Sådan støttes iværksætteri på amerikanske universiteter

I USA har universiteter som MIT og Stanford spillet en afgørende rolle for at skabe verdens førende innovationsmiljøer i Boston og Silicon Valley.

Af Torben Orla Nielsen, forskningsattaché (Boston), og Jeppe Dørup Olesen, forskningsattaché (Silicon Valley), Innovation Centre Denmark.

De danske uddannelsesinstitutioner har gennem længere tid haft fokus på, hvordan man bedst tilrettelægger uddannelser i iværksætteri, og hvordan man opbygger succesfulde klynger af virksomheder og startups omkring universiteterne.

Erfaringer fra udlandet inddrages konstant, og især har de store amerikanske universiteter været en inspiration, fordi de har spillet en betydelig rolle for succesen i Silicon Valley og Boston.

På den baggrund er de to danske innovationscentre i Boston og Silicon Valley gået sammen om et ”Entrepreneurship Academy”, hvis første aktivitet var at bringe seks af de danske universiteter, Innovationsfonden og Fonden for Entreprenørskab rundt til fremgangsrige institutioner på henholdsvis øst- og vestkysten for at lære og inspirere og undersøge samarbejdsmuligheder.

Det førte dem blandt andet til:

  • MIT i Boston, som gennem årtier har opbygget et stærkt økosystem helt tæt på universitetet.
  • Babson College, nær Boston, der i de fleste målinger ligger helt i top som den bedste uddannelsesinstitution for entreprenørskab i USA.
  • Berkeley i Californien, hvor Sutardja Center for Entrepreneurship tilbyder entreprenørskabskurser til alle studerende på universitetet.
  • Stanford University i Silicon Valley, hvor The Entrepreneurship Center at Stanford Engineering hjælper studerende med at udvikle deres forretningsideer.

Disse amerikanske universiteter har bidraget til at udvikle mange virksomheder over de sidste årtier, men fokus er ved at flytte sig.

Fra universiteternes side ser man nu mindre på, hvor mange virksomheder der bliver udviklet, og i stedet er der stigende interesse for det, de studerende kan lære gennem entreprenørskabsaktiviteter – uanset om de skal være iværksættere, eller de skal arbejde i eksisterende virksomheder.

Her er nogle af budskaberne fra besøgene til de førende amerikanske universiteter:

- Idemodningen af startups på universiteterne bliver professionaliseret

Flere af de større ventureselskaber, der fokuserer på tidlige iværksættere, har de senere år ændret deres setup og strategi.

Tidligere blev de gode ideer fundet, ved at investeringsmedarbejderne sad og lyttede på en uendelig række af præsentationer fra iværksættere for at vælge nogle enkelte ud, de ville arbejde videre med.

Succesraten ved denne model er imidlertid meget lille.

Derfor er nogle investeringsselskaber skiftet fra at vælge ideer til nu at vælge talenter (eller et talentfuldt hold), der gennem forskellige forløb kan støttes i at generere og modne ideer, der kan være grundlag for nye virksomheder.

Et eksempel på det er inkubatoren Flagship Pioneering i Cambridge, nær Boston.

På MIT har man taget strategisk pejling af dette og vil nu etablere initiativet Porto Venture, der skal identificere særligt talentfulde forskere med ambitioner om iværksætteri. Tanken er at tildele ressourcer til disse forskere, så de kan samle et hold af andre forskere omkring sig, der både kan generere nye ideer og modne dem.

- Der er ikke nødvendigvis en modsætning mellem forskning i verdensklasse og entreprenørskab

På universiteter som MIT og Stanford er man som oftest optaget af helt grundlæggende at skabe noget nyt, der løser store udfordringer eller hæver barren for teknologiers formåen. I processen med at svare på forskningsspørgsmål opstår der typisk muligheder for modne opfindelser til produkter.   

- Succesen er ikke et resultat af en samlet plan

De succesrige og velfungerende uddannelses- og idegenereringscentre omkring MIT, Harvard, Berkeley og Stanford er ikke resultatet af en gennemtænkt plan lagt for mange år siden.

Det er snarere botaniseringsprincippet, der har skabt succesen; en lang række initiativer har fået lov til at blomstre, og til sammen udgør det et succesfuldt økosystem, hvor de på forskellig vis understøtter hinanden.

Nogle tiltag skyldes strategiske initiativer fra universitetsledelsens side, men de fleste af aktiviteterne er opstået bottom-up; de er skabt af initiativrige professorer eller af udefrakommende virksomheder og organisationer. Eller succesen stammer fra en ikke ubetydelig mængde af studenterinitiativer og -foreninger.

Et fælles kendetegn for de universiteter, der har et blomstrende økosystem for iværksætteri, er, at de har et stærkt fokus på at engagere deres tidligere studerende (alumner) og få dem til at bidrage i undervisningen. 

- Entreprenørskabsundervisning er et praktisk fag

Der er stort set ikke forskel på den undervisning i entreprenørskab, disse universiteter tilbyder til en studerende på bachelorniveau og til en forsker på ph.d.- eller postdoc-niveau.

Iværksætteri er i vid udstrækning et praktisk fag, hvor man skal lære en række færdigheder ved at prøve at forholde sig til konkrete udfordringer (undersøg, hvad dine kunder siger; hvad skal der til for at tale med investorer; hvordan kan en forretningsmodel se ud o.l.).

I denne proces lærer man ikke kun noget om, hvordan man kan starte sin egen virksomhed. Man lærer noget mere generelt om ideudvikling, som man også kan bruge i andre sammenhænge i en større virksomhed.

Sidst, men ikke mindst bliver undervisningen ofte udført af folk, der selv har erfaring med at starte egen virksomhed.

- Diversitet er i fokus

Amerikanske universiteter har i længere tid haft øje for køn og etnicitet ved optaget af nye studerende. For universiteter som MIT og Stanford, hvor STEM-uddannelser er i overtal, har det været særlig vigtigt at sikre et større optag af især kvinder.

Med en overvægt af mandlige studerende manglede der simpelthen kvindeligt talent.

Men problemet bliver konstant italesat og adresseret, og det har givet resultater. Indsatsen er lykkedes et langt stykke af vejen, og ethvert tiltag på universiteterne har data på plads om kønsfordelingen, og hvordan den har udviklet sig.

I Silicon Valley er der en meget levende debat om betydningen af etnisk diversitet for startupmiljøet. Undersøgelser viser, at over halvdelen af startups i Silicon Valley er startet af immigranter – derfor har universiteterne også fokus på at skabe diversitet i entreprenørskabsmiljøerne.

Entrepreneurship Academy retter sig mod danske universiteter og aktører, der er optagede af entreprenørskab på de videregående uddannelser. Hvis du er interesseret i at høre mere, så kontakt: Torben Orla Nielsen (Boston) eller Jeppe Dørup Olesen (Silicon Valley).

Forrige artikel Dansk-kinesisk samarbejde om blockchain-udvikling Dansk-kinesisk samarbejde om blockchain-udvikling Næste artikel Elektriske jets og selvkørende biler i fremtidens München Elektriske jets og selvkørende biler i fremtidens München
Derfor er min kalender offentlig

Derfor er min kalender offentlig

En åben kalender fremmer gennemsigtighed i hele firmaet, tvinger dig til at tage stilling til hvert punkt i din tidsplan og gør dig lettilgængelig, skriver iværksætter David Kalt.

Kina vil have verdens smarteste byer!

Kina vil have verdens smarteste byer!

Kina er i fuld gang med at samle alle tænkelige data sammen fra sensorer, kameraer og mobiltelefoner i byrummet sammen og skabe en smart city. Det sker i tæt samarbejde mellem myndighederne og de store tech-virksomheder.

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

KOMMENTAR: Det er efterhånden bredt anerkendt, at virksomhedskultur er nøglen til at tiltrække og fastholde de rigtige medarbejdere. Her er, hvordan vi arbejder med det i Milestone Systems.

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

I en gennemført digital offentlig administration behøver borgerne ikke at gøre opmærksomme på deres situation for at blive betjent – systemet ved allerede, at der er et behov. Det er filosofien bag det offentlige system i Estland, hvor man også er opmærksomme på risikoen for kafkaske bivirkninger.

Estland, den digitale stat

Estland, den digitale stat

Efter murens fald gik Estland all in på digitalisering. I dag er Estlands offentlige administration en inspiration for andre.
Færøerne – og flere andre lande – har overtaget softwaren bag systemet.

Estland er Europas digitale frontløber

Estland er Europas digitale frontløber

Estland har siden sovjettiden satset hårdt på digital teknologi som vejen til udvikling og vækst. Den offentlige sektors tjenester er blandt de mest avancerede i verden og på mange måder foran de tjenester, vi har i Danmark. Og borgerne har kontrol over egne data – og hvem der tilgår dem.

Færøerne har valgt den estiske model

Færøerne har valgt den estiske model

Da Færøerne i 2015 lavede en digitaliseringsstrategi, valgte de at bruge Estlands X-road som den grundlæggende infrastruktur for udveksling af data i det offentlige. Tendensen peger mod større integration og dataudveksling mellem de nordiske landes systemer.

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Den danske offentlige sektor ligger i den internationale top, hvad digitalisering angår. I de nærmeste år skal tjenesterne forbedres yderligere gennem den såkaldte digitaliseringspagt. Mange af de kommende digitale tilbud svarer til tjenester, som allerede findes i Estland.

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

KOMMENTAR: Det havde været på tide at få en digitaliseringsminister, der kunne lægge en kurs for et retfærdigt Danmark på den digitale front. Men i mangel af sådan en, så må man håbe, at statsminister Mette Frederiksen har en plan.

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Det indiske marked kan virke overvældende. Inden for få hundrede kilometer kan sprog, kultur og kvaliteten af infrastrukturen ændre sig markant. Det er komplekst og kaotisk, men for udviklere af kunstig intelligens er Indiens diversitet også en rig kilde til data.

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

I en bestseller bog fra 1999 gav den amerikanske opfinder Ray Kurzweil en række konkrete bud på udviklingen i 2019.

Men holder hans forudsigelser? Vi ser på, hvordan det faktisk gik.

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Halvdelen af klodens befolkning er nu på Internettet

Halvdelen af klodens befolkning er nu på Internettet

Microsoft er det mest værdifulde it-selskab. 39 procent af unge amerikanere er ”næsten konstant online”.

Det – og meget mere – kan man læse i den amerikanske investor Mary Meekers nyeste trendanalyse.

En falsk video med Mark Zuckerburg sætter Facebook i et dilemma

En falsk video med Mark Zuckerburg sætter Facebook i et dilemma

I sidste måned afviste Facebook at fjerne en falsk video med formanden for Repræsentanternes Hus Nancy Pelosi. Nu spreder endnu en falsk video sig på det sociale medie – denne gang af Facebooks egen stifter Mark Zuckerburg. Men vil de fjerne den?