Smart eller lidt for smart business

Debatten om Uber har blokeret for en seriøs plan for udnyttelsen af potentialet i platformsøkonomi og deleøkonomi i Danmark. Kom nu i gang med at få skabt de nødvendige lovgivningsmæssige rammer.

Platformsøkonomi, deleøkonomi, peer-to-peer-økonomi, C2C -økonomi – velkomment eller uvelkomment barn har flere navne og findes i mange forskellige variationer. Vi taler om det hele som en ny form for marked og en ny form for samfundsøkonomi, som vi gradvis er ved at bevæge os ind i.

Og faktisk er der noget gedigent rod omkring begreberne brugt i den offentlige debat, hvor noget handler om helt og aldeles kommercielle virksomheder, som lægger platform til, at privatpersoner kan sælge ydelser til hinanden med en virksomhed som mellemled, mens en anden form for deleøkonomi mere handler om at udnytte ressourcerne bedre og mere bæredygtigt, ved at vi f.eks. deler/låner/lejer forbrugsgoder mellem to eller flere privatpersoner eller kører i bil sammen.

Uber og Airbnb har trukket de største overskrifter i Danmark vedrørende dette dele-fænomen, som både erhvervsorganisationer, lønmodtagerorganisationer, politikere og økonomer prøver at få hold på. Erhvervsministeriet har i forbindelse med arbejdet med en strategi på området prøvet at kortlægge, hvor mange virksomheder der kan kategoriseres som en del af deleøkonomien i Danmark, og er nået frem til over 140 virksomheder, hvad der sikkert vil være overraskende for de fleste. Men hvilket økonomisk potentiale der er i denne kategori, er der endnu ingen, der rigtig kan sige noget kvalificeret om.

Hvad der til gengæld er helt sikkert og vist, er, at vores lovgivning og strukturer på arbejdsmarkedet på ingen måde er indrettet til denne type virksomhed, og at der er behov for at få gjort noget alvorligt ved det. Tag blot det skarpe ideologiske opgør om Uber og lovligheden af den nu nedlagte kørselstjeneste som udgangspunkt.

Faktisk er det med deleøkonomi og platformsøkonomi slet ikke særlig nyt. Med Andelsbevægelsens historie i Danmark, som rækker tilbage til 1866, kan vi nemt nikke genkendende til fænomenet deleøkonomi og den kolossale nytteværdi, også samfundsøkonomisk, det har kunnet bringe at gå sammen om produktion og drift og indkøb i landbrugssektoren.

I kølvandet på internettet og digitaliseringen og delingen af data på nettet opstod virksomheder som eBay, PayPal, YouTube, Facebook m.fl., der blev platforme for deling af informationer, data, digitale loppemarkeder og salgsplatforme for privatpersoner og virksomheder. Her var modellen bare ikke, at gevinsten kom tilbage til brugerne på samme måde som i Andelsbevægelsen. Den gik i lommen på en række internationalt ejede giganter.

Andre former kom til, og nu handler deleøkonomien både om professionelle selskaber, som skaber den slags platforme, og nogle mere andelsagtige initiativer, som handler om at udnytte overskudskapacitet og overskudsressourcer på mange områder, fra fysiske produkter til samkørsel, kapital og tjenester.

Og midt i alt det her foregår der så en politisk og ideologisk diskussion om, hvorvidt deleøkonomien i virkeligheden udfordrer vores danske arbejdsmarkedsmodel med høje organisationsprocenter og stærke aftalesystemer, skaber merforbrug, skattesnyd, løntrykkeri og mistillid, eller om den frigør ressourcer, skaber øget bæredygtighed, styrker civilsamfundet, frisætter foretagsomme mennesker, som ikke vil lade sig presse ind i bestemte systemer, og giver en liberalisering af nogle alt for stive systemer og regler i vores erhvervs- og skattelovgivning.

Efter Uber har vi brug for, at der skabes orden i begrebsforvirringen. Der er brug for, at politikerne kommer ned fra barrikaderne, holder op med at beskylde hinanden for digital analfabetisme eller neoliberalisme og tager fat på substansen.

Man kan være enig eller uenig i, hvad LO har af synspunkter på deleøkonomien, men der må stå respekt om, at LO med Uber-sagen har erkendt, at hverken platformsøkonomi eller deleøkonomi er noget, der kan stoppes, og at man derfor også hos lønmodtagerne må prøve at finde ud af, hvordan man håndterer en ny udfordring – herunder et arbejdsmarked med langt flere freelancere og medarbejdere uden fast ansættelse og fast tilknytning til en arbejdsgiver og måske organiseret på helt nye – eller skulle man sige gamle – måder, som kooperativer.

Platformsøkonomien og deleøkonomien udgør helt sikkert et vigtigt potentiale på Danmarks vej til at realisere den 4. industrielle revolution – rent bortset fra, at det også i et tillidsbaseret samfund som det danske har en vigtig værdi, at vi som borgere kan gå sammen om at finde praktiske og bæredygtige løsninger.

Hvad politikerne må gøre nu efter Uber-affæren, er at kigge systematisk på skattereglerne, på automatisk indberetningspligt, på at de udenlandske platformsoperatører kommer til at betale skat i Danmark af deres fortjeneste, på at sikre opdatering af reglerne om forbrugerbeskyttelse, privatlivsbeskyttelse, markedsføringsloven, lovpligtige forsikringsregler m.v. i forbindelse med det nye marked.

Sådan et katalog over udfordringer vil kunne danne grundlag for en seriøs politisk diskussion og en politisk strategi på området. Det skylder politikerne ikke alene de over 140 virksomheder, som arbejder på dette område, men også alle de andre virksomheder, som skal konkurrere på basis af det nuværende regelsæt.

Forrige artikel E-læringsekspert: Skolelærere bliver aldrig overflødige Næste artikel Uber and out: Debatten om platformsøkonomien skal genstartes Uber and out: Debatten om platformsøkonomien skal genstartes
Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Danske virksomheder skal tænke på en helt anden måde, hvis de ikke skal tabe konkurrencen om avancerede løsninger på fremtidens globale markeder. Danske løsninger er rettet mod den høje ende af markedet, men en stor del af klodens forbrugere efterspørger teknologi, der kan opfylde deres basale behov til en lav pris.

Mobilen er øjenlægens forkontor

Mobilen er øjenlægens forkontor

Den teknologiske hjælp er helt afhængig af at spille sammen med det lokale sundhedsvæsen. Peek Vision har udviklet en app til øjenundersøgelser i udviklingslande ved hjælp af smartphones. Den skal sortere de raske fra, så øjenlægerne bruger tiden på de rigtige patienter.

Dansk startup laver billige høreapparater til verdens fattige

Dansk startup laver billige høreapparater til verdens fattige

Danske høreapparater plejer at være blandt de dyreste og mest avancerede i verden. Startup-virksomheden Audientes satser i stedet på at sælge billige høreapparater til lande, hvor millioner af mennesker ikke har råd til at få afhjulpet deres høretab.

En bredside mod tech-giganterne

En bredside mod tech-giganterne

Forfatteren til bogen ”Verden fra forstanden”, den amerikanske journalist Franklin Foer, leverer i en samtale med Danmarks tech-ambassadør en solid bredside med tech-giganterne, som han mener har fået en alt for stor rolle i vores liv.

Kinas første robot-restaurant

Kinas første robot-restaurant

En af Kinas store restaurantkæder, Haidilao, har åbnet den første restaturant, hvor robotter i vidt omfang har erstattet både kokke og tjenere.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Kineserne overhaler

Kineserne overhaler

Det er skræmmende at se hvor hurtigt den kinesiske teknologiudvikling går sammenlignet tempoet i Danmark.
Kræftbehandlinger baseret på den enkelte patients gener plus Big Data tegner lovende.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Er det gyldne håndtryk på vej ud?

Er det gyldne håndtryk på vej ud?

Danske Bank kunne lære af Googles nye retningslinjer for fyring af skandaleramte chefer. I Brasilien er de vilde med Big Data – ikke mindst skattevæsenet.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil nu indføre en indføre en skat, som direkte er møntet på de globale digitale giganter. Danmark var sidste efterår med til at bremse et lignende forslag fra EU-kommissionen, men selvom EU-forslaget har flere mangler, er det dog bedre end ikke at gøre noget, mener både SF’s Lisbeth Bech Poulsen og Mellemfolkeligt Samvirke.

En rigtig øl i en virtuel pub

En rigtig øl i en virtuel pub

Da det irske bryggeri Old Irish lancerede deres øl på det georgiske marked brugte de virtual reality til markedsføringen – på en særdeles overraskende måde

Apple er oplagt køber af Tesla

Apple er oplagt køber af Tesla

KOMMENTAR: Efter en tur i rutschebanen kan det ende med, at Tesla bliver en del af noget større. For måske venter Apple i kulissen. Et opkøb vil være en god løsning på mange af Apples udfordringer med udviklingen af en elektrisk bil.

Klog brug af data gør Amazon stærk

Klog brug af data gør Amazon stærk

KOMMENTAR: Amazon har gennem en nærmest manisk fokus på at gøre livet nemmere for kunden, udviklet sig fra at være verdens største boghandler til verdens største detailhandelsplatform.

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

En af verdens førende ledelseskonsulenter, Alex Osterwalder, forsøger i ny bog at opklare, hvordan etablerede firmaer bliver ved med at forny sig. En del af løsningen kan være en todelt ledelse samt modet til at begå masser af fejl.

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.

Coops milliardplan: Fra brugsforening til tech-virksomhed

Coops milliardplan: Fra brugsforening til tech-virksomhed

Det gamle supermarkedskoncept er presset af nethandel og nye indkøbsvaner hos forbrugerne. Konceptet skal genopfindes, hvis Coop skal overleve i en digital fremtid, mener virksomhedens nye teknologidirektør, Morten Holm Christiansen: "Coop er en startup med 550.000 kunder. Og det er jo helt unikt."

Tyskland erobrer (alligevel) Verdensmesterskabet

Tyskland erobrer (alligevel) Verdensmesterskabet

World Economic Forum har netop udpeget Tyskland til verdensmester i Innovation. Det skyldes især den hastige omstilling i retning af Industri 4.0, som i Tyskland ses som afgørende for at sikre fortsat konkurrencedygtighed, arbejdspladser og vækst.
Det er også en omstilling, der rummer muligheder for danske virksomheder og start-ups.

Angst for at blive Amazoned

Angst for at blive Amazoned

Lige om lidt kommer Amazon og rusker op i den danske detailhandel med en kombination af rå styrke og en ekstremt effektiv forretningsmodel. Og så bør danske produktionsvirksomheder overveje hvordan 3D kan bringe dem ind i den digitale økonomi.

Kongen af e-handel kommer: Sådan suger Amazon kunderne til sig

Kongen af e-handel kommer: Sådan suger Amazon kunderne til sig

I dansk detailhandel er Amazons lige ved og næsten-indtog i Norden det, alle taler om, fordi e-handelsgigantens buldrende vækst indgyder både respekt og frygt. På uforlignelig vis er det lykkedes Amazon at suge kunder til sig ved at udnytte teknologi, rabatter og ifølge kritikere ufine tricks.

Fire ingredienser i Amazons succesopskrift

Fire ingredienser i Amazons succesopskrift

Amazons succes kan forklares på mange måder, men lad os zoome ind på de fire vigtigste komponenter: De lave varepriser, det tillokkende loyalitetskoncept, den gigantiske kundebase, samt muligheden for at køre med underskud og finansiere det med andre dele af forretningen.

Danske virksomheder skal lære at sælge via Amazon

Danske virksomheder skal lære at sælge via Amazon

Kun én ud af 10 danske handels-og producentvirksomheder har undersøgt muligheden for at sælge varer og services via globale onlinemarkedspladser som Amazon, eBay og Alibaba. Nyt projekt skal lære virksomhederne om platformsalg for dermed at styrke dansk e-eksport.