Silicon Valley? Meh … I Kina er misundelsens tid forbi

For en ny generation af kinesiske iværksættere er det ikke længere drømmen om Silicon Valley, der trækker. De ser USA som den tunge gigant og Kina som den agile startup – og måske er der noget om snakken.

I mange år kiggede kineserne mod USA med en vis form for misundelse. Primært pga. den høje levestandard og muligheden for at ’make it big time’ og udleve den amerikanske drøm.

Specielt Silicon Valley tiltrak sig meget opmærksomhed og havde ry for at være det sted, hvor man var bedst stillet, hvis man skulle gøre drømmen til virkelighed og starte egen virksomhed.

Det samme gjaldt de amerikanske universiteter med Harvard, MIT og Berkeley i spidsen; de var adgangsbilletten til en lys fremtid.

Ovenstående er skrevet i datid, for der er faktisk tegn på, at kinesernes syn på USA er ved at ændre sig.

For nylig publicerede Wall Street Journal en artikel med titlen ’For these entrepreneurs, Silicon Valley is, like, lame’.

Journalisten havde fulgt en gruppe unge kinesiske entreprenører på et besøg i San Francisco. Og selv om entreprenørerne var imponerede over nogle af de forretningsideer, de blev præsenteret for, var det overordnede indtryk alligevel skuffende.

For de besøgende fremstod innovationsmekkaet i Californien udynamisk, og VC’erne virkede langt mindre investeringsvillige.

De sammenlignede med deres hjemmebaner i Beijing, Shanghai og Shenzhen og konkluderede, at USA er som en stor veletableret virksomhed, mens Kina minder mere om en agil startup, hvor beslutninger tages langt hurtigere, og der er kortere fra tanke til handling.

Lignende overvejelser finder man også andre steder i Kina.

I efteråret besøgte jeg en kinesisk professor, som i mange år har arbejdet både strategisk og politisk med udviklingen af kinesiske universiteter – ikke mindst ved at styrke det internationale samarbejde, som også har været en hjørnesten i hendes eget universitets udvikling.

Hun fortalte, at det var blevet nødvendigt at argumentere for vigtigheden af at samarbejde med selv prestigefyldte amerikanske universiteter, når hun diskuterede universitetsudvikling med sine kolleger.

Indtil for nylig, forklarede hun, havde det været utænkeligt. Men nu måtte hun i stigende grad lægge øre til synspunkter som ”vi kan jo selv” og ”vi er lige så gode som dem”.

Partistat og tech-innovation eksisterer side om side

Hvad er der sket i Kina, siden misundelsens tid er forbi, og den kinesiske drøm er ved at tage form som et både mere opnåeligt og mere efterstræbelsesværdigt alternativ end den amerikanske?

En afgørende faktor er uden tvivl Xi Jinping. Sammenlignet med den noget kaotiske Trump-administration fremstår Xi som både visionær og internationalt orienteret.

Han taler om en ny og fremtrædende rolle for Kina i verdenssamfundet, og det smitter helt sikkert af på alle niveauer af det kinesiske samfund.

Men et andet vigtigt element, tror jeg, relaterer sig til innovation. Som Harvard-professor Michael Szonyi sagde på en konference i New York i sidste måned, har mange i USA (og måske i Vesten generelt) ment, at Kina skulle blive som os for at kunne konkurrere med os.

Den overbevisning har kinesiske virksomheder og forskere imidlertid – specielt de sidste par år – arbejdet hårdt for at mane i jorden.

Kina er i dag en af verdens førende nationer inden for innovativ forskning i kvantefysik, kunstig intelligens og ansigtsgenkendelse, og dette spring fremad er sket, samtidig med at Xi Jinping har strammet sit tag om magten og øget propagandaen og censuren.

En buket af tech-stjerner

Ideen om det kinesiske systems potentiale og konkurrencedygtighed er for alvor ved at manifestere sig i Kina.

De nuværende bannerførere for ideen er, ud over Xi Jinping selv, en række kinesiske tech-virksomheders chefer. Vesten er allerede bekendt med Jack Ma, chefen for Alibaba, og vi er også ved at få øjnene op for Pony Ma, chefen for Tencent og Asiens næstrigeste mand.

Men de to er faktisk kun toppen af isbjerget. På niveauet under de to Ma’er (som ikke er i familie) er der en lang række iværksættere, der nyder stor bevågenhed og anerkendelse i Kina.  

I december sidste år var flere af Kinas tech-CEO’s samlet ved den årlige internetkonference i Wuzhen, hvor Apples Tim Cook og Googles Sundar Pichai også optrådte.

Under konferencen mødtes de kinesiske iværksættere til en middag, som blev foreviget på et billede, der gik viralt på de sociale medier i Kina (herover i en version fra China Channel med navne og virksomheder).

Der var både repræsentanter fra en ’gammel’ mastodont som Lenovo og startups som JD.com (kinesisk Amazon), Meituan-Dianping (leverandør af alt i convenience til det moderne storbymenneske), Didi-Chuxing (Kinas svar på Uber), Xiaomi (mobilproducent), Mobike (delecykler), Toutiao (AI-genereret og personaliseret indholdstjeneste) samt en masse VC’er og ’chefen for det hele’ aka. Tencents Pony Ma.

 

Specielt startup-virksomhederne repræsenterer en gruppe fremadstormende unge kinesiske entreprenører, som ikke lader til at se nogen modsætning mellem innovative økosystemer og et autoritært centralistisk styre.

Tværtimod er der uden tvivl nogle af dem, der ligesom Jack Ma mener, at det kinesiske system udgør en konkurrencefordel.

Langt de fleste af disse virksomheder er ikke ’born global’, men er Kina-centrerede. Det giver god mening, for det er her, væksten er, og det er det marked, de kender.

Men de lavthængende frugter er efterhånden snuppet i Kina, og flere kinesiske tech-virksomheder søger mod udlandet. Det varer nok lidt, før vi for alvor ser dem i Danmark, men i Indien sælger Xiaomis mobiltelefoner bedre end både Apples og Samsungs.

Imens er Tencent og Alibaba i gang med at udrulle deres mobilbaserede betalingsservices i Sydøstasien.

Danske kompetencer er stadig relevante

Tilsammen betyder udviklingen, at Kina anno 2018 i langt mindre grad end tidligere kigger mod USA med misundelse.

Selvfølgelig er der stadig områder, hvor der er forskel på udviklingsniveauet, og derfor områder, hvor Kina stadig kan hente stor inspiration i udlandet – også i Danmark.

Men helt grundlæggende oplever vi i disse år et skift i kinesernes selvopfattelse og en fornyet tro på det kinesiske systems levedygtighed og konkurrenceevne, både når det gælder forskning/uddannelse og innovation.

Det er endnu for tidligt at sige, hvilken betydning udviklingen vil få for ICDK Shanghais aktiviteter og de projekter, som vi er involveret i sammen med danske og kinesiske partnere.

Dog er der ikke noget, som p.t. tyder på, at vi får mindre at lave. Tværtimod. Danmark er ikke på samme måde som USA et land, Kina konkurrerer direkte med. Samtidig er vi førende på en lang række områder såsom grøn energi, fødevaresikkerhed og digitalisering, hvor kineserne har utroligt store udfordringer.

Derudover baserer vores omfattende strategiske partnerskabsaftale, som fejrer 10-årsjubilæum i 2018, sig grundlæggende på en ide om ligeværdigt samarbejde og respekt.

Og netop de værdier vil stå helt centralt i de kommende år, når Kina for alvor lægger misundelsens tid bag sig.

Forrige artikel Fremtiden er ikke bare en digital kopi af fortiden Fremtiden er ikke bare en digital kopi af fortiden Næste artikel Humanister er guld værd – de fatter det bare ikke selv Humanister er guld værd – de fatter det bare ikke selv