Smart eller lidt for smart business

Debatten om Uber har blokeret for en seriøs plan for udnyttelsen af potentialet i platformsøkonomi og deleøkonomi i Danmark. Kom nu i gang med at få skabt de nødvendige lovgivningsmæssige rammer.

Platformsøkonomi, deleøkonomi, peer-to-peer-økonomi, C2C -økonomi – velkomment eller uvelkomment barn har flere navne og findes i mange forskellige variationer. Vi taler om det hele som en ny form for marked og en ny form for samfundsøkonomi, som vi gradvis er ved at bevæge os ind i.

Og faktisk er der noget gedigent rod omkring begreberne brugt i den offentlige debat, hvor noget handler om helt og aldeles kommercielle virksomheder, som lægger platform til, at privatpersoner kan sælge ydelser til hinanden med en virksomhed som mellemled, mens en anden form for deleøkonomi mere handler om at udnytte ressourcerne bedre og mere bæredygtigt, ved at vi f.eks. deler/låner/lejer forbrugsgoder mellem to eller flere privatpersoner eller kører i bil sammen.

Uber og Airbnb har trukket de største overskrifter i Danmark vedrørende dette dele-fænomen, som både erhvervsorganisationer, lønmodtagerorganisationer, politikere og økonomer prøver at få hold på. Erhvervsministeriet har i forbindelse med arbejdet med en strategi på området prøvet at kortlægge, hvor mange virksomheder der kan kategoriseres som en del af deleøkonomien i Danmark, og er nået frem til over 140 virksomheder, hvad der sikkert vil være overraskende for de fleste. Men hvilket økonomisk potentiale der er i denne kategori, er der endnu ingen, der rigtig kan sige noget kvalificeret om.

Hvad der til gengæld er helt sikkert og vist, er, at vores lovgivning og strukturer på arbejdsmarkedet på ingen måde er indrettet til denne type virksomhed, og at der er behov for at få gjort noget alvorligt ved det. Tag blot det skarpe ideologiske opgør om Uber og lovligheden af den nu nedlagte kørselstjeneste som udgangspunkt.

Faktisk er det med deleøkonomi og platformsøkonomi slet ikke særlig nyt. Med Andelsbevægelsens historie i Danmark, som rækker tilbage til 1866, kan vi nemt nikke genkendende til fænomenet deleøkonomi og den kolossale nytteværdi, også samfundsøkonomisk, det har kunnet bringe at gå sammen om produktion og drift og indkøb i landbrugssektoren.

I kølvandet på internettet og digitaliseringen og delingen af data på nettet opstod virksomheder som eBay, PayPal, YouTube, Facebook m.fl., der blev platforme for deling af informationer, data, digitale loppemarkeder og salgsplatforme for privatpersoner og virksomheder. Her var modellen bare ikke, at gevinsten kom tilbage til brugerne på samme måde som i Andelsbevægelsen. Den gik i lommen på en række internationalt ejede giganter.

Andre former kom til, og nu handler deleøkonomien både om professionelle selskaber, som skaber den slags platforme, og nogle mere andelsagtige initiativer, som handler om at udnytte overskudskapacitet og overskudsressourcer på mange områder, fra fysiske produkter til samkørsel, kapital og tjenester.

Og midt i alt det her foregår der så en politisk og ideologisk diskussion om, hvorvidt deleøkonomien i virkeligheden udfordrer vores danske arbejdsmarkedsmodel med høje organisationsprocenter og stærke aftalesystemer, skaber merforbrug, skattesnyd, løntrykkeri og mistillid, eller om den frigør ressourcer, skaber øget bæredygtighed, styrker civilsamfundet, frisætter foretagsomme mennesker, som ikke vil lade sig presse ind i bestemte systemer, og giver en liberalisering af nogle alt for stive systemer og regler i vores erhvervs- og skattelovgivning.

Efter Uber har vi brug for, at der skabes orden i begrebsforvirringen. Der er brug for, at politikerne kommer ned fra barrikaderne, holder op med at beskylde hinanden for digital analfabetisme eller neoliberalisme og tager fat på substansen.

Man kan være enig eller uenig i, hvad LO har af synspunkter på deleøkonomien, men der må stå respekt om, at LO med Uber-sagen har erkendt, at hverken platformsøkonomi eller deleøkonomi er noget, der kan stoppes, og at man derfor også hos lønmodtagerne må prøve at finde ud af, hvordan man håndterer en ny udfordring – herunder et arbejdsmarked med langt flere freelancere og medarbejdere uden fast ansættelse og fast tilknytning til en arbejdsgiver og måske organiseret på helt nye – eller skulle man sige gamle – måder, som kooperativer.

Platformsøkonomien og deleøkonomien udgør helt sikkert et vigtigt potentiale på Danmarks vej til at realisere den 4. industrielle revolution – rent bortset fra, at det også i et tillidsbaseret samfund som det danske har en vigtig værdi, at vi som borgere kan gå sammen om at finde praktiske og bæredygtige løsninger.

Hvad politikerne må gøre nu efter Uber-affæren, er at kigge systematisk på skattereglerne, på automatisk indberetningspligt, på at de udenlandske platformsoperatører kommer til at betale skat i Danmark af deres fortjeneste, på at sikre opdatering af reglerne om forbrugerbeskyttelse, privatlivsbeskyttelse, markedsføringsloven, lovpligtige forsikringsregler m.v. i forbindelse med det nye marked.

Sådan et katalog over udfordringer vil kunne danne grundlag for en seriøs politisk diskussion og en politisk strategi på området. Det skylder politikerne ikke alene de over 140 virksomheder, som arbejder på dette område, men også alle de andre virksomheder, som skal konkurrere på basis af det nuværende regelsæt.

Forrige artikel E-læringsekspert: Skolelærere bliver aldrig overflødige Næste artikel Uber and out: Debatten om platformsøkonomien skal genstartes Uber and out: Debatten om platformsøkonomien skal genstartes
Internettet er en slagmark mellem Kina og USA

Internettet er en slagmark mellem Kina og USA

Verdens to digitale supermagter står for vidt forskellige tilgange til ny teknologi og 5G. Det kan blive afgørende for vores digitale liv, om det bliver den amerikanske eller den kinesiske tilgang, der vinder.

Overblik: Internettets to parallelle universer

Overblik: Internettets to parallelle universer

Der findes et andet internet, der er lige så stort og avanceret som det, der er domineret af Google, Facebook og Amazon. Det er kinesisk. I Silicon Valley vokser det frem med online-uddannelsesplatforme, der kan afhjælpe behovet for livslang læring.

Fremtidens uddannelse til fremtidens arbejde

Fremtidens uddannelse til fremtidens arbejde

Det moderne arbejdsliv har generelt været opdelt i tre faser: først uddannelse, derefter arbejde og endelig pensionsalderen. Men den opdeling af livet passer efterhånden dårligt til en stadigt stigende forventet levealder og et hastigt skiftende arbejdsmarked.

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Det er en af de største danske erhvervssucceser i nyere tid. Siden starten i 2000 har firmaet været på én lang og stejl vækstkurve. I dag er de to stiftere begge blandt de 25 rigeste danskere, og firmaet er verdens førende på deres marked. Men de færreste har hørt om 3Shape.

AI-laboratoriet Tel Aviv

AI-laboratoriet Tel Aviv

Strandpromenaden og plateauskoene er shinet op til det forestående Eurovision melodigrandprix i Tel Aviv, men det virkelig banebrydende i byen sker ikke på musikscenen, men snarere blandt de mange hightech-startups i små gyder og støvede computerrum andetsteds i byen

Urrem af edderkoppesilke

Urrem af edderkoppesilke

Det schweiziske luksus ur-mærke Omega har netop lanceret en urrem, der er vævet af edderkoppe silke

Google vil levere varer med droner i Finland

Google vil levere varer med droner i Finland

Til foråret begynder Googles søsterselskab Wing at levere varer i Finland med droner. Wing har drevet servicen som et forsøg i Australien og USA og har leveret tusinder af pakker.
Nu skal tjenesten prøves af i et koldere klima.

Sydkorea henter inspiration i den nordiske velfærdsmodel

Sydkorea henter inspiration i den nordiske velfærdsmodel

Sydkoreas store satsninger på teknologiudvikling og innovation har båret landet frem til en plads som teknologisk og innovationsmæssig supermagt. Men Sydkorea er også blevet et meget ulige land. Derfor forsøger præsident Moon Jae-in at skubbe i retning mod en ”velfærdsstat light” med højere lønninger, større social sikkerhed og grøn omstilling.

Manhattans trafikmønstre ligner et bankende hjerte

Manhattans trafikmønstre ligner et bankende hjerte

Gode visualiseringer formår at gøre det usynlige synligt. Enorme samlinger af data kan gøres overskuelige, så man pludselig ser mønstre i informationerne og kan forstå en situation på et mere overordnet plan.

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Ved at bygge boligkvarterer, kontorbygninger og hele bydele på store, flydende pramme kan man afhjælpe noget af pladsmanglen i verdens storbyer, mener en hollandsk arkitekt. I det statslige norske energiselskab Equinor undersøger man, om flydende byer kan være en stor ny forretningsmulighed.

Nybyggerne på havet

Nybyggerne på havet

Seasteading Institute arbejder på at skabe kolonier til søs, fri for statsmagtens indblanding. Silicon Valley milliardæren Peter Thiel støtter projektet, der nu vil opstille de første flydende bygninger i Fransk Polynesien.

Microsoft CEO håber på et globalt GDPR

Microsoft CEO håber på et globalt GDPR

GDPR er et af de få eksempler på at EU har formået at præge udviklingen af den digitale økonomi. Ved Davos-mødet for nylig meldte Microsofts CEO ud, at han gerne så en lignende regulering på globalt niveau.

Nye spilleregler, nye udfordringer, nye kompetencer

Nye spilleregler, nye udfordringer, nye kompetencer

I denne uge forsøger vi at forstå hvad der ligger efter industrisamfundet.
Det er tydeligt at masseproduktion af fysiske genstande ikke bliver det, der driver den næste bølge af vækst – hverken hvad angår arbejdspladser, økonomien eller værdien for forbrugerne.

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

3D-print gør det muligt at skabe værdi på tværs af de sædvanlige forretningsområder. Det skal man forstå, hvis man for alvor vil udnytte fordelene ved teknologien, siger Tue Mantoni, tidligere CEO for Triumph Motorcycles og B&O. 

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Livslang læring er afgørende, hvis vi skal drage nytte af nye teknologier. Sådan lyder det fra to topøkonomer, hvis analyse lagde en af grundstenene under Disruptionrådets arbejde. Nu håber de, at politikerne og virksomhederne husker udfordringen: At det kræver massiv omskoling, når 40 procent af arbejdsopgaverne bliver automatiseret.

Den tyske industri skal lære at lytte til forbrugerne

Den tyske industri skal lære at lytte til forbrugerne

Industri 4.0 begrebet opstod i Tyskland, hvor man er langt fremme med at koble både maskiner og virksomheder tæt sammen i ekstremt tæt koordinerede værdikæder. Den næste udfordring bliver at få forbrugerne med i kommunikationen.

De forlader nu industrisamfundet…

De forlader nu industrisamfundet…

Den type værdi, vi producerer, og måden, vi organiserer værdiskabelsen på er så forskellige fra traditionel masseproduktion at det snart ikke giver mening at tale om ”industri” længere.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Industrisamfundet synger på sidste vers

Den industrielle økonomi er gået fra 1.0 til 4.0 – fra kulkraft og dampmaskiner til digital koordination af alle aspekter af produktionen. Nu er vi ved at bevæge os så langt fra den oprindelige form for masseproduktion, at det ikke længere giver mening at kalde det industri.

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Vi er knap nået i gang med industri 4.0, men Universal Robots' tekniske direktør og medstifter Esben Østergaard har allerede blikket rettet mod fremtidens produktionsform. Han forventer, at avancerede robotter i fremtiden vil frisætte og støtte mennesker i en form for fremstilling, der er præget af personlighed, håndværk og variation snarere end masseproduktion.

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

INVITATION: Kom til læsermøde den 6. februar og deltag i debatten om Danmarks og den teknologiske fremtid med bl.a. Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, formanden for ATV’s tænketank, professor Maja Horst, og Mandag Morgens redaktør for digital omstilling, Peter Hesseldahl.

Googles etiske vagthund

Googles etiske vagthund

Sidste år lancerede Google en række etiske principper for brug af kunstig intelligens – og startede en afdeling til at håndhæve dem.
Måske kan open source hardware være en mulighed for danske producenter.

Er fremtidens danske fremstillingsvirksomhed open source?

Er fremtidens danske fremstillingsvirksomhed open source?

Der er en open source revolution på vej. Elon Musk og hans virksomhed Tesla har smidt patenterne til side og givet andre adgang til deres teknologi. Også giganter som Google, Facebook, Microsoft og IBM vælger ofte at frigive kildekoden til deres software. 
I den næste bølge af open source produkter handler det om fysiske produkter, som enhver kan kopiere og forbedre.

Datavisualisering skaber ny velfærd i Gladsaxe

Datavisualisering skaber ny velfærd i Gladsaxe

I Gladsaxe Kommune har data forladt regnearkene og indtaget storskærmene i både direktion og jobcenter, så de bliver synlige og brugbare for alle, også de borgere, det hele handler om. Visualiseringerne udvikles af en særlig enhed for Datadrevet Forretningsudvikling.

Topchefers fokus på data hjælper unge i arbejde

Topchefers fokus på data hjælper unge i arbejde

En gang om måneden gennemgår direktion i Gladsaxe Kommune en tsunami af data for at følge udviklingen på 29 vigtige udvalgte områder. De diskuterer og justerer kursen, hvis udviklingen går i den forkerte retning. Mandag Morgen sad med ved bordet på direktionens første møde i år.

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

Den kreative sektor i Danmark boomer og klarer sig målt på eksportvækst bedre end andre sektorer. Alligevel tøver politikerne med at anerkende vækstpotentialet, lyder kritikken. Det sker imidlertid i lande som Holland, Storbritannien og Finland.

LEO Pharma-app diagnosticerer hudsygdomme bedre end lægen

LEO Pharma-app diagnosticerer hudsygdomme bedre end lægen

Inden længe vil mange hudsygdomme kunne blive diagnosticeret af en app på din smartphone med stor præcision. Ifølge LEO Innovation Lab, der udvikler en app til formålet, er kunstig intelligens og øget patientinddragelse en vigtig del af fremtidens sundhedssystem.