Sådan støttes iværksætteri på amerikanske universiteter

I USA har universiteter som MIT og Stanford spillet en afgørende rolle for at skabe verdens førende innovationsmiljøer i Boston og Silicon Valley.

Af Torben Orla Nielsen, forskningsattaché (Boston), og Jeppe Dørup Olesen, forskningsattaché (Silicon Valley), Innovation Centre Denmark.

De danske uddannelsesinstitutioner har gennem længere tid haft fokus på, hvordan man bedst tilrettelægger uddannelser i iværksætteri, og hvordan man opbygger succesfulde klynger af virksomheder og startups omkring universiteterne.

Erfaringer fra udlandet inddrages konstant, og især har de store amerikanske universiteter været en inspiration, fordi de har spillet en betydelig rolle for succesen i Silicon Valley og Boston.

På den baggrund er de to danske innovationscentre i Boston og Silicon Valley gået sammen om et ”Entrepreneurship Academy”, hvis første aktivitet var at bringe seks af de danske universiteter, Innovationsfonden og Fonden for Entreprenørskab rundt til fremgangsrige institutioner på henholdsvis øst- og vestkysten for at lære og inspirere og undersøge samarbejdsmuligheder.

Det førte dem blandt andet til:

  • MIT i Boston, som gennem årtier har opbygget et stærkt økosystem helt tæt på universitetet.
  • Babson College, nær Boston, der i de fleste målinger ligger helt i top som den bedste uddannelsesinstitution for entreprenørskab i USA.
  • Berkeley i Californien, hvor Sutardja Center for Entrepreneurship tilbyder entreprenørskabskurser til alle studerende på universitetet.
  • Stanford University i Silicon Valley, hvor The Entrepreneurship Center at Stanford Engineering hjælper studerende med at udvikle deres forretningsideer.

Disse amerikanske universiteter har bidraget til at udvikle mange virksomheder over de sidste årtier, men fokus er ved at flytte sig.

Fra universiteternes side ser man nu mindre på, hvor mange virksomheder der bliver udviklet, og i stedet er der stigende interesse for det, de studerende kan lære gennem entreprenørskabsaktiviteter – uanset om de skal være iværksættere, eller de skal arbejde i eksisterende virksomheder.

Her er nogle af budskaberne fra besøgene til de førende amerikanske universiteter:

- Idemodningen af startups på universiteterne bliver professionaliseret

Flere af de større ventureselskaber, der fokuserer på tidlige iværksættere, har de senere år ændret deres setup og strategi.

Tidligere blev de gode ideer fundet, ved at investeringsmedarbejderne sad og lyttede på en uendelig række af præsentationer fra iværksættere for at vælge nogle enkelte ud, de ville arbejde videre med.

Succesraten ved denne model er imidlertid meget lille.

Derfor er nogle investeringsselskaber skiftet fra at vælge ideer til nu at vælge talenter (eller et talentfuldt hold), der gennem forskellige forløb kan støttes i at generere og modne ideer, der kan være grundlag for nye virksomheder.

Et eksempel på det er inkubatoren Flagship Pioneering i Cambridge, nær Boston.

På MIT har man taget strategisk pejling af dette og vil nu etablere initiativet Porto Venture, der skal identificere særligt talentfulde forskere med ambitioner om iværksætteri. Tanken er at tildele ressourcer til disse forskere, så de kan samle et hold af andre forskere omkring sig, der både kan generere nye ideer og modne dem.

- Der er ikke nødvendigvis en modsætning mellem forskning i verdensklasse og entreprenørskab

På universiteter som MIT og Stanford er man som oftest optaget af helt grundlæggende at skabe noget nyt, der løser store udfordringer eller hæver barren for teknologiers formåen. I processen med at svare på forskningsspørgsmål opstår der typisk muligheder for modne opfindelser til produkter.   

- Succesen er ikke et resultat af en samlet plan

De succesrige og velfungerende uddannelses- og idegenereringscentre omkring MIT, Harvard, Berkeley og Stanford er ikke resultatet af en gennemtænkt plan lagt for mange år siden.

Det er snarere botaniseringsprincippet, der har skabt succesen; en lang række initiativer har fået lov til at blomstre, og til sammen udgør det et succesfuldt økosystem, hvor de på forskellig vis understøtter hinanden.

Nogle tiltag skyldes strategiske initiativer fra universitetsledelsens side, men de fleste af aktiviteterne er opstået bottom-up; de er skabt af initiativrige professorer eller af udefrakommende virksomheder og organisationer. Eller succesen stammer fra en ikke ubetydelig mængde af studenterinitiativer og -foreninger.

Et fælles kendetegn for de universiteter, der har et blomstrende økosystem for iværksætteri, er, at de har et stærkt fokus på at engagere deres tidligere studerende (alumner) og få dem til at bidrage i undervisningen. 

- Entreprenørskabsundervisning er et praktisk fag

Der er stort set ikke forskel på den undervisning i entreprenørskab, disse universiteter tilbyder til en studerende på bachelorniveau og til en forsker på ph.d.- eller postdoc-niveau.

Iværksætteri er i vid udstrækning et praktisk fag, hvor man skal lære en række færdigheder ved at prøve at forholde sig til konkrete udfordringer (undersøg, hvad dine kunder siger; hvad skal der til for at tale med investorer; hvordan kan en forretningsmodel se ud o.l.).

I denne proces lærer man ikke kun noget om, hvordan man kan starte sin egen virksomhed. Man lærer noget mere generelt om ideudvikling, som man også kan bruge i andre sammenhænge i en større virksomhed.

Sidst, men ikke mindst bliver undervisningen ofte udført af folk, der selv har erfaring med at starte egen virksomhed.

- Diversitet er i fokus

Amerikanske universiteter har i længere tid haft øje for køn og etnicitet ved optaget af nye studerende. For universiteter som MIT og Stanford, hvor STEM-uddannelser er i overtal, har det været særlig vigtigt at sikre et større optag af især kvinder.

Med en overvægt af mandlige studerende manglede der simpelthen kvindeligt talent.

Men problemet bliver konstant italesat og adresseret, og det har givet resultater. Indsatsen er lykkedes et langt stykke af vejen, og ethvert tiltag på universiteterne har data på plads om kønsfordelingen, og hvordan den har udviklet sig.

I Silicon Valley er der en meget levende debat om betydningen af etnisk diversitet for startupmiljøet. Undersøgelser viser, at over halvdelen af startups i Silicon Valley er startet af immigranter – derfor har universiteterne også fokus på at skabe diversitet i entreprenørskabsmiljøerne.

Entrepreneurship Academy retter sig mod danske universiteter og aktører, der er optagede af entreprenørskab på de videregående uddannelser. Hvis du er interesseret i at høre mere, så kontakt: Torben Orla Nielsen (Boston) eller Jeppe Dørup Olesen (Silicon Valley).

Forrige artikel Dansk-kinesisk samarbejde om blockchain-udvikling Dansk-kinesisk samarbejde om blockchain-udvikling Næste artikel Elektriske jets og selvkørende biler i fremtidens München Elektriske jets og selvkørende biler i fremtidens München
Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Internationale forskere dokumenterer i en ny FN-rapport, at vi er ved at tabe verdensmålene, og foreslår en hurtig, barsk og effektiv genopretningsplan. Det konfronterer virksomheder i hele verden med skelsættende og eksistentielle valg.

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Bruttonationalproduktet er i dag det vigtigste mål for, hvordan det går med økonomien i et land. Men der er voksende bevidsthed om problemerne med at styre efter et mål, som hverken afspejler miljøets tilstand, sociale forhold eller værdien af den hastigt voksende digitale økonomi. Flere steder, herunder i Danmark, arbejdes der på alternative eller supplerende mål.

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

De fleste chefer tror, at de har alle svarene. Men de bedste chefer formår at stille spørgsmål, der inspirerer til nytænkning. Her er seks råd til, hvordan du kan stille bedre spørgsmål.  

Gør Danmark til talenternes stormagt

Gør Danmark til talenternes stormagt

KOMMENTAR: Visionen om Danmark som talenternes stormagt er et oplagt og nødvendigt “velfærdsløfte” til næste generation. Det er også en mulighed for at undgå en kompetencenedslidning af fremtidens arbejdskraft og bør være et hovedpunkt i næste regeringsgrundlag.

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

En af klodens største klimasyndere er stort set gået under radaren, når politikerne taler grønne afgifter og regulering. Men nu er alle Mette Frederiksens støttepartier klar til at bruge afgifter til at sætte en bremse på tøjforbruget.

Virtual reality åbner for vanskeligt tilgængelige oplevelser

Virtual reality åbner for vanskeligt tilgængelige oplevelser

Virtual reality er stadig en teknologi, der kæmper for at finde sin plads i dagligdagen.

Det er især tre anvendelser, der driver den professionelle brug af VR: Træning af medarbejdere, salg og demonstrationer af udstyr og brugen af VR-oplevelser som terapi.

Ny lov forringer beskyttelse mod bagvaskelse på Facebook

Ny lov forringer beskyttelse mod bagvaskelse på Facebook

Jurister kritiserer ny lovgivning for at lade erhvervsfolk og privatpersoner i stikken, hvis de udsættes for falske påstande på Facebook. Anonyme injurier på de sociale medier er nemlig ikke længere en sag for politiet – medmindre de skader en politiker eller er særligt alvorligt strafbare.

Robotterne der leder lederne

Robotterne der leder lederne

Flere virksomheder bruger kunstigt intelligente apps, der hjælper nye chefer med påmindelser og tip til at skabe velfungerende arbejdspladser.

Danske startups skal turde at drømme stort

Danske startups skal turde at drømme stort

I 2019 kommer vi til at se nogle af de største børstnoteringer i Silicon Valleys historie –  ikke mindst Uber og Airbnb.  Tech startups byder stadig på et stort vækstpotentiale, og det potentiale skal også danske startups turde at gå efter.  Det er hårdt arbejde, men gevinsten kan være enorm. 

Da Dong (næsten) blev overhalet af den grønne omstilling

Da Dong (næsten) blev overhalet af den grønne omstilling

Det er svært at finde bedre eksempler på radikal omstilling af en stor virksomhed end den, der på ti år forvandlede Dong fra et nationalt dansk energiselskab baseret på olie, gas og kul til Ørsted, en international kæmpe inden for vedvarende energi. Strategisk chef i Ørsted, Jakob Askou Bøss, fortæller i dette interview om vejen dertil.