Slip din fantastiske hjerne fri

Avancerede algoritmer styrer i høj grad vores brug af nyheder. Hvis vi vil udfordres og få nye ideer, skal vi gå imod algoritmernes magt og søge alternative veje. Et godt sted at begynde er at droppe Facebook, Google og vores foretrukne nyhedsmedier i en periode.

Til daglig bruger næsten alle danskere internettet til at hente nyheder om verden. Vi læser artikler, søger og klikker ofte på de ting, som vi bliver foreslået som spændende eller sjove nyheder på eksempelvis Facebook, Google eller vores foretrukne nyhedsmedie. Og vi tror, at vi på den måde holder os ajourført om verden og bliver klogere.

Internetaktivisten og iværksætteren Eli Pariser udgav i 2011 en bog, der fik en del opmærksomhed, men langtfra hvad den havde fortjent. Den stillede nemlig skarpt på ét af de helt store paradokser i vor tid: Eksplosionen i indhold og informationer på internettet og den ekstreme begrænsning og selektering, der samtidig finder sted hver eneste dag. En selektering, der vel at mærke er en god forretning for internettets største virksomheder, men en stor bjørnetjeneste i forhold til os som internetbrugere og mennesker.

Parisers bog hedder ’The Filter Bubble’, og hans udgangspunkt er, at vi lever i en digital tid, hvor internetgiganter som Facebook hele tiden forsøger at personalisere vores oplevelse så meget som muligt. Det gør de ved hjælp af omfattende mængder af data om os, kombineret med smarte algoritmer. Og det kunne jo umiddelbart lyde som en god ting – altså at vi får indhold og søgeresultater, der er relevante for os.

Hvor næsten al debatten hidtil har centreret sig om de datasikkerhedsmæssige og juridiske aspekter af denne overvågning og personalisering, er Parisers pointe imidlertid en anden. Han tager i stedet samfundsborgerens, og i denne kontekst erhvervslederens og innovatørens, briller på og spørger:

Er personalisering reelt godt for os, eller skader virksomheder som Facebook, Google og verdens førende nyhedsmedier vores evne til at kunne tænke radikalt nyt og innovativt?

Jeg vil mene, at svaret i hvert fald delvist er sidstnævnte.

Ideer flyder ikke længere frit

Internettet stod i mange år som selve symbolet på ideers mulighed for at flyde frit, men med The Filter Bubble og senere omfattende studier af den digitale udvikling står det pludselig klart, at vi nærmere er på vej imod en tid, hvor vi befinder os i små, unikke og personaliserede informationsuniverser.

Det er universer, hvor vi dagligt præsenteres for behagelige, familiære og affirmative nyheder og fremstillinger af verden. Det gælder ikke kun Facebook, men langt størstedelen af de sociale medier og nyhedssider, som vi benytter os af i hverdagen. Således tager jeg afsæt i Facebook i artiklen her, men filterboblen er langt større, og du bør derfor være opmærksom på problematikken, uanset hvilke nyhedskilder og søgemetoder du anvender.

Ud fra et kommercielt synspunkt er filterboblen ideel, eftersom den øger vores tilbøjelighed til eksempelvis at ’like’ og dele indholdet og dermed sikre øget indtjening til disse medieplatforme. Men ud fra et innovationsperspektiv er den dybt bekymrende for et lille videns- og informationssamfund som Danmark.

Vi skal i fremtiden leve af at tænke og handle radikalt og innovativt, og denne evne forudsætter, at vi løbende udsættes for brud på den vanetænkning, vi normalt holder så meget af. Der er næppe nogen tvivl om, at Mark Zuckerberg og hans internetkolleger ikke har en interesse i sådanne brud, eftersom Facebooks algoritmer ikke just synes at bevæge sig i en mere intellektuelt udfordrende retning.

Det kræver derfor en anden form for konkret og jordnær handling fra din side, hvis du aktivt vil sikre, at internettet bliver et værktøj til at udfordre din nuværende tænkning og dermed sætter dig i stand til at skabe de innovationer og mulige disruptive forretningsmodeller, som vi har brug for i fremtiden.

Det er heller ikke nok, at du blot orienterer dig på dine foretrukne nationale- og internationale nyhedssider, for også de spekulerer i alt fra clickbait til personalisering og løbende klik-optimering.

Nej, du skal gå mere radikalt til værks.

Hvad kan vi selv gøre?

Heldigvis er det ikke sådan, at Facebook er det eneste sted, vi orienterer os. Imidlertid er mediernes brug af Facebook som afsætningskanal stadig mere udbredt, og de føder dermed direkte ind i ovenstående algoritme-logikker.

Det vil derfor kræve af dig som individ, at du aktivt og bevidst begynder at melde dig ind i grupper og netværk, som ikke er enige med dig. Hvis du vil udfordres, og det er vi nødt til for at forny os, så skal du via dit frie valg bevidst gå imod algoritmernes stærke magt og søge alternative veje.

Du må vel at mærke ikke forvente, at det er nemt. Som mennesker elsker vi alle sammen vaner. Vi foretrækker instinktivt, uanset hvor kreativt tænkende individer vi måtte være, at læse ting, der bekræfter os i, hvad vi tænker og mener i forvejen.

Internationale studier har påvist, at vi slapper bedst af, når vi læser nyheder, som passer med vores dogmer og overbevisninger. Det er den slags nyheder, som vi ofte tildeler et ’like’.

Vi må altså helt grundlæggende forstå, at nettets førende kommercielle aktører ikke er sat i verden for at udfordre vores vanetænkning eller gøre os klogere. Hvis du som menneske, leder eller forretningsudvikler rent faktisk ønsker at understøtte din evne til at tænke radikalt nyt, og det er der al mulig god grund til i denne tid, så viser studier, at alene udskiftningen af dine daglige nyhedskilder og søgemønstre kan have en gavnlig indflydelse.

Det kunne du gøre anderledes i 2017

Eftersom du næppe vil bruge 2017 til at begynde at disrupte alt i dit liv, så kan simple forandringer såsom at erstatte dine vanlige nyhedskilder med websites, du aldrig normalt ville besøge, være en udmærket start. Du kunne f.eks. stoppe med at lade Facebook være én af dine indgangskanaler og i stedet selv opsøge skæve og nye vinkler via sites som TreeHugger, FastCompany, Wired m.fl.

Hvis du er iblandt de hippe og allerede læser disse sites, så kan du f.eks. skifte til nyhedskilder fra Asien eller Mellemøsten. Det handler om konstant at lave skift i alt fra geografi til tematik og søgeord. Kun ved hele tiden at disrupte din egen vanebrug af nettet kan du flytte dig. Ellers havner du lynhurtigt i boblen selv – uanset om du så har selverkendelse nok til at opdage det eller ej.

Jeg ved godt, at det kan virke angstprovokerende, men overvej, hvad der ville ske, hvis du i den kommende måned lagde Facebook og Børsen fuldstændig på hylden og i stedet brugte tiden på at læse om områder, der normalt slet ikke interesserer dig, eller i medier, som strider imod dine eksisterende holdninger og opfattelser af verden

Mit bud er, at din hjerne vil stritte imod i starten, men hvis du støtter den i processen og dit bevidste valg, så kan dit frie valg heldigvis stadig overvinde algoritmerne lidt endnu. Godt nok er internettet langtfra så instinktivt og åbent som engang, men du behøver ikke at acceptere, at avancerede algoritmer begrænser din fantastiske hjerne og dens muligheder.

Forrige artikel Fremtidens filantropi: Passion og data går hånd i hånd Næste artikel Der er ikke brug for én digital ambassadør - der er brug for 71
Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Det er en af de største danske erhvervssucceser i nyere tid. Siden starten i 2000 har firmaet været på én lang og stejl vækstkurve. I dag er de to stiftere begge blandt de 25 rigeste danskere, og firmaet er verdens førende på deres marked. Men de færreste har hørt om 3Shape.

AI-laboratoriet Tel Aviv

AI-laboratoriet Tel Aviv

Strandpromenaden og plateauskoene er shinet op til det forestående Eurovision melodigrandprix i Tel Aviv, men det virkelig banebrydende i byen sker ikke på musikscenen, men snarere blandt de mange hightech-startups i små gyder og støvede computerrum andetsteds i byen

Urrem af edderkoppesilke

Urrem af edderkoppesilke

Det schweiziske luksus ur-mærke Omega har netop lanceret en urrem, der er vævet af edderkoppe silke

Google vil levere varer med droner i Finland

Google vil levere varer med droner i Finland

Til foråret begynder Googles søsterselskab Wing at levere varer i Finland med droner. Wing har drevet servicen som et forsøg i Australien og USA og har leveret tusinder af pakker.
Nu skal tjenesten prøves af i et koldere klima.

Sydkorea henter inspiration i den nordiske velfærdsmodel

Sydkorea henter inspiration i den nordiske velfærdsmodel

Sydkoreas store satsninger på teknologiudvikling og innovation har båret landet frem til en plads som teknologisk og innovationsmæssig supermagt. Men Sydkorea er også blevet et meget ulige land. Derfor forsøger præsident Moon Jae-in at skubbe i retning mod en ”velfærdsstat light” med højere lønninger, større social sikkerhed og grøn omstilling.

Manhattans trafikmønstre ligner et bankende hjerte

Manhattans trafikmønstre ligner et bankende hjerte

Gode visualiseringer formår at gøre det usynlige synligt. Enorme samlinger af data kan gøres overskuelige, så man pludselig ser mønstre i informationerne og kan forstå en situation på et mere overordnet plan.

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Ved at bygge boligkvarterer, kontorbygninger og hele bydele på store, flydende pramme kan man afhjælpe noget af pladsmanglen i verdens storbyer, mener en hollandsk arkitekt. I det statslige norske energiselskab Equinor undersøger man, om flydende byer kan være en stor ny forretningsmulighed.

Nybyggerne på havet

Nybyggerne på havet

Seasteading Institute arbejder på at skabe kolonier til søs, fri for statsmagtens indblanding. Silicon Valley milliardæren Peter Thiel støtter projektet, der nu vil opstille de første flydende bygninger i Fransk Polynesien.

Microsoft CEO håber på et globalt GDPR

Microsoft CEO håber på et globalt GDPR

GDPR er et af de få eksempler på at EU har formået at præge udviklingen af den digitale økonomi. Ved Davos-mødet for nylig meldte Microsofts CEO ud, at han gerne så en lignende regulering på globalt niveau.

Nye spilleregler, nye udfordringer, nye kompetencer

Nye spilleregler, nye udfordringer, nye kompetencer

I denne uge forsøger vi at forstå hvad der ligger efter industrisamfundet.
Det er tydeligt at masseproduktion af fysiske genstande ikke bliver det, der driver den næste bølge af vækst – hverken hvad angår arbejdspladser, økonomien eller værdien for forbrugerne.

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

3D-print gør det muligt at skabe værdi på tværs af de sædvanlige forretningsområder. Det skal man forstå, hvis man for alvor vil udnytte fordelene ved teknologien, siger Tue Mantoni, tidligere CEO for Triumph Motorcycles og B&O. 

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Livslang læring er afgørende, hvis vi skal drage nytte af nye teknologier. Sådan lyder det fra to topøkonomer, hvis analyse lagde en af grundstenene under Disruptionrådets arbejde. Nu håber de, at politikerne og virksomhederne husker udfordringen: At det kræver massiv omskoling, når 40 procent af arbejdsopgaverne bliver automatiseret.

Den tyske industri skal lære at lytte til forbrugerne

Den tyske industri skal lære at lytte til forbrugerne

Industri 4.0 begrebet opstod i Tyskland, hvor man er langt fremme med at koble både maskiner og virksomheder tæt sammen i ekstremt tæt koordinerede værdikæder. Den næste udfordring bliver at få forbrugerne med i kommunikationen.

De forlader nu industrisamfundet…

De forlader nu industrisamfundet…

Den type værdi, vi producerer, og måden, vi organiserer værdiskabelsen på er så forskellige fra traditionel masseproduktion at det snart ikke giver mening at tale om ”industri” længere.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Industrisamfundet synger på sidste vers

Den industrielle økonomi er gået fra 1.0 til 4.0 – fra kulkraft og dampmaskiner til digital koordination af alle aspekter af produktionen. Nu er vi ved at bevæge os så langt fra den oprindelige form for masseproduktion, at det ikke længere giver mening at kalde det industri.

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Vi er knap nået i gang med industri 4.0, men Universal Robots' tekniske direktør og medstifter Esben Østergaard har allerede blikket rettet mod fremtidens produktionsform. Han forventer, at avancerede robotter i fremtiden vil frisætte og støtte mennesker i en form for fremstilling, der er præget af personlighed, håndværk og variation snarere end masseproduktion.

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

INVITATION: Kom til læsermøde den 6. februar og deltag i debatten om Danmarks og den teknologiske fremtid med bl.a. Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, formanden for ATV’s tænketank, professor Maja Horst, og Mandag Morgens redaktør for digital omstilling, Peter Hesseldahl.

Googles etiske vagthund

Googles etiske vagthund

Sidste år lancerede Google en række etiske principper for brug af kunstig intelligens – og startede en afdeling til at håndhæve dem.
Måske kan open source hardware være en mulighed for danske producenter.

Er fremtidens danske fremstillingsvirksomhed open source?

Er fremtidens danske fremstillingsvirksomhed open source?

Der er en open source revolution på vej. Elon Musk og hans virksomhed Tesla har smidt patenterne til side og givet andre adgang til deres teknologi. Også giganter som Google, Facebook, Microsoft og IBM vælger ofte at frigive kildekoden til deres software. 
I den næste bølge af open source produkter handler det om fysiske produkter, som enhver kan kopiere og forbedre.

Datavisualisering skaber ny velfærd i Gladsaxe

Datavisualisering skaber ny velfærd i Gladsaxe

I Gladsaxe Kommune har data forladt regnearkene og indtaget storskærmene i både direktion og jobcenter, så de bliver synlige og brugbare for alle, også de borgere, det hele handler om. Visualiseringerne udvikles af en særlig enhed for Datadrevet Forretningsudvikling.

Topchefers fokus på data hjælper unge i arbejde

Topchefers fokus på data hjælper unge i arbejde

En gang om måneden gennemgår direktion i Gladsaxe Kommune en tsunami af data for at følge udviklingen på 29 vigtige udvalgte områder. De diskuterer og justerer kursen, hvis udviklingen går i den forkerte retning. Mandag Morgen sad med ved bordet på direktionens første møde i år.

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

Den kreative sektor i Danmark boomer og klarer sig målt på eksportvækst bedre end andre sektorer. Alligevel tøver politikerne med at anerkende vækstpotentialet, lyder kritikken. Det sker imidlertid i lande som Holland, Storbritannien og Finland.

LEO Pharma-app diagnosticerer hudsygdomme bedre end lægen

LEO Pharma-app diagnosticerer hudsygdomme bedre end lægen

Inden længe vil mange hudsygdomme kunne blive diagnosticeret af en app på din smartphone med stor præcision. Ifølge LEO Innovation Lab, der udvikler en app til formålet, er kunstig intelligens og øget patientinddragelse en vigtig del af fremtidens sundhedssystem.

Kvantecomputere kan drive den næste IT-revolution

Kvantecomputere kan drive den næste IT-revolution

Der kan gå ti-tyve år før kvantecomputerne er klar, men der bliver brug for dem.
Film, musik og computerspil er en stor dansk eksportsektor, men på mange måder stadig meget umodent organiseret.

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Vi har vænnet os til, at computere og alt, hvad der har med digital teknologi at gøre, bliver bedre, hurtigere og billigere år for år. Men hvis udviklingen skal fortsætte, er der snart behov for at skifte til helt nye teknologier. Den mest lovende er kvantecomputere.

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danmark er sammen med Bulgarien og Luxembourg snart de eneste EU-lande i Europa uden statsstøtte til film- og animationsbranchen. Det koster på ordrebogen. Venstres erhvervsordfører erkender, at man kan blive nødt til at følge trop og uddele millioner i statsstøtte til internationale filmgiganter.