Det skal virke for virksomhederne

Står valget mellem en plan, der virker i praksis, og en ambitiøs plan  der ikke gør, så vælger Claus Stig Pedersen altid den, der lader sig omsætte til virkelighed. Trods titler som både ph.d. og adj. professor på visitkortet, så er Novozymes’ ansvarlige for bæredygtighed aldrig i tvivl om, at succeskriteriet er, at planen hellere skal fungere end være forkromet. For ifølge Claus Stig Pedersen er den største og vigtigste driver i at skabe en bæredygtig fremtid, at det kan give resultater i virksomhederne.

”Jeg er pragmatisk anlagt. Min styrke er at skabe forbindelser mellem den store bæredygtighedsagenda og den forretningsmæssige virkelighed. Selv om jeg har en lang uddannelse og har læst en masse, så er det vigtigste at skabe redskaber og aktiviteter, der virker for erhvervslivet hver dag,” siger Claus Stig Pedersen.

[graph title="Claus Stig Pedersen" caption=" " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/c0a2c-claus-stig-pedersen_0.jpg" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/97021-claus-stig-pedersen_0.jpg" text="Navn og stilling: Claus Stig Pedersen, direktør, ansvarlig for bæredygtighed, Novozymes, ph.d. og adjungeret professor ved Aalborg Universitet."] [/graph]

Og han har skabt store forandringer. Selv om han er ukendt i offentligheden, er Claus Stig Pedersen en af de forandringskræfter, der i 2013 gjorde en væsentlig forskel for den grønne omstilling. Med dansk afsæt i Novozymes, men med global effekt igennem FN’s praktiske virksomhedsrådgivning fra 60 centre overalt på kloden.

Novozymes har en nøglerolle i FN-initiativet, Sustainable Energy for All, og FN’s industrielle udviklingsorganisation UNIDO Green Industry Platform. Sidstnævnte har Claus Stig Pedersen været meddesigner på. Novozymes sidder i platformens panel af rådgivere. Formålet med Green Industry Platform er at fremme brugen af allerede tilgængelige renere teknologier i stor skala og stor hastighed.

”Der er så meget, vi kan gøre med den teknologi, vi i dag har til rådighed. Og der er et enormt behov for at få det gjort. Og der skal hjælp til fra alle interessenter, så mere kan ske i et større omfang,” siger Claus Stig Pedersen.

I front på grønt ansvar

Han stod på scenen ved lanceringen af FN’s Green Industry Platform under klimatopmødet i Rio de Janeiro i 2012. Arbejdet tog for alvor fart i 2013. I dag er der etableret en stærk koalition af aktører fra industrien, der driver konkrete forbedringer i industriproduktionen i udviklingslandene. En væsentlig ressource er de 60 centre for renere produktion placeret rundt om i verden, der rådgiver industrien og yder praktisk hjælp til virksomheder om brugen af renere teknologi.

”Det her er ikke kun rapporter og guidelines, men praktisk hjælp ude på jorden i virksomhederne,” siger Claus Stig Pedersen.

I 2013 fik Novozymes mandat fra FN-initiativet “Sustainable Energy for All” til at stå for at samle og drive en global koalition af stærke partnere og kompetencer inden for området bioenergi. I løbet af kort tid forventes FN at melde ud, hvilke løsninger man her fra officielt hold vil anbefale som dem, der kan sikre bæredygtig energi for alle. Novozymes satser på, at bioenergi bliver en af dem.

Når det bliver FN’s officielle anbefaling, at bioenergi skal bidrage til at sikre bæredygtig energi til hele kloden, så kommer der for alvor gang i forandringerne, mener Claus Stig Pedersen. For med FN-stemplet følger investeringer fra udviklingsbankerne, som kan løfte en væsentlig del af risikoen for de private investorer.

For Claus Stig Pedersen betyder det, at 2013 for alvor var året, hvor fundamentet i FN-initiativerne kom på plads. Selv er han dog først rigtig tilfreds, når de mange møder og enigheden i FN-regi betyder investeringer, handlinger og konkrete forandringer ude på de enkelte fabrikker.

”Mit eget succeskriterium er, at der konkret og fysisk laves energi- og vandoptimering i eksempelvis Kinas tekstilproduktion som følge af det arbejde, vi har lavet. Min vurdering er, at vi vil se konkrete projekter i løbet af 2014, der vil levere den slags resultater.”

På mission for samfundsansvar

Novozymes med Claus Stig Pedersen er også en af de 50 virksomheder i verden, som deltager i FN’s Global Compact LEAD, der er en platform for lederskab inden for virksomheders samfundsansvar. De 50 virksomheder er med til at hæve barren for, hvad man kan forvente af virksomheder inden for ansvarlig virksomhedsdrift. Claus Stig Pedersen rejser derfor rundt i verden og inspirerer andre virksomheder med erfaringerne fra Novozymes’ arbejde med effektive mål inden for bæredygtighed.

Arbejdet i FN rækker ud over det interne arbejde i Novozymes. Claus Stig Pedersen og hans medarbejdere er rykket fra en stabsfunktion over til at være en integreret del af forretningen og en afgørende faktor i udviklingen af fremtidens forretning for Novozymes. Her spiller arbejdet i FN ifølge Claus Stig Pedersen en afgørende rolle for at drive forandringer i større skala.

”Ingen kan alene flytte de helt store sten. Det er nødt til at ske i partnerskab mellem virksomheder, organisationer, investorer og politikere. Intet kommer gratis, og når det lykkes for os at skabe konkret forandring, så er det, fordi alle i partnerskabet engagerer og forpligter sig,” som han siger.

Claus Stig Pedersen er drevet af passionen for bæredygtig udvikling. For snart tyve år siden tog han et sabbatår fra studierne og rejste til Østen. Her så han med egne ord ”mennesker og miljø, der led”. Det frustrerede ham. Siden forsøgte han sig både i græsrodsverdenen og i det politiske miljø for at finde det sted, hvor han personligt kunne gøre størst forskel. Og det bragte ham til erhvervslivet.

”Jeg kunne ikke se, at jeg andre steder end i erhvervslivet virkelig kunne gøre en forskel for at fremme mere bæredygtighed. Det blev min mission,” siger Claus Stig Pedersen.

Forrige artikel Værdifulde ledere bag næste globale bølge Værdifulde ledere bag næste globale bølge Næste artikel Hun fik os til at stoppe op inden skraldespanden
Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Det indiske marked kan virke overvældende. Inden for få hundrede kilometer kan sprog, kultur og kvaliteten af infrastrukturen ændre sig markant. Det er komplekst og kaotisk, men for udviklere af kunstig intelligens er Indiens diversitet også en rig kilde til data.

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

I en bestseller bog fra 1999 gav den amerikanske opfinder Ray Kurzweil en række konkrete bud på udviklingen i 2019.

Men holder hans forudsigelser? Vi ser på, hvordan det faktisk gik.

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Internationale forskere dokumenterer i en ny FN-rapport, at vi er ved at tabe verdensmålene, og foreslår en hurtig, barsk og effektiv genopretningsplan. Det konfronterer virksomheder i hele verden med skelsættende og eksistentielle valg.

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Bruttonationalproduktet er i dag det vigtigste mål for, hvordan det går med økonomien i et land. Men der er voksende bevidsthed om problemerne med at styre efter et mål, som hverken afspejler miljøets tilstand, sociale forhold eller værdien af den hastigt voksende digitale økonomi. Flere steder, herunder i Danmark, arbejdes der på alternative eller supplerende mål.

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

De fleste chefer tror, at de har alle svarene. Men de bedste chefer formår at stille spørgsmål, der inspirerer til nytænkning. Her er seks råd til, hvordan du kan stille bedre spørgsmål.  

Gør Danmark til talenternes stormagt

Gør Danmark til talenternes stormagt

KOMMENTAR: Visionen om Danmark som talenternes stormagt er et oplagt og nødvendigt “velfærdsløfte” til næste generation. Det er også en mulighed for at undgå en kompetencenedslidning af fremtidens arbejdskraft og bør være et hovedpunkt i næste regeringsgrundlag.

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

En af klodens største klimasyndere er stort set gået under radaren, når politikerne taler grønne afgifter og regulering. Men nu er alle Mette Frederiksens støttepartier klar til at bruge afgifter til at sætte en bremse på tøjforbruget.