Smart farming kan kickstarte nyt eksporteventyr

Pakken indebærer et paradigmeskift i forhold til regulering af kvælstof, som vil kunne sende Danmark frem i forreste række i forhold til udvikling af fremtidens smart farming-løsninger.” Sådan siger Erik Steen Kristensen, leder for Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet, om regeringens nye landsbrugspakke, der blev lanceret i december. Ifølge forskere fra det ambitiøse projekt Future Cropping indeholder landsbrugspakken netop den komponent, der kan sende Danmark helt i front inden for udvikling af nye såkaldte smart farming-løsninger. Future Cropping, der har et budget på 100 mio. kr. over 5 år og blev sat i søen i sommeren 2015, tæller virksomheder som Novozymes og Kongskilde Industries samt toneangivende specialforskningsenheder på Aarhus og Københavns Universiteter. Målet er at udvikle nye teknologier, der på kort sigt kan øge omsætningen i Danmarks primære planteproduktion og landbrugsteknologibranche med mindst 600 millioner kr. om året samt på længere sigt skabe mindst 16.000 nye job i landbrugssektoren.
Bjarke Wiegand

Mens dagspressen er fuld af historier om en dansk landbrugssektor i historisk krise og politiske kontroverser om regeringens nye landbrugspakke, der blev lanceret kort før årsskiftet, er innovative virksomheder, universiteter og vidensinstitutioner i fuld gang med at støbe fundamentet til et nyt dansk eksporteventyr på landbrugsområdet. Det sker bl.a. via det ambitiøse projekt Future Cropping, der blev sat i søen i sommeren 2015, og som tæller virksomheder som Novozymes og Kongskilde Industries samt toneangivende specialforskningsenheder på Aarhus og Københavns Universiteter. Se tekstboks.

Det innovative partnerskab, der har et budget på 100 millioner kroner over 5 år, har en målsætning om at udvikle nye løsninger, der kan skabe ”øget vækst og nye eksportmuligheder” for Danmarks fødevare- og landbrugssektor. Og ifølge forskerne i projektet har regeringens nye landbrugspakke netop den komponent, der kan sende Danmark helt i front inden for udvikling af nye såkaldte smart farming-løsninger.

”Pakken indebærer et paradigmeskift i forhold til regulering af kvælstof, som vil kunne sende Danmark frem i forreste række i forhold til udvikling af fremtidens smart farming-løsninger,” siger leder for Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet, Erik Steen Kristensen, der er universitetets ankerpunkt i det nye partnerskab.

Ifølge Erik Steen Kristensen består paradigmeskiftet i landbrugspakkens oplæg til at regulere det enkelte landbrug efter dets faktiske kvælstofudledning, frem for, som i dag, at sætte grænser for hvor meget kvælstof landmanden må gødske sine marker med.

”Denne form for målrettet regulering vil give landmændene mulighed for at optimere gødskningen langt bedre, men det vil også motivere til udvikling af ny teknologi og systemløsninger, der kan eksporteres,” siger Erik Steen Kristensen.

Han peger på, at nye, smarte løsninger, der på én gang kan gøre landbrugs- og fødevareproduktion mere ressourceeffektiv og miljøvenlig, kan blive en kæmpe markedsmulighed for Danmark. Og her ser han ny, smart regulering som en helt afgørende komponent for at udvikle løsninger.

”Kvælstofproblemer er verdensomspændende, så der er ingen diskussion om, at teknologier, der kan løse det problem, vil kunne sælges i resten af verden. Men ny lovgivning er helt afgørende for at sparke udviklingen af nye løsninger i gang. Indtil videre har der nemlig ikke været et marked for at investere i udvikling af sådanne løsninger. Men det kommer der nu. Og Danmark er med den nye landbrugspakke længst fremme på det område,” siger Erik Steen Kristensen.

100 millioner kr. til digitalt landbrug

Udviklingsprojektet Future Cropping, der blev skudt i gang sidste sommer, har et samlet budget på 100 millioner kr. over 5 år. Projektet drives af et partnerskab mellem virksomheder og forskningsinstitutioner, der er gået sammen om at udvikle fremtidens planteproduktion, så den både er økonomisk og miljømæssigt bæredygtig. Grundideen er at udvikle smarte, databaserede landbrugsløsninger, der kobler data fra landbrugs- og miljøteknologi med areal- og vejrdata. Den kobling skal danne basis for innovation af intelligente beslutningsværktøjer og differentieret dyrkningsteknik, så produktionen kan tilpasses lokale forhold. Dataene kommer fra vægte, GPS, sensorer, kameraer og lignende.

De 10 kerneparter bag projektet er: Kongskilde Industries A/S, Orbicon A/S, Ejlskov A/S, Novozymes A/S, Yara Danmark Gødning A/S, Aarhus Universitet, Københavns Universitet, Agro Business Park, AgroTech samt Videncentret SEGES.
Ud over kerneparterne indgår også AGCO A/S, FOSS, CLAAS-Agrosystems, Rambøl og GEUS.

Virksomhederne er i gang

Partnerskabet Future Cropping er ifølge Erik Steen Kristensen et stærkt setup for at omsætte den nye lovgivning til et nyt dansk eksporteventyr.

Flere af de deltagende virksomheder er allerede i gang med at teste og udvikle løsninger, der kan optimere produktionen og gøre landbrugets udnyttelse af gødning og landarealer mere bæredygtig. Således arbejder f.eks. den danske afdeling af verdens største producent af kunstgødning, Yara, bl.a. på at udvikle en sensor, der kan optimere tilførslen af gødning til en given plante alt efter dens nitrogenindhold. Kongskilde Industries og Agro Intelligence skal i projektet teste nye sensorbaserede systemer til landbrugsmaskiner. Og Novozymes skal teste nye mikrobiologiske teknologier til at øge planters evne til at optage næringsstoffer.

Konkret forventer parterne i projektet, at de nye teknologier på kort sigt kan øge omsætningen i Danmarks primære planteproduktion og landbrugsteknologibranche med mindst 600 millioner kr. om året samt på længere sigt skabe mindst 16.000 nye job i landbrugssektoren.

Men ifølge Erik Steen Kristensen vil den nye lovgivning også motivere til flere andre innovationsprojekter mellem danske universiteter og landbrugs- og fødevarevirksomheder om udvikling af nye løsninger til måling af kvælstofudvaskning og planlægning af præcisionsgødskning.

Ideel timing

Timingen ser samtidig ud til at være ideel for at positionere sig på det globale marked forsmart farming. Således viser en ny rapport, Global Opportunity Report (GOR), som Mandag Morgen har udarbejdet i samarbejde med FN’s bæredygtighedsinitiativ, UN Global Compact, at myndigheder og landbrug verden over er parate til at investere i implementering af ny teknologi og lovgivning, der kan gøre landbruget mere bæredygtigt.

Hvert år udpeger GOR, på baggrund af en omfattende rundspørge blandt over 5.000 ledere inden for såvel den private som den offentlige sektor, de største forretningsmuligheder i det internationale samfunds gradvise omstilling til en global bæredygtig økonomi. Og i år peger lederne entydigt på smart farming som den mulighed, der fremadrettet rummer det største økonomiske potentiale for såvel samfundet som erhvervslivet. Se tekstboks.

Ifølge GOR er det globale marked nu modent til at implementere teknologi og digitale løsninger, der ikke blot gør fødevareproduktion mere effektiv, men også mere bæredygtig. Og efterspørgslen forventes at eksplodere de kommende år som følge af et miks af stigende ressourceknaphed og skrappere miljøregulering, og fordi teknologierne i sig selv bliver mere effektive og tilgængelige.

Mere end Lurpak og koteletter

Lone Ryg Olsen, direktør for fødevareklyngen Danish Food Cluster, er enig med Erik Steen Kristensen i, at danske virksomheder står godt i kampen om dette vækstmarked.

”Danmark er i forvejen verdensmester i intensivt landbrug, drevet frem af en stram regulering. Det skal vi i højere grad gøre til en eksportforretning og fortælle omverdenen. Vi kan mere end at sælge Lurpak og koteletter,” siger Lone Ryg Olsen.

Set i en international sammenhæng lyder den danske debat om landbrugets bæredygtighed ifølge Lone Ryg Olsen en gang imellem lidt skinger.

Dansk fødevareinnovation i top

Figur 1 | Forstør   Luk

Den danske fødevareindustri scorer enten middel- eller topkarakter på samtlige innovationsindikatorer i sammenligning med udvalgte lande. Det sender Danmark til tops i den indbyrdes rangering.

Note: Nogle indikatorer omhandler fødevarer, drikkevarer, alkohol og tobak. Statslig forskning og udvikling omhandler alle de nævnte sektorer. Landene er rangeret efter deres relative indbyrdes score, hvor (+) er bedst, (+/-) er middel og (-) er dårligst., Kilde: Innovation in the food industry; An international benchmark study”, Wageningen University & Research centre, 2013.

”Internationalt er der ingen tvivl om, hvor bæredygtigt og ressourceeffektivt det danske landbrug er. Det har vi haft brug for, fordi Danmark er et lille land med begrænsede jordarealer og begrænsede ressourcer. Mange lande har ikke produceret under samme hensyn,” siger Lone Ryg Olsen.

Men hun mener, at der nu er et skifte i gang. Klimaforandringer og vand- og ressourceknaphed har skabt større globalt fokus på at øge produktivitet og bæredygtighed i landbrug og fødevareproduktion. Og her ser hun Danmark og samarbejdet mellem industri og myndigheder som et internationalt forbillede.

”Vi skal i stigende grad markedsføre det gode samarbejde mellem myndigheder og industri og sælge knowhow og løsninger,” siger Lone Ryg Olsen.

Arbejdet med at redefinere markedsføringen af den danske landbrugs- og fødevaresektor er i gang. Det sker bl.a. i form af projektet ”Fødevarefortællingen”, hvor en gruppe fødevareproducenter, forskere og branchefolk anført af Arlas topchef, Peder Tuborgh, arbejder på en fælles fortælling om det danske fødevareerhvervs særkende og styrker. Fortællingen er endnu ikke afsluttet, men ifølge Lone Ryg Olsen, der har deltaget i arbejdet, er netop ressourceeffektivitet og bæredygtighed et element her.

Hun mener imidlertid, at der er brug for, at Danmark sætter endnu stærkere ind på at redefinere og kommunikere sine styrker i forhold til den nye bæredygtigheds- og smart farming-dagsorden.

Her kunne vi bl.a. tage ved lære af den hollandske innovationsklynge Food Valley, der dygtigt har skabt sig et image som Europas innovative hotspot for udvikling af bæredygtige, sunde fødevareløsninger.

”Den hollandske fødevareklynge er god til at iscenesætte sig og kommunikere. Mange tænker i dag på Holland, når snakken falder på fødevareinnovation, selv om Danmark i flere benchmarks slår Holland på dette område,” siger Lone Ryg Olsen.

Både et irsk og et hollandsk benchmarkstudie giver således Danmark en topplacering inden for europæisk fødevareinnovation. Se figur 1 og 2.

Fokusér på forretningskoncepter og systemeksport

Lone Ryg Olsens betragtninger og de to benchmarks udstiller den danske landbrugs- og fødevarebranches udfordringer i en nøddeskal: Vi er gode til at få ideer og innovere, men vi er knap så gode til at forretningsudvikle og iscenesætte os selv. Eller som Lars Visbech Sørensen, direktør i forskerparken Agro Business Park, der er en central aktør i Danmarks innovative vidensmiljø omkring fremtidens landbrug, siger:

”Vi er gode til at udvikle den viden, der skal til for at løse store udfordringer, men vi har hidtil ikke været så gode til at forretningsgøre den og folde den ud i kommercielle produkter.”

Ifølge Lars Visbech Sørensen er danske universiteters forskning inden for smart farming i international ”spitzenklasse”, som han kalder det:

”Vi har internationale styrkepositioner inden for udvikling af smarte løsninger i stort set hele værdikæden fra jord til bord. Men vi mangler fokus på konceptualisering af forskningen og på systemeksport og holistisk tænkning,” siger han.

Danske føde- og drikkevareproducenter forsker mest

Figur 2 | Forstør   Luk

Målt på graden af forskning og innovation ligger danske fødevarevirksomheder helt i front sammenlignet med andre lande.

Kilde: “Innovation in the Irish Agrifood Sector”, University College Dublin, 2014.

Det er bl.a. nogle af de huller, Agro Business Park forsøger at udfylde som forskerpark. Og Lars Visbech Sørensen synes da også, at tingene udvikler sig i den ”rigtige retning”, men han peger samtidig på, at Danmark forsat har et stort hul, når det gælder om at finansiere konceptualiseringen af nye forskningsresultater.

”Vi har mange, der gerne vil investere i virksomheder, som er på markedet, og hvor væksten lige er startet. Der bliver konkurrencen større og større. Men folk vil stadig ikke røre ved projekter, hvor konceptualiseringsfasen ikke er nået så langt, og risikoen dermed er større,” siger Lars Visbech Sørensen.

Projekter som Future Cropping og Månegrisen, der er et offentlig-privat-partnerskab om udvikling af fremtidens staldteknologier, står for at lave om på det. I begge tilfælde er der tale om tætte partnerskaber mellem universiteter, virksomheder og myndigheder om at udvikle nye platforme for teknologiudvikling, forretningsskabelse og regulering, som vil være med til at booste og synliggøre markedet for nye løsninger.

”Vi skal så bare også blive bedre til at tænke holistisk, når vi skal sælge løsningerne,” siger Lars Visbech Sørensen.

Han mener, at danske virksomheder og teknologiudviklere ofte tænker for smalt og individuelt, når de markedsfører deres produkter på store eksportmarkeder som f.eks. Kina.

”De bør i højere grad gå sammen om at markedsføre en samlet løsning, der løser hele kundens udfordring inden for et givent område, for Danmark har smarte verdensklasseløsninger næsten hele vejen rundt,” siger Lars Visbech Sørensen.

Regulering binder parterne sammen

Helhedstænkning og systemeksport er netop nøgleord for Future Cropping-projektet. Her er fokus at skabe et samlet system, der giver landmanden mulighed for at optimere alle led i sin produktion af afgrøder. Projektparterne arbejder på at strikke systemet sammen med sensorer, droner, internetteknologi og avancerede databaseværktøjer, der automatisk opsamler og behandler data fra de enkelte led i produktionsprocesserne. Derudover arbejdes der på at koble de indsamlede data med viden om vejrforhold og det specifikke landbrugsareal og servere informationerne for landmanden på hans tablet eller computer, så han kan tage forbehold for dem og optimere sin produktionsproces.

”Hvis vi som land får alle parter til at samarbejde, dvs. vidensinstitutioner, virksomheder og myndigheder, så kan vi lave systemeksport. Og der kan den nye landbrugspakke være den lim, der binder det hele sammen,” siger Erik Steen Kristensen.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu