Robotterne omstøber Danmark – men ikke hurtigt nok

Robotter, data og digitalisering er i høj grad blevet hverdag på danske arbejdspladser, men vi har kun set spidsen af udviklingen, og både industri og fagbevægelse efterlyser mere fart. Dog ikke uden omtanke, for ny teknologi stiller nye krav.

Robotter og digitale løsninger overtager stadig flere opgaver, både i fremstillingsindustrien og i stigende grad også inden for andre brancher. Men selv om Danmark er godt med, når det kommer til automatisering og implementering af ny teknologi, er udviklingen kun lige gået i gang.

Både eksperter, medarbejdere, meningsdannere og direktører slår fast, at det går stærkt lige nu, når de bliver spurgt til robotternes indtog. Samtidig står det klart, at det mange steder godt kunne gå lidt stærkere.

Det gælder bl.a. i plejesektoren, hvor robotløsningerne primært er forholdsvis lavteknologiske. Og ikke mindst også i industrien: Her er teknologien nemlig kendt og klar. Alligevel peger analyser fra blandt andre Teknologisk Institut på, at kun cirka 40 pct. af de danske virksomheder arbejder aktivt med automatisering, mens kun cirka 30 pct. af de produktionsprocesser, som kunne varetages af robotter, bliver det i dag.

”Potentialet er enormt. Men tæt på halvdelen af de danske virksomheder er slet ikke i gang, og mange har kun automatiseret en mindre del, så der skal meget mere fart på,” siger Tom Togsverd formand for bestyrelsen i innovationsnetværket RoboCluster, der arbejder for at samle forskning og erfaringer på området med blandt andre DI og en række universiteter som partnere.

Danmark er Europas mest automatiserede land

Figur 1 | Forstør   Luk

Danske industrivirksomheder fortsætter med at automatisere i høj hastighed. I rekordåret 2015 blev der installeret 628 nye robotter, hvilket bringer det samlede antal robotter op på 7.787 siden 1990. Det betyder, at der i dag er godt 200 robotter per 10.000 industriansatte. Ser man bort fra bilindustrien, placerer Danmark sig som Europas mest gennemautomatiserede industriland. På verdensplan ligger Danmark på en tredjeplads, kun overgået af Sydkorea og Japan.

Kilde: DIRA/IFR.

Danske industrivirksomheder beskæftiger i dag rundt regnet 7.800 robotter, viser tal fra International Federation of Robotics (IFR). Dertil kommer udviklingsvirksomheder og producenter, der arbejder med droneteknologi, bioinformatik samt i det hele taget nye anvendelsesmuligheder af digitale værktøjer, big data og forskellige grader af kunstig intelligens i såvel finansielle virksomheder som i handel og produktion. Og ikke at forglemme plejesektoren, der køber loftslifte, spiserobotter og automatiserede toiletter som aldrig før, mens både regioner og kommuner investerer millioner i pilotprojekter, der bringer decideret robotteknologi ind i kernen af velfærdssamfundet.

Målt på antallet af industrirobotter per medarbejder ligger Danmark på en flot 5.-plads i verden (IFR 2014) – kun overgået af Sydkorea, Japan, Tyskland og Sverige, hvor bilindustrien trækker op. Se figur 1. Men samtidig steg verdens samlede bestand af industrirobotter med 27 pct. i 2014, og også klassiske lavtlønslande som Kina har nu sat fart på automatiseringen.

LO: Robotter er gode kolleger

Derfor er der ikke tid til at fejre succeserne. I stedet skal farten fastholdes og helst sættes op, lyder budskabet. Og det kommer ikke kun fra industrien. Også i LO – der organiserer de faggrupper, som allerede oplever, at robotter overtager funktioner på deres arbejdspladser, og som samtidig må forvente at blive først og hårdest ramt, når omstillingen for alvor tager fart – er synet på teknologien overvejende optimistisk.

”Ny teknologi og automatisering har historisk betydet, at vi er blevet rigere som samfund. Vi har jo heldigvis ikke massearbejdsløshed i dag på grund af industrialiseringen af landbruget. Tværtimod har vi kunnet løse vores opgaver mere effektivt. Det har givet plads til at få skabt mere værdifulde produkter på kortere tid, og det giver os konkurrencekraft, arbejdspladser og god velfærd,” siger formand for LO Lizette Risgaard.

Hun understreger selvfølgelig også, at en gentagelse af den udvikling kræver en stærk fagbevægelse, så gevinsterne bliver retfærdigt fordelt. Men i første omgang handler det om, at Danmark skal være på forkant med udviklingen, så øget automatisering rent faktisk er i stand til at holde på arbejdspladserne.

”Mange af vores små og mellemstore virksomheder mangler en hjælpende hånd til at udnytte de nye muligheder, som digitalisering og automatisering giver. Af samme årsag har vi i LO foreslået en national digitaliseringsindsats, som skal gøre det mere attraktivt at investere i at digitalisere forretningsgange og produktion,” siger hun.

Ifølge Lizette Risgaard er robotter og digitale værktøjer allerede en vigtig – og positiv – del af manges arbejdsdag. De gør arbejdet lettere, og for mange betyder det bedre arbejdsmiljø med mindre tunge løft og færre monotone opgaver.

”Men vi skal også huske at sikre, at alle er med i processen, når vi indfører ny teknologi, så folk får de rette kompetencer tids nok – og at vi sørger for, at medarbejdernes store viden om produktionen udnyttes bedst muligt, så den nye teknologi også bedst muligt kan forbedre arbejdsgange og produkter,” siger hun.

Bekymringen kan være, at samfundet ikke formår at skabe den fornødne jobsikkerhed, og Lizette Risgaard fremhæver vigtigheden af, at samfundet handler, når teknologien truer med at gøre mennesker overflødige. Det kræver ifølge LO-formanden et fortsat stærkt dansk flexicurity-system, ikke kun i forhold til uddannelse, men også i forhold til sikkerhedsnettet.

”Det skal sikre, at man ikke må gå fra hus og hjem, hvis ens fag pludselig bliver omvæltet på grund af ny teknologi. Det skal politikerne huske, når der diskuteres dagpenge og kontanthjælp. Hvis hullerne i sikkerhedsnettet bliver for store, så er der ikke meget fornuft i at gå med til at være fleksibel i forhold til, hvor hurtigt man kan opsiges osv.,” påpeger Lizette Risgaard.

Netop sikkerhedsnettet – og hullerne i det – er det centrale fokus i forbindelse med robotiseringen hos tænketanken Cevea, der har beskæftiget sig med området i en række analyser. Her er direktør Kristian Weise erklæret skeptiker i forhold til, om Danmark kan undgå øget ulighed og stigende arbejdsløshed, når robotterne for alvor ruller ind.

”Jeg er sikker på, at der kommer til at ske større forandringer, end mange af os er i stand til at forestille os. Udviklingen i teknologi er eksponentiel, og når en udvikling sker så hurtigt og så kraftfuldt, så får det stor betydning for, hvordan vores arbejdsmarked og vores velfærdssamfund fungerer,” siger han.

Cevea: Hvert tredje job forsvinder

Der er ifølge DI siden 1990 forsvundet cirka 170.000 job i dansk industri, og Kristian Weise fremhæver en analyse, som Cevea lavede sidste år, der viser, at 31 pct. af alle job, svarende til godt 876.000 stillinger, er i ’høj risiko’ for at blive automatiseret i løbet af de næste 20 år.

Særligt inden for kontor og kundeservice. Her er sandsynligheden for automatisering hele 92 pct. Modsat er sandsynligheden lavest, hvis man arbejder inden for ledelse eller områder, der forudsætter viden på højeste niveau. Analysen konkluderer derudover, at lavtlønnede job har den største sandsynlighed for at blive overtaget af robotter, samt at det næppe ender med 800.000 nye arbejdsløse, da nye job og funktioner også vil opstå som følge af udviklingen. Men det betyder ifølge Kristian Weise ikke nødvendigvis, at de overflødiggjorte medarbejdere bliver bedre stillet.

”Der er en risiko for, at især den nuværende middelklasse bliver tvunget over i job med dårligere løn og dårligere arbejdsvilkår – for eksempel inden for handel og service, hvor efterspørgslen ser ud til at stige,” siger Kristian Weise.

Her forventer vi, at robotterne overtager vores job

Tidligere i år spurgte Deloitte 2.086 repræsentativt udvalgte danskere, om de forventede, at robotter og ny teknologi helt eller delvist vil have overtaget deres jobfunktion inden for fem år. Herunder er andelen, der svarede ja, fordelt på brancher:

Finansiel sektor, bank og forsikring: 60 pct.

Medier, information og kommunikation: 37 pct.

Ejendomshandel, ejendomsadministration og udlejning: 35 pct.

Industri, produktion, energi og affald: 31 pct.

Virksomhedsrådgivning, jura, revision, it og rejsebureauer, rengøring, vikarbureauer og lign.: 30 pct.

Handel, butik, transport, hotel og restaurant: 30 pct.

Offentlig sektor, stat, kommuner, undervisning, politi og sundhed: 27 pct.

Landbrug, skovbrug og fiskeri: 22 pct.

Byggeri, anlæg og håndværk: 16 pct.

Kilde: Undersøgelse gennemført af Epinion for Deloitte i 2016.

Han opfordrer politikerne til at tage de samfundsudfordringer, robotterne og digitaliseringen bringer med sig, mere alvorligt. I den forbindelse fremhæver han især manglen på løsninger i regeringens og statsminister Lars Løkkes 2025-plan, der “stort set ikke berører konsekvenserne ved den teknologiske udvikling”.

I Dansk Metal efterlyser cheføkonom Thomas Søby også øget politisk fokus på teknologiens indtog og ikke mindst på det krav til nye kompetencer, der følger med.

”Der bliver snakket meget om produktivitet, men der bliver ikke talt ret meget om, hvordan vi løfter dem, der ikke i dag kan gå ind i de nye job. Vi skal have lært de mennesker at varetage nye funktioner, herunder at programmere robotter,” siger han og peger på, at netop metalområdet kommer til at mangle kompetencer i fremtiden.

”Der er i dag under 3 pct. ledige i Metal, og jeg ser ikke tegn på, at den bevægelse ikke skulle fortsætte nedad. Så fra vores synspunkt kommer vi ikke til at mangle arbejdspladser; vi kommer til at mangle folk med de rigtige kompetencer,” siger Thomas Søby og fortsætter:

”Det kræver altså, at man flytter penge til den produktivitet, man gerne vil have mere af, og her er det en udfordring, at erhvervsuddannelserne mange steder minder mere om et teknologisk museum end om en moderne produktionsvirksomhed,” siger han.

Nye brancher får robotter

I dag er det fortsat primært de største danske virksomheder, der har investeret i robotter, men flere og flere små og mellemstore virksomheder kommer dog med på vognen. Ifølge RoboCluster og Tom Togsverd vil vi i stigende grad opleve robotter snige sig ind i nye brancher.

”Vi har to store fokusområder i forhold til robotter. Vi ønsker flere af dem, og at flere robotter kommer ud i nye sammenhænge. Her har en rækker erhverv ligget lidt på den lade side, og der er store muligheder inden for blandt andet fiskeri og landbrug, hvor arbejdskraften er dyr,” siger han og understreger, at han ikke tror på dommedagsprofetierne om det jobløse samfund.

”Vi skal bare lave nogle andre ting. Og så skal vi have nogle flere dygtige industriteknikere og automationsteknikere,” siger han og fastslår:

”Det her handler om, at arbejdsprocesser bliver radikalt forandret. På den korte bane bliver medarbejdere aflastet, og på den lange bane bliver man færre medarbejdere i en masse funktioner. Det vil selvfølgelig ændre samfundet, men det er en positiv udvikling.”

Robotter er dumme og jobskabende

Der findes en række sejlivede myterog bekymringer i forhold til robotiseringen af samfundet. Her er en opsummering af forskernes og industriens svar på to af de største:

Kan vi overhovedet stole på dem?

Svaret er nej. Men det behøver vi heller ikke, og der er ingen grund til bekymring. I hvert fald ikke endnu. Den selvbevidste robot er fortsat meget langt væk, og selv de klogeste kunstige intelligenser lærer kun det, deres mennesker beder dem om at træne. Teknologien tjener således – for eksempel i medicinalindustrien – alene som en præcis vejviser.

Når det er sagt, så anerkender selv de mest begejstrede robotforskere, som f.eks. professor Henrik Schärfe fra Fonden Autonomous, der er langt fremme med at sende selvkørende kommunale køretøjer ud på de danske veje, at der selvfølgelig vil ske ulykker. Sandsynligheden taler dog for, at de vil være færre end i dag. Ikke mindst i trafikken, hvor trætte, distræte og mobiltelefontalende mennesker i dag sidder bag rattet.

Stjæler robotter vores job?

Svaret er både ja og nej. For selvfølgelig gør ny teknologi menneskelige medarbejderfunktioner overflødige i alle brancher. På den anden side frigør robotterne tid til at løse både nye og gamle kerneopgaver, ligesom effektivisering via blandt andet robotteknologi har vist sig at understøtte øget hjemtagning af produktion i danske produktionsvirksomheder.

Det afslører både forskning fra SDU i hjemtagning og outsourcing af dansk produktion og helt aktuelle eksempler som f.eks. virksomheden Welltec, der sidste år aflyste en udflagning til Polen, hjemtog 90 pct. af de outsourcede opgaver og i år vandt automatiseringsprisen fra DIRA.

Denne artikel er fra særtillægget "Når teknologien tager over, giver det plads til mennesket", hvor vi sætter fokus på, hvordan teknologien i højere grad kan blive til muligheder end til trusler. Du kan læse hele tillægget her.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu