Sociale medier booster produktiviteten

Glem jagten på ’likes’. Virksomhedens største udbytte af de sociale medier ligger inden for dens egen firewall. Virksomheder kan øge medarbejdernes produktivitet med 25 pct. ved at integrere sociale medieteknologier i de daglige arbejdsprocesser. Men det kræver, at virksomhed og medarbejdere formår at omstille sig.

”Hvor mange likes har din virksomhed?” lyder det typiske spørgsmål, når marketingchefer flokkes på et af de utallige gå-hjem-møder eller seminarer om sociale medier. Carlsberg og Pandora har for længst rundet 1 million Facebook-likes, Lego er tæt på de 5 millioner, og mange andre danske virksomheder har også set lyset i de sociale medier, når det handler om at booste markedsføringen og pleje kunderne.

Men faktisk skal det største udbytte ved de sociale medier ikke måles i antallet af ’likes’, men i sparede arbejdstimer. Virksomheder kan nemlig opnå betydelige produktivitetsforbedringer ved at bruge sociale medieteknologier til at udveksle viden og kommunikere inden for virksomhedens egen firewall.

Konsulenthuset McKinsey har regnet sig frem til, at hver medarbejder i gennemsnit kan forbedre produktiviteten af sin arbejdsuge med 20-25 pct. ved at integrere sociale medieteknologier i sine arbejdsprocesser. Omregnet til en typisk dansk arbejdsuge på 37,5 timer svarer det til en gevinst på op til 9 ekstra arbejdstimer om ugen – næsten 2 om dagen. Se figur 1.

Login