På bare 9 måneder har Aarhus Vand i samarbejde med Grundfos og en række andre partnere forvandlet slam fra renseanlægget i Åby til en ny ressource. To nye reaktorer på anlægget kan trække det fosforholdige struvit ud af slammet i en så ren form, at det kan anvendes som kunstgødning i bl.a. landbruget.

”Der kommer færdig gødning ud af reaktoren, og vi kan bestemme størrelsen på granulatet, helt som når man køber kunstgødning i Silvan,” siger Lars Schrøder, der er direktør i Aarhus Vand.

Dermed giver det nye anlæg både svar på den samfundsudfordring om at sikre rent spildevand, som de offentlige vandmyndigheder har ansvar for, og det lægger samtidig grunden til en ny eksportsucces for den private virksomhed Grundfos. Landbruget får gevinst i form af billigere adgang til den knappe – og derfor dyre – ressource, som fosfor i stigende grad er. Se tekstboks. Fosforudvindingen i Åby er resultatet af et offentligt-privat partnerskab og et godt eksempel på det innovative samarbejde i den danske vandsektor.

Over hele verden spredes slam fra rensningsanlæg på markerne, fordi slammet indeholder fosfor, et af de helt afgørende næringsstoffer. Men det er, siger Lars Schrøder, ”noget griseri at sprede slam på markerne”. Forklaringen er, at slammet ikke bare indeholder fosfor, men også rester af medicin.

”Når jeg taler med kolleger fra hele Europa, står de med nøjagtig det samme problem som os. I Østrig vil de ganske enkelt ikke køre slammet ud på markerne, men sender det hele til forbrænding, også selv om fosforen så også går op i røg,” siger direktøren for Aarhus Vand.

I Grundfos ser business development manager Per Krøyer Kristensen da også muligheder på eksportmarkedet – og anlægget i Åby skal hjælpe virksomheden med at indfri potentialet.

”Vi får ikke et bedre proof of concept end anlægget i Åby, og det er ekstremt vigtigt. Vores kunder vil se, at teknikken virker i praksis, og derfor er det vigtigt for os at være med,” siger han.

Partnerskab driver udviklingen

For Per Krøyer Kristensen er renseanlægget et godt eksempel på et innovativt samarbejde, der inddrager de rigtige partnere i løsningen af et problem hos Grundfos’ kunder.

Ud over Aarhus Vand er kundesiden repræsenteret af Herning Vand og Horsens Vand. Også Norconsult, et rådgivende ingeniørfirma med speciale i opbygning af renseanlæg og Videncenter for Landbrug har deltaget.

I Aarhus Vand har Lars Schrøder selv været med til at identificere problemet med slammet. En driftsleder noterer, at renseanlæggets rør hele tiden stopper til, fordi fosfor og struvit sætter sig på indersiden.

”Vi ville ikke acceptere, at vores rør stoppede til og vi ville ikke bare lade slam være et problematisk spildprodukt og derfor kunne vi sætte gang i projektet,” siger Lars Schrøder, der har været med til at flytte Aarhus Vand fra en traditionel, kommunalt forsyningsvirksomhed , til et selskab, der vil skabe vækst gennem partnerskaber.

Her er partnerskabet med Grundfos et af flere eksempler.

”Vi vil ikke bare gøre, som vi plejer, eller som de andre vandselskaber gør, men turde gå foran og turde tage en kalkuleret risiko for at forny vores produkter eller vores service,” siger Lars Schrøder.

Ulige børn leger godt

Hvor godt det end lyder med partnerskaber, kan de være svære at få til at fungere. Både Lars Schrøder udpeger netop koordineringen af partnerskabet som en langt vanskeligere opgave end selve arbejdet med at finde den tekniske løsning.

”Vi arbejder ikke altid ligesom de andre partnere, og derfor skal vi arbejde ekstra med at forstå, hvad vi hver især siger. Vi skal også skabe et fælles mål. Så jo, det hele afhænger af, om vi har respekt for hinanden,” siger Lars Schrøder.

”Det sværeste er at koordinere forløbet, og det har ikke fejlet denne gang. Det er vigtigt, fordi vi har forskellige roller og også forskellige interesser. Det er klart, at vi det meste af tiden har et fælles mål, men på et tidspunkt må vi vurdere, om projektet rammer et behov her og nu, eller om vi måske er ti år for tidligt ude,” siger Per Krøyer Kristensen fra Grundfos.

Denne gang er han ret sikker på, at projektet har ramt et aktuelt behov, som også gør det rentabelt for hans kunder at investere i.

”Vi regner med, at løsningen betaler sig hjem i løbet af 5 år og det er rigtig godt, når vi ved, at rensningsanlæg holder mindst 20 år,” siger han.

Fremtiden byder på flere partnerskaber

Udviklingen af det nye anlæg i Aarhus er sket meget hurtigt. Det har taget de seks partnere i alt ni måneder at opnå udskilningen af den fosforholdige struvit. En forklaring er, at anlægget sammensætter eksisterende komponenter på en ny måde og altså ikke udvikler nye komponenter.

”I Åby er det kombinationen, som er det nye. Vi kunne ikke komme så hurtigt frem, hvis vi skulle have udviklet noget helt nyt. Men det giver også innovation, som er til at betale,” siger Per Krøyer Kristensen.

Han tror på, at partnerskaber som det i Aarhus vil få stadig større betydning.

”Samarbejdet i partnerskaber reducerer både omkostningerne og tiden til markedet. Jeg tror, der bliver mere af det, fordi det er meget, meget dyrt, hvis en virksomhed selv skal stå for hele processen. Det er der ikke råd til,” siger han.

Aarhus Vand har allerede sat deltagelsen i partnerskaber på sin egen interne dagsorden. Det næste store skridt bliver samarbejdet på tværs i sektoren, siger Lars Schrøder. Et eksempel er her et samarbejde om forskning i innovation mellem vandselskaberne i de tre store byer, København, Odense og Aarhus.