Fra spild til nytte

På bare 9 måneder har Aarhus Vand i samarbejde med Grundfos og en række andre partnere forvandlet slam fra renseanlægget i Åby til en ny ressource. To nye reaktorer på anlægget kan trække det fosforholdige struvit ud af slammet i en så ren form, at det kan anvendes som kunstgødning i bl.a. landbruget.

”Der kommer færdig gødning ud af reaktoren, og vi kan bestemme størrelsen på granulatet, helt som når man køber kunstgødning i Silvan,” siger Lars Schrøder, der er direktør i Aarhus Vand.

Tre innovative netværk

Dermed giver det nye anlæg både svar på den samfundsudfordring om at sikre rent spildevand, som de offentlige vandmyndigheder har ansvar for, og det lægger samtidig grunden til en ny eksportsucces for den private virksomhed Grundfos. Landbruget får gevinst i form af billigere adgang til den knappe – og derfor dyre – ressource, som fosfor i stigende grad er. Se tekstboks. Fosforudvindingen i Åby er resultatet af et offentligt-privat partnerskab og et godt eksempel på det innovative samarbejde i den danske vandsektor.

Over hele verden spredes slam fra rensningsanlæg på markerne, fordi slammet indeholder fosfor, et af de helt afgørende næringsstoffer. Men det er, siger Lars Schrøder, ”noget griseri at sprede slam på markerne”. Forklaringen er, at slammet ikke bare indeholder fosfor, men også rester af medicin.

”Når jeg taler med kolleger fra hele Europa, står de med nøjagtig det samme problem som os. I Østrig vil de ganske enkelt ikke køre slammet ud på markerne, men sender det hele til forbrænding, også selv om fosforen så også går op i røg,” siger direktøren for Aarhus Vand.

I Grundfos ser business development manager Per Krøyer Kristensen da også muligheder på eksportmarkedet – og anlægget i Åby skal hjælpe virksomheden med at indfri potentialet.

”Vi får ikke et bedre proof of concept end anlægget i Åby, og det er ekstremt vigtigt. Vores kunder vil se, at teknikken virker i praksis, og derfor er det vigtigt for os at være med,” siger han.

Partnerskab driver udviklingen

For Per Krøyer Kristensen er renseanlægget et godt eksempel på et innovativt samarbejde, der inddrager de rigtige partnere i løsningen af et problem hos Grundfos’ kunder.

Ud over Aarhus Vand er kundesiden repræsenteret af Herning Vand og Horsens Vand. Også Norconsult, et rådgivende ingeniørfirma med speciale i opbygning af renseanlæg og Videncenter for Landbrug har deltaget.

Bundet sammen af interesser i vand" caption=" 

 " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/02/87568-vandteknologi-er-en-dansk-styrkepositio.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/df99d-vandteknologi-er-en-dansk-styrkepositio.png | Forstør   Luk

Kilde: Erhvervs- og Vækstministeriet, 2013. 

I Aarhus Vand har Lars Schrøder selv været med til at identificere problemet med slammet. En driftsleder noterer, at renseanlæggets rør hele tiden stopper til, fordi fosfor og struvit sætter sig på indersiden.

”Vi ville ikke acceptere, at vores rør stoppede til og vi ville ikke bare lade slam være et problematisk spildprodukt og derfor kunne vi sætte gang i projektet,” siger Lars Schrøder, der har været med til at flytte Aarhus Vand fra en traditionel, kommunalt forsyningsvirksomhed , til et selskab, der vil skabe vækst gennem partnerskaber.

Her er partnerskabet med Grundfos et af flere eksempler.

”Vi vil ikke bare gøre, som vi plejer, eller som de andre vandselskaber gør, men turde gå foran og turde tage en kalkuleret risiko for at forny vores produkter eller vores service,” siger Lars Schrøder.

Ulige børn leger godt

Hvor godt det end lyder med partnerskaber, kan de være svære at få til at fungere. Både Lars Schrøder udpeger netop koordineringen af partnerskabet som en langt vanskeligere opgave end selve arbejdet med at finde den tekniske løsning.

Fosfor – et samfundsproblem

”Vi arbejder ikke altid ligesom de andre partnere, og derfor skal vi arbejde ekstra med at forstå, hvad vi hver især siger. Vi skal også skabe et fælles mål. Så jo, det hele afhænger af, om vi har respekt for hinanden,” siger Lars Schrøder.

”Det sværeste er at koordinere forløbet, og det har ikke fejlet denne gang. Det er vigtigt, fordi vi har forskellige roller og også forskellige interesser. Det er klart, at vi det meste af tiden har et fælles mål, men på et tidspunkt må vi vurdere, om projektet rammer et behov her og nu, eller om vi måske er ti år for tidligt ude,” siger Per Krøyer Kristensen fra Grundfos.

Denne gang er han ret sikker på, at projektet har ramt et aktuelt behov, som også gør det rentabelt for hans kunder at investere i.

”Vi regner med, at løsningen betaler sig hjem i løbet af 5 år og det er rigtig godt, når vi ved, at rensningsanlæg holder mindst 20 år,” siger han.

Fremtiden byder på flere partnerskaber

Udviklingen af det nye anlæg i Aarhus er sket meget hurtigt. Det har taget de seks partnere i alt ni måneder at opnå udskilningen af den fosforholdige struvit. En forklaring er, at anlægget sammensætter eksisterende komponenter på en ny måde og altså ikke udvikler nye komponenter.

”I Åby er det kombinationen, som er det nye. Vi kunne ikke komme så hurtigt frem, hvis vi skulle have udviklet noget helt nyt. Men det giver også innovation, som er til at betale,” siger Per Krøyer Kristensen.

Han tror på, at partnerskaber som det i Aarhus vil få stadig større betydning.

”Samarbejdet i partnerskaber reducerer både omkostningerne og tiden til markedet. Jeg tror, der bliver mere af det, fordi det er meget, meget dyrt, hvis en virksomhed selv skal stå for hele processen. Det er der ikke råd til,” siger han.

Aarhus Vand har allerede sat deltagelsen i partnerskaber på sin egen interne dagsorden. Det næste store skridt bliver samarbejdet på tværs i sektoren, siger Lars Schrøder. Et eksempel er her et samarbejde om forskning i innovation mellem vandselskaberne i de tre store byer, København, Odense og Aarhus.

Forrige artikel "Vi bytter hele tiden viden" Næste artikel Ny vækstoptimisme kan ændre det politiske klima
Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

En af klodens største klimasyndere er stort set gået under radaren, når politikerne taler grønne afgifter og regulering. Men nu er alle Mette Frederiksens støttepartier klar til at bruge afgifter til at sætte en bremse på tøjforbruget.

Virtual reality åbner for vanskeligt tilgængelige oplevelser

Virtual reality åbner for vanskeligt tilgængelige oplevelser

Virtual reality er stadig en teknologi, der kæmper for at finde sin plads i dagligdagen.

Det er især tre anvendelser, der driver den professionelle brug af VR: Træning af medarbejdere, salg og demonstrationer af udstyr og brugen af VR-oplevelser som terapi.

Ny lov forringer beskyttelse mod bagvaskelse på Facebook

Ny lov forringer beskyttelse mod bagvaskelse på Facebook

Jurister kritiserer ny lovgivning for at lade erhvervsfolk og privatpersoner i stikken, hvis de udsættes for falske påstande på Facebook. Anonyme injurier på de sociale medier er nemlig ikke længere en sag for politiet – medmindre de skader en politiker eller er særligt alvorligt strafbare.

Robotterne der leder lederne

Robotterne der leder lederne

Flere virksomheder bruger kunstigt intelligente apps, der hjælper nye chefer med påmindelser og tip til at skabe velfungerende arbejdspladser.

Danske startups skal turde at drømme stort

Danske startups skal turde at drømme stort

I 2019 kommer vi til at se nogle af de største børstnoteringer i Silicon Valleys historie –  ikke mindst Uber og Airbnb.  Tech startups byder stadig på et stort vækstpotentiale, og det potentiale skal også danske startups turde at gå efter.  Det er hårdt arbejde, men gevinsten kan være enorm. 

Da Dong (næsten) blev overhalet af den grønne omstilling

Da Dong (næsten) blev overhalet af den grønne omstilling

Det er svært at finde bedre eksempler på radikal omstilling af en stor virksomhed end den, der på ti år forvandlede Dong fra et nationalt dansk energiselskab baseret på olie, gas og kul til Ørsted, en international kæmpe inden for vedvarende energi. Strategisk chef i Ørsted, Jakob Askou Bøss, fortæller i dette interview om vejen dertil.

Snart kan du swipe dig til en bæredygtig pension

Snart kan du swipe dig til en bæredygtig pension

Den danske startup Matter Pension vil gøre det let for den enkelte at bruge pensionen til at påvirke verden i en mere bæredygtig retning. “Man skal kunne se på sin pension, hvor meget grøn energi, man har været med til at producere,” siger den unge stifter, Niels Fibæk Jensen.

I Japan brainstormer man ikke på møderne

I Japan brainstormer man ikke på møderne

KOMMENTAR: Mit firma blev for snart fem år siden opkøbt af japanske Canon. Vi er stadig en virksomhed dybt forankret i vores oprindelige skandinaviske værdier, men vi har lært meget. Og håbet er, at vi også kan lære japanerne noget.

"Jeg opsøger ikke kolbøtter. Det virker mere, som om de opsøger mig"

Historien om Erick Thürmer er ikke nødvendigvis en succeshistorie. Det er alt for tidligt at sige. Det er snarere historien om en perlerække af kolbøtter, som Thürmer har været igennem på sin mission for at revolutionere den danske fremstillingsindustri. I dag er han landet på benene, men der går næppe så længe, før han springer videre – igen.

Fire ting vi har lært som startup i Silicon Valley

Fire ting vi har lært som startup i Silicon Valley

Hvad er det, der trækker danskere med gode ideer til Californiens superinkubator i Silicon Valley? To danske iværksættere fortæller her, hvorfor de rejste fra Danmark, og hvad der skal til for at slå igennem i den amerikanske tech-dal. 

Overblik: Knap så fantastisk plastik

Overblik: Knap så fantastisk plastik

Vi er ved at drukne i plastik, men lovgivningen og nye måder at bruge emballage på er så småt på vej.
I Silicon Valley holder Mozilla-fonden den etiske fane højt.

Vi bruger afsindigt meget plastik

Vi bruger afsindigt meget plastik

Pludselig hader vi plastik. På få år er der kommet langt større bevidsthed om, at vores plastikaffald havner i maven på fisk og fugle eller i gigantiske plastik-øer i verdenshavene. Alligevel vokser forbruget støt. Det arbejder politikere, erhvervsfolk og civilsamfundet på at ændre.

Plastik fra danske husholdninger får nyt liv i Langå

Plastik fra danske husholdninger får nyt liv i Langå

Dansk Affaldsminimering sorterer, renser og tørrer plastik fra danske husholdninger på deres anlæg i Langå uden for Randers. Virksomheden giver plastikken nyt liv ved at smelte den om, så den kan sælges videre til producenter.

Nu ruller den cirkulære økonomi

Nu ruller den cirkulære økonomi

Ny lovgivning fra både Folketinget og EU presser på for mere fokus på reparationer og genanvendelse af materialer. Produkter og forretningsmodeller, der bygger på de samme principper, vælter frem. Den cirkulære økonomi er en ide, hvis tid er kommet.

Brød bliver til øl bliver til brød

Brød bliver til øl bliver til brød

Det økologiske bageri Jalm&B har sammen med Carlsbergs bryggeri Jacobsen indgået en industriel symbiose, hvor de aftager hinandens restprodukter til at bage brød og brygge øl.