Silicon Valley? Meh … I Kina er misundelsens tid forbi

For en ny generation af kinesiske iværksættere er det ikke længere drømmen om Silicon Valley, der trækker. De ser USA som den tunge gigant og Kina som den agile startup – og måske er der noget om snakken.

I mange år kiggede kineserne mod USA med en vis form for misundelse. Primært pga. den høje levestandard og muligheden for at ’make it big time’ og udleve den amerikanske drøm.

Specielt Silicon Valley tiltrak sig meget opmærksomhed og havde ry for at være det sted, hvor man var bedst stillet, hvis man skulle gøre drømmen til virkelighed og starte egen virksomhed.

Det samme gjaldt de amerikanske universiteter med Harvard, MIT og Berkeley i spidsen; de var adgangsbilletten til en lys fremtid.

Ovenstående er skrevet i datid, for der er faktisk tegn på, at kinesernes syn på USA er ved at ændre sig.

For nylig publicerede Wall Street Journal en artikel med titlen ’For these entrepreneurs, Silicon Valley is, like, lame’.

Journalisten havde fulgt en gruppe unge kinesiske entreprenører på et besøg i San Francisco. Og selv om entreprenørerne var imponerede over nogle af de forretningsideer, de blev præsenteret for, var det overordnede indtryk alligevel skuffende.

For de besøgende fremstod innovationsmekkaet i Californien udynamisk, og VC’erne virkede langt mindre investeringsvillige.

De sammenlignede med deres hjemmebaner i Beijing, Shanghai og Shenzhen og konkluderede, at USA er som en stor veletableret virksomhed, mens Kina minder mere om en agil startup, hvor beslutninger tages langt hurtigere, og der er kortere fra tanke til handling.

Lignende overvejelser finder man også andre steder i Kina.

I efteråret besøgte jeg en kinesisk professor, som i mange år har arbejdet både strategisk og politisk med udviklingen af kinesiske universiteter – ikke mindst ved at styrke det internationale samarbejde, som også har været en hjørnesten i hendes eget universitets udvikling.

Hun fortalte, at det var blevet nødvendigt at argumentere for vigtigheden af at samarbejde med selv prestigefyldte amerikanske universiteter, når hun diskuterede universitetsudvikling med sine kolleger.

Indtil for nylig, forklarede hun, havde det været utænkeligt. Men nu måtte hun i stigende grad lægge øre til synspunkter som ”vi kan jo selv” og ”vi er lige så gode som dem”.

Partistat og tech-innovation eksisterer side om side

Hvad er der sket i Kina, siden misundelsens tid er forbi, og den kinesiske drøm er ved at tage form som et både mere opnåeligt og mere efterstræbelsesværdigt alternativ end den amerikanske?

En afgørende faktor er uden tvivl Xi Jinping. Sammenlignet med den noget kaotiske Trump-administration fremstår Xi som både visionær og internationalt orienteret.

Han taler om en ny og fremtrædende rolle for Kina i verdenssamfundet, og det smitter helt sikkert af på alle niveauer af det kinesiske samfund.

Men et andet vigtigt element, tror jeg, relaterer sig til innovation. Som Harvard-professor Michael Szonyi sagde på en konference i New York i sidste måned, har mange i USA (og måske i Vesten generelt) ment, at Kina skulle blive som os for at kunne konkurrere med os.

Den overbevisning har kinesiske virksomheder og forskere imidlertid – specielt de sidste par år – arbejdet hårdt for at mane i jorden.

Kina er i dag en af verdens førende nationer inden for innovativ forskning i kvantefysik, kunstig intelligens og ansigtsgenkendelse, og dette spring fremad er sket, samtidig med at Xi Jinping har strammet sit tag om magten og øget propagandaen og censuren.

En buket af tech-stjerner

Ideen om det kinesiske systems potentiale og konkurrencedygtighed er for alvor ved at manifestere sig i Kina.

De nuværende bannerførere for ideen er, ud over Xi Jinping selv, en række kinesiske tech-virksomheders chefer. Vesten er allerede bekendt med Jack Ma, chefen for Alibaba, og vi er også ved at få øjnene op for Pony Ma, chefen for Tencent og Asiens næstrigeste mand.

Men de to er faktisk kun toppen af isbjerget. På niveauet under de to Ma’er (som ikke er i familie) er der en lang række iværksættere, der nyder stor bevågenhed og anerkendelse i Kina.  

I december sidste år var flere af Kinas tech-CEO’s samlet ved den årlige internetkonference i Wuzhen, hvor Apples Tim Cook og Googles Sundar Pichai også optrådte.

Under konferencen mødtes de kinesiske iværksættere til en middag, som blev foreviget på et billede, der gik viralt på de sociale medier i Kina (herover i en version fra China Channel med navne og virksomheder).

Der var både repræsentanter fra en ’gammel’ mastodont som Lenovo og startups som JD.com (kinesisk Amazon), Meituan-Dianping (leverandør af alt i convenience til det moderne storbymenneske), Didi-Chuxing (Kinas svar på Uber), Xiaomi (mobilproducent), Mobike (delecykler), Toutiao (AI-genereret og personaliseret indholdstjeneste) samt en masse VC’er og ’chefen for det hele’ aka. Tencents Pony Ma.

 

Specielt startup-virksomhederne repræsenterer en gruppe fremadstormende unge kinesiske entreprenører, som ikke lader til at se nogen modsætning mellem innovative økosystemer og et autoritært centralistisk styre.

Tværtimod er der uden tvivl nogle af dem, der ligesom Jack Ma mener, at det kinesiske system udgør en konkurrencefordel.

Langt de fleste af disse virksomheder er ikke ’born global’, men er Kina-centrerede. Det giver god mening, for det er her, væksten er, og det er det marked, de kender.

Men de lavthængende frugter er efterhånden snuppet i Kina, og flere kinesiske tech-virksomheder søger mod udlandet. Det varer nok lidt, før vi for alvor ser dem i Danmark, men i Indien sælger Xiaomis mobiltelefoner bedre end både Apples og Samsungs.

Imens er Tencent og Alibaba i gang med at udrulle deres mobilbaserede betalingsservices i Sydøstasien.

Danske kompetencer er stadig relevante

Tilsammen betyder udviklingen, at Kina anno 2018 i langt mindre grad end tidligere kigger mod USA med misundelse.

Selvfølgelig er der stadig områder, hvor der er forskel på udviklingsniveauet, og derfor områder, hvor Kina stadig kan hente stor inspiration i udlandet – også i Danmark.

Men helt grundlæggende oplever vi i disse år et skift i kinesernes selvopfattelse og en fornyet tro på det kinesiske systems levedygtighed og konkurrenceevne, både når det gælder forskning/uddannelse og innovation.

Det er endnu for tidligt at sige, hvilken betydning udviklingen vil få for ICDK Shanghais aktiviteter og de projekter, som vi er involveret i sammen med danske og kinesiske partnere.

Dog er der ikke noget, som p.t. tyder på, at vi får mindre at lave. Tværtimod. Danmark er ikke på samme måde som USA et land, Kina konkurrerer direkte med. Samtidig er vi førende på en lang række områder såsom grøn energi, fødevaresikkerhed og digitalisering, hvor kineserne har utroligt store udfordringer.

Derudover baserer vores omfattende strategiske partnerskabsaftale, som fejrer 10-årsjubilæum i 2018, sig grundlæggende på en ide om ligeværdigt samarbejde og respekt.

Og netop de værdier vil stå helt centralt i de kommende år, når Kina for alvor lægger misundelsens tid bag sig.

Forrige artikel Fremtiden er ikke bare en digital kopi af fortiden Fremtiden er ikke bare en digital kopi af fortiden Næste artikel Humanister er guld værd – de fatter det bare ikke selv Humanister er guld værd – de fatter det bare ikke selv
Google vil levere varer med droner i Finland

Google vil levere varer med droner i Finland

Til foråret begynder Googles søsterselskab Wing at levere varer i Finland med droner. Wing har drevet servicen som et forsøg i Australien og USA og har leveret tusinder af pakker.
Nu skal tjenesten prøves af i et koldere klima.

Sydkorea henter inspiration i den nordiske velfærdsmodel

Sydkorea henter inspiration i den nordiske velfærdsmodel

Sydkoreas store satsninger på teknologiudvikling og innovation har båret landet frem til en plads som teknologisk og innovationsmæssig supermagt. Men Sydkorea er også blevet et meget ulige land. Derfor forsøger præsident Moon Jae-in at skubbe i retning mod en ”velfærdsstat light” med højere lønninger, større social sikkerhed og grøn omstilling.

Manhattans trafikmønstre ligner et bankende hjerte

Manhattans trafikmønstre ligner et bankende hjerte

Gode visualiseringer formår at gøre det usynlige synligt. Enorme samlinger af data kan gøres overskuelige, så man pludselig ser mønstre i informationerne og kan forstå en situation på et mere overordnet plan.

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Ved at bygge boligkvarterer, kontorbygninger og hele bydele på store, flydende pramme kan man afhjælpe noget af pladsmanglen i verdens storbyer, mener en hollandsk arkitekt. I det statslige norske energiselskab Equinor undersøger man, om flydende byer kan være en stor ny forretningsmulighed.

Nybyggerne på havet

Nybyggerne på havet

Seasteading Institute arbejder på at skabe kolonier til søs, fri for statsmagtens indblanding. Silicon Valley milliardæren Peter Thiel støtter projektet, der nu vil opstille de første flydende bygninger i Fransk Polynesien.

Microsoft CEO håber på et globalt GDPR

Microsoft CEO håber på et globalt GDPR

GDPR er et af de få eksempler på at EU har formået at præge udviklingen af den digitale økonomi. Ved Davos-mødet for nylig meldte Microsofts CEO ud, at han gerne så en lignende regulering på globalt niveau.

Nye spilleregler, nye udfordringer, nye kompetencer

Nye spilleregler, nye udfordringer, nye kompetencer

I denne uge forsøger vi at forstå hvad der ligger efter industrisamfundet.
Det er tydeligt at masseproduktion af fysiske genstande ikke bliver det, der driver den næste bølge af vækst – hverken hvad angår arbejdspladser, økonomien eller værdien for forbrugerne.

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

3D-print gør det muligt at skabe værdi på tværs af de sædvanlige forretningsområder. Det skal man forstå, hvis man for alvor vil udnytte fordelene ved teknologien, siger Tue Mantoni, tidligere CEO for Triumph Motorcycles og B&O. 

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Livslang læring er afgørende, hvis vi skal drage nytte af nye teknologier. Sådan lyder det fra to topøkonomer, hvis analyse lagde en af grundstenene under Disruptionrådets arbejde. Nu håber de, at politikerne og virksomhederne husker udfordringen: At det kræver massiv omskoling, når 40 procent af arbejdsopgaverne bliver automatiseret.

Den tyske industri skal lære at lytte til forbrugerne

Den tyske industri skal lære at lytte til forbrugerne

Industri 4.0 begrebet opstod i Tyskland, hvor man er langt fremme med at koble både maskiner og virksomheder tæt sammen i ekstremt tæt koordinerede værdikæder. Den næste udfordring bliver at få forbrugerne med i kommunikationen.

De forlader nu industrisamfundet…

De forlader nu industrisamfundet…

Den type værdi, vi producerer, og måden, vi organiserer værdiskabelsen på er så forskellige fra traditionel masseproduktion at det snart ikke giver mening at tale om ”industri” længere.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Industrisamfundet synger på sidste vers

Den industrielle økonomi er gået fra 1.0 til 4.0 – fra kulkraft og dampmaskiner til digital koordination af alle aspekter af produktionen. Nu er vi ved at bevæge os så langt fra den oprindelige form for masseproduktion, at det ikke længere giver mening at kalde det industri.

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Vi er knap nået i gang med industri 4.0, men Universal Robots' tekniske direktør og medstifter Esben Østergaard har allerede blikket rettet mod fremtidens produktionsform. Han forventer, at avancerede robotter i fremtiden vil frisætte og støtte mennesker i en form for fremstilling, der er præget af personlighed, håndværk og variation snarere end masseproduktion.

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

INVITATION: Kom til læsermøde den 6. februar og deltag i debatten om Danmarks og den teknologiske fremtid med bl.a. Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, formanden for ATV’s tænketank, professor Maja Horst, og Mandag Morgens redaktør for digital omstilling, Peter Hesseldahl.

Googles etiske vagthund

Googles etiske vagthund

Sidste år lancerede Google en række etiske principper for brug af kunstig intelligens – og startede en afdeling til at håndhæve dem.
Måske kan open source hardware være en mulighed for danske producenter.

Er fremtidens danske fremstillingsvirksomhed open source?

Er fremtidens danske fremstillingsvirksomhed open source?

Der er en open source revolution på vej. Elon Musk og hans virksomhed Tesla har smidt patenterne til side og givet andre adgang til deres teknologi. Også giganter som Google, Facebook, Microsoft og IBM vælger ofte at frigive kildekoden til deres software. 
I den næste bølge af open source produkter handler det om fysiske produkter, som enhver kan kopiere og forbedre.

Datavisualisering skaber ny velfærd i Gladsaxe

Datavisualisering skaber ny velfærd i Gladsaxe

I Gladsaxe Kommune har data forladt regnearkene og indtaget storskærmene i både direktion og jobcenter, så de bliver synlige og brugbare for alle, også de borgere, det hele handler om. Visualiseringerne udvikles af en særlig enhed for Datadrevet Forretningsudvikling.

Topchefers fokus på data hjælper unge i arbejde

Topchefers fokus på data hjælper unge i arbejde

En gang om måneden gennemgår direktion i Gladsaxe Kommune en tsunami af data for at følge udviklingen på 29 vigtige udvalgte områder. De diskuterer og justerer kursen, hvis udviklingen går i den forkerte retning. Mandag Morgen sad med ved bordet på direktionens første møde i år.

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

Den kreative sektor i Danmark boomer og klarer sig målt på eksportvækst bedre end andre sektorer. Alligevel tøver politikerne med at anerkende vækstpotentialet, lyder kritikken. Det sker imidlertid i lande som Holland, Storbritannien og Finland.

LEO Pharma-app diagnosticerer hudsygdomme bedre end lægen

LEO Pharma-app diagnosticerer hudsygdomme bedre end lægen

Inden længe vil mange hudsygdomme kunne blive diagnosticeret af en app på din smartphone med stor præcision. Ifølge LEO Innovation Lab, der udvikler en app til formålet, er kunstig intelligens og øget patientinddragelse en vigtig del af fremtidens sundhedssystem.

Kvantecomputere kan drive den næste IT-revolution

Kvantecomputere kan drive den næste IT-revolution

Der kan gå ti-tyve år før kvantecomputerne er klar, men der bliver brug for dem.
Film, musik og computerspil er en stor dansk eksportsektor, men på mange måder stadig meget umodent organiseret.

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Vi har vænnet os til, at computere og alt, hvad der har med digital teknologi at gøre, bliver bedre, hurtigere og billigere år for år. Men hvis udviklingen skal fortsætte, er der snart behov for at skifte til helt nye teknologier. Den mest lovende er kvantecomputere.

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danmark er sammen med Bulgarien og Luxembourg snart de eneste EU-lande i Europa uden statsstøtte til film- og animationsbranchen. Det koster på ordrebogen. Venstres erhvervsordfører erkender, at man kan blive nødt til at følge trop og uddele millioner i statsstøtte til internationale filmgiganter.

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Sybo Games er en dansk spilvirksomhed med vækstpotentiale. Men bl.a. jagten på talenter er en udfordring, siger CEO Mathias Gredal Nørvig, der er formand for den nye forening Vision Denmark.

Den næste bølge af deletransport er på vej

Den næste bølge af deletransport er på vej

Der kommer masser af nye dele-cykler og dele-løbehjul til Danmark – men i andre byer bliver de smidt ud.
Virtual Reality kan give en enestående naturoplevelse, men det er ny form for natur.

Globalt slagsmål om deletransport

Globalt slagsmål om deletransport

Udlejning af cykler og elektriske løbehjul er på ganske få år blevet en global milliardforretning, og markedet domineres af techgiganter fra Kina og USA. Men også en lille dansk spiller gør sig bemærket med sine orange cykler i flere af Europas hovedstæder.