Skaler lige den virksomhed!

Dansk udviklet software kan hjælpe iværksættere med at slå igennem på det globale marked. Men hvad skal der egentlig til for at accelerere en virksomhed og udforske dens maksimale vækstpotentiale?

Gode råd kommer man langt med. Særligt når man som ny virksomhed leder efter den gyldne kombination af opsigtsvækkende innovation, godt design og en investeringsattraktiv profil, har man brug for en hjælpende hånd. Derfor har et nyt dansk acceleratorprogram netop set dagens lys; SCALEit.

Ideen er her at hjælpe unge virksomheder med at forme strategier for de globale markeder, blive investeringsattraktiv og give adgang til det rette netværk af partnere, mentorer, kunder og investorer i det internationale vækstområde Silicon Valley. Det er nemlig disse ingredienser, der udgør den eftertragtede ret på menukortet, global succes.

Men hvad skal der egentlig til for at accelerere en virksomhed og udforske dens maksimale vækstpotentiale? Godt inspireret af det nye danske vækstprogram kommer her tre vigtige ting en start-up skal krydse af på listen:

Skalerbar. Vi har en rigtig god opstarts-rate i Danmark. Mange iderige opstarts-projekter ser dagens lys hvert år. Og det er godt! Hvorvidt disse start-ups bliver sunde niche-forretninger eller internationale vækstvirksomhed kommer i høj grad an på forståelsen for, hvordan man gør sit produkt skalerbart. Det handler om at udvikle sit produkt sådan, at volumen kan øges uden at prisen stiger tilsvarende. Hvis du i dag sælger 10 enheder, skal du kunne skalere til 1000 enheder uden at dine produktionsomkostninger stiger proportionalt. Og hvorfor er det så så vigtigt? At have øje for et skalerbart produkt er at have øje for det globale marked. Hvis du kan skalere dit produkt eller din service står du bedre rustet til at blive en international spiller, fordi din virksomhed er gearet til at udforske vækstpotentialet til fulde.

Investeringsattraktiv. Den næste faktor kan vi kalde ’the money game’. Altså, det at tage investering ind udefra. For at blive en international spiller har langt de fleste virksomheder på et tidspunkt brug for finansiering for at komme i det høje vækstgear. Derfor må man uundgåeligt stille sig selv spørgsmålet: Hvordan bliver min virksomhed investeringsattraktiv?

Og det bedste råd til det spørgsmål er, at man ikke skal sidde fast i spørgsmålet om, hvad ens virksomhed skal bruge investering til, men i stedet fokusere på, hvad investoren kan få ud af virksomhed. Det kan siges meget klart: Investorer leder efter ’return of investment’. Og hvordan sikre man så det? Her kan man med fordel skæve til den bevægelse, som vokser sig stærk i Silicon Valley for tiden. Lean Startup-bevægelsen advokerer for, at iværksættere kommer så langt som muligt med produktet, inden de tager penge ind udefra. Ideelt set skal iværksætteren kunne lave en blød launch af sit opstartsprojekt for at få værdifuld feedback fra kerne-interessenter (kunder og potentielle partnere). Ideen er her, at du tidligt i processen, og selvom dit produkt ikke er optimalt udviklet, deler dit produkt og din ide med omverden for at kunne indarbejde input og kritik. Med denne tilgang kan man tidligt i udviklingsprocessen justere produktet efter behovet og derved oparbejde en stærk validering af opstartsprojektet. Det er smart, da det på den måde kommer ud over egne kæpheste og åbner op for, hvad vi kan kalde den offentlige mening. Og hele humlen er, at virksomheden bliver mere investeringsattraktiv med et produkt, der er testet hos og bygget efter kunder, brugere og potentielle partnere.

Netværk. Det lyder som en nem ting at krydse af listen. Gode forbindelser – tjek. Det at pleje sit netværk er imidlertid mere end at kende de rette folk. At have et godt netværk er lig med at være en god netværker. I Silicon Valley, hvor jeg bor, er ’networking’ en af de mest grundlæggende evner. Netværket er alt her – det åbner døre, giver værdifuld indsigt og kan være forskellen mellem en succes og fiasko for en start-up.

Og det store fokus på netværk og gode netværkere kan Danmark lære en del af. At pleje sit netværk handler nemlig ikke så meget om at tage, men mere om at give – og gerne give forlods. På bedste Kennedy’sk maner kan man sige, at det at have et stærkt netværk starter med dig selv: Spørg ikke hvad dit netværk kan gøre for dig, men hvad du kan tilbyde dit netværk! Den holdning er i den grad et opgør med noget-for-noget kulturen, og vil i øvrigt betyde, at iværksætter-miljøet i Danmark ville blive en del mere åbent og imødekommende. Og det ville være en gevinst hele vejen rundt.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Dansk talentmasse som accelerator for vækst Næste artikel Rift om danske ingeniørtalenter
22 sundhedsklynger skal hjælpe patienter fra sygehus til kommuner

22 sundhedsklynger skal hjælpe patienter fra sygehus til kommuner

Sygehuse, kommuner og praktiserende læger skal samarbejde mere om patienterne. De har i ti år mødtes i 22 sundhedsklynger, der erbygget op omkring akutsygehuse i hele landet. Ingen har evalueret klyngernes arbejde. Alligevel kan de få en nøglerolle i en kommende reform.

Derfor er min kalender offentlig

Derfor er min kalender offentlig

En åben kalender fremmer gennemsigtighed i hele firmaet, tvinger dig til at tage stilling til hvert punkt i din tidsplan og gør dig lettilgængelig, skriver iværksætter David Kalt.

Kina vil have verdens smarteste byer

Kina vil have verdens smarteste byer

KOMMENTAR: Kina er i fuld gang med at samle alle tænkelige data fra sensorer, kameraer og mobiltelefoner i byrummet sammen og skabe smart cities. Det sker i et tæt samarbejde mellem myndighederne og de store tech-virksomheder.

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

KOMMENTAR: Det er efterhånden bredt anerkendt, at virksomhedskultur er nøglen til at tiltrække og fastholde de rigtige medarbejdere. Her er, hvordan vi arbejder med det i Milestone Systems.

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

I en gennemført digital offentlig administration behøver borgerne ikke at gøre opmærksomme på deres situation for at blive betjent – systemet ved allerede, at der er et behov. Det er filosofien bag det offentlige system i Estland, hvor man også er opmærksomme på risikoen for kafkaske bivirkninger.

Estland, den digitale stat

Estland, den digitale stat

Efter murens fald gik Estland all in på digitalisering. I dag er Estlands offentlige administration en inspiration for andre.
Færøerne – og flere andre lande – har overtaget softwaren bag systemet.

Estland er Europas digitale frontløber

Estland er Europas digitale frontløber

Estland har siden sovjettiden satset hårdt på digital teknologi som vejen til udvikling og vækst. Den offentlige sektors tjenester er blandt de mest avancerede i verden og på mange måder foran de tjenester, vi har i Danmark. Og borgerne har kontrol over egne data – og hvem der tilgår dem.

Færøerne har valgt den estiske model

Færøerne har valgt den estiske model

Da Færøerne i 2015 lavede en digitaliseringsstrategi, valgte de at bruge Estlands X-road som den grundlæggende infrastruktur for udveksling af data i det offentlige. Tendensen peger mod større integration og dataudveksling mellem de nordiske landes systemer.

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Den danske offentlige sektor ligger i den internationale top, hvad digitalisering angår. I de nærmeste år skal tjenesterne forbedres yderligere gennem den såkaldte digitaliseringspagt. Mange af de kommende digitale tilbud svarer til tjenester, som allerede findes i Estland.

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

KOMMENTAR: Det havde været på tide at få en digitaliseringsminister, der kunne lægge en kurs for et retfærdigt Danmark på den digitale front. Men i mangel af sådan en, så må man håbe, at statsminister Mette Frederiksen har en plan.

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Det indiske marked kan virke overvældende. Inden for få hundrede kilometer kan sprog, kultur og kvaliteten af infrastrukturen ændre sig markant. Det er komplekst og kaotisk, men for udviklere af kunstig intelligens er Indiens diversitet også en rig kilde til data.

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

I en bestseller bog fra 1999 gav den amerikanske opfinder Ray Kurzweil en række konkrete bud på udviklingen i 2019.

Men holder hans forudsigelser? Vi ser på, hvordan det faktisk gik.

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Halvdelen af klodens befolkning er nu på Internettet

Halvdelen af klodens befolkning er nu på Internettet

Microsoft er det mest værdifulde it-selskab. 39 procent af unge amerikanere er ”næsten konstant online”.

Det – og meget mere – kan man læse i den amerikanske investor Mary Meekers nyeste trendanalyse.

En falsk video med Mark Zuckerburg sætter Facebook i et dilemma

En falsk video med Mark Zuckerburg sætter Facebook i et dilemma

I sidste måned afviste Facebook at fjerne en falsk video med formanden for Repræsentanternes Hus Nancy Pelosi. Nu spreder endnu en falsk video sig på det sociale medie – denne gang af Facebooks egen stifter Mark Zuckerburg. Men vil de fjerne den?