Robotterne kommer, de ser, og vi sejrer

De er over det hele. Der bliver flere og flere, og de kan ofte tænke selv. Robotter er blevet en fast del af vores liv, og omfavner vi dem, så skaber det nye muligheder.

Man møder dem snart overalt. Uanset om man bevæger sig ind på en fabrik eller et hospital, så står de der. Store robotter, der arbejder hårdt og længe, eller små robotter, der arbejder hurtigt og med en præcision, som ikke er den menneskelige finmotorik forundt. Måske løfter de noget tungt. Måske flytter de en vare fra en hylde til en anden. Igen og igen og igen.

Ordet robot kommer fra det tjekkiske ord robota. Det betyder slavearbejde, og ser man på de slidende og slæbende robotter, der laver det samme tunge stykke arbejde hvert minut døgnet rundt, så giver ordet slavearbejde god mening. De gør det igen og igen uden at brokke sig – også selvom det er juleaften.

Robotterne makker ret og gør, hvad de bliver bedt om. Og heldigvis for det, for vi har i dag en række opgaver, som tidligere blev varetaget af mennesker, men som i dag kan udføres af robotter. Et af de mest åbenlyse eksempler er Forsvarets bomberobot med det folkelige navn Rullemarie. Med kamera og fjernstyring hjælper robotten med at undersøge, fjerne og uskadeliggøre genstande, som mistænkes for at være ammunition, fyrværkeri, ustabile kemiske stoffer eller en bombe. Det job er der nok ikke så mange mennesker, der ønsker sig. Og mens flere og flere af de farlige og tunge job for længst er blevet besat af maskiner og robotter, så er turen nu kommet til alt muligt andet.

Hils robotterne velkommen

Er robotterne et problem? Det korte svar er nej. Forskellige typer job kommer og går. De tungeste og mest opslidende af slagsen er svære at rekruttere til, og i flere dele af industrien mangler der allerede i dag både dygtige hænder og kloge hoveder. Derfor er det kun en fordel, hvis arbejdsopgaver fremover bliver løst med en kombination af mennesker og maskiner.

Og virkeligheden viser faktisk allerede vejen. I takt med at robotterne finder vej til lagerhaller, lufthavne, lastbiler, fabriksgulve, hospitalsgange, byggepladser og kontorlokaler, stiger produktiviteten. Med robotternes indtog udgør udgifterne til løn en stadig mindre del af den samlede værdi af industriens produktion. Det er godt for et land som Danmark, hvor virksomhedernes udgifter til løn ofte er markant højere end hos konkurrenter fra andre dele af verden. Med andre ord stiger konkurrenceevnen mere i Danmark end andre steder ved at indføre den samme robot.

Derfor bør vi gøre det attraktivt at investere i robotter og hilse dem velkommen. Og det gør vi også i tiltagende grad. I hvert fald investeres der i flere og flere robotter hvert år. Mens der for godt tyve år siden, i 1995, blev indkøbt 64 nye industrirobotter til brug i danske industrivirksomheder, så nåede tallet op på 608 i 2014. Ydermere laves der i både øst og vest tiltag, som gør arbejdet med automatisering til en helt naturlig del af det at være en industrivirksomhed anno 2016. Produktionspaneler, en produktivitetskommission og senest det nye erhvervspartnerskab til fremme af robotter har fra offentlig side sat fokus på automatiseringen, mens industrinære tiltag som Manufacturing Academy of Denmark og AIM-projektet i en årrække har bidraget med viden og konkrete værktøjer til at arbejde med automatisering i industrien.

Efterspørgsel giver muligheder

I takt med at interessen for robotter stiger, og mængden af kunder må formodes at gøre det samme, så bliver markedet naturligvis også mere interessant for producenter, systemintegratorer og andre, der lever af at producere, levere, installere eller servicere robotter.

Mest kendt på dansk jord er nok Universal Robots, der gennem de seneste 10 år har skabt en international succeshistorie ved at producere og sælge robotter, der er nemme at installere og programmere. Men der er mange andre danske robotvirksomheder, og de skaber både værdi og job i Danmark, når deres produkter og løsninger implementeres i dansk erhvervsliv.

Det samme gælder, hvis vi hæver blikket en smule og kigger op mod himlen. Dag for dag kommer der flere og flere droner i luftrummet, og anvendelsesmulighederne spreder sig fra branche til branche og fra et arbejdsområde til det næste.

Uanset om der er tale om en stationær, en kørende eller en flyvende robot, så synes der at være to opgaver der i øjeblikket ligger for næsen af den danske robotindustri.


  1. Den ene udfordring ligger hos udbyderne af robotter. Den tekniske kunnen hos disse virksomheder kan ingen sætte spørgsmålstegn ved. Der er tale om kompetente virksomheder med dygtige og innovative robotspecialister. Men når robotten skal overgå fra producent til køber, så er det altafgørende, at også køberen, altså den kommende bruger, forstår, hvad den nye robot kan, og hvilke problemer den reelt løser. Kun på den måde kan robotterne blive anvendt optimalt og levere hele den værdi, som de rent faktisk er i stand til. En tæt dialog med brugerne er derfor altafgørende.



  1. Den anden udfordring ligger hos køberen af robotter. Her er det afgørende, at man har gjort sig klart, hvor i forretningen der er brug for robotter, men også at man er klar til at gå i dialog med producenterne for at pege udviklingen af nye robotter i en retning, der kan gavne ens egen virksomhed og forretning. På den måde får man som kunde en robot, der kan bruges fra dag et, og samtidigt bidrager man til, at robotproducenterne får skabt nogle produkter, der er klar til markedet med det samme.


Kan der komme styr på de to ting, så er vejen banet for mere målrettet innovation samt bedre og hurtigere implementering i erhvervslivet.

Og så kan der sættes en gedigen krølle på halen i form af øget eksport. Den danske robotindustri er fortsat spæd, og mens en virksomhed som Universal Robots i en årrække har leveret kvalitetsrobotter på det globale marked, så er der stadigvæk langt mellem den slags eksporterende robotproducenter i Danmark. Potentialet er ellers enormt, for det er ikke kun i Danmark, at vi har taget robotterne til os.

Ved at udnytte vores hjemlige styrkepositioner vil det være muligt at eksportere markant flere robotter, end tilfældet er i dag. Danmark er stærk inden for industrirobotter og velfærdsteknologi, og netop der er efterspørgslen stor. Derfor kunne man sagtens forestille sig en markant højere dansk andel af det globale marked i de kommende år.

Er alt så fryd og gammen?

Ny teknologi mødes ofte med skepsis. Og det er da også en skelsættende oplevelse, når man for første gang møder sin nye kollega, der viser sig at være en robot, eller når man for første gang har en drone svævende over sig. Ligeledes kræver det lidt mod og en god portion is i maven, når man første gang giver slip på rattet i sin selvkørende bil. Og som med al anden teknologi, er der ingen, der ønsker, at den skal falde i de forkerte hænder.

Hvorom alting er, så er der næppe nogen, der savner selv at gøre det farlige og hårde arbejde, som robotterne i dag udfører. Og med robotternes evner inden for eksempelvis præcision, fremkommelighed og hastighed, så er det svært at forestille sig et felt, hvor robotterne ikke byder sig til i de kommende år. Jeg ville gerne komme med en række bud på gamle og nye opgaver, der løses af robotter i den nære fremtid. Men så er det eneste, der er sikkert, at jeg ville ramme forbi med hovedparten af mine forudsigelser, fordi min fantasi næppe er vidtrækkende nok. Og den er ellers ganske livlig en gang i mellem, skulle jeg hilse at sige!

Det går stærkt med robotternes indtog. Til vands, til lands og i luften, men også i vores kroppe, under jorden og ude i verdensrummet. Udviklingen skal omfavnes varsomt, men den er svær ikke at holde af, for mulighederne er mange og mestendels positive, både for vores hverdagsliv og for vores virksomheders konkurrenceevne.

 

Forrige artikel Kom nu ind i den digitale virkelighed Næste artikel Fokusér på det som teknologien ikke kan
Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Det indiske marked kan virke overvældende. Inden for få hundrede kilometer kan sprog, kultur og kvaliteten af infrastrukturen ændre sig markant. Det er komplekst og kaotisk, men for udviklere af kunstig intelligens er Indiens diversitet også en rig kilde til data.

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

I en bestseller bog fra 1999 gav den amerikanske opfinder Ray Kurzweil en række konkrete bud på udviklingen i 2019.

Men holder hans forudsigelser? Vi ser på, hvordan det faktisk gik.

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Internationale forskere dokumenterer i en ny FN-rapport, at vi er ved at tabe verdensmålene, og foreslår en hurtig, barsk og effektiv genopretningsplan. Det konfronterer virksomheder i hele verden med skelsættende og eksistentielle valg.

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Bruttonationalproduktet er i dag det vigtigste mål for, hvordan det går med økonomien i et land. Men der er voksende bevidsthed om problemerne med at styre efter et mål, som hverken afspejler miljøets tilstand, sociale forhold eller værdien af den hastigt voksende digitale økonomi. Flere steder, herunder i Danmark, arbejdes der på alternative eller supplerende mål.

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

De fleste chefer tror, at de har alle svarene. Men de bedste chefer formår at stille spørgsmål, der inspirerer til nytænkning. Her er seks råd til, hvordan du kan stille bedre spørgsmål.  

Gør Danmark til talenternes stormagt

Gør Danmark til talenternes stormagt

KOMMENTAR: Visionen om Danmark som talenternes stormagt er et oplagt og nødvendigt “velfærdsløfte” til næste generation. Det er også en mulighed for at undgå en kompetencenedslidning af fremtidens arbejdskraft og bør være et hovedpunkt i næste regeringsgrundlag.

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

En af klodens største klimasyndere er stort set gået under radaren, når politikerne taler grønne afgifter og regulering. Men nu er alle Mette Frederiksens støttepartier klar til at bruge afgifter til at sætte en bremse på tøjforbruget.