragelse en vigtig del af fremtidens sundhedssystem.