Fra spild til nytte

På bare 9 måneder har Aarhus Vand i samarbejde med Grundfos og en række andre partnere forvandlet slam fra renseanlægget i Åby til en ny ressource. To nye reaktorer på anlægget kan trække det fosforholdige struvit ud af slammet i en så ren form, at det kan anvendes som kunstgødning i bl.a. landbruget.

”Der kommer færdig gødning ud af reaktoren, og vi kan bestemme størrelsen på granulatet, helt som når man køber kunstgødning i Silvan,” siger Lars Schrøder, der er direktør i Aarhus Vand.

Tre innovative netværk

Dermed giver det nye anlæg både svar på den samfundsudfordring om at sikre rent spildevand, som de offentlige vandmyndigheder har ansvar for, og det lægger samtidig grunden til en ny eksportsucces for den private virksomhed Grundfos. Landbruget får gevinst i form af billigere adgang til den knappe – og derfor dyre – ressource, som fosfor i stigende grad er. Se tekstboks. Fosforudvindingen i Åby er resultatet af et offentligt-privat partnerskab og et godt eksempel på det innovative samarbejde i den danske vandsektor.

Over hele verden spredes slam fra rensningsanlæg på markerne, fordi slammet indeholder fosfor, et af de helt afgørende næringsstoffer. Men det er, siger Lars Schrøder, ”noget griseri at sprede slam på markerne”. Forklaringen er, at slammet ikke bare indeholder fosfor, men også rester af medicin.

”Når jeg taler med kolleger fra hele Europa, står de med nøjagtig det samme problem som os. I Østrig vil de ganske enkelt ikke køre slammet ud på markerne, men sender det hele til forbrænding, også selv om fosforen så også går op i røg,” siger direktøren for Aarhus Vand.

I Grundfos ser business development manager Per Krøyer Kristensen da også muligheder på eksportmarkedet – og anlægget i Åby skal hjælpe virksomheden med at indfri potentialet.

”Vi får ikke et bedre proof of concept end anlægget i Åby, og det er ekstremt vigtigt. Vores kunder vil se, at teknikken virker i praksis, og derfor er det vigtigt for os at være med,” siger han.

Partnerskab driver udviklingen

For Per Krøyer Kristensen er renseanlægget et godt eksempel på et innovativt samarbejde, der inddrager de rigtige partnere i løsningen af et problem hos Grundfos’ kunder.

Ud over Aarhus Vand er kundesiden repræsenteret af Herning Vand og Horsens Vand. Også Norconsult, et rådgivende ingeniørfirma med speciale i opbygning af renseanlæg og Videncenter for Landbrug har deltaget.

Bundet sammen af interesser i vand" caption=" 

 " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/02/87568-vandteknologi-er-en-dansk-styrkepositio.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/df99d-vandteknologi-er-en-dansk-styrkepositio.png | Forstør   Luk

Kilde: Erhvervs- og Vækstministeriet, 2013. 

I Aarhus Vand har Lars Schrøder selv været med til at identificere problemet med slammet. En driftsleder noterer, at renseanlæggets rør hele tiden stopper til, fordi fosfor og struvit sætter sig på indersiden.

”Vi ville ikke acceptere, at vores rør stoppede til og vi ville ikke bare lade slam være et problematisk spildprodukt og derfor kunne vi sætte gang i projektet,” siger Lars Schrøder, der har været med til at flytte Aarhus Vand fra en traditionel, kommunalt forsyningsvirksomhed , til et selskab, der vil skabe vækst gennem partnerskaber.

Her er partnerskabet med Grundfos et af flere eksempler.

”Vi vil ikke bare gøre, som vi plejer, eller som de andre vandselskaber gør, men turde gå foran og turde tage en kalkuleret risiko for at forny vores produkter eller vores service,” siger Lars Schrøder.

Ulige børn leger godt

Hvor godt det end lyder med partnerskaber, kan de være svære at få til at fungere. Både Lars Schrøder udpeger netop koordineringen af partnerskabet som en langt vanskeligere opgave end selve arbejdet med at finde den tekniske løsning.

Fosfor – et samfundsproblem

”Vi arbejder ikke altid ligesom de andre partnere, og derfor skal vi arbejde ekstra med at forstå, hvad vi hver især siger. Vi skal også skabe et fælles mål. Så jo, det hele afhænger af, om vi har respekt for hinanden,” siger Lars Schrøder.

”Det sværeste er at koordinere forløbet, og det har ikke fejlet denne gang. Det er vigtigt, fordi vi har forskellige roller og også forskellige interesser. Det er klart, at vi det meste af tiden har et fælles mål, men på et tidspunkt må vi vurdere, om projektet rammer et behov her og nu, eller om vi måske er ti år for tidligt ude,” siger Per Krøyer Kristensen fra Grundfos.

Denne gang er han ret sikker på, at projektet har ramt et aktuelt behov, som også gør det rentabelt for hans kunder at investere i.

”Vi regner med, at løsningen betaler sig hjem i løbet af 5 år og det er rigtig godt, når vi ved, at rensningsanlæg holder mindst 20 år,” siger han.

Fremtiden byder på flere partnerskaber

Udviklingen af det nye anlæg i Aarhus er sket meget hurtigt. Det har taget de seks partnere i alt ni måneder at opnå udskilningen af den fosforholdige struvit. En forklaring er, at anlægget sammensætter eksisterende komponenter på en ny måde og altså ikke udvikler nye komponenter.

”I Åby er det kombinationen, som er det nye. Vi kunne ikke komme så hurtigt frem, hvis vi skulle have udviklet noget helt nyt. Men det giver også innovation, som er til at betale,” siger Per Krøyer Kristensen.

Han tror på, at partnerskaber som det i Aarhus vil få stadig større betydning.

”Samarbejdet i partnerskaber reducerer både omkostningerne og tiden til markedet. Jeg tror, der bliver mere af det, fordi det er meget, meget dyrt, hvis en virksomhed selv skal stå for hele processen. Det er der ikke råd til,” siger han.

Aarhus Vand har allerede sat deltagelsen i partnerskaber på sin egen interne dagsorden. Det næste store skridt bliver samarbejdet på tværs i sektoren, siger Lars Schrøder. Et eksempel er her et samarbejde om forskning i innovation mellem vandselskaberne i de tre store byer, København, Odense og Aarhus.

Forrige artikel "Vi bytter hele tiden viden" Næste artikel Ny vækstoptimisme kan ændre det politiske klima
Internettet er en slagmark mellem Kina og USA

Internettet er en slagmark mellem Kina og USA

Verdens to digitale supermagter står for vidt forskellige tilgange til ny teknologi og 5G. Det kan blive afgørende for vores digitale liv, om det bliver den amerikanske eller den kinesiske tilgang, der vinder.

Overblik: Internettets to parallelle universer

Overblik: Internettets to parallelle universer

Der findes et andet internet, der er lige så stort og avanceret som det, der er domineret af Google, Facebook og Amazon. Det er kinesisk. I Silicon Valley vokser det frem med online-uddannelsesplatforme, der kan afhjælpe behovet for livslang læring.

Fremtidens uddannelse til fremtidens arbejde

Fremtidens uddannelse til fremtidens arbejde

Det moderne arbejdsliv har generelt været opdelt i tre faser: først uddannelse, derefter arbejde og endelig pensionsalderen. Men den opdeling af livet passer efterhånden dårligt til en stadigt stigende forventet levealder og et hastigt skiftende arbejdsmarked.

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Det er en af de største danske erhvervssucceser i nyere tid. Siden starten i 2000 har firmaet været på én lang og stejl vækstkurve. I dag er de to stiftere begge blandt de 25 rigeste danskere, og firmaet er verdens førende på deres marked. Men de færreste har hørt om 3Shape.

AI-laboratoriet Tel Aviv

AI-laboratoriet Tel Aviv

Strandpromenaden og plateauskoene er shinet op til det forestående Eurovision melodigrandprix i Tel Aviv, men det virkelig banebrydende i byen sker ikke på musikscenen, men snarere blandt de mange hightech-startups i små gyder og støvede computerrum andetsteds i byen

Urrem af edderkoppesilke

Urrem af edderkoppesilke

Det schweiziske luksus ur-mærke Omega har netop lanceret en urrem, der er vævet af edderkoppe silke

Google vil levere varer med droner i Finland

Google vil levere varer med droner i Finland

Til foråret begynder Googles søsterselskab Wing at levere varer i Finland med droner. Wing har drevet servicen som et forsøg i Australien og USA og har leveret tusinder af pakker.
Nu skal tjenesten prøves af i et koldere klima.

Sydkorea henter inspiration i den nordiske velfærdsmodel

Sydkorea henter inspiration i den nordiske velfærdsmodel

Sydkoreas store satsninger på teknologiudvikling og innovation har båret landet frem til en plads som teknologisk og innovationsmæssig supermagt. Men Sydkorea er også blevet et meget ulige land. Derfor forsøger præsident Moon Jae-in at skubbe i retning mod en ”velfærdsstat light” med højere lønninger, større social sikkerhed og grøn omstilling.

Manhattans trafikmønstre ligner et bankende hjerte

Manhattans trafikmønstre ligner et bankende hjerte

Gode visualiseringer formår at gøre det usynlige synligt. Enorme samlinger af data kan gøres overskuelige, så man pludselig ser mønstre i informationerne og kan forstå en situation på et mere overordnet plan.

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Ved at bygge boligkvarterer, kontorbygninger og hele bydele på store, flydende pramme kan man afhjælpe noget af pladsmanglen i verdens storbyer, mener en hollandsk arkitekt. I det statslige norske energiselskab Equinor undersøger man, om flydende byer kan være en stor ny forretningsmulighed.

Nybyggerne på havet

Nybyggerne på havet

Seasteading Institute arbejder på at skabe kolonier til søs, fri for statsmagtens indblanding. Silicon Valley milliardæren Peter Thiel støtter projektet, der nu vil opstille de første flydende bygninger i Fransk Polynesien.

Microsoft CEO håber på et globalt GDPR

Microsoft CEO håber på et globalt GDPR

GDPR er et af de få eksempler på at EU har formået at præge udviklingen af den digitale økonomi. Ved Davos-mødet for nylig meldte Microsofts CEO ud, at han gerne så en lignende regulering på globalt niveau.

Nye spilleregler, nye udfordringer, nye kompetencer

Nye spilleregler, nye udfordringer, nye kompetencer

I denne uge forsøger vi at forstå hvad der ligger efter industrisamfundet.
Det er tydeligt at masseproduktion af fysiske genstande ikke bliver det, der driver den næste bølge af vækst – hverken hvad angår arbejdspladser, økonomien eller værdien for forbrugerne.

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

3D-print gør det muligt at skabe værdi på tværs af de sædvanlige forretningsområder. Det skal man forstå, hvis man for alvor vil udnytte fordelene ved teknologien, siger Tue Mantoni, tidligere CEO for Triumph Motorcycles og B&O. 

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Livslang læring er afgørende, hvis vi skal drage nytte af nye teknologier. Sådan lyder det fra to topøkonomer, hvis analyse lagde en af grundstenene under Disruptionrådets arbejde. Nu håber de, at politikerne og virksomhederne husker udfordringen: At det kræver massiv omskoling, når 40 procent af arbejdsopgaverne bliver automatiseret.

Den tyske industri skal lære at lytte til forbrugerne

Den tyske industri skal lære at lytte til forbrugerne

Industri 4.0 begrebet opstod i Tyskland, hvor man er langt fremme med at koble både maskiner og virksomheder tæt sammen i ekstremt tæt koordinerede værdikæder. Den næste udfordring bliver at få forbrugerne med i kommunikationen.

De forlader nu industrisamfundet…

De forlader nu industrisamfundet…

Den type værdi, vi producerer, og måden, vi organiserer værdiskabelsen på er så forskellige fra traditionel masseproduktion at det snart ikke giver mening at tale om ”industri” længere.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Industrisamfundet synger på sidste vers

Den industrielle økonomi er gået fra 1.0 til 4.0 – fra kulkraft og dampmaskiner til digital koordination af alle aspekter af produktionen. Nu er vi ved at bevæge os så langt fra den oprindelige form for masseproduktion, at det ikke længere giver mening at kalde det industri.

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Vi er knap nået i gang med industri 4.0, men Universal Robots' tekniske direktør og medstifter Esben Østergaard har allerede blikket rettet mod fremtidens produktionsform. Han forventer, at avancerede robotter i fremtiden vil frisætte og støtte mennesker i en form for fremstilling, der er præget af personlighed, håndværk og variation snarere end masseproduktion.

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

INVITATION: Kom til læsermøde den 6. februar og deltag i debatten om Danmarks og den teknologiske fremtid med bl.a. Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, formanden for ATV’s tænketank, professor Maja Horst, og Mandag Morgens redaktør for digital omstilling, Peter Hesseldahl.

Googles etiske vagthund

Googles etiske vagthund

Sidste år lancerede Google en række etiske principper for brug af kunstig intelligens – og startede en afdeling til at håndhæve dem.
Måske kan open source hardware være en mulighed for danske producenter.

Er fremtidens danske fremstillingsvirksomhed open source?

Er fremtidens danske fremstillingsvirksomhed open source?

Der er en open source revolution på vej. Elon Musk og hans virksomhed Tesla har smidt patenterne til side og givet andre adgang til deres teknologi. Også giganter som Google, Facebook, Microsoft og IBM vælger ofte at frigive kildekoden til deres software. 
I den næste bølge af open source produkter handler det om fysiske produkter, som enhver kan kopiere og forbedre.

Datavisualisering skaber ny velfærd i Gladsaxe

Datavisualisering skaber ny velfærd i Gladsaxe

I Gladsaxe Kommune har data forladt regnearkene og indtaget storskærmene i både direktion og jobcenter, så de bliver synlige og brugbare for alle, også de borgere, det hele handler om. Visualiseringerne udvikles af en særlig enhed for Datadrevet Forretningsudvikling.

Topchefers fokus på data hjælper unge i arbejde

Topchefers fokus på data hjælper unge i arbejde

En gang om måneden gennemgår direktion i Gladsaxe Kommune en tsunami af data for at følge udviklingen på 29 vigtige udvalgte områder. De diskuterer og justerer kursen, hvis udviklingen går i den forkerte retning. Mandag Morgen sad med ved bordet på direktionens første møde i år.

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

Den kreative sektor i Danmark boomer og klarer sig målt på eksportvækst bedre end andre sektorer. Alligevel tøver politikerne med at anerkende vækstpotentialet, lyder kritikken. Det sker imidlertid i lande som Holland, Storbritannien og Finland.

LEO Pharma-app diagnosticerer hudsygdomme bedre end lægen

LEO Pharma-app diagnosticerer hudsygdomme bedre end lægen

Inden længe vil mange hudsygdomme kunne blive diagnosticeret af en app på din smartphone med stor præcision. Ifølge LEO Innovation Lab, der udvikler en app til formålet, er kunstig intelligens og øget patientinddragelse en vigtig del af fremtidens sundhedssystem.