Sådan får Danmark del i EU’s vækstmilliarder

EU’s storstilede investerinsgplan, der skal rejse over 2.000 milliarder kr. til investeringer i infrastruktur, har fået en kølig modtagelse af dansk erhvervsliv. Men det er en stor fejltagelse, mener to af landets mest erfarne kræfter på området. Den tidligere topchef for DONG Energy, Anders Eldrup, mener, at danske kompetencer er “et perfekt match” for ambitionerne i planen, ikke mindst på energiområdet. Men hvis Danmark skal have udnytte potentialet, kræver det, at vi samler kapital- og teknologileverandører i stærke konsortier, der kan gøre sig gældende i stor skala.

Claus Kragh

EU-Kommissionens storstilede vækstplan, der skal rejse samlede investeringer på 2.350 milliarder kr. over de næste tre år, giver danske virksomheder nye muligheder for at vinde store europæiske millionkontrakter.

Sådan lyder analysen fra de danske aktører, der har høstet størst erfaring – og succes – med at omsætte grøn dansk knowhow, teknologi og kapital til systemisk milliardeksport.

”Danske virksomheders kompetencer er et perfekt match for investeringsplanens overordnede strategiske mål. Samtidig står både pensionskasser og Eksport Kredit Fonden klar med ’lange penge’ til investering i den slags projekter,” siger Anders Eldrup, tidligere topchef i DONG Energy, medlem af Mandag Morgens velstandsgruppe og dynamo i en række grønne danske tænketanke og businessnetværk.

EU’s investeringsoffensiv

EU’s investeringsplan, der blev vedtaget i december 2014, er et ambitiøst forsøg på at rejse strategiske investeringer i infrastruktur for i alt cirka 315 milliarder euro – 2.350 milliarder kr. – over de næste tre år.

Det er første gang, at EU i så stor en skala har satset på at blande privat investeringskapital med offentlig kapital fra europæiske, statslige, regionale og kommunale kilder. Ifølge planen skal EU’s egne kasser kun bidrage med 21 milliarder euro, mens resten skal komme fra andre offentlige og private kilder.
 

December 2014:

EU’s 28 medlemslande indsender ’ønskesedler’ på i alt godt 2.000 infrastrukturprojekter til et samlet beløb på 1.300 milliarder euro.

Januar 2015:

EU-Kommissionen fremlægger lovforslag om oprettelse af EU’s Strategiske Investeringsfond, EFSI, der i udgangspunktet råder over 21 milliarder euro. EFSI-pengene skal tage de yderste risici i udvalgte projekter og derved bane vejen for interesse fra private investorer.

Foråret 2015:

Europa-Parlamentet og Rådet forhandler forordningen for EFSI. Posterne i EFSI’s styrelsesråd, direktion og investeringskomité bliver betydningsfulde og eftertragtede. Investeringskomitéen skal bestå af seks uafhængige eksperter med indsigt i infrastruktur inden for energi, trafik og kommunikation.

Forsommeren 2015:

Der oprettes en transeuropæisk rådgivningsplatform – European Investment Advisory Hub, EIAH – der skal tjene som en one-stop-shop for identifikation, forberedelse og udvikling af projekter. EIAH skal også hjælpe med at udvikle innovative finansieringssamarbejder mellem offentlige og private aktører.

Medio 2015:

EU opretter en åben projektpipeline. Et særligt websted gør det muligt at følge investeringsplanens fremskridt i realtid.

Medio 2016:

EU-landenes ledere tager bestik af de foreløbige fremskridt med at finansiere vækstfremmende projekter i Europa.

Kilder — EU-Kommissionen, Mandag Morgen.

Men dansk erhvervsliv står også med nogle strukturelle udfordringer, der gør det svært at levere hele løsninger til de projekter, som i de kommende år kan regne med offentlig støtte fra EU, medlemslandene samt regionale og kommunale bygherrer: Vi mangler de konsortier, der kan bringe forskellige teknologileverandører inden for eksempelvis energioptimering og fjernvarme sammen med investeringsvillig kapital fra danske pensionskasser.

”Udfordringen er, at vi i kraft af vores erhvervsstruktur mangler de store virksomheder eller konsortier, der kan løfte hele projekter, frem for blot at levere teknologien eller kapitalen,” siger Eldrup.

Han stod i spidsen for den proces, hvor en række regionale forsyningsselskaber blev samlet til energigiganten DONG Energy, der udviklede sig til verdens største developer inden for havvindmølleparker. Det var denne succes, der gjorde den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs interesseret i at blive medejer af selskabet.

Danmark må kende sin besøgelsestid

EU-Kommissionen og dens uafhængige rådgivere skal i de kommende 6-12 måneder vurdere de mere end 2.000 forslag, som medlemslandene har indsendt, og identificere de infrastrukturprojekter inden for energi, trafik og digital kommunikation, som skal have støtte i henhold til investeringsplanen.

Skal Danmark have del i vækstmilliarderne, kræver det, at erhvervsorganisationer, virksomheder og myndigheder følger denne europæiske proces tæt.

Torben Möger Pedersen, adm. direktør i Danmarks fjerdestørste pensionskasse, PensionDanmark, beklager i den forbindelse danske erhvervslederes kølige modtagelse af Juncker-planen.

”Mange har været hurtige til at sige, at Danmark ikke har brug for mere infrastruktur, og at planen derfor ikke giver noget for os. Det er alt for snævert. Hvis dette ender med, at man får løftet niveauet for infrastrukturinvesteringer i hele Europa, bør man fra dansk side også kunne se mulighederne,” siger Torben Möger Pedersen.

Personligt vil han primært interessere sig for investeringsmuligheder i det nordvestlige Europa, idet han anser projekter i det sydlige Europa for at være forbundet med større politiske risici.

Det første, man ifølge Torben Möger Pedersen bør gøre fra dansk side, er at sikre en systematisk overvågning af det kommende arbejde med investeringsplanen – herunder screeningen af de flere end 2.000 projekter, som medlemslandene har indsendt til Kommissionen.

”Skal danske virksomheder for alvor spille en rolle i de projekter, der bliver sat i gang andre steder i Europa, bør vi fra start lave en intelligence-platform, der overvåger processen,” siger Torben Möger Pedersen.

Bo Sandberg, cheføkonom i Dansk Byggeri, hilser Juncker-planen velkommen, men han ser ikke umiddelbart behov for at iværksatte et større overvågningsberedskab, end Dansk Byggeri i forvejen har, når det gælder fremtidige infrastrukturprojekter.

”Overordnet er det godt, at EU omsider ser ud til at have erkendt, at sparevejen endte blindt. Men samtidig er det vigtigt at holde fast i, at ”Juncker-projekterne” skal være samfundsøkonomisk rentable investeringer og ikke blot ren beskæftigelsesterapi i anlægsfasen. Samtidig skal de kunne give et privatøkonomisk afkast,” siger Bo Sandberg.

Nye job skal forhindre radikalisering

EU-Kommissionen er stærkt besluttet på, at arbejdet med investeringsplanen skal gå meget hurtigt. Se også tidslinje. Allerede i sidste uge fremlagde den de lovforslag, der er nødvendige for at skabe Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) med en startkapital på 21 milliarder euro – godt 156 milliarder kr.

Med denne investering påtager EU sig de største risici i de kommende projekter, hvilket skal gøre det muligt at tiltrække den langsigtede private kapital, som efter Kommissionens forhåbninger skal udgøre langt hovedparten af investeringerne. Se figur 1.

[graph title="Sådan vil EU geare en euro til 15 euro" caption=" " align="left" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/48be2-ck_fig01_saadan-vil-eu-geare-en-euro-til-15-euro.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/88eb7-ck_fig01_saadan-vil-eu-geare-en-euro-til-15-euro.png" text="Investeringsplanen afsætter som udgangspunkt 21 milliarder euro fra EU’s budget og Den Europæiske Investeringsbank. Tanken er, at de udvalgte projekter kan få yderligere finansiering fra lokale, regionale eller statslige myndigheder. Det samlede offentlige bidrag afdækker så store dele af finansieringsrisikoen, at det vurderes at tiltrække privat kapital i forholdet 4 til 1, hvis det pågældende projekt er økonomisk bæredygtigt."]Kilde: EU-Kommissionen [/graph]

Europa har hårdt brug for den vækst og de arbejdspladser, som den storstilede investeringsplan skaber – ikke bare af hensyn til økonomien, men også for at styrke den sociale sammenhængskraft. Millioner af europæere er stadig arbejdsløse efter krisen, og der er stadig mere alvorlige tegn på radikalisering og opløsning.

Det er budskabet fra to af Europas mest indflydelsesrige økonomer, franskmanden Jean Pisani-Ferry og tyskeren Henrik Enderlein. De offentliggjorde i slutningen af november rapporten ”Reforms, Investment and Growth: An agenda for France, Germany and Europe”, som var bestilt af Tysklands og Frankrigs erhvervs- og vækstministre, Sigmar Gabriel og Emmanuel Macron.

De to økonomer lægger ikke fingrene imellem, når de beskriver nødvendigheden af at skabe ny vækst og beskæftigelse.

”De økonomiske, sociale og politiske farer, som Europa står over for, er en trussel mod alle,” skriver de i rapporten, der påpeger, at ny vækst i Europa kun kan tilvejebringes med et policy-mix af strukturelle reformer og strategiske investeringer.

Fransk energisatsning ligger godt til Danmark

Et af de investeringsprojekter i Juncker-planen, der vil kunne skabe rigtig mange arbejdspladser – og som åbner betydelige muligheder for danske virksomheder – kommer fra den franske regering.

Frankrig har efter årtiers satsning på atomkraft et meget stort efterslæb, når det gælder energieffektivitet. For at råde bod på det er man i færd med at etablere et finansieringsselskab for den grønne omstilling – Société de Financement de la Transition Energétique (SFTE) – der skal satse massivt på energirenovering af offentlige bygninger i Frankrig. Selskabet har solide statsgarantier i ryggen – lidt som dem, man i Danmark kender fra byggeriet af de store broer over Storebælt, Øresund og Femern Bælt.

”Danske virksomheder som Rockwool, Velux og Danfoss har rigtig fine kompetencer, når det gælder energirenovering af bygninger. Men det, kunderne efterspørger, er ikke isoleringsmateriale, vinduer eller pumper. Det er hele løsninger, leveret af én virksomhed eller et konsortium. Og det har vi desværre endnu ikke i Danmark,” siger Anders Eldrup.

Samme problematik gør sig gældende på fjernvarmeområdet, hvor Danmark er globalt førende. Overalt i verden, fra London og Hamburg til Kina, er man interesseret i fjernvarme, som giver en optimal udnyttelse af overskudsvarme fra elværker og industriproduktion.

”Vi kan rigtig meget på fjernvarmeområdet i Danmark. Men der mangler det konsortium, der kan bringe komponentleverandører som Danfoss, Logstor og andre sammen, så man kan tilbyde kunderne en hel løsning,” siger Birger Lauersen, international chef i Dansk Fjernvarme.

I tænketanken Grøn Energi, hvor Dansk Fjernvarme og en lang række danske energiteknologiske virksomheder er partnere, er man netop i gang med at analysere de barrierer, der forhindrer systemeksport af dansk energiteknologi. Manglen på konsortier og stærke entreprenørselskaber nævnes i den sammenhæng som en af de store udfordringer.

Torben Möger Pedersen er godt tilfreds med de erfaringer, PensionDanmark har gjort sig som investor i DONG Energys vindmølleparker og en række projekter i England, hvor man har finansieret biobaserede kraftværker opført af Burmeister & Wain Scandinavian Contractors.

”Som relativt erfaren investor i infrastruktur følger vi den videre proces med EU’s investeringsplan nøje. Vi er i tæt kontakt med Den Europæiske Investeringsbank og med Henning Christophersen,” siger Torben Möger Pedersen.

Christophersen, der var næstformand for EU-Kommissionen fra 1985 til 1995, bistår i disse måneder Kommissionen med at identificere de potentielle private investorer, der skal løfte hovedparten af de nye investeringer.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu