Samarbejde som livsstil: Co-working-industrien boomer

Co-working spaces er ikke for folk, der foretrækker at arbejde uforstyrret bag en lukket dør. Når man vælger at arbejde side om side med mange andre, er det netop for at mødes, dele erfaringer og finde samarbejdspartnere. Det er ikke kun et arbejde – det er en hel livsstil.

Peter Hesseldahl

Co-working spaces kan være vidt forskellige. Nogle er yderst skrabede og temmelig tæt pakkede. Det kan måske være et gammelt lager, der har fået en nødtørftig istandsættelse. Møblementet er blandet genbrugsgods, og det eneste, der virkelig er tiptop, er det trådløse net og kaffemaskinerne. Men hvis det var mere fancy, ville det blive for dyrt for de startups, der sidder der.

I den anden ende af skalaen er de dyre, klubagtige spaces med mere etablerede startups og satellitafdelinger af store etablerede selskaber. Her er der lækre møbler, kunst på væggene, imponerende mødelokaler og en supertjekket og velklædt reception, der står klar til support.

Men der er også fællestræk. Uanset om det er billigt eller dyrt, bruges der meget lidt plads på skriveborde og reoler, men til gengæld rigtig meget plads på fællesarealer, lounges og små kroge, man kan mødes i. Der er god plads i køkkenområdet til at stå og sludre, god kaffe er et must, og det samme gælder fadøllen i fredagsbaren. Og så er indretningen typisk meget hjemlig. Der er godt med hipster-brunt i form af bløde, gerne meget forskellige møbler, tæpper, souvenirs og nips. Masser af træ og masser af friske, opmuntrende slogans og citater a la ”Do what you love” eller ”Make a life, not just a living”.

Der er bohemestemning, det er skævt, sjovt og ikkevoksent, men for især de store co-working-kæders vedkommende virker det lidt på samme måde som stemningen på en Starbucks Cafe – lidt copy-paste-agtigt. Hvis man f.eks. tager elevatoren op i en af WeWorks bygninger i Shanghai, kan man kigge ind på etage efter etage af nøjagtigt det samme hyggelige, lidt rodede cafeareal fyldt af unge startup-typer fordybet i deres laptop.

Den typiske betalingsmodel for co-working er, at man kan deltage på forskellige niveauer. Der er et grundlæggende medlemskab på månedsbasis, som giver adgang til et bord at sidde ved, mødelokaler, og at man kan deltage i arrangementer som foredrag eller sociale aktiviteter. Har man behov og budget til mere, kan man udvide modellen, så man lejer faste arbejdspladser og områder, der er forbeholdt ens egen virksomhed, og som man selv kan indrette. 

Skaler op og ned i en fart

Fleksibilitet er en væsentlig grund til, at mange nye virksomheder vælger at arbejde fra et co-working space. Alt står klart, i mange tilfælde er der fuldt møbleret på forhånd, så man kan rykke direkte ind med en laptop under armen og gå i gang. Står man med en nystartet virksomhed eller et tidsbegrænset projekt, betyder den månedlige afregning, at man ikke behøver at binde sig til lejekontrakter flere år frem i tiden.

Det er nemt at skalere op og leje flere pladser, hvis alt pludselig lykkes, eller at drosle ned igen, hvis de store planer ikke helt bliver til virkelighed. Netop fleksibiliteten passer perfekt til de ændringer, der sker på arbejdsmarkedet nu og i de kommende år, hvor flere vil arbejde som freelancere. 

”Arbejdet bliver mere projektorienteret med skiftende teams. Man skifter job oftere, medarbejdere kommer og forvinder hurtigere, og den enkelte har ikke den samme livslange fortælling i forhold til sit arbejde. Man regner ikke med at være 40 år i det samme firma, og man forlanger af sin arbejdsgiver, at man får meget frihed, i forhold til hvordan man arbejder. Alt det kræver et andet design af workspaces,” siger Christian von der Recke, der er managing director for Rainmakings co-working space på Holmen.

Iværksætterorganisationen driver i alt fire arbejdsfællesskaber i Københavnsområdet.  

Det rigtige mindset

Co-working er ikke business as usual. At dele arbejdsplads med folk fra andre virksomheder er en mulighed for at skabe kontakter, tage ved lære og i mange tilfælde samarbejde om arbejdsopgaver. Men det kræver, at man indstillet på at kigge ud over kanten på sin egen skærm. 

”Mange samarbejder og forretningsforbindelser opstår ved tilfældigheder. Man snakker med nogen ved kaffemaskinen eller ved et seminar, der laver lige det, man skal bruge – eller de har en nabo, der gør. Det er den form for samspil, vi forsøger at understøtte og skabe rammer for i vores co-working spaces. 70 pct. af vores medlemmer har arbejdet sammen med andre medlemmer,” siger Wybo Wijnbergen, der er general manager for Nordeuropa i verdens største kæde af co-working spaces, WeWork.

Christian von der Recke fra Rainmaking kalder det en metrostation for arbejde:

”I et co-working space møder man mange forskellige folk på arbejdet, men de er på andre rejser. Selv om man arbejder i forskellige brancher, er der alligevel masser af muligheder for at bruge hinandens viden: Mange teknologier og meget software er det samme på tværs af brancher. Erfaringer om at skaffe investeringer, eller hvordan man kommer ind på det tyske marked, kan deles, uden at man slås om de samme kunder,” siger han.

Christian von der Recke fortæller, at potentielle nye medlemmer bliver briefet om den tilgang, man skal have til samarbejde i et co-working space, for at alle kan få udbytte af det:

”Man skal have lyst til at investere i det. Man skal købe ind i konceptet om, at man er åben over for hinanden. Man skal forvente, at man bliver prikket på skulderen en gang imellem, for hvis der kommer nogen, der arbejder med de samme problemstillinger, så connecter vi dem med hinanden,” siger han.

Christian von der Recke mener, at det mindset ligger naturligt til millennial-generationen, dvs. dem, der lige nu aldersmæssigt er fra midten af tyverne til starten af trediverne. De har haft en opvækst, hvor man har delt det, man gør, og det spreder sig nu til den måde, de arbejder på – det er præget af den samme sociale tankegang, siger han.

Work/life integration

I både WeWorks og Rainmakings co-working spaces foregår der meget andet end traditionelt arbejde. Der er jævnligt foredrag, workshops, fitness, yogaundervisning, fester, pitch-sessioner for investorer og andre sociale arrangementer. Det er godt nok arbejde, men det behøver ikke at være fra 9-17 og i ét stræk. Co-working spaces kan understøtte en livsstil, hvor arbejde og fritid er smeltet helt sammen.

”Vi taler ikke om at skabe work/life balance. For os handler det om work/life integration,” siger Wybo Wijnbergen fra WeWork og uddyber:

”I mine forældres generation handlede det om at få en god fast løn og en firmabil. Men i dag handler det om at have et meningsfuldt liv med inspirerende omgivelser og at kunne gøre de ting, man holder af i løbet af dagen sammen med andre mennesker,” siger han. 

Christian von der Recke mener, at arbejde og fritid bliver mere flydende:

”Man arbejder på mange forskellige tidspunkter, og arbejdet er en vigtig del af en persons samlede identitet – ligeså meget som sport, rejser og kæresten. De mennesker, der kommer i et co-working space, ser det som en samlet pakke, så der kan foregå meget andet end lige ens arbejde,” siger han.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu

Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu