Stærk konkurrenceevne forudsætter en stærk stat

Er Danmark en nation af gennemsnitlige og dovne mennesker, der primært motiveres af lange ferier, alt imens konkurrerende lande giver os baghjul?  Eller er vi et økonomisk foregangsland?

Det forsømte foregangsland

Her følger to forskellige svar:

Vestas-direktøren, filosoffen og forfatteren Morten Albæk argumenterer i sin nye bog ”Det gennemsnitlige menneske” (og i Berlingske Søndag den 2. juni) for, at vi er dovne og middelmådige og lider af selvovervurdering. Han bakkes i Mandag Morgen den 3. juni op af professor Stéphane Garelli fra lederskolen IMD i Schweiz. Han er ansvarlig for World Competitiveness Yearbook, der i sin 2013-udgave tildeler Danmark en 12.-plads blandt verdens mest konkurrencedygtige nationer. I den anledning kritiserer han danskerne for manglende flid og for at være magelige forbrugere. Det er en af grundene til, at den danske konkurrenceevne ifølge IMD-rapporten har været stagnerende siden 1997.

Det sker sideløbende med, at internationale institutioner som OECD, Verdensbanken og EU giver os flotte karakterer for vores økonomiske sundhedstilstand – uanset at vi åbenbart ikke er sluppet ud af lavvækstfælden.  Vi er f.eks. nummer 5 på Verdensbankens nye liste over de bedste lande at gøre forretninger i. Læg hertil, at vi rangerer som verdens mest tillidsfulde, mindst korrupte og lykkeligste folk og ligger på andenpladsen i målinger over såvel de bedst fungerende demokratier som lande med den mest robuste velstand.

Så hvilken virkelighed skal vi vælge?

Et forslag er at vælge dem begge eller måske ingen af dem. Realiteten er langt mere kompleks og kan bedst sammenfattes i påstanden om, at vi er en både uopklaret og misforstået succes. Kortfattet udtrykt: Et forsømt foregangsland.

En uopklaret succes

Vi er en uopklaret succes, fordi vi aldrig har klarlagt, hvad der oprindelig skabte vores velstand og stærke konkurrencekraft – og bragte os til tops på en række af verdens ranglister. Af samme grund har vi svært ved at fastholde vores succes. Virkeligheden er antagelig, at Danmark over årene og i mere eller mindre ubemærkethed har udviklet en række af de kompetencer og kvaliteter, som kan forudses at blive de mest efterspurgte i fremtiden – kompetencer, som det tager generationer at opbygge, og som derfor kunne give os en first mover advantage.

[quote align="right" author=""]Nok har Danmark opbygget en stabil og stærk grundøkonomi og roses bl.a. af EU og OECD for vores økonomiske ansvarlighed. Men vi har endnu ikke evnet at omsætte den til ny vækst.[/quote]

Et nyt banebrydende initiativ fra Harvard Business School styrker den påstand og kan måske bidrage til at opklare succesen. Under ledelse af professor Michael Porter har skolen udviklet Social Progress Index. Det blev præsenteret i april i år og bygger bl.a. på den antagelse, at den reelle konkurrenceevne i stigende grad bestemmes af en nations sociale robusthed. Det vil sige imødekommelsen af menneskelige og sociale behov og muligheden for at indfri individuelle potentialer. Med andre ord: graden af livskvalitet. Det nye indeks viser, at der kan være en sammenhæng mellem et lands sociale styrke og økonomiske konkurrenceevne.

Læs også: På sporet af fremtidens konkurrenceevne

Indekset har rangeret 50 nationer ud fra tre overordnede kriterier: Opfyldelsen af grundlæggende menneskelige behov, skabelsen af livskvalitet og omfanget af individuelle muligheder. Kun ét nordisk land, Sverige, er inddraget i indekset, men topper til gengæld listen som verdens stærkeste sociale supermagt.  Kriterierne adresserer mange af de basale nordiske værdier og styrkepositioner og ville utvivlsomt have givet Danmark en topplacering.

Den nordiske kapitalisme

Dermed støtter det nye sociale indeks den stadig mere udbredte opfattelse, som bl.a. kom til udtryk i The Economist i februar under overskriften ”The Nordic countries – The next supermodel”, og som bl.a. bygger på de nordiske landes modstandskraft over for internationale økonomiske kriser. Vi har med andre ord en social robusthed og styrke, der gør os i stand til langt bedre end en række andre europæiske lande at håndtere sociale og økonomiske udfordringer. På de efterfølgende pladser kommer England, Schweiz, Canada og Tyskland. Fælles for de kriterier, der skaber en stærk social og økonomisk sammenhængskraft, er en veludviklet og effektivt fungerende stat.

Et studie, der under titlen ”The Nordic way” blev præsenteret på World Economic Forums møde i Davos i 2011, konkluderer bl.a.,  at den nordiske kapitalisme netop bygger på respekten for en stat, der ikke alene tager sig af de svageste, men skaber de bedst tænkelige muligheder for individets udfoldelse og autonomi. De er ifølge studiet ikke hinandens modsætninger, men hinandens forudsætninger.

[quote align="left" author=""]Problemet er, at Danmarks virkelighed er politisk og økonomisk ukorrekt: At Danmark har bevist, at en stærk stat er en betingelse for en stærk konkurrenceevne.[/quote]

Hvad man end måtte mene om velfærdsstaten, har den tilsyneladende formået at opbygge en stærk social og værdimæssig sammenhængskraft. Netop den kvalitet kan vise sig at være en både vigtig og overset styrke i en fremtid, hvor voldsomme forandringer ikke alene kræver en veludviklet mental og psykisk modenhed, men stor tillid til de institutioner, der skal håndtere forandringerne.  De sydeuropæiske lande illustrerer de konflikter, stadig flere nationer må indstille sig på, når vigtige men upopulære omstillinger skal gennemføres. Her har Danmark en skjult, men vigtig fordel. Når det – trods manglerne – er lykkedes at skabe en effektiv velfærdsstat, skyldes det udviklingen af fælles, basale værdier. Vi er f.eks. atter rangeret som verdens mest tillidsfulde folk – det folk i verden, der har størst tillid til de offentlige institutioner, myndigheder og hinanden. Det forklarer måske også, hvorfor vi accepterer at betale nogle af verdens højeste personskatter: Vi opfatter ikke skatten som en irriterende omkostning, men som en investering i et trygt og velfungerende samfund.

En misforstået succes

Vi er en misforstået succes, fordi vi aldrig har formået at udnytte succesen – simpelthen fordi vi ikke har vidst, hvad den handlede om. Den passede ikke ind i de gængse økonomiske modeller, som aldrig har været i stand til at beregne anderledes og aparte samfundsmodeller.

Nok har Danmark opbygget en stabil og stærk grundøkonomi og roses bl.a. af EU og OECD for vores økonomiske ansvarlighed. Men vi har endnu ikke evnet at omsætte den til ny vækst. Ingen af de reformer, der i foråret blev landet under stor offentlig bevågenhed og langstrakte politiske kampe, vil styrke vores konkurrenceevne i betydeligt omfang endsige skabe mange nye job. Det, der er kaldt et forrygende reform-år, kan i bedste fald beskrives som en løbende tilpasning af den økonomiske politik. I værste – og måske det mest sandsynlige – fald har vi i stedet udskudt at forholde os til de udfordringer og muligheder, som kunne sikre Danmark et vækstspring fremad.

Erhvervslivet sikrer ikke konkurrenceevnen alene

Et gennemgående træk i debatten, forhandlingerne og reformerne har f.eks. været at bekæmpe velfærdsstaten og reducere velfærden, til fordel for det private erhvervsliv. Jo mindre stat og velfærd, des stærkere konkurrenceevne. Et af argumenterne har været, at det høje skattetryk – og dermed velfærdsudgifterne – underminerer virksomhedernes muligheder for at konkurrere.

En OECD-analyse viser, at det er en sandhed med modifikationer, afhængig af hvordan velfærden finansieres, og af hvem. Studiet ”Is The European Welfare State really more Expensive?” afslører, at lande som f.eks. USA og England bruger langt flere ressourcer på at håndtere sociale problemstillinger end f.eks. Danmark. For USA’s vedkommende skyldes det bl.a. udgifterne til det private sundhedsvæsen samt udgifterne til arbejdsgiverbetalte pensioner, invaliditetsforsikringer m.v. Dette betyder, at amerikanske virksomheder afholder en række omkostninger, som herhjemme er betalt af staten via skatterne, der således sikrer en større lighed og social stabilitet. Det vil sige større samfundsmæssig effektivitet.

Ud fra en vurdering af de samlede velfærdsomkostninger sker der en markant omplacering på ranglisten over de dyreste velfærdsstater. Danmark rykker f.eks. fra en plads som tredjedyreste velfærdsstat ned på en 9.-plads, mens USA må opgive sin position som en af de billigste velfærdsnationer for i stedet at blive rangeret som en af de dyreste, nemlig ved at skifte en 23.-plads ud med en samlet 5.-plads. I spidsen ligger Frankrig, efterfulgt af Belgien, Tyskland og Sverige.

OECD-studiet afviser på ingen måde betydningen af at effektivisere velfærdsstaten og velfærdsydelserne, men rejser spørgsmålet, om vi til fulde har forstået velfærdens betydning for en nations samlede konkurrenceevne. Om vi igennem en ensidig og enøjet tro på, at erhvervslivet alene kan sikre konkurrenceevnen, er ved at underminere den.

Forsømt foregangsland – eller fortabt?

Vi er et forsømt foregangsland, fordi vi ikke til fulde har forstået, hvad vi er gået foran med – hvad der har gjort os til et foregangsland. Dermed ved vi heller ikke, hvad Danmark dybest set har levet af. Og vi har af samme grund også svært ved at finde ud af, hvad vi skal leve af i fremtiden. Det spørgsmål blev første gang stillet for netop 20 år siden og er fortsat ubesvaret. Hårdt trukket op: Vi famler i blinde.

For at være på den sikre side bruger vi alle reformer på økonomisk at sidestille os med vore konkurrenter. Vi skal i hvert fald konkurrere på lige vilkår. Men at følge i andres fodspor bringer ingen foran – slet ikke en af verdens mindste nationer.

Når vi er presset på konkurrenceevnen, og når den muligvis har været stagnerende siden 1997, skyldes det med andre ord, at vi trods vores lidenhed ikke kender og forstår os selv. Vi mangler den samlende overordnede fortælling, som en regering, de toneangivende partier og samfundets ledere kunne være fælles om – og burde kæmpe for. Den fortælling som kunne udløse de initiativer og det momentum, der afgør vores placeringer på fremtidens ranglister.

I stedet forfalder vi til en stigende udbredelse af anekdoter med afsæt i ”Dovne Robert” og Fattige Carina”, samt diverse bøger og rapporter om de dovne, magelige, selvtilfredse danskere. Det er måske en del af sandheden, men langtfra den hele – medmindre vi fortsætter med at misforstå os selv.

[quote align="right" author=""]De høje skatter – og dermed en veludviklet offentlig sektor – er en af hemmelighederne bag den danske succes.[/quote]

Problemet er, at Danmarks virkelighed er politisk og økonomisk ukorrekt: At Danmark har bevist, at en stærk stat er en betingelse for en stærk konkurrenceevne.  At en langsigtet, stabil konkurrenceevne er afhængig af en veludviklet og effektiv stat samt af højtudviklede velfærdsydelser og sociale balancer. Ingen vækst- og konkurrencestrategi kan separere den offentlige og den private sektor. De er dybt afhængige af hinanden og bliver det endnu mere i et hastigt stigende omfang. De høje skatter – og dermed en veludviklet offentlig sektor – er en af hemmelighederne bag den danske succes.

Hvor kættersk og provokerende, påstanden end måtte være, vil de danske og de nordiske erfaringer antagelig blive kopieret i forskellige udgaver verden over inden for det næste tiår. Det vil bl.a. ske igennem udbredelsen af nye samfundsmodeller i stil med Michael Porters nye Social Progress Index. Tillid og social sammenhængskraft bliver afgørende vækstparametre i en stadig mere turbulent og ulige verden. Men det forudsætter visionære politiske ledere, der har evnen og viljen til at bygge stærke, velfungerende stater.

Om ikke før, så kan Danmark i hvert fald på det tidspunkt få svaret på, hvad der har givet os vores succes.

Spørgsmålet er, om vi vælger at være fremtidens foregangsland eller et fortabt foregangsland. Det valg skal træffes nu. Ellers gør andre det.

Forrige artikel En skoledag i 2016 Næste artikel På sporet af fremtidens konkurrenceevne
Internettet er en slagmark mellem Kina og USA

Internettet er en slagmark mellem Kina og USA

Verdens to digitale supermagter står for vidt forskellige tilgange til ny teknologi og 5G. Det kan blive afgørende for vores digitale liv, om det bliver den amerikanske eller den kinesiske tilgang, der vinder.

Overblik: Internettets to parallelle universer

Overblik: Internettets to parallelle universer

Der findes et andet internet, der er lige så stort og avanceret som det, der er domineret af Google, Facebook og Amazon. Det er kinesisk. I Silicon Valley vokser det frem med online-uddannelsesplatforme, der kan afhjælpe behovet for livslang læring.

Fremtidens uddannelse til fremtidens arbejde

Fremtidens uddannelse til fremtidens arbejde

Det moderne arbejdsliv har generelt været opdelt i tre faser: først uddannelse, derefter arbejde og endelig pensionsalderen. Men den opdeling af livet passer efterhånden dårligt til en stadigt stigende forventet levealder og et hastigt skiftende arbejdsmarked.

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Det er en af de største danske erhvervssucceser i nyere tid. Siden starten i 2000 har firmaet været på én lang og stejl vækstkurve. I dag er de to stiftere begge blandt de 25 rigeste danskere, og firmaet er verdens førende på deres marked. Men de færreste har hørt om 3Shape.

AI-laboratoriet Tel Aviv

AI-laboratoriet Tel Aviv

Strandpromenaden og plateauskoene er shinet op til det forestående Eurovision melodigrandprix i Tel Aviv, men det virkelig banebrydende i byen sker ikke på musikscenen, men snarere blandt de mange hightech-startups i små gyder og støvede computerrum andetsteds i byen

Urrem af edderkoppesilke

Urrem af edderkoppesilke

Det schweiziske luksus ur-mærke Omega har netop lanceret en urrem, der er vævet af edderkoppe silke

Google vil levere varer med droner i Finland

Google vil levere varer med droner i Finland

Til foråret begynder Googles søsterselskab Wing at levere varer i Finland med droner. Wing har drevet servicen som et forsøg i Australien og USA og har leveret tusinder af pakker.
Nu skal tjenesten prøves af i et koldere klima.

Sydkorea henter inspiration i den nordiske velfærdsmodel

Sydkorea henter inspiration i den nordiske velfærdsmodel

Sydkoreas store satsninger på teknologiudvikling og innovation har båret landet frem til en plads som teknologisk og innovationsmæssig supermagt. Men Sydkorea er også blevet et meget ulige land. Derfor forsøger præsident Moon Jae-in at skubbe i retning mod en ”velfærdsstat light” med højere lønninger, større social sikkerhed og grøn omstilling.

Manhattans trafikmønstre ligner et bankende hjerte

Manhattans trafikmønstre ligner et bankende hjerte

Gode visualiseringer formår at gøre det usynlige synligt. Enorme samlinger af data kan gøres overskuelige, så man pludselig ser mønstre i informationerne og kan forstå en situation på et mere overordnet plan.

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Ved at bygge boligkvarterer, kontorbygninger og hele bydele på store, flydende pramme kan man afhjælpe noget af pladsmanglen i verdens storbyer, mener en hollandsk arkitekt. I det statslige norske energiselskab Equinor undersøger man, om flydende byer kan være en stor ny forretningsmulighed.

Nybyggerne på havet

Nybyggerne på havet

Seasteading Institute arbejder på at skabe kolonier til søs, fri for statsmagtens indblanding. Silicon Valley milliardæren Peter Thiel støtter projektet, der nu vil opstille de første flydende bygninger i Fransk Polynesien.

Microsoft CEO håber på et globalt GDPR

Microsoft CEO håber på et globalt GDPR

GDPR er et af de få eksempler på at EU har formået at præge udviklingen af den digitale økonomi. Ved Davos-mødet for nylig meldte Microsofts CEO ud, at han gerne så en lignende regulering på globalt niveau.

Nye spilleregler, nye udfordringer, nye kompetencer

Nye spilleregler, nye udfordringer, nye kompetencer

I denne uge forsøger vi at forstå hvad der ligger efter industrisamfundet.
Det er tydeligt at masseproduktion af fysiske genstande ikke bliver det, der driver den næste bølge af vækst – hverken hvad angår arbejdspladser, økonomien eller værdien for forbrugerne.

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

3D-print gør det muligt at skabe værdi på tværs af de sædvanlige forretningsområder. Det skal man forstå, hvis man for alvor vil udnytte fordelene ved teknologien, siger Tue Mantoni, tidligere CEO for Triumph Motorcycles og B&O. 

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Livslang læring er afgørende, hvis vi skal drage nytte af nye teknologier. Sådan lyder det fra to topøkonomer, hvis analyse lagde en af grundstenene under Disruptionrådets arbejde. Nu håber de, at politikerne og virksomhederne husker udfordringen: At det kræver massiv omskoling, når 40 procent af arbejdsopgaverne bliver automatiseret.

Den tyske industri skal lære at lytte til forbrugerne

Den tyske industri skal lære at lytte til forbrugerne

Industri 4.0 begrebet opstod i Tyskland, hvor man er langt fremme med at koble både maskiner og virksomheder tæt sammen i ekstremt tæt koordinerede værdikæder. Den næste udfordring bliver at få forbrugerne med i kommunikationen.

De forlader nu industrisamfundet…

De forlader nu industrisamfundet…

Den type værdi, vi producerer, og måden, vi organiserer værdiskabelsen på er så forskellige fra traditionel masseproduktion at det snart ikke giver mening at tale om ”industri” længere.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Industrisamfundet synger på sidste vers

Den industrielle økonomi er gået fra 1.0 til 4.0 – fra kulkraft og dampmaskiner til digital koordination af alle aspekter af produktionen. Nu er vi ved at bevæge os så langt fra den oprindelige form for masseproduktion, at det ikke længere giver mening at kalde det industri.

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Vi er knap nået i gang med industri 4.0, men Universal Robots' tekniske direktør og medstifter Esben Østergaard har allerede blikket rettet mod fremtidens produktionsform. Han forventer, at avancerede robotter i fremtiden vil frisætte og støtte mennesker i en form for fremstilling, der er præget af personlighed, håndværk og variation snarere end masseproduktion.

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

INVITATION: Kom til læsermøde den 6. februar og deltag i debatten om Danmarks og den teknologiske fremtid med bl.a. Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, formanden for ATV’s tænketank, professor Maja Horst, og Mandag Morgens redaktør for digital omstilling, Peter Hesseldahl.

Googles etiske vagthund

Googles etiske vagthund

Sidste år lancerede Google en række etiske principper for brug af kunstig intelligens – og startede en afdeling til at håndhæve dem.
Måske kan open source hardware være en mulighed for danske producenter.

Er fremtidens danske fremstillingsvirksomhed open source?

Er fremtidens danske fremstillingsvirksomhed open source?

Der er en open source revolution på vej. Elon Musk og hans virksomhed Tesla har smidt patenterne til side og givet andre adgang til deres teknologi. Også giganter som Google, Facebook, Microsoft og IBM vælger ofte at frigive kildekoden til deres software. 
I den næste bølge af open source produkter handler det om fysiske produkter, som enhver kan kopiere og forbedre.

Datavisualisering skaber ny velfærd i Gladsaxe

Datavisualisering skaber ny velfærd i Gladsaxe

I Gladsaxe Kommune har data forladt regnearkene og indtaget storskærmene i både direktion og jobcenter, så de bliver synlige og brugbare for alle, også de borgere, det hele handler om. Visualiseringerne udvikles af en særlig enhed for Datadrevet Forretningsudvikling.

Topchefers fokus på data hjælper unge i arbejde

Topchefers fokus på data hjælper unge i arbejde

En gang om måneden gennemgår direktion i Gladsaxe Kommune en tsunami af data for at følge udviklingen på 29 vigtige udvalgte områder. De diskuterer og justerer kursen, hvis udviklingen går i den forkerte retning. Mandag Morgen sad med ved bordet på direktionens første møde i år.

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

Den kreative sektor i Danmark boomer og klarer sig målt på eksportvækst bedre end andre sektorer. Alligevel tøver politikerne med at anerkende vækstpotentialet, lyder kritikken. Det sker imidlertid i lande som Holland, Storbritannien og Finland.

LEO Pharma-app diagnosticerer hudsygdomme bedre end lægen

LEO Pharma-app diagnosticerer hudsygdomme bedre end lægen

Inden længe vil mange hudsygdomme kunne blive diagnosticeret af en app på din smartphone med stor præcision. Ifølge LEO Innovation Lab, der udvikler en app til formålet, er kunstig intelligens og øget patientinddragelse en vigtig del af fremtidens sundhedssystem.