SIRI-kommission: Danskerne skal have et ‘app-otek’

Danmarks unikke datasæt skal udnyttes, og apps på smartphones skal bruges aktivt til at holde borgerne sunde. Det var budskabet, da SIRI-kommissionen fremlagde deres anbefalinger om, hvordan Danmark kan udvikle et velfungerende højteknologisk sundhedsvæsen.

Kunstig intelligens skal forbedre og effektivisere kommunikationen mellem borger og sundhedsvæsen. Data fra sundhedsapps på smartphones skal være en fast del af proceduren, når en borger har brug for behandling. Men der skal være tydelig transparens mellem sundhedsvæsnet og borgeren. 

Det er hovedbudskabet i den samlede pakke med forslag og anbefalinger til regeringen, som SIRI-kommissionen fremlagde for 140 tilhørere i Fællessalen på Christiansborg fredag i sidste uge.

Et af forslagene fra kommissionen omhandler kost- og trænings-apps. Sådanne apps kan måle alt fra blodsukker, holde øje med kondital og aflæse sygdomme, og den viden, som blandt andet private virksomheder indsamler, bør bruges aktivt sammen med mere traditionelle datasæt som eksempelvis patientjournaler.




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu