Smart teknologi + den rette forretningsmodel = bæredygtighed

Teknologi kan skabe udvikling for de fattigste, men smart teknologi er ikke tilstrækkeligt. Demokratiet som vi kender det er over sidste salgsdato, siger Cambridge-professor.

Peter Hesseldahl

Vi er vant til at have masser af friskt rent vand i hanen, så billigt at vi nærmest ikke lægger mærke til, at det koster noget. For rigtig mange mennesker er vand imidlertid en helt anderledes knap og kostbar ressource.

Grundfos har i mange år arbejdet på at udvikle løsninger, som kan bringe frisk vand til de fattigste egne, og en af erfaringerne er, at de ikke kun handler om teknologi – men nok så meget om finde forretningsmodeller, der sikrer, at der er råd til at opstille teknologien, og at nogen kan tjene lidt på at holde grejet kørende.

I forbindelse med weekendens P4G topmøde om offentlig-private partnerskaber for bæredygtighed fortalte Grundfos om deres arbejde med at opstille betalingsautomater i flygtningelejre, hvor man ved at sende en sms kan overføre betaling, så automaten lukker op for vandet. Det er solcelledrevet og digitalt – og forretningsmodellen sikrer at det også er bæredygtigt økonomisk.
 
Det kan godt være, at vi fra et europæisk og dansk perspektiv mener, at den amerikanske præsident Donald Trump er en farlig mand. Men manden i spidsen for Facebook, Mark Zuckerberg, er farligere. Det siger Cambridge professoren David Runciman i et interview med Lisbeth Knudsen.

Mens Trump vil være væk senest efter næste valgperiode, medmindre noget meget overraskende sker med den amerikanske forfatning, vil Facebook og Zuckerberg være her længe endnu. Han kan ikke stemmes ud, men han har en enorm magt – og han forstår ikke selv hvordan han skal bruge den, siger Runciman.

Demokratiet slår nogle kolbøtter i disse år – og David Runciman er ikke imponeret af resultatet.
 
Den amerikanske robotudvikler Boston Dynamics fortsætter med at forundre – og forskrække – med den ene forbløffende kompetente robot efter den anden.

Seneste video viser den menneskelignende robot Atlas springe over forhindringer med en overmenneskelig styrke. Wow. Så langt er vi kommet.
 
God fornøjelse med læsningen!


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu