Robotterne omstøber Danmark – men ikke hurtigt nok

Robotter, data og digitalisering er i høj grad blevet hverdag på danske arbejdspladser, men vi har kun set spidsen af udviklingen, og både industri og fagbevægelse efterlyser mere fart. Dog ikke uden omtanke, for ny teknologi stiller nye krav.

Robotter og digitale løsninger overtager stadig flere opgaver, både i fremstillingsindustrien og i stigende grad også inden for andre brancher. Men selv om Danmark er godt med, når det kommer til automatisering og implementering af ny teknologi, er udviklingen kun lige gået i gang.

Både eksperter, medarbejdere, meningsdannere og direktører slår fast, at det går stærkt lige nu, når de bliver spurgt til robotternes indtog. Samtidig står det klart, at det mange steder godt kunne gå lidt stærkere.

Det gælder bl.a. i plejesektoren, hvor robotløsningerne primært er forholdsvis lavteknologiske. Og ikke mindst også i industrien: Her er teknologien nemlig kendt og klar. Alligevel peger analyser fra blandt andre Teknologisk Institut på, at kun cirka 40 pct. af de danske virksomheder arbejder aktivt med automatisering, mens kun cirka 30 pct. af de produktionsprocesser, som kunne varetages af robotter, bliver det i dag.

”Potentialet er enormt. Men tæt på halvdelen af de danske virksomheder er slet ikke i gang, og mange har kun automatiseret en mindre del, så der skal meget mere fart på,” siger Tom Togsverd formand for bestyrelsen i innovationsnetværket RoboCluster, der arbejder for at samle forskning og erfaringer på området med blandt andre DI og en række universiteter som partnere.

Danmark er Europas mest automatiserede land

Figur 1 | Forstør   Luk

Danske industrivirksomheder fortsætter med at automatisere i høj hastighed. I rekordåret 2015 blev der installeret 628 nye robotter, hvilket bringer det samlede antal robotter op på 7.787 siden 1990. Det betyder, at der i dag er godt 200 robotter per 10.000 industriansatte. Ser man bort fra bilindustrien, placerer Danmark sig som Europas mest gennemautomatiserede industriland. På verdensplan ligger Danmark på en tredjeplads, kun overgået af Sydkorea og Japan.

Kilde: DIRA/IFR.

Danske industrivirksomheder beskæftiger i dag rundt regnet 7.800 robotter, viser tal fra International Federation of Robotics (IFR). Dertil kommer udviklingsvirksomheder og producenter, der arbejder med droneteknologi, bioinformatik samt i det hele taget nye anvendelsesmuligheder af digitale værktøjer, big data og forskellige grader af kunstig intelligens i såvel finansielle virksomheder som i handel og produktion. Og ikke at forglemme plejesektoren, der køber loftslifte, spiserobotter og automatiserede toiletter som aldrig før, mens både regioner og kommuner investerer millioner i pilotprojekter, der bringer decideret robotteknologi ind i kernen af velfærdssamfundet.

Målt på antallet af industrirobotter per medarbejder ligger Danmark på en flot 5.-plads i verden (IFR 2014) – kun overgået af Sydkorea, Japan, Tyskland og Sverige, hvor bilindustrien trækker op. Se figur 1. Men samtidig steg verdens samlede bestand af industrirobotter med 27 pct. i 2014, og også klassiske lavtlønslande som Kina har nu sat fart på automatiseringen.

LO: Robotter er gode kolleger

Derfor er der ikke tid til at fejre succeserne. I stedet skal farten fastholdes og helst sættes op, lyder budskabet. Og det kommer ikke kun fra industrien. Også i LO – der organiserer de faggrupper, som allerede oplever, at robotter overtager funktioner på deres arbejdspladser, og som samtidig må forvente at blive først og hårdest ramt, når omstillingen for alvor tager fart – er synet på teknologien overvejende optimistisk.

”Ny teknologi og automatisering har historisk betydet, at vi er blevet rigere som samfund. Vi har jo heldigvis ikke massearbejdsløshed i dag på grund af industrialiseringen af landbruget. Tværtimod har vi kunnet løse vores opgaver mere effektivt. Det har givet plads til at få skabt mere værdifulde produkter på kortere tid, og det giver os konkurrencekraft, arbejdspladser og god velfærd,” siger formand for LO Lizette Risgaard.

Hun understreger selvfølgelig også, at en gentagelse af den udvikling kræver en stærk fagbevægelse, så gevinsterne bliver retfærdigt fordelt. Men i første omgang handler det om, at Danmark skal være på forkant med udviklingen, så øget automatisering rent faktisk er i stand til at holde på arbejdspladserne.

”Mange af vores små og mellemstore virksomheder mangler en hjælpende hånd til at udnytte de nye muligheder, som digitalisering og automatisering giver. Af samme årsag har vi i LO foreslået en national digitaliseringsindsats, som skal gøre det mere attraktivt at investere i at digitalisere forretningsgange og produktion,” siger hun.

Ifølge Lizette Risgaard er robotter og digitale værktøjer allerede en vigtig – og positiv – del af manges arbejdsdag. De gør arbejdet lettere, og for mange betyder det bedre arbejdsmiljø med mindre tunge løft og færre monotone opgaver.

”Men vi skal også huske at sikre, at alle er med i processen, når vi indfører ny teknologi, så folk får de rette kompetencer tids nok – og at vi sørger for, at medarbejdernes store viden om produktionen udnyttes bedst muligt, så den nye teknologi også bedst muligt kan forbedre arbejdsgange og produkter,” siger hun.

Bekymringen kan være, at samfundet ikke formår at skabe den fornødne jobsikkerhed, og Lizette Risgaard fremhæver vigtigheden af, at samfundet handler, når teknologien truer med at gøre mennesker overflødige. Det kræver ifølge LO-formanden et fortsat stærkt dansk flexicurity-system, ikke kun i forhold til uddannelse, men også i forhold til sikkerhedsnettet.

”Det skal sikre, at man ikke må gå fra hus og hjem, hvis ens fag pludselig bliver omvæltet på grund af ny teknologi. Det skal politikerne huske, når der diskuteres dagpenge og kontanthjælp. Hvis hullerne i sikkerhedsnettet bliver for store, så er der ikke meget fornuft i at gå med til at være fleksibel i forhold til, hvor hurtigt man kan opsiges osv.,” påpeger Lizette Risgaard.

Netop sikkerhedsnettet – og hullerne i det – er det centrale fokus i forbindelse med robotiseringen hos tænketanken Cevea, der har beskæftiget sig med området i en række analyser. Her er direktør Kristian Weise erklæret skeptiker i forhold til, om Danmark kan undgå øget ulighed og stigende arbejdsløshed, når robotterne for alvor ruller ind.

”Jeg er sikker på, at der kommer til at ske større forandringer, end mange af os er i stand til at forestille os. Udviklingen i teknologi er eksponentiel, og når en udvikling sker så hurtigt og så kraftfuldt, så får det stor betydning for, hvordan vores arbejdsmarked og vores velfærdssamfund fungerer,” siger han.

Cevea: Hvert tredje job forsvinder

Der er ifølge DI siden 1990 forsvundet cirka 170.000 job i dansk industri, og Kristian Weise fremhæver en analyse, som Cevea lavede sidste år, der viser, at 31 pct. af alle job, svarende til godt 876.000 stillinger, er i ’høj risiko’ for at blive automatiseret i løbet af de næste 20 år.

Særligt inden for kontor og kundeservice. Her er sandsynligheden for automatisering hele 92 pct. Modsat er sandsynligheden lavest, hvis man arbejder inden for ledelse eller områder, der forudsætter viden på højeste niveau. Analysen konkluderer derudover, at lavtlønnede job har den største sandsynlighed for at blive overtaget af robotter, samt at det næppe ender med 800.000 nye arbejdsløse, da nye job og funktioner også vil opstå som følge af udviklingen. Men det betyder ifølge Kristian Weise ikke nødvendigvis, at de overflødiggjorte medarbejdere bliver bedre stillet.

”Der er en risiko for, at især den nuværende middelklasse bliver tvunget over i job med dårligere løn og dårligere arbejdsvilkår – for eksempel inden for handel og service, hvor efterspørgslen ser ud til at stige,” siger Kristian Weise.

Her forventer vi, at robotterne overtager vores job

Han opfordrer politikerne til at tage de samfundsudfordringer, robotterne og digitaliseringen bringer med sig, mere alvorligt. I den forbindelse fremhæver han især manglen på løsninger i regeringens og statsminister Lars Løkkes 2025-plan, der “stort set ikke berører konsekvenserne ved den teknologiske udvikling”.

I Dansk Metal efterlyser cheføkonom Thomas Søby også øget politisk fokus på teknologiens indtog og ikke mindst på det krav til nye kompetencer, der følger med.

”Der bliver snakket meget om produktivitet, men der bliver ikke talt ret meget om, hvordan vi løfter dem, der ikke i dag kan gå ind i de nye job. Vi skal have lært de mennesker at varetage nye funktioner, herunder at programmere robotter,” siger han og peger på, at netop metalområdet kommer til at mangle kompetencer i fremtiden.

”Der er i dag under 3 pct. ledige i Metal, og jeg ser ikke tegn på, at den bevægelse ikke skulle fortsætte nedad. Så fra vores synspunkt kommer vi ikke til at mangle arbejdspladser; vi kommer til at mangle folk med de rigtige kompetencer,” siger Thomas Søby og fortsætter:

”Det kræver altså, at man flytter penge til den produktivitet, man gerne vil have mere af, og her er det en udfordring, at erhvervsuddannelserne mange steder minder mere om et teknologisk museum end om en moderne produktionsvirksomhed,” siger han.

Nye brancher får robotter

I dag er det fortsat primært de største danske virksomheder, der har investeret i robotter, men flere og flere små og mellemstore virksomheder kommer dog med på vognen. Ifølge RoboCluster og Tom Togsverd vil vi i stigende grad opleve robotter snige sig ind i nye brancher.

”Vi har to store fokusområder i forhold til robotter. Vi ønsker flere af dem, og at flere robotter kommer ud i nye sammenhænge. Her har en rækker erhverv ligget lidt på den lade side, og der er store muligheder inden for blandt andet fiskeri og landbrug, hvor arbejdskraften er dyr,” siger han og understreger, at han ikke tror på dommedagsprofetierne om det jobløse samfund.

”Vi skal bare lave nogle andre ting. Og så skal vi have nogle flere dygtige industriteknikere og automationsteknikere,” siger han og fastslår:

”Det her handler om, at arbejdsprocesser bliver radikalt forandret. På den korte bane bliver medarbejdere aflastet, og på den lange bane bliver man færre medarbejdere i en masse funktioner. Det vil selvfølgelig ændre samfundet, men det er en positiv udvikling.”

Robotter er dumme og jobskabende

Der findes en række sejlivede myterog bekymringer i forhold til robotiseringen af samfundet. Her er en opsummering af forskernes og industriens svar på to af de største:

Kan vi overhovedet stole på dem?

Svaret er nej. Men det behøver vi heller ikke, og der er ingen grund til bekymring. I hvert fald ikke endnu. Den selvbevidste robot er fortsat meget langt væk, og selv de klogeste kunstige intelligenser lærer kun det, deres mennesker beder dem om at træne. Teknologien tjener således – for eksempel i medicinalindustrien – alene som en præcis vejviser.

Når det er sagt, så anerkender selv de mest begejstrede robotforskere, som f.eks. professor Henrik Schärfe fra Fonden Autonomous, der er langt fremme med at sende selvkørende kommunale køretøjer ud på de danske veje, at der selvfølgelig vil ske ulykker. Sandsynligheden taler dog for, at de vil være færre end i dag. Ikke mindst i trafikken, hvor trætte, distræte og mobiltelefontalende mennesker i dag sidder bag rattet.

Stjæler robotter vores job?

Svaret er både ja og nej. For selvfølgelig gør ny teknologi menneskelige medarbejderfunktioner overflødige i alle brancher. På den anden side frigør robotterne tid til at løse både nye og gamle kerneopgaver, ligesom effektivisering via blandt andet robotteknologi har vist sig at understøtte øget hjemtagning af produktion i danske produktionsvirksomheder.

Det afslører både forskning fra SDU i hjemtagning og outsourcing af dansk produktion og helt aktuelle eksempler som f.eks. virksomheden Welltec, der sidste år aflyste en udflagning til Polen, hjemtog 90 pct. af de outsourcede opgaver og i år vandt automatiseringsprisen fra DIRA.

Denne artikel er fra særtillægget "Når teknologien tager over, giver det plads til mennesket", hvor vi sætter fokus på, hvordan teknologien i højere grad kan blive til muligheder end til trusler. Du kan læse hele tillægget her.

Forrige artikel Globale topchefer: Basisindkomst ligner en nødvendighed Globale topchefer: Basisindkomst ligner en nødvendighed Næste artikel Digital startup vil demokratisere lobbyismen Digital startup vil demokratisere lobbyismen
Internettet er en slagmark mellem Kina og USA

Internettet er en slagmark mellem Kina og USA

Verdens to digitale supermagter står for vidt forskellige tilgange til ny teknologi og 5G. Det kan blive afgørende for vores digitale liv, om det bliver den amerikanske eller den kinesiske tilgang, der vinder.

Overblik: Internettets to parallelle universer

Overblik: Internettets to parallelle universer

Der findes et andet internet, der er lige så stort og avanceret som det, der er domineret af Google, Facebook og Amazon. Det er kinesisk. I Silicon Valley vokser det frem med online-uddannelsesplatforme, der kan afhjælpe behovet for livslang læring.

Fremtidens uddannelse til fremtidens arbejde

Fremtidens uddannelse til fremtidens arbejde

Det moderne arbejdsliv har generelt været opdelt i tre faser: først uddannelse, derefter arbejde og endelig pensionsalderen. Men den opdeling af livet passer efterhånden dårligt til en stadigt stigende forventet levealder og et hastigt skiftende arbejdsmarked.

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Det er en af de største danske erhvervssucceser i nyere tid. Siden starten i 2000 har firmaet været på én lang og stejl vækstkurve. I dag er de to stiftere begge blandt de 25 rigeste danskere, og firmaet er verdens førende på deres marked. Men de færreste har hørt om 3Shape.

AI-laboratoriet Tel Aviv

AI-laboratoriet Tel Aviv

Strandpromenaden og plateauskoene er shinet op til det forestående Eurovision melodigrandprix i Tel Aviv, men det virkelig banebrydende i byen sker ikke på musikscenen, men snarere blandt de mange hightech-startups i små gyder og støvede computerrum andetsteds i byen

Urrem af edderkoppesilke

Urrem af edderkoppesilke

Det schweiziske luksus ur-mærke Omega har netop lanceret en urrem, der er vævet af edderkoppe silke

Google vil levere varer med droner i Finland

Google vil levere varer med droner i Finland

Til foråret begynder Googles søsterselskab Wing at levere varer i Finland med droner. Wing har drevet servicen som et forsøg i Australien og USA og har leveret tusinder af pakker.
Nu skal tjenesten prøves af i et koldere klima.

Sydkorea henter inspiration i den nordiske velfærdsmodel

Sydkorea henter inspiration i den nordiske velfærdsmodel

Sydkoreas store satsninger på teknologiudvikling og innovation har båret landet frem til en plads som teknologisk og innovationsmæssig supermagt. Men Sydkorea er også blevet et meget ulige land. Derfor forsøger præsident Moon Jae-in at skubbe i retning mod en ”velfærdsstat light” med højere lønninger, større social sikkerhed og grøn omstilling.

Manhattans trafikmønstre ligner et bankende hjerte

Manhattans trafikmønstre ligner et bankende hjerte

Gode visualiseringer formår at gøre det usynlige synligt. Enorme samlinger af data kan gøres overskuelige, så man pludselig ser mønstre i informationerne og kan forstå en situation på et mere overordnet plan.

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Ved at bygge boligkvarterer, kontorbygninger og hele bydele på store, flydende pramme kan man afhjælpe noget af pladsmanglen i verdens storbyer, mener en hollandsk arkitekt. I det statslige norske energiselskab Equinor undersøger man, om flydende byer kan være en stor ny forretningsmulighed.

Nybyggerne på havet

Nybyggerne på havet

Seasteading Institute arbejder på at skabe kolonier til søs, fri for statsmagtens indblanding. Silicon Valley milliardæren Peter Thiel støtter projektet, der nu vil opstille de første flydende bygninger i Fransk Polynesien.

Microsoft CEO håber på et globalt GDPR

Microsoft CEO håber på et globalt GDPR

GDPR er et af de få eksempler på at EU har formået at præge udviklingen af den digitale økonomi. Ved Davos-mødet for nylig meldte Microsofts CEO ud, at han gerne så en lignende regulering på globalt niveau.

Nye spilleregler, nye udfordringer, nye kompetencer

Nye spilleregler, nye udfordringer, nye kompetencer

I denne uge forsøger vi at forstå hvad der ligger efter industrisamfundet.
Det er tydeligt at masseproduktion af fysiske genstande ikke bliver det, der driver den næste bølge af vækst – hverken hvad angår arbejdspladser, økonomien eller værdien for forbrugerne.

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

3D-print gør det muligt at skabe værdi på tværs af de sædvanlige forretningsområder. Det skal man forstå, hvis man for alvor vil udnytte fordelene ved teknologien, siger Tue Mantoni, tidligere CEO for Triumph Motorcycles og B&O. 

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Livslang læring er afgørende, hvis vi skal drage nytte af nye teknologier. Sådan lyder det fra to topøkonomer, hvis analyse lagde en af grundstenene under Disruptionrådets arbejde. Nu håber de, at politikerne og virksomhederne husker udfordringen: At det kræver massiv omskoling, når 40 procent af arbejdsopgaverne bliver automatiseret.

Den tyske industri skal lære at lytte til forbrugerne

Den tyske industri skal lære at lytte til forbrugerne

Industri 4.0 begrebet opstod i Tyskland, hvor man er langt fremme med at koble både maskiner og virksomheder tæt sammen i ekstremt tæt koordinerede værdikæder. Den næste udfordring bliver at få forbrugerne med i kommunikationen.

De forlader nu industrisamfundet…

De forlader nu industrisamfundet…

Den type værdi, vi producerer, og måden, vi organiserer værdiskabelsen på er så forskellige fra traditionel masseproduktion at det snart ikke giver mening at tale om ”industri” længere.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Industrisamfundet synger på sidste vers

Den industrielle økonomi er gået fra 1.0 til 4.0 – fra kulkraft og dampmaskiner til digital koordination af alle aspekter af produktionen. Nu er vi ved at bevæge os så langt fra den oprindelige form for masseproduktion, at det ikke længere giver mening at kalde det industri.

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Vi er knap nået i gang med industri 4.0, men Universal Robots' tekniske direktør og medstifter Esben Østergaard har allerede blikket rettet mod fremtidens produktionsform. Han forventer, at avancerede robotter i fremtiden vil frisætte og støtte mennesker i en form for fremstilling, der er præget af personlighed, håndværk og variation snarere end masseproduktion.

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

INVITATION: Kom til læsermøde den 6. februar og deltag i debatten om Danmarks og den teknologiske fremtid med bl.a. Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, formanden for ATV’s tænketank, professor Maja Horst, og Mandag Morgens redaktør for digital omstilling, Peter Hesseldahl.

Googles etiske vagthund

Googles etiske vagthund

Sidste år lancerede Google en række etiske principper for brug af kunstig intelligens – og startede en afdeling til at håndhæve dem.
Måske kan open source hardware være en mulighed for danske producenter.

Er fremtidens danske fremstillingsvirksomhed open source?

Er fremtidens danske fremstillingsvirksomhed open source?

Der er en open source revolution på vej. Elon Musk og hans virksomhed Tesla har smidt patenterne til side og givet andre adgang til deres teknologi. Også giganter som Google, Facebook, Microsoft og IBM vælger ofte at frigive kildekoden til deres software. 
I den næste bølge af open source produkter handler det om fysiske produkter, som enhver kan kopiere og forbedre.

Datavisualisering skaber ny velfærd i Gladsaxe

Datavisualisering skaber ny velfærd i Gladsaxe

I Gladsaxe Kommune har data forladt regnearkene og indtaget storskærmene i både direktion og jobcenter, så de bliver synlige og brugbare for alle, også de borgere, det hele handler om. Visualiseringerne udvikles af en særlig enhed for Datadrevet Forretningsudvikling.

Topchefers fokus på data hjælper unge i arbejde

Topchefers fokus på data hjælper unge i arbejde

En gang om måneden gennemgår direktion i Gladsaxe Kommune en tsunami af data for at følge udviklingen på 29 vigtige udvalgte områder. De diskuterer og justerer kursen, hvis udviklingen går i den forkerte retning. Mandag Morgen sad med ved bordet på direktionens første møde i år.

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

Den kreative sektor i Danmark boomer og klarer sig målt på eksportvækst bedre end andre sektorer. Alligevel tøver politikerne med at anerkende vækstpotentialet, lyder kritikken. Det sker imidlertid i lande som Holland, Storbritannien og Finland.

LEO Pharma-app diagnosticerer hudsygdomme bedre end lægen

LEO Pharma-app diagnosticerer hudsygdomme bedre end lægen

Inden længe vil mange hudsygdomme kunne blive diagnosticeret af en app på din smartphone med stor præcision. Ifølge LEO Innovation Lab, der udvikler en app til formålet, er kunstig intelligens og øget patientinddragelse en vigtig del af fremtidens sundhedssystem.