Skaler lige den virksomhed!

Dansk udviklet software kan hjælpe iværksættere med at slå igennem på det globale marked. Men hvad skal der egentlig til for at accelerere en virksomhed og udforske dens maksimale vækstpotentiale?

Gode råd kommer man langt med. Særligt når man som ny virksomhed leder efter den gyldne kombination af opsigtsvækkende innovation, godt design og en investeringsattraktiv profil, har man brug for en hjælpende hånd. Derfor har et nyt dansk acceleratorprogram netop set dagens lys; SCALEit.

Ideen er her at hjælpe unge virksomheder med at forme strategier for de globale markeder, blive investeringsattraktiv og give adgang til det rette netværk af partnere, mentorer, kunder og investorer i det internationale vækstområde Silicon Valley. Det er nemlig disse ingredienser, der udgør den eftertragtede ret på menukortet, global succes.

Men hvad skal der egentlig til for at accelerere en virksomhed og udforske dens maksimale vækstpotentiale? Godt inspireret af det nye danske vækstprogram kommer her tre vigtige ting en start-up skal krydse af på listen:

Skalerbar. Vi har en rigtig god opstarts-rate i Danmark. Mange iderige opstarts-projekter ser dagens lys hvert år. Og det er godt! Hvorvidt disse start-ups bliver sunde niche-forretninger eller internationale vækstvirksomhed kommer i høj grad an på forståelsen for, hvordan man gør sit produkt skalerbart. Det handler om at udvikle sit produkt sådan, at volumen kan øges uden at prisen stiger tilsvarende. Hvis du i dag sælger 10 enheder, skal du kunne skalere til 1000 enheder uden at dine produktionsomkostninger stiger proportionalt. Og hvorfor er det så så vigtigt? At have øje for et skalerbart produkt er at have øje for det globale marked. Hvis du kan skalere dit produkt eller din service står du bedre rustet til at blive en international spiller, fordi din virksomhed er gearet til at udforske vækstpotentialet til fulde.

Investeringsattraktiv. Den næste faktor kan vi kalde ’the money game’. Altså, det at tage investering ind udefra. For at blive en international spiller har langt de fleste virksomheder på et tidspunkt brug for finansiering for at komme i det høje vækstgear. Derfor må man uundgåeligt stille sig selv spørgsmålet: Hvordan bliver min virksomhed investeringsattraktiv?

Og det bedste råd til det spørgsmål er, at man ikke skal sidde fast i spørgsmålet om, hvad ens virksomhed skal bruge investering til, men i stedet fokusere på, hvad investoren kan få ud af virksomhed. Det kan siges meget klart: Investorer leder efter ’return of investment’. Og hvordan sikre man så det? Her kan man med fordel skæve til den bevægelse, som vokser sig stærk i Silicon Valley for tiden. Lean Startup-bevægelsen advokerer for, at iværksættere kommer så langt som muligt med produktet, inden de tager penge ind udefra. Ideelt set skal iværksætteren kunne lave en blød launch af sit opstartsprojekt for at få værdifuld feedback fra kerne-interessenter (kunder og potentielle partnere). Ideen er her, at du tidligt i processen, og selvom dit produkt ikke er optimalt udviklet, deler dit produkt og din ide med omverden for at kunne indarbejde input og kritik. Med denne tilgang kan man tidligt i udviklingsprocessen justere produktet efter behovet og derved oparbejde en stærk validering af opstartsprojektet. Det er smart, da det på den måde kommer ud over egne kæpheste og åbner op for, hvad vi kan kalde den offentlige mening. Og hele humlen er, at virksomheden bliver mere investeringsattraktiv med et produkt, der er testet hos og bygget efter kunder, brugere og potentielle partnere.

Netværk. Det lyder som en nem ting at krydse af listen. Gode forbindelser – tjek. Det at pleje sit netværk er imidlertid mere end at kende de rette folk. At have et godt netværk er lig med at være en god netværker. I Silicon Valley, hvor jeg bor, er ’networking’ en af de mest grundlæggende evner. Netværket er alt her – det åbner døre, giver værdifuld indsigt og kan være forskellen mellem en succes og fiasko for en start-up.

Og det store fokus på netværk og gode netværkere kan Danmark lære en del af. At pleje sit netværk handler nemlig ikke så meget om at tage, men mere om at give – og gerne give forlods. På bedste Kennedy’sk maner kan man sige, at det at have et stærkt netværk starter med dig selv: Spørg ikke hvad dit netværk kan gøre for dig, men hvad du kan tilbyde dit netværk! Den holdning er i den grad et opgør med noget-for-noget kulturen, og vil i øvrigt betyde, at iværksætter-miljøet i Danmark ville blive en del mere åbent og imødekommende. Og det ville være en gevinst hele vejen rundt.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Dansk talentmasse som accelerator for vækst Næste artikel Rift om danske ingeniørtalenter
Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Det indiske marked kan virke overvældende. Inden for få hundrede kilometer kan sprog, kultur og kvaliteten af infrastrukturen ændre sig markant. Det er komplekst og kaotisk, men for udviklere af kunstig intelligens er Indiens diversitet også en rig kilde til data.

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

I en bestseller bog fra 1999 gav den amerikanske opfinder Ray Kurzweil en række konkrete bud på udviklingen i 2019.

Men holder hans forudsigelser? Vi ser på, hvordan det faktisk gik.

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Internationale forskere dokumenterer i en ny FN-rapport, at vi er ved at tabe verdensmålene, og foreslår en hurtig, barsk og effektiv genopretningsplan. Det konfronterer virksomheder i hele verden med skelsættende og eksistentielle valg.

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Bruttonationalproduktet er i dag det vigtigste mål for, hvordan det går med økonomien i et land. Men der er voksende bevidsthed om problemerne med at styre efter et mål, som hverken afspejler miljøets tilstand, sociale forhold eller værdien af den hastigt voksende digitale økonomi. Flere steder, herunder i Danmark, arbejdes der på alternative eller supplerende mål.

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

De fleste chefer tror, at de har alle svarene. Men de bedste chefer formår at stille spørgsmål, der inspirerer til nytænkning. Her er seks råd til, hvordan du kan stille bedre spørgsmål.  

Gør Danmark til talenternes stormagt

Gør Danmark til talenternes stormagt

KOMMENTAR: Visionen om Danmark som talenternes stormagt er et oplagt og nødvendigt “velfærdsløfte” til næste generation. Det er også en mulighed for at undgå en kompetencenedslidning af fremtidens arbejdskraft og bør være et hovedpunkt i næste regeringsgrundlag.

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

En af klodens største klimasyndere er stort set gået under radaren, når politikerne taler grønne afgifter og regulering. Men nu er alle Mette Frederiksens støttepartier klar til at bruge afgifter til at sætte en bremse på tøjforbruget.