Smart eller lidt for smart business

Debatten om Uber har blokeret for en seriøs plan for udnyttelsen af potentialet i platformsøkonomi og deleøkonomi i Danmark. Kom nu i gang med at få skabt de nødvendige lovgivningsmæssige rammer.

Platformsøkonomi, deleøkonomi, peer-to-peer-økonomi, C2C -økonomi – velkomment eller uvelkomment barn har flere navne og findes i mange forskellige variationer. Vi taler om det hele som en ny form for marked og en ny form for samfundsøkonomi, som vi gradvis er ved at bevæge os ind i.

Og faktisk er der noget gedigent rod omkring begreberne brugt i den offentlige debat, hvor noget handler om helt og aldeles kommercielle virksomheder, som lægger platform til, at privatpersoner kan sælge ydelser til hinanden med en virksomhed som mellemled, mens en anden form for deleøkonomi mere handler om at udnytte ressourcerne bedre og mere bæredygtigt, ved at vi f.eks. deler/låner/lejer forbrugsgoder mellem to eller flere privatpersoner eller kører i bil sammen.

Uber og Airbnb har trukket de største overskrifter i Danmark vedrørende dette dele-fænomen, som både erhvervsorganisationer, lønmodtagerorganisationer, politikere og økonomer prøver at få hold på. Erhvervsministeriet har i forbindelse med arbejdet med en strategi på området prøvet at kortlægge, hvor mange virksomheder der kan kategoriseres som en del af deleøkonomien i Danmark, og er nået frem til over 140 virksomheder, hvad der sikkert vil være overraskende for de fleste. Men hvilket økonomisk potentiale der er i denne kategori, er der endnu ingen, der rigtig kan sige noget kvalificeret om.

Hvad der til gengæld er helt sikkert og vist, er, at vores lovgivning og strukturer på arbejdsmarkedet på ingen måde er indrettet til denne type virksomhed, og at der er behov for at få gjort noget alvorligt ved det. Tag blot det skarpe ideologiske opgør om Uber og lovligheden af den nu nedlagte kørselstjeneste som udgangspunkt.

Faktisk er det med deleøkonomi og platformsøkonomi slet ikke særlig nyt. Med Andelsbevægelsens historie i Danmark, som rækker tilbage til 1866, kan vi nemt nikke genkendende til fænomenet deleøkonomi og den kolossale nytteværdi, også samfundsøkonomisk, det har kunnet bringe at gå sammen om produktion og drift og indkøb i landbrugssektoren.

I kølvandet på internettet og digitaliseringen og delingen af data på nettet opstod virksomheder som eBay, PayPal, YouTube, Facebook m.fl., der blev platforme for deling af informationer, data, digitale loppemarkeder og salgsplatforme for privatpersoner og virksomheder. Her var modellen bare ikke, at gevinsten kom tilbage til brugerne på samme måde som i Andelsbevægelsen. Den gik i lommen på en række internationalt ejede giganter.

Andre former kom til, og nu handler deleøkonomien både om professionelle selskaber, som skaber den slags platforme, og nogle mere andelsagtige initiativer, som handler om at udnytte overskudskapacitet og overskudsressourcer på mange områder, fra fysiske produkter til samkørsel, kapital og tjenester.

Og midt i alt det her foregår der så en politisk og ideologisk diskussion om, hvorvidt deleøkonomien i virkeligheden udfordrer vores danske arbejdsmarkedsmodel med høje organisationsprocenter og stærke aftalesystemer, skaber merforbrug, skattesnyd, løntrykkeri og mistillid, eller om den frigør ressourcer, skaber øget bæredygtighed, styrker civilsamfundet, frisætter foretagsomme mennesker, som ikke vil lade sig presse ind i bestemte systemer, og giver en liberalisering af nogle alt for stive systemer og regler i vores erhvervs- og skattelovgivning.

Efter Uber har vi brug for, at der skabes orden i begrebsforvirringen. Der er brug for, at politikerne kommer ned fra barrikaderne, holder op med at beskylde hinanden for digital analfabetisme eller neoliberalisme og tager fat på substansen.

Man kan være enig eller uenig i, hvad LO har af synspunkter på deleøkonomien, men der må stå respekt om, at LO med Uber-sagen har erkendt, at hverken platformsøkonomi eller deleøkonomi er noget, der kan stoppes, og at man derfor også hos lønmodtagerne må prøve at finde ud af, hvordan man håndterer en ny udfordring – herunder et arbejdsmarked med langt flere freelancere og medarbejdere uden fast ansættelse og fast tilknytning til en arbejdsgiver og måske organiseret på helt nye – eller skulle man sige gamle – måder, som kooperativer.

Platformsøkonomien og deleøkonomien udgør helt sikkert et vigtigt potentiale på Danmarks vej til at realisere den 4. industrielle revolution – rent bortset fra, at det også i et tillidsbaseret samfund som det danske har en vigtig værdi, at vi som borgere kan gå sammen om at finde praktiske og bæredygtige løsninger.

Hvad politikerne må gøre nu efter Uber-affæren, er at kigge systematisk på skattereglerne, på automatisk indberetningspligt, på at de udenlandske platformsoperatører kommer til at betale skat i Danmark af deres fortjeneste, på at sikre opdatering af reglerne om forbrugerbeskyttelse, privatlivsbeskyttelse, markedsføringsloven, lovpligtige forsikringsregler m.v. i forbindelse med det nye marked.

Sådan et katalog over udfordringer vil kunne danne grundlag for en seriøs politisk diskussion og en politisk strategi på området. Det skylder politikerne ikke alene de over 140 virksomheder, som arbejder på dette område, men også alle de andre virksomheder, som skal konkurrere på basis af det nuværende regelsæt.

Forrige artikel E-læringsekspert: Skolelærere bliver aldrig overflødige Næste artikel Uber and out: Debatten om platformsøkonomien skal genstartes Uber and out: Debatten om platformsøkonomien skal genstartes
Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Det indiske marked kan virke overvældende. Inden for få hundrede kilometer kan sprog, kultur og kvaliteten af infrastrukturen ændre sig markant. Det er komplekst og kaotisk, men for udviklere af kunstig intelligens er Indiens diversitet også en rig kilde til data.

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

I en bestseller bog fra 1999 gav den amerikanske opfinder Ray Kurzweil en række konkrete bud på udviklingen i 2019.

Men holder hans forudsigelser? Vi ser på, hvordan det faktisk gik.

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Internationale forskere dokumenterer i en ny FN-rapport, at vi er ved at tabe verdensmålene, og foreslår en hurtig, barsk og effektiv genopretningsplan. Det konfronterer virksomheder i hele verden med skelsættende og eksistentielle valg.

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Bruttonationalproduktet er i dag det vigtigste mål for, hvordan det går med økonomien i et land. Men der er voksende bevidsthed om problemerne med at styre efter et mål, som hverken afspejler miljøets tilstand, sociale forhold eller værdien af den hastigt voksende digitale økonomi. Flere steder, herunder i Danmark, arbejdes der på alternative eller supplerende mål.

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

De fleste chefer tror, at de har alle svarene. Men de bedste chefer formår at stille spørgsmål, der inspirerer til nytænkning. Her er seks råd til, hvordan du kan stille bedre spørgsmål.  

Gør Danmark til talenternes stormagt

Gør Danmark til talenternes stormagt

KOMMENTAR: Visionen om Danmark som talenternes stormagt er et oplagt og nødvendigt “velfærdsløfte” til næste generation. Det er også en mulighed for at undgå en kompetencenedslidning af fremtidens arbejdskraft og bør være et hovedpunkt i næste regeringsgrundlag.

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

En af klodens største klimasyndere er stort set gået under radaren, når politikerne taler grønne afgifter og regulering. Men nu er alle Mette Frederiksens støttepartier klar til at bruge afgifter til at sætte en bremse på tøjforbruget.