Slip din fantastiske hjerne fri

Avancerede algoritmer styrer i høj grad vores brug af nyheder. Hvis vi vil udfordres og få nye ideer, skal vi gå imod algoritmernes magt og søge alternative veje. Et godt sted at begynde er at droppe Facebook, Google og vores foretrukne nyhedsmedier i en periode.

Til daglig bruger næsten alle danskere internettet til at hente nyheder om verden. Vi læser artikler, søger og klikker ofte på de ting, som vi bliver foreslået som spændende eller sjove nyheder på eksempelvis Facebook, Google eller vores foretrukne nyhedsmedie. Og vi tror, at vi på den måde holder os ajourført om verden og bliver klogere.

Internetaktivisten og iværksætteren Eli Pariser udgav i 2011 en bog, der fik en del opmærksomhed, men langtfra hvad den havde fortjent. Den stillede nemlig skarpt på ét af de helt store paradokser i vor tid: Eksplosionen i indhold og informationer på internettet og den ekstreme begrænsning og selektering, der samtidig finder sted hver eneste dag. En selektering, der vel at mærke er en god forretning for internettets største virksomheder, men en stor bjørnetjeneste i forhold til os som internetbrugere og mennesker.

Parisers bog hedder ’The Filter Bubble’, og hans udgangspunkt er, at vi lever i en digital tid, hvor internetgiganter som Facebook hele tiden forsøger at personalisere vores oplevelse så meget som muligt. Det gør de ved hjælp af omfattende mængder af data om os, kombineret med smarte algoritmer. Og det kunne jo umiddelbart lyde som en god ting – altså at vi får indhold og søgeresultater, der er relevante for os.

Hvor næsten al debatten hidtil har centreret sig om de datasikkerhedsmæssige og juridiske aspekter af denne overvågning og personalisering, er Parisers pointe imidlertid en anden. Han tager i stedet samfundsborgerens, og i denne kontekst erhvervslederens og innovatørens, briller på og spørger:

Er personalisering reelt godt for os, eller skader virksomheder som Facebook, Google og verdens førende nyhedsmedier vores evne til at kunne tænke radikalt nyt og innovativt?

Jeg vil mene, at svaret i hvert fald delvist er sidstnævnte.

Ideer flyder ikke længere frit

Internettet stod i mange år som selve symbolet på ideers mulighed for at flyde frit, men med The Filter Bubble og senere omfattende studier af den digitale udvikling står det pludselig klart, at vi nærmere er på vej imod en tid, hvor vi befinder os i små, unikke og personaliserede informationsuniverser.

Det er universer, hvor vi dagligt præsenteres for behagelige, familiære og affirmative nyheder og fremstillinger af verden. Det gælder ikke kun Facebook, men langt størstedelen af de sociale medier og nyhedssider, som vi benytter os af i hverdagen. Således tager jeg afsæt i Facebook i artiklen her, men filterboblen er langt større, og du bør derfor være opmærksom på problematikken, uanset hvilke nyhedskilder og søgemetoder du anvender.

Ud fra et kommercielt synspunkt er filterboblen ideel, eftersom den øger vores tilbøjelighed til eksempelvis at ’like’ og dele indholdet og dermed sikre øget indtjening til disse medieplatforme. Men ud fra et innovationsperspektiv er den dybt bekymrende for et lille videns- og informationssamfund som Danmark.

Vi skal i fremtiden leve af at tænke og handle radikalt og innovativt, og denne evne forudsætter, at vi løbende udsættes for brud på den vanetænkning, vi normalt holder så meget af. Der er næppe nogen tvivl om, at Mark Zuckerberg og hans internetkolleger ikke har en interesse i sådanne brud, eftersom Facebooks algoritmer ikke just synes at bevæge sig i en mere intellektuelt udfordrende retning.

Det kræver derfor en anden form for konkret og jordnær handling fra din side, hvis du aktivt vil sikre, at internettet bliver et værktøj til at udfordre din nuværende tænkning og dermed sætter dig i stand til at skabe de innovationer og mulige disruptive forretningsmodeller, som vi har brug for i fremtiden.

Det er heller ikke nok, at du blot orienterer dig på dine foretrukne nationale- og internationale nyhedssider, for også de spekulerer i alt fra clickbait til personalisering og løbende klik-optimering.

Nej, du skal gå mere radikalt til værks.

Hvad kan vi selv gøre?

Heldigvis er det ikke sådan, at Facebook er det eneste sted, vi orienterer os. Imidlertid er mediernes brug af Facebook som afsætningskanal stadig mere udbredt, og de føder dermed direkte ind i ovenstående algoritme-logikker.

Det vil derfor kræve af dig som individ, at du aktivt og bevidst begynder at melde dig ind i grupper og netværk, som ikke er enige med dig. Hvis du vil udfordres, og det er vi nødt til for at forny os, så skal du via dit frie valg bevidst gå imod algoritmernes stærke magt og søge alternative veje.

Du må vel at mærke ikke forvente, at det er nemt. Som mennesker elsker vi alle sammen vaner. Vi foretrækker instinktivt, uanset hvor kreativt tænkende individer vi måtte være, at læse ting, der bekræfter os i, hvad vi tænker og mener i forvejen.

Internationale studier har påvist, at vi slapper bedst af, når vi læser nyheder, som passer med vores dogmer og overbevisninger. Det er den slags nyheder, som vi ofte tildeler et ’like’.

Vi må altså helt grundlæggende forstå, at nettets førende kommercielle aktører ikke er sat i verden for at udfordre vores vanetænkning eller gøre os klogere. Hvis du som menneske, leder eller forretningsudvikler rent faktisk ønsker at understøtte din evne til at tænke radikalt nyt, og det er der al mulig god grund til i denne tid, så viser studier, at alene udskiftningen af dine daglige nyhedskilder og søgemønstre kan have en gavnlig indflydelse.

Det kunne du gøre anderledes i 2017

Eftersom du næppe vil bruge 2017 til at begynde at disrupte alt i dit liv, så kan simple forandringer såsom at erstatte dine vanlige nyhedskilder med websites, du aldrig normalt ville besøge, være en udmærket start. Du kunne f.eks. stoppe med at lade Facebook være én af dine indgangskanaler og i stedet selv opsøge skæve og nye vinkler via sites som TreeHugger, FastCompany, Wired m.fl.

Hvis du er iblandt de hippe og allerede læser disse sites, så kan du f.eks. skifte til nyhedskilder fra Asien eller Mellemøsten. Det handler om konstant at lave skift i alt fra geografi til tematik og søgeord. Kun ved hele tiden at disrupte din egen vanebrug af nettet kan du flytte dig. Ellers havner du lynhurtigt i boblen selv – uanset om du så har selverkendelse nok til at opdage det eller ej.

Jeg ved godt, at det kan virke angstprovokerende, men overvej, hvad der ville ske, hvis du i den kommende måned lagde Facebook og Børsen fuldstændig på hylden og i stedet brugte tiden på at læse om områder, der normalt slet ikke interesserer dig, eller i medier, som strider imod dine eksisterende holdninger og opfattelser af verden

Mit bud er, at din hjerne vil stritte imod i starten, men hvis du støtter den i processen og dit bevidste valg, så kan dit frie valg heldigvis stadig overvinde algoritmerne lidt endnu. Godt nok er internettet langtfra så instinktivt og åbent som engang, men du behøver ikke at acceptere, at avancerede algoritmer begrænser din fantastiske hjerne og dens muligheder.

Forrige artikel Fremtidens filantropi: Passion og data går hånd i hånd Næste artikel Der er ikke brug for én digital ambassadør - der er brug for 71
Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Det indiske marked kan virke overvældende. Inden for få hundrede kilometer kan sprog, kultur og kvaliteten af infrastrukturen ændre sig markant. Det er komplekst og kaotisk, men for udviklere af kunstig intelligens er Indiens diversitet også en rig kilde til data.

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

I en bestseller bog fra 1999 gav den amerikanske opfinder Ray Kurzweil en række konkrete bud på udviklingen i 2019.

Men holder hans forudsigelser? Vi ser på, hvordan det faktisk gik.

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Internationale forskere dokumenterer i en ny FN-rapport, at vi er ved at tabe verdensmålene, og foreslår en hurtig, barsk og effektiv genopretningsplan. Det konfronterer virksomheder i hele verden med skelsættende og eksistentielle valg.

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Bruttonationalproduktet er i dag det vigtigste mål for, hvordan det går med økonomien i et land. Men der er voksende bevidsthed om problemerne med at styre efter et mål, som hverken afspejler miljøets tilstand, sociale forhold eller værdien af den hastigt voksende digitale økonomi. Flere steder, herunder i Danmark, arbejdes der på alternative eller supplerende mål.

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

De fleste chefer tror, at de har alle svarene. Men de bedste chefer formår at stille spørgsmål, der inspirerer til nytænkning. Her er seks råd til, hvordan du kan stille bedre spørgsmål.  

Gør Danmark til talenternes stormagt

Gør Danmark til talenternes stormagt

KOMMENTAR: Visionen om Danmark som talenternes stormagt er et oplagt og nødvendigt “velfærdsløfte” til næste generation. Det er også en mulighed for at undgå en kompetencenedslidning af fremtidens arbejdskraft og bør være et hovedpunkt i næste regeringsgrundlag.

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

En af klodens største klimasyndere er stort set gået under radaren, når politikerne taler grønne afgifter og regulering. Men nu er alle Mette Frederiksens støttepartier klar til at bruge afgifter til at sætte en bremse på tøjforbruget.