Sociale virksomheder vækster lige så meget som andre

Knap hver tiende af landets virksomheder påtager sig et særligt stort socialt ansvar ved at ansætte ekstra mange personer på kanten af arbejdsmarkedet. Det er ikke en møllesten om halsen for dem. De vækster lige så meget som andre virksomheder, viser stor analyse af over 20.000 smv’er.

Det kan godt lade sig gøre at drive en succesfuld virksomhed og samtidig påtage sig et ekstra stort socialt ansvar ved at ansætte folk på kanten af arbejdsmarkedet.

Det dokumenterer en omfattende analyse baseret på over 20.000 af landets små og mellemstore virksomheder – de såkaldte smv’er. Den viser, at de sociale virksomheder har en lige så høj vækst i omsætningen som alle ordinære virksomheder. De vokser stort set lige så meget målt på antal beskæftigede. Og de har en relativt højere vækst på bundlinjen.

Velfærdens 2025-plan

Alligevel holder mange virksomhedsejere sig tilbage med at ansætte folk i farezonen for at ende på samfundets sidelinje som følge af deres fysiske eller psykiske udfordringer eller massive sociale problemer. Kun ca. hver tiende virksomhed tager et særligt socialt ansvar og har ansat ekstra mange udsatte.

Analysen er den første af sin art og er foretaget af Den Sociale Kapitalfond. Her mener adm. direktør Lars Jannick Johansen, at der er et betydeligt potentiale for at gøre landets virksomheder mere socialt ansvarlige.

”Nu har vi fået dokumenteret, at vækst og social bundlinje godt kan kombineres. Det er positivt, at hver tredje virksomhed gør noget for at inkludere udsatte, mens hver tiende virksomhed gør noget ganske særligt. Og mange virksomhedsejere vil gerne gøre noget mere, hvis de vidste, hvordan de skulle gøre det. Det vidner om et stort potentiale for at hjælpe langt flere danske små og mellemstore virksomheder til at forene social og forretningsmæssig succes,” siger Lars Jannick Johansen.

Den Sociale Kapitalfond støtter og investerer i virksomheder i Danmark, der løser sociale problemer og skaber nye muligheder for udsatte folk på det danske arbejdsmarked. Fonden har foreløbig investeret i syv sociale virksomheder. En af dem er Logistikkompagniet, som netop har vundet årets CSR People Prize for sine evner til at kombinere god forretning med et stort socialt engagement. Se xxx (Her skal henvises til casehistorien om Logistikkompagniet).

Stort potentiale

Vi har i årevis diskuteret, hvordan flere af de 750.000-800.000 voksne danskere parkeret på overførselsindkomst kan få foden inden for på arbejdsmarkedet. Mange af dem har svært ved at få fodfæste på grund af fysiske eller psykiske udfordringer eller massive sociale problemer. Trods talrige politiske reformer og andre initiativer gennem de sidste 25 år er antallet kun ændret marginalt.

Det er den store møllesten om halsen på dansk økonomi, og statsminister Lars Løkke Rasmussen har gjort det til et af sine absolut højest prioriterede opgaver at få flere i arbejde.

Mange virksomheder i landet påtager sig ganske vist et socialt ansvar allerede ved at tilknytte udsatte personer på forskellige former for støtteordninger. Ca. hver tredje – godt 35 pct. – af alle smv’er har mindst en person ansat i støttet beskæftigelse.

Men nogle virksomheder går et langt skridt videre. De kan betegnes som ’særligt sociale virksomheder’. I analysen er de defineret som de private virksomheder med mellem 10 og 250 ansatte, hvoraf antallet af folk i støttet beskæftigelse er enten mindst 5 ansatte eller mindst 10 pct. af det samlede antal medarbejdere i virksomheden. Støttet beskæftigelse kan f.eks. være fleksjob, løntilskud, skånejob eller revalidering.

Ifølge analysen, der bygger på data fra Danmarks Statistik, er der ca. 1.700 af den slags virksomheder ud af de mere end 20.000 smv’er – altså knap hver 10. virksomhed. De findes over hele landet, i alle brancher og løfter på hver sin måde et socialt ansvar.

Disse typer af virksomheder er overrepræsenteret inden for brancher som handel og industri sammenlignet med øvrige små og mellemstore virksomheder. Til gengæld er de typisk underrepræsenteret i brancher som bygge og anlæg, videnservice samt information og kommunikation.

Den nye analyse dokumenterer et stort potentiale blandt landets virksomheder til at ansætte flere folk på kanten af arbejdsmarkedet. Den viser, at de ’særligt sociale virksomheder’ i 2013 havde 5.500 personer ansat i støttet beskæftigelse. Til sammenligning var der 340.000 fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse, når man ser bort fra grupper som dagpengemodtagere, førtidspensionister, efterlønsmodtagere og folk på barselsdagpenge.

Omkring hver femte af de virksomheder, der i dag ikke har ansatte med nedsat arbejdsevne, vurderer, at de både har rammerne og økonomien til at kunne få det, konkluderer 2015-udgaven af kortlægningen ’Virksomheders sociale engagement’, der hvert år udgives af SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

Vokser på lige fod med andre

Den nye analyse slår langt hen ad vejen en pæl igennem påstanden om, at det svækker virksomhedens toplinje at have socialt udsatte på lønningslisten.

Der er ikke umiddelbart forskel i omsætningen på de sociale og ordinære virksomheder med over 50 ansatte. De omsætter stort set for lige meget. Der er dog forskel på de små virksomheder med under 50 ansatte. Her omsætter ordinære virksomheder i gennemsnit for 35 millioner kr., mens de særligt socialt ansvarlige virksomheder ’kun’ omsætter for 22 millioner.

De sociale virksomheder vækster dog lige så godt som andre virksomheder. Den årlige vækst i omsætningen i ’særligt socialt ansvarlige virksomheder’ ligger på godt 13 pct. i snit. Det er stort set det samme som i almindelige virksomheder. Se figur 1.

Socialøkonomiske virksomheder er en god forretning

Figur 1 | Forstør   Luk

Socialt ansvarlige virksomheder har lavere indtjening, men vækster lige så meget som andre virksomheder.

Kilde: Den Sociale Kapitalfond

Andelen af sociale virksomheder med en årlig vækst i omsætningen på mindst 10 pct. er en smule lavere end for ordinære virksomheder. Den ligger på godt 35 pct., mens den er godt 40 pct. for ordinære virksomheder.

De sociale virksomheder vokser også stort set lige så hurtigt som andre virksomheder målt i antallet af medarbejdere. De små sociale virksomheder har en lidt større fremgang i beskæftigelsen end de tilsvarende små ordinære virksomheder. De mellemstore har omvendt en lidt mindre fremgang.

Virksomhedsejere kan sove roligere

Den væsentligste forskel i virksomhedernes økonomiske performance er på bundlinjen. De små sociale virksomheder har typisk et årsresultat før skat på det halve af ordinære virksomheder og en lavere vækst målt i kroner og ører. Denne forskel kan til dels forklares ved den lavere omsætning. Når virksomheden omsætter for færre penge, bliver overskuddet og væksten tilsvarende lavere.

Når virksomhederne bliver målt på den procentvise vækstrate, ændrer billedet sig dog noget. Fra 2012 til 2013 opnåede de små socialt ansvarlige virksomheder en vækst i årsresultatet på ca. 70 pct., mens de mellemstore landede på en vækst på 45 pct. Det er højere end for ordinære virksomheder.

Analysechef Kristian Thor Jakobsen fra Den Sociale Kapitalfond, der står bag den nye analyse, mener, at virksomhedsejere nu kan sove lidt mere trygt om natten, hvis de har planer om at tage et større socialt ansvar.

”Det er ikke nødvendigvis en klods om benet for virksomhedsejere at drive deres virksomhed på særlige sociale vilkår. De behøver heller ikke at gå på kompromis med andre økonomiske målsætninger som større overskud og højere vækst, hvis de påtager sig et større socialt ansvar,” siger Kristian Thor Jakobsen.

Analysen viser, at fire ud af fem af de ’særligt sociale virksomheder’ tilbage i 2010 fortsat var aktive selskaber ved udgangen af 2013. Det svarer stort set til andelen af ordinære virksomheder. Så trods den lidt lavere indtjening var de sociale virksomheder ikke umiddelbart i højere risiko for at gå konkurs end andre virksomheder.

LÆS OGSÅ: Det betaler sig at give folk en chance

Forrige artikel Her er Danmarks oversete vækstlag Her er Danmarks oversete vækstlag Næste artikel Danske Bank vil erobre nyt terræn med MobilePay Danske Bank vil erobre nyt terræn med MobilePay
Google vil levere varer med droner i Finland

Google vil levere varer med droner i Finland

Til foråret begynder Googles søsterselskab Wing at levere varer i Finland med droner. Wing har drevet servicen som et forsøg i Australien og USA og har leveret tusinder af pakker.
Nu skal tjenesten prøves af i et koldere klima.

Sydkorea henter inspiration i den nordiske velfærdsmodel

Sydkorea henter inspiration i den nordiske velfærdsmodel

Sydkoreas store satsninger på teknologiudvikling og innovation har båret landet frem til en plads som teknologisk og innovationsmæssig supermagt. Men Sydkorea er også blevet et meget ulige land. Derfor forsøger præsident Moon Jae-in at skubbe i retning mod en ”velfærdsstat light” med højere lønninger, større social sikkerhed og grøn omstilling.

Manhattans trafikmønstre ligner et bankende hjerte

Manhattans trafikmønstre ligner et bankende hjerte

Gode visualiseringer formår at gøre det usynlige synligt. Enorme samlinger af data kan gøres overskuelige, så man pludselig ser mønstre i informationerne og kan forstå en situation på et mere overordnet plan.

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Ved at bygge boligkvarterer, kontorbygninger og hele bydele på store, flydende pramme kan man afhjælpe noget af pladsmanglen i verdens storbyer, mener en hollandsk arkitekt. I det statslige norske energiselskab Equinor undersøger man, om flydende byer kan være en stor ny forretningsmulighed.

Nybyggerne på havet

Nybyggerne på havet

Seasteading Institute arbejder på at skabe kolonier til søs, fri for statsmagtens indblanding. Silicon Valley milliardæren Peter Thiel støtter projektet, der nu vil opstille de første flydende bygninger i Fransk Polynesien.

Microsoft CEO håber på et globalt GDPR

Microsoft CEO håber på et globalt GDPR

GDPR er et af de få eksempler på at EU har formået at præge udviklingen af den digitale økonomi. Ved Davos-mødet for nylig meldte Microsofts CEO ud, at han gerne så en lignende regulering på globalt niveau.

Nye spilleregler, nye udfordringer, nye kompetencer

Nye spilleregler, nye udfordringer, nye kompetencer

I denne uge forsøger vi at forstå hvad der ligger efter industrisamfundet.
Det er tydeligt at masseproduktion af fysiske genstande ikke bliver det, der driver den næste bølge af vækst – hverken hvad angår arbejdspladser, økonomien eller værdien for forbrugerne.

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

3D-print gør det muligt at skabe værdi på tværs af de sædvanlige forretningsområder. Det skal man forstå, hvis man for alvor vil udnytte fordelene ved teknologien, siger Tue Mantoni, tidligere CEO for Triumph Motorcycles og B&O. 

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Livslang læring er afgørende, hvis vi skal drage nytte af nye teknologier. Sådan lyder det fra to topøkonomer, hvis analyse lagde en af grundstenene under Disruptionrådets arbejde. Nu håber de, at politikerne og virksomhederne husker udfordringen: At det kræver massiv omskoling, når 40 procent af arbejdsopgaverne bliver automatiseret.

Den tyske industri skal lære at lytte til forbrugerne

Den tyske industri skal lære at lytte til forbrugerne

Industri 4.0 begrebet opstod i Tyskland, hvor man er langt fremme med at koble både maskiner og virksomheder tæt sammen i ekstremt tæt koordinerede værdikæder. Den næste udfordring bliver at få forbrugerne med i kommunikationen.

De forlader nu industrisamfundet…

De forlader nu industrisamfundet…

Den type værdi, vi producerer, og måden, vi organiserer værdiskabelsen på er så forskellige fra traditionel masseproduktion at det snart ikke giver mening at tale om ”industri” længere.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Industrisamfundet synger på sidste vers

Den industrielle økonomi er gået fra 1.0 til 4.0 – fra kulkraft og dampmaskiner til digital koordination af alle aspekter af produktionen. Nu er vi ved at bevæge os så langt fra den oprindelige form for masseproduktion, at det ikke længere giver mening at kalde det industri.

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Vi er knap nået i gang med industri 4.0, men Universal Robots' tekniske direktør og medstifter Esben Østergaard har allerede blikket rettet mod fremtidens produktionsform. Han forventer, at avancerede robotter i fremtiden vil frisætte og støtte mennesker i en form for fremstilling, der er præget af personlighed, håndværk og variation snarere end masseproduktion.

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

INVITATION: Kom til læsermøde den 6. februar og deltag i debatten om Danmarks og den teknologiske fremtid med bl.a. Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, formanden for ATV’s tænketank, professor Maja Horst, og Mandag Morgens redaktør for digital omstilling, Peter Hesseldahl.

Googles etiske vagthund

Googles etiske vagthund

Sidste år lancerede Google en række etiske principper for brug af kunstig intelligens – og startede en afdeling til at håndhæve dem.
Måske kan open source hardware være en mulighed for danske producenter.

Er fremtidens danske fremstillingsvirksomhed open source?

Er fremtidens danske fremstillingsvirksomhed open source?

Der er en open source revolution på vej. Elon Musk og hans virksomhed Tesla har smidt patenterne til side og givet andre adgang til deres teknologi. Også giganter som Google, Facebook, Microsoft og IBM vælger ofte at frigive kildekoden til deres software. 
I den næste bølge af open source produkter handler det om fysiske produkter, som enhver kan kopiere og forbedre.

Datavisualisering skaber ny velfærd i Gladsaxe

Datavisualisering skaber ny velfærd i Gladsaxe

I Gladsaxe Kommune har data forladt regnearkene og indtaget storskærmene i både direktion og jobcenter, så de bliver synlige og brugbare for alle, også de borgere, det hele handler om. Visualiseringerne udvikles af en særlig enhed for Datadrevet Forretningsudvikling.

Topchefers fokus på data hjælper unge i arbejde

Topchefers fokus på data hjælper unge i arbejde

En gang om måneden gennemgår direktion i Gladsaxe Kommune en tsunami af data for at følge udviklingen på 29 vigtige udvalgte områder. De diskuterer og justerer kursen, hvis udviklingen går i den forkerte retning. Mandag Morgen sad med ved bordet på direktionens første møde i år.

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

Den kreative sektor i Danmark boomer og klarer sig målt på eksportvækst bedre end andre sektorer. Alligevel tøver politikerne med at anerkende vækstpotentialet, lyder kritikken. Det sker imidlertid i lande som Holland, Storbritannien og Finland.

LEO Pharma-app diagnosticerer hudsygdomme bedre end lægen

LEO Pharma-app diagnosticerer hudsygdomme bedre end lægen

Inden længe vil mange hudsygdomme kunne blive diagnosticeret af en app på din smartphone med stor præcision. Ifølge LEO Innovation Lab, der udvikler en app til formålet, er kunstig intelligens og øget patientinddragelse en vigtig del af fremtidens sundhedssystem.

Kvantecomputere kan drive den næste IT-revolution

Kvantecomputere kan drive den næste IT-revolution

Der kan gå ti-tyve år før kvantecomputerne er klar, men der bliver brug for dem.
Film, musik og computerspil er en stor dansk eksportsektor, men på mange måder stadig meget umodent organiseret.

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Vi har vænnet os til, at computere og alt, hvad der har med digital teknologi at gøre, bliver bedre, hurtigere og billigere år for år. Men hvis udviklingen skal fortsætte, er der snart behov for at skifte til helt nye teknologier. Den mest lovende er kvantecomputere.

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danmark er sammen med Bulgarien og Luxembourg snart de eneste EU-lande i Europa uden statsstøtte til film- og animationsbranchen. Det koster på ordrebogen. Venstres erhvervsordfører erkender, at man kan blive nødt til at følge trop og uddele millioner i statsstøtte til internationale filmgiganter.

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Sybo Games er en dansk spilvirksomhed med vækstpotentiale. Men bl.a. jagten på talenter er en udfordring, siger CEO Mathias Gredal Nørvig, der er formand for den nye forening Vision Denmark.

Den næste bølge af deletransport er på vej

Den næste bølge af deletransport er på vej

Der kommer masser af nye dele-cykler og dele-løbehjul til Danmark – men i andre byer bliver de smidt ud.
Virtual Reality kan give en enestående naturoplevelse, men det er ny form for natur.

Globalt slagsmål om deletransport

Globalt slagsmål om deletransport

Udlejning af cykler og elektriske løbehjul er på ganske få år blevet en global milliardforretning, og markedet domineres af techgiganter fra Kina og USA. Men også en lille dansk spiller gør sig bemærket med sine orange cykler i flere af Europas hovedstæder.