Sociale virksomheder vækster lige så meget som andre

Knap hver tiende af landets virksomheder påtager sig et særligt stort socialt ansvar ved at ansætte ekstra mange personer på kanten af arbejdsmarkedet. Det er ikke en møllesten om halsen for dem. De vækster lige så meget som andre virksomheder, viser stor analyse af over 20.000 smv’er.

Det kan godt lade sig gøre at drive en succesfuld virksomhed og samtidig påtage sig et ekstra stort socialt ansvar ved at ansætte folk på kanten af arbejdsmarkedet.

Det dokumenterer en omfattende analyse baseret på over 20.000 af landets små og mellemstore virksomheder – de såkaldte smv’er. Den viser, at de sociale virksomheder har en lige så høj vækst i omsætningen som alle ordinære virksomheder. De vokser stort set lige så meget målt på antal beskæftigede. Og de har en relativt højere vækst på bundlinjen.

Velfærdens 2025-plan

Alligevel holder mange virksomhedsejere sig tilbage med at ansætte folk i farezonen for at ende på samfundets sidelinje som følge af deres fysiske eller psykiske udfordringer eller massive sociale problemer. Kun ca. hver tiende virksomhed tager et særligt socialt ansvar og har ansat ekstra mange udsatte.

Analysen er den første af sin art og er foretaget af Den Sociale Kapitalfond. Her mener adm. direktør Lars Jannick Johansen, at der er et betydeligt potentiale for at gøre landets virksomheder mere socialt ansvarlige.

”Nu har vi fået dokumenteret, at vækst og social bundlinje godt kan kombineres. Det er positivt, at hver tredje virksomhed gør noget for at inkludere udsatte, mens hver tiende virksomhed gør noget ganske særligt. Og mange virksomhedsejere vil gerne gøre noget mere, hvis de vidste, hvordan de skulle gøre det. Det vidner om et stort potentiale for at hjælpe langt flere danske små og mellemstore virksomheder til at forene social og forretningsmæssig succes,” siger Lars Jannick Johansen.

Den Sociale Kapitalfond støtter og investerer i virksomheder i Danmark, der løser sociale problemer og skaber nye muligheder for udsatte folk på det danske arbejdsmarked. Fonden har foreløbig investeret i syv sociale virksomheder. En af dem er Logistikkompagniet, som netop har vundet årets CSR People Prize for sine evner til at kombinere god forretning med et stort socialt engagement. Se xxx (Her skal henvises til casehistorien om Logistikkompagniet).

Stort potentiale

Vi har i årevis diskuteret, hvordan flere af de 750.000-800.000 voksne danskere parkeret på overførselsindkomst kan få foden inden for på arbejdsmarkedet. Mange af dem har svært ved at få fodfæste på grund af fysiske eller psykiske udfordringer eller massive sociale problemer. Trods talrige politiske reformer og andre initiativer gennem de sidste 25 år er antallet kun ændret marginalt.

Det er den store møllesten om halsen på dansk økonomi, og statsminister Lars Løkke Rasmussen har gjort det til et af sine absolut højest prioriterede opgaver at få flere i arbejde.

Mange virksomheder i landet påtager sig ganske vist et socialt ansvar allerede ved at tilknytte udsatte personer på forskellige former for støtteordninger. Ca. hver tredje – godt 35 pct. – af alle smv’er har mindst en person ansat i støttet beskæftigelse.

Men nogle virksomheder går et langt skridt videre. De kan betegnes som ’særligt sociale virksomheder’. I analysen er de defineret som de private virksomheder med mellem 10 og 250 ansatte, hvoraf antallet af folk i støttet beskæftigelse er enten mindst 5 ansatte eller mindst 10 pct. af det samlede antal medarbejdere i virksomheden. Støttet beskæftigelse kan f.eks. være fleksjob, løntilskud, skånejob eller revalidering.

Ifølge analysen, der bygger på data fra Danmarks Statistik, er der ca. 1.700 af den slags virksomheder ud af de mere end 20.000 smv’er – altså knap hver 10. virksomhed. De findes over hele landet, i alle brancher og løfter på hver sin måde et socialt ansvar.

Disse typer af virksomheder er overrepræsenteret inden for brancher som handel og industri sammenlignet med øvrige små og mellemstore virksomheder. Til gengæld er de typisk underrepræsenteret i brancher som bygge og anlæg, videnservice samt information og kommunikation.

Den nye analyse dokumenterer et stort potentiale blandt landets virksomheder til at ansætte flere folk på kanten af arbejdsmarkedet. Den viser, at de ’særligt sociale virksomheder’ i 2013 havde 5.500 personer ansat i støttet beskæftigelse. Til sammenligning var der 340.000 fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse, når man ser bort fra grupper som dagpengemodtagere, førtidspensionister, efterlønsmodtagere og folk på barselsdagpenge.

Omkring hver femte af de virksomheder, der i dag ikke har ansatte med nedsat arbejdsevne, vurderer, at de både har rammerne og økonomien til at kunne få det, konkluderer 2015-udgaven af kortlægningen ’Virksomheders sociale engagement’, der hvert år udgives af SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

Vokser på lige fod med andre

Den nye analyse slår langt hen ad vejen en pæl igennem påstanden om, at det svækker virksomhedens toplinje at have socialt udsatte på lønningslisten.

Der er ikke umiddelbart forskel i omsætningen på de sociale og ordinære virksomheder med over 50 ansatte. De omsætter stort set for lige meget. Der er dog forskel på de små virksomheder med under 50 ansatte. Her omsætter ordinære virksomheder i gennemsnit for 35 millioner kr., mens de særligt socialt ansvarlige virksomheder ’kun’ omsætter for 22 millioner.

De sociale virksomheder vækster dog lige så godt som andre virksomheder. Den årlige vækst i omsætningen i ’særligt socialt ansvarlige virksomheder’ ligger på godt 13 pct. i snit. Det er stort set det samme som i almindelige virksomheder. Se figur 1.

Socialøkonomiske virksomheder er en god forretning

Figur 1 | Forstør   Luk

Socialt ansvarlige virksomheder har lavere indtjening, men vækster lige så meget som andre virksomheder.

Kilde: Den Sociale Kapitalfond

Andelen af sociale virksomheder med en årlig vækst i omsætningen på mindst 10 pct. er en smule lavere end for ordinære virksomheder. Den ligger på godt 35 pct., mens den er godt 40 pct. for ordinære virksomheder.

De sociale virksomheder vokser også stort set lige så hurtigt som andre virksomheder målt i antallet af medarbejdere. De små sociale virksomheder har en lidt større fremgang i beskæftigelsen end de tilsvarende små ordinære virksomheder. De mellemstore har omvendt en lidt mindre fremgang.

Virksomhedsejere kan sove roligere

Den væsentligste forskel i virksomhedernes økonomiske performance er på bundlinjen. De små sociale virksomheder har typisk et årsresultat før skat på det halve af ordinære virksomheder og en lavere vækst målt i kroner og ører. Denne forskel kan til dels forklares ved den lavere omsætning. Når virksomheden omsætter for færre penge, bliver overskuddet og væksten tilsvarende lavere.

Når virksomhederne bliver målt på den procentvise vækstrate, ændrer billedet sig dog noget. Fra 2012 til 2013 opnåede de små socialt ansvarlige virksomheder en vækst i årsresultatet på ca. 70 pct., mens de mellemstore landede på en vækst på 45 pct. Det er højere end for ordinære virksomheder.

Analysechef Kristian Thor Jakobsen fra Den Sociale Kapitalfond, der står bag den nye analyse, mener, at virksomhedsejere nu kan sove lidt mere trygt om natten, hvis de har planer om at tage et større socialt ansvar.

”Det er ikke nødvendigvis en klods om benet for virksomhedsejere at drive deres virksomhed på særlige sociale vilkår. De behøver heller ikke at gå på kompromis med andre økonomiske målsætninger som større overskud og højere vækst, hvis de påtager sig et større socialt ansvar,” siger Kristian Thor Jakobsen.

Analysen viser, at fire ud af fem af de ’særligt sociale virksomheder’ tilbage i 2010 fortsat var aktive selskaber ved udgangen af 2013. Det svarer stort set til andelen af ordinære virksomheder. Så trods den lidt lavere indtjening var de sociale virksomheder ikke umiddelbart i højere risiko for at gå konkurs end andre virksomheder.

LÆS OGSÅ: Det betaler sig at give folk en chance

Forrige artikel Her er Danmarks oversete vækstlag Her er Danmarks oversete vækstlag Næste artikel Danske Bank vil erobre nyt terræn med MobilePay Danske Bank vil erobre nyt terræn med MobilePay
En bredside mod tech-giganterne

En bredside mod tech-giganterne

Forfatteren til bogen ”Verden fra forstanden”, den amerikanske journalist Franklin Foer, leverer i en samtale med Danmarks tech-ambassadør en solid bredside med tech-giganterne, som han mener har fået en alt for stor rolle i vores liv.

Kinas første robot-restaurant

Kinas første robot-restaurant

En af Kinas store restaurantkæder, Haidilao, har åbnet den første restaturant, hvor robotter i vidt omfang har erstattet både kokke og tjenere.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Kineserne overhaler

Kineserne overhaler

Det er skræmmende at se hvor hurtigt den kinesiske teknologiudvikling går sammenlignet tempoet i Danmark.
Kræftbehandlinger baseret på den enkelte patients gener plus Big Data tegner lovende.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Er det gyldne håndtryk på vej ud?

Er det gyldne håndtryk på vej ud?

Danske Bank kunne lære af Googles nye retningslinjer for fyring af skandaleramte chefer. I Brasilien er de vilde med Big Data – ikke mindst skattevæsenet.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil nu indføre en indføre en skat, som direkte er møntet på de globale digitale giganter. Danmark var sidste efterår med til at bremse et lignende forslag fra EU-kommissionen, men selvom EU-forslaget har flere mangler, er det dog bedre end ikke at gøre noget, mener både SF’s Lisbeth Bech Poulsen og Mellemfolkeligt Samvirke.

En rigtig øl i en virtuel pub

En rigtig øl i en virtuel pub

Da det irske bryggeri Old Irish lancerede deres øl på det georgiske marked brugte de virtual reality til markedsføringen – på en særdeles overraskende måde

Apple er oplagt køber af Tesla

Apple er oplagt køber af Tesla

KOMMENTAR: Efter en tur i rutschebanen kan det ende med, at Tesla bliver en del af noget større. For måske venter Apple i kulissen. Et opkøb vil være en god løsning på mange af Apples udfordringer med udviklingen af en elektrisk bil.

Klog brug af data gør Amazon stærk

Klog brug af data gør Amazon stærk

KOMMENTAR: Amazon har gennem en nærmest manisk fokus på at gøre livet nemmere for kunden, udviklet sig fra at være verdens største boghandler til verdens største detailhandelsplatform.

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

En af verdens førende ledelseskonsulenter, Alex Osterwalder, forsøger i ny bog at opklare, hvordan etablerede firmaer bliver ved med at forny sig. En del af løsningen kan være en todelt ledelse samt modet til at begå masser af fejl.

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.

Coops milliardplan: Fra brugsforening til tech-virksomhed

Coops milliardplan: Fra brugsforening til tech-virksomhed

Det gamle supermarkedskoncept er presset af nethandel og nye indkøbsvaner hos forbrugerne. Konceptet skal genopfindes, hvis Coop skal overleve i en digital fremtid, mener virksomhedens nye teknologidirektør, Morten Holm Christiansen: "Coop er en startup med 550.000 kunder. Og det er jo helt unikt."

Tyskland erobrer (alligevel) Verdensmesterskabet

Tyskland erobrer (alligevel) Verdensmesterskabet

World Economic Forum har netop udpeget Tyskland til verdensmester i Innovation. Det skyldes især den hastige omstilling i retning af Industri 4.0, som i Tyskland ses som afgørende for at sikre fortsat konkurrencedygtighed, arbejdspladser og vækst.
Det er også en omstilling, der rummer muligheder for danske virksomheder og start-ups.

Angst for at blive Amazoned

Angst for at blive Amazoned

Lige om lidt kommer Amazon og rusker op i den danske detailhandel med en kombination af rå styrke og en ekstremt effektiv forretningsmodel. Og så bør danske produktionsvirksomheder overveje hvordan 3D kan bringe dem ind i den digitale økonomi.

Kongen af e-handel kommer: Sådan suger Amazon kunderne til sig

Kongen af e-handel kommer: Sådan suger Amazon kunderne til sig

I dansk detailhandel er Amazons lige ved og næsten-indtog i Norden det, alle taler om, fordi e-handelsgigantens buldrende vækst indgyder både respekt og frygt. På uforlignelig vis er det lykkedes Amazon at suge kunder til sig ved at udnytte teknologi, rabatter og ifølge kritikere ufine tricks.

Fire ingredienser i Amazons succesopskrift

Fire ingredienser i Amazons succesopskrift

Amazons succes kan forklares på mange måder, men lad os zoome ind på de fire vigtigste komponenter: De lave varepriser, det tillokkende loyalitetskoncept, den gigantiske kundebase, samt muligheden for at køre med underskud og finansiere det med andre dele af forretningen.

Danske virksomheder skal lære at sælge via Amazon

Danske virksomheder skal lære at sælge via Amazon

Kun én ud af 10 danske handels-og producentvirksomheder har undersøgt muligheden for at sælge varer og services via globale onlinemarkedspladser som Amazon, eBay og Alibaba. Nyt projekt skal lære virksomhederne om platformsalg for dermed at styrke dansk e-eksport.

3D print gør helt nye forretningsmodeller mulige

3D print gør helt nye forretningsmodeller mulige

3D print er ikke blot et nyt værktøj i produktion eller i udviklingsafdelingen. På sigt kan teknologien ændre hele den måde, virksomheder skaber værdi for kunderne. Men de muligheder skal defineres af ledelsen – ikke teknikken.

Da Jeff Bezos tog Amazon fra dødsdømt til dominerende

Da Jeff Bezos tog Amazon fra dødsdømt til dominerende

I 2001 stod Amazon ved en korsvej. Hvordan skulle selskabet skabe ny vækst? Stifter Jeff Bezos lod sig inspirere af forskellige ledelsestænkere, og det førte bl.a. til konceptet bag den selvforstærkende effekt, der siden har fået millioner af kunder i især USA til at klæbe sig til Amazons platform.

Hvordan skal vi regulere den digitale teknologi?

Hvordan skal vi regulere den digitale teknologi?

Det er ikke nemt at skabe globalt samarbejde og forståelse for hvordan man sikrer at den teknologiske udvikling kommer alle til gavn.
FN, World Economic Forum og den danske tech-ambassadør arbejder på problemet. Selv koreanerne er begyndt at stille spørgsmål ved udviklingen.